Antarktis: Spøgelsesbyerne - 6. del af rejsen til Antarktis

Klik for større billede

Drake Passage er berygtet for sine storme og kæmpestore bølger. Men M/S Nordnorge klarer turen fra Kap Horn til det kolde isblå Antarktis i fin stil og med god hjælp fra skibets stabilisatorer. Denne gang er Drake Passagen bedre end sit rygte, men en del passagerer tager søsygens kvaler i opløbet med plaster op piller. På andendagen over passagen dukker de første isbjerge op i morgenlyset. Nogle store som hangarskibe, andre bare som en sølle storebæltsfærge. Det er drivende skulpturer af stor skønhed. Og med dem kommer de første morbide vittigheder, fortalt over morgenkaffen: Hvor er orkestret, vi vil have musik på, når vi går ned? Og hvem vil have den sidste dans? Titanic kunne jo heller ikke synke!
Vi har kurs mod Øgruppen South Shetland Islands ud for den Antarktiske Halvø. Det er den del af Antarktis, der ligger nærmest Sydamerika, kun adskilt af Drake Passagen.
Syv gange går vi i land på Antarktis. Et af stederne er Deception Island.

Klik for større billede

Hvalstation i forfald

I Antarktis ligger de forladte og forfaldne hvalfangerstationer hen som et monument over hvalfangstens historie. Hektor hvalstation er én af dem, og da  M/S Nordnorge er nået til Whalers Bay ud for Deception Island, giver kaptajn Bengt Dybfest ordre til at lade ankeret gå.  

Gummibådene sætter os i land på stranden præcis på det sted, hvor hvalerne ved ophalingsstedet blev slæbt i land. Deres slimede vej ad slisken op til flænsepladsen var kort. Her ventede mændene med de lange flænseknive og et arbejde der groft sagt er som at skrælle et æble i overstørrelse.
Stanken af rådden fisk hænger i luften.Den kommer fra kolonien med de omkring 3.000 æsel-pingviner, der lige nu har travlt med at udruge æggene med næste generation. Sneen og de nøgne, brune klipper er svinet til af deres ekskrementer.
En weddell-sæl ligger livløs hen på en isflade, men rejser hovedet et øjeblik, da den første båd med otte mand ombord skurrende tager bunden inde under land.

Det rustne og forfaldne fabriksanlæg fremtræder som en serie menneskeskabte skulpturer af voldsomme dimensioner. Som udskårne silhuetter står de markant og stærkt mod den blygrå antarktiske himmel. På en og samme tid skræmmende grim og mageløs smuk i forfaldet.
Et par af de store lagertanke fra fortidens industrieventyr hælder faretruende. Virvaret  af tommetykke rør, der holder sammen på den lange række af kedler og beholdere er fascinerende som et kunstværk af Robert Jacobsen. En gang gav det forvitrede og delvist sammenstyrtede murværk læ for de hylende polarstorme, men nu er også de faldet for det ekstreme klima ved Antarktis. Billedet af en spøgelsesby er komplet.

Klik for større billede

Oprydning for millioner

Bjørn Basberg er professor ved Handelshøjskolen i Bergen og er ombord på M/S Nordnorge som underviser. Han har blandt andet forsket i hvalfangstens historie og dens økonomiske betydning for Norge. Med sig har han et kort med bygningernes placering på Hektor hvalstation: – Derovre lå den britiske administrationsbygning, fortæller han og peger mod det fjerneste hjørne af det flade, snedækkede område. Det norske ” Hvalfangerselskabet Hektor A/S ” boede kun til leje på den britisk styrede ø. Ja, faktisk var det sådan, at Syd-Georgien og Falklandsøerne var underlagt den britiske administration her på Deception Island.
Nogle kaldet det vi ser for en grov forurening af Antarktis, og helt ude af trit med de regler der i dag gælder for Antarktis. Til det siger Bjørn Basberg: - Hvalstationerne er også en del af 1900tallets industrihistorie. Men den forureningsrisiko, de gamle anlæg udgør skal selvfølgelig fjernes.
Jeg er med i et projekt på Syd-Georgien, der netop skal sikre den følsomme natur mod forurening. Efter min mening er den største trussel mod miljøet den asbest, der blev brugt i bygningerne. Men briterne har påtaget sig opgaven med oprydning og bortskaffelse af det forurenende materiale. Også selv om projektet anslået vil koste 10 mio. £, i danske kroner ca. 115 mio.
Det omfattende anlæg til forarbejdning af hvaler skulle transporteres med skib den lange vej fra blandt andet Norge. Det samme skulle huse og barakker til de ansatte på hvalstationen, der også var en by og et samfund, der skulle fungere, til tider under yderst ekstremt vanskelige forhold. Hvalstationen havde eget hospital, en radiostation til kommunikation med omverdenen, køkkenfaciliteter og kantine. Sågar et svinehus med grise, der sikrede friske forsyninger af svinekød.

Klik for større billede

Hvaldrab uden perspektiv

Hvalfangstens historie er blodig, tankeløs og uden perspektiv. I årtier blev hvalerne jaget i en grad, der er uden fortilfælde, og i en blodrus af uhørt omfang blev de mest eftertragtede hvalarter næsten udryddet. Grådigheden kendte ingen grænser, og en dag var det hvalerne i havene omkring det
barske og nådesløse Antarktis, der stod for tur.

Sydhavet var umådelig rigt på hvaler, og blev storleverandør til de hvalstationer, der i begyndelsen af 1900tallet blev opført i Antarktis. Den første i 1904 på Syd-Georgien af norske hvalfangere. Men andre hvalfangernationer lugtede også penge og spaniere, russere, englændere, hollændere, japanere og amerikanere hoppede med på hvaleventyret. Danske A.P. Møller var via aktier i norske interesser også med i den intensive jagt på hvaler.

Året 1925 blev et vendepunkt i hvalfangsten. Da løste man problemet med at få hvalerne ombord på de flydende hvalkogerier ved hjælp af en slidske med tilhørende ophalerspil i skibets agterende.
På disse fabriksskibe kunne stort set alt fra hvalen udnyttes. Parallellen til det danske baconsvin er snublende nær – kun dødsskriget kunne ikke bruges.

Klik for større billede

Faktaboks

Drake Passage:
Drake Passage er opkaldt efter den engelske opdagelsesrejsende og admiral Sir Francis Drake. Han foretog historiens anden verdensomsejling - den første blev anført af portugiseren Fernando de Magellan.

Antarktis:
Antarktis er et af jordens seks kontinenter. Ingen ejer Antarktis, men mange nationer gør krav på udvalgte områder og fastholder det ved bygning af forskningsbaser. I 1961 trådte Den Antarktiske Traktat i kraft, underskrevet af 12 nationer med baser på Antarktis. En ny traktat, underskrevet af 26 nationer, deriblandt Danmark, trådte i kraft i 1998. Traktaterne har til formål at beskytte kontinentets enestående miljø.

Opfør jer ordentligt:
Turismen til Antarktis er stigende, og skal beskyttes mod horder af ubetænksomme turister. Derfor må alle rejsearrangører, der sender turister til Antarktis, underkaste sig et regelsæt nedfældet af  IATO, International Arctic Tour Operator. Ingen turist må gå i land før de skrappe regler for god opførsel på Antarktis er gennemgået, og alle bliver iført overtræksstøvler, der desinficeres før og efter hver landgang.

Klik for større billede

Her gik vi i land:
Øgruppen South Shetland Islands ligger ud for den Antarktiske Halvø. Det er den del af Antarktis, der ligger nærmest Sydamerika, kun adskilt af Drake Passagen.
I alt syv gange gik vi i land i Antarktis: Greenwich Island - Yankee Harbour, Deception Island - Whalers Bay, Wiencke Island - Port Lockroy, Petermann Island, Paradise Harbour, Half Moon Island og endelig King George Island - Arctowski Basen.

Norsk hvalstation:
På Deception Island ligger den tidlige norske hvalfangerstation Hektor. Den var i drift fra 1912 til 1931. Foruden fabriksanlægget til oparbejdning af produkter fra hvalerne var stationen en by med beboelseshuse, hospital, kantine og radiostation til kommunikation med omverdenen. Og endelig en bygning, der husede den britiske administration for Syd-Georgien og Falklandsøerne.

Hvaler i tal:
I Sydhavet blev der i 1912/1913 dræbt 10.760 hvaler. I 1930/1931 dræbtes omkring 40.000 hvaler.

Foredrag

Dette er 6. del af i alt 7 artikler om rejsen til Antarktis.

Ønsker du at bestille et lysbilledforedrag om hele oplevelsen, kan du se mere på hjemmesiden Koldingskriveren.