Dayz Resorts

30.1.16

Af: Helle Andersen Fotograf: bremen-tourism.de
Bogmærk eller del
 

Europas største rododendronpark i Bremen, Nordtyskland

Tusinder af farvestrålende blomster hilser foråret velkommen i Europas største rododendronpark.

Besøg i Bremens Rododendronpark

Besøg i Bremens Rododendronpark


Se på blomstrende rododendron hele dagen

Bremen springer ud. Med forårets start forvandler den nordtyske hansestad sig til et stort farvehav med Europas største rododendronpark som midtpunkt. Hundredtusinde havevenner fra hele Europa lokkes hvert år i starten af april til den 46 hektar store park i udkanten af Bremens gamle bydel.

Der venter naturelskere et enestående skue for alle sanser i rododendronparken: Mere end 500 arter og 2.000 sorter af slægten rododendron glæder såvel øje som næse - det er halvdelen af hele verdens rododendronarter, som blomstrer i farverne fra violet og gul til hvid.

En del af Bremens rododendronpark er oplevelsescentret botanika, som på interaktiv, legende og underholdende vis præsenterer planternes verden på enestående måde.

I et 800 kvadratmeter stort opdagercenter præsenteres, hvad der er værd at vide og sjove kendsgerninger på en ny måde ved interaktive stationer og med multimedie-indspilninger.

I det 3.200 kvadratmeter omfattende drivhus kan de besøgende opleve autentisk efterlignede landskaber og fjernøstlig kultur.

Bremens rododendronpark har åbent dagligt fra kl. 7 til solnedgang.

Subaru
Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
Outwell
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt