Antarktis: Hele verdens laboratoriom - 7. del af rejsen til Antarktis

Klik for større billede

De ædle hensigter er i højsædet i Antarktis. Her forskes der på livet løs til glæde for hele verdens befolkning, og indtil videre er der fred og ingen fare. Men på kortene over verdens koldeste og mest utilnærmelige kontinent er lagkagesnittene allerede lagt, og historien viser, at et plantet nationalflag ofte udløser territoriale krav engang ude i fremtiden. Tre forskningsstationer med hver deres særegne historie besøger vi i det spæde antarktiske forår.

- Har du hørt historien om den argentinske læge, der gik helt fra snøvsen, spørger Kurt Servé, billedkunstner fra Fyn og passager på M/S Nordnorge. Sammen står vi og hænger ved skibets ræling, og nu runder vi pynten med den argentinske Almirante Brown station liggende inde på den antarktiske halvø. Røde bygninger, helt friske i farverne, lyser op i polarlandskabet. Der er tåge på toppen af de omgivende bjerge og drivisen fra den nærliggende isbræ fylder vandet med smukke skulpturer i hvidt og blåt. De første passagerer er gået i land med gummibådene, vi ser dem som røde vandrende prikker på vej op over bjergkammen og i småflokke ved stationens bygninger.

Kurt Servé er en god fortæller, og historien om lægen, der fik polarkuller får mig til at tænke på forfatteren Jørn Riel, hvis skrøner og fortællinger er henlagt til et andet af jordens polarområder -  Nordøstgrønland. Er det mon en vandrehistorie, der er nået helt til Antarktis? Historien er sådan:
Den argentinske læge havde meldt sig til et års tjeneste på Almirante Brown stationen. Månederne med polarmørke lakkede mod enden, og snart kom årets skib med friske forsyninger. Og lægens afløser. - Beklager, lød den meget uventede melding fra skibets kaptajn til den nu noget chokerede læge. Vi fandt ingen afløser, så du må tage et år mere på stationen. Og sådan blev det. Endnu et år gik. Og nu bliver historien til en rigtig gyser. For heller ikke denne gang var det lykkedes at finde en afløser for lægen, der efterhånden selv fik hårdt brug for lægehjælp. I sin afmagt over endnu en gang at se skibet sejle uden ham, gik han amok og satte ild til stationen, der nedbrændte. Skibet blev kaldt tilbage og endelig var lægen på vej hjem til Argentina -  og indlæggelse på et hospital for sindssyge.

Klik for større billede

Æselpingvinerne

Rugende æselpingviner har slået sig ned ved Base A, en nedlagt britisk forskningsstation på Wiencke Island ud for den antarktiske halvø. Vi anker op ved Port Lockroy og bliver mindet om at holde mindst fem meters afstand til pingvinerne. Det er én af spillereglerne for god menneskeadfærd i Antarktis. Og nok den, som er sværest at overholde, for pingvinerne er også nysgerrige. Stå helt stille, så kommer de ikke-rugende æselpingviner vrikkende hen til dig. Ryster lidt på hovedet og sender måske en stinkende, brun stråle i en flot bue mod overtræksstøvlerne. Pingviner æder fisk, og føj hvor kan det lugtes.

Klik for større billede

Marilyn Monroe på Base A

Den originale stationsbygning Bransfield House blev restaureret i 1996 og fremstår som et museum over den tidlige forskning i Antarktis. Bag restaureringsarbejde står en britisk organisation, der i sommerhalvåret har et par medlemmer udstationeret til at vise rundt og ekspedere i basens souvenir- butik og postkontor. Da stationen var i drift som meteorologisk forskningsstation, husede den en halv snes mænd, der i gennemsnit tilbragte to og et halvt år på stationen. Kvindeligt bekendtskab var der ikke noget af, og de gæve polarforskere måtte nøjes med synet af Marilyn Monroe, der til gengæld fandtes – og stadig findes – i fuld figur på døren ind til generator-rummet.

Vi er på britisk område, suveræniteten hævdes blandt andet ved udgivelse af egne frimærker, eget poststempel og daglig flaghejsning i sommerhalvåret. Imperiets knaldrøde postkasse findes i en nymalet version lige inden for døren.
For pilfingre er det svært at holde hænderne i lommen. Problemet er ikke så stort, da vi når til kæmpebunken af kul i fyrrummet. Heller ikke da rundvisningen når til køkkenet med det gammeldags komfur med trøjer og Jens Lyner på tørresnoren og konserves på dåse til mindst to sæsoner. Nej, rigtig svært bliver det først inde i radiorummet. Det ser ud, som da telegrafisten for godt fyrre år siden slap telegrafnøglen, kvitterede for det sidste telegram i logbogen og slukkede for strømmen til radiostationen. En epoke var slut.

Klik for større billede

Henryk Arctowski stationen

Der er trængsel på flagstanderen ved den polske Henryk Arctowski station på King George Island: Øverst det polske flag, på tværstangen flagene for De Forenede Nationer, Brasilien, Ukraine og Norge.
Det norske flag er hejst til ære for os, der kommer sejlende næsten til hoveddøren med M/S Nordnorge. Vinden rusker i flagene, og blæsten og frosten giver os røde kinder. Som en indbydende slikkepind knejser det rød-hvide fyrtårn på klippen over vore hoveder.

Her går vi i land. Bag klippen finder vi de første blegede knogler fra skelettet af en hval. Engang flød strandene med hvalknogler, men egoistiske souvenir-jægere har i tidens løb stjålet de fleste. En simpel træhytte lavet af drivtømmer ligger i læ bag fyrklippen. Det er stationens turistinformation og souvenir-butik. Handelen går livligt med salg af bøger om stationens historie, landkort, postkort, og stofmærker til polarjakken. Bag disken er Henryk Arctowski stationens eneste kvindelige beboer, der har klaret overvintringen sammen med 12 mandlige kolleger.

Tæt ved stationen lever der to pingvin-arter i koloni. Det er adeliepingvinen og æselpingvinen. En flok unge søelefanter af hankøn er rykket sammen i strandkanten ud for stationens drivhus. Endnu har de ikke udviklet den karakteristiske snabel, der har givet den navn.

Klik for større billede

Inde i varmen

- Dér står jeg, siger vores argentinske ekspeditionsleder Tomas Holik. Vi er netop kommet indendørs og i læ hos de gæstfrie polakker på Henryk Arctowski stationen. På væggene hænger foto af de mange årgange, der siden 1977 har overvintret på stationen i polarmørket.

Tomas Holik sukker dybt: - De 14 måneder på stationen er den værste periode i mit liv. Jeg erkender blankt, at folk skal være gjort af et særligt stof, for at klare en overvintring på Antarktis. Og det er altså bare ikke mig!

I messen byder mandskabet på kaffe og kage og en snak om livet på den antarktiske station. Baren fungerer som midlertidigt postkontor og to mand har nok at se til med stempling af postkort. Vi er nogle af årets første turister på besøg, og vi er meget velkomne.

Polakkerne bliver inviteret ombord på M/S Nordnorge, og de er med til at markere vores sidste aften og nat i Antarktis. Omkring midnat begynder sejladsen tilbage over Drake Passagen mod Ushuaia, Argentinas sydligste by.

Ingen af os ombord når at få polarkuller, men rigtig mange får undervejs en kraftig dosis af den gode og positive polarvirus. Jim Garlinghouse, født og opvokset i det solfyldte Californien, siger det sådan i et af sine foredrag: - Efter en tur til Antarktis er vi ikke de samme som før. Hvor har han ret!

Klik for større billede

Faktaboks

Antarktis:
Er et af jordens seks kontinenter. Ingen ejer Antarktis, men mange nationer gør krav på udvalgte områder og fastholder det ved bygning af forskningsstationer. Antarktis er jordens tyndest befolkede område med omkring 1.200 overvintrende personer. De er fordelt på 35 videnskabelige stationer tilhørende 18 af de nationer, der har underskrevet Den Antarktiske Traktat.
I alt 43 nationer er medunderskriver af Den Antarktiske Traktat, der blandt andet har som formål at beskytte kontinentets enestående miljø. Danmark tiltrådte traktaten den 20. maj 1965.

Frostgrader:
Den laveste temperatur, der nogensinde er målt på jorden er –89,6C. Den blev målt den 21. juli 1983 på den russiske Vostok station, beliggende ved den magnetiske sydpol.

Turisme i Antarktis:
Turismen i Antarktis er stærkt stigende. Et par tal fra top-ti listen over de mest besøgte steder på den antarktiske halvø viser udviklingen:
Whalers Bay, Deception Island:
Sæson 1989-90, 1.682 besøgende.
Sæson 1998-99, 5.427 besøgende.
Port Lockroy, Wiencke Island:
Sæson 1989-90, 796 besøgende.
Sæson 1998-99, 6.473 besøgende.

Foredrag

Dette er 7. afsnit af i alt 7 artikler om rejsen til Antarktis.

Ønsker du at bestille et lysbilledforedrag om hele oplevelsen, kan du se mere på hjemmesiden Koldingskriveren.