Primo Tours

1.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

På ridetrek over Balkanbjergene (1/4), Bulgarien

Min hest Djamal kommer noget bagefter de andre, da vi er på vej op ad den stejle skråning - op mod passet i Balkanbjergene. Jeg må presse den lidt for at få den i tempo, men skal samtidig sikrer, at hesten har tid til at se sig for på den stenede sti, for her er stejlt.

Ridetræk i Balkanbjergene

Ridetræk i Balkanbjergene


Første pas

De forreste i ridegruppen anført af Tochco er forsvundet bag træerne på den smalle serpentine-sti, der slynger sig op ad bjerget, men jeg er fortrøstningsfuld - min hest kender vejen - og bag mig har jeg Alex vores guide.

Faktisk behøver jeg slet ikke ”styre” min hest på vejen op, han er en topprofessionel bjergbestiger og ved eksakt hvor han skal dreje - og ikke mindst hvor han skal sætte sine ben for ikke at skride. Jeg hjælper ham ved at læne mig lidt frem i sadlen, så min vægt fordeles på alle hestens ben.

Nu kan jeg igen se mine rejsefæller og genner min hest op til dem.

Forude ligger passet vi skal over for at passere Balkanbjergene.

Udsigt fra gæstehuset i Apriltsi

Udsigt fra gæstehuset i Apriltsi


Apriltsi - Mandrata

Tidligere på dagen var vi vågnet til en aldeles pragtfuld dag og fra terrassen i vores gæstehus i Apriltsi, der ligger i Ostrets ca. 585moh, havde vi en fin udsigt ud over dalen og de bagvedliggende bjerge. Gæstehuset var virkeligt lækkert og meget smagfuldt indrettet med gode 2- og 3-sengs værelser fordelt på 2 etager med hver sit fælles bad og toilet. Både indvendigt og udvendigt var huset pyntet med fine antikviteter og gamle landbrugsredskaber.

Efter et solidt morgenmåltid bl.a. med hjemmelavet yoghurt var det tid at køre til Riding Base Balkan, der ligger lidt uden for Apriltsi for foden af Balkanbjergene. Her mødte vi vore værter Tochco, der til dagligt driver Riding Base Balkan, og Alexander - kaldt Alex - der er vores guide på den kommende uges rideferie - ”Balkan Trail - Ridetrek over 2 bjerge”. Alex taler engelsk, fransk, russisk samt lidt spansk og er turens charmetrold.

Med på turen er også:
Far og voksen datter, der er her for 4. gang - og som har tabt sine hjerter til området.
En yngre kvinde, som har egen hest og som jævnligt rider.
En moden kvinde, der har redet europa- og verdensmesterskab i langdistanceridning - og vundet præmier.
En yngre belgisk herre, som tidligere har redet et par gange i Polen, er på sin 4. rideferie - dog første gang i Bulgarien.
Et fransk ægtepar omkring de 50 år, som fornøjer sig med rideture rundt omkring i Europa og kommer direkte fra en ridetur i Ungarn.
Jeg, som har redet lidt islandsk heste på dagsture, og som bestemt ikke kan betegnes som rutineret. Den hidtil længste rideferie var et par dages ridetur i Norge.

Derudover følger Tochco’s smukke kone Rene sammen med den lige så kønne datter Veronica på 10 år i bil med vores bagage fra sted til sted og sørger for at servicere os med mad og drikke. De taler begge engelsk.

Staldene ved Riding Base Balkan

Staldene ved Riding Base Balkan


Op på hesten

Alex fik med sin store rutine hurtigt spottet, hvem der skulle have tildelt hvilken hest, som allerede stod opsadlet med westernsadler.

Jeg fortalte med det samme, at jeg bestemt ikke kunne betragtes som rutineret og fik tildelt vallakken Djamal. En stærk, men lidt doven hest, som der skal prikkes til undervejs. Mine rejsefæller fik også heste efter rutine - nogle mere livlige end andre. Alt i alt et godt blandet hold.

Der var ikke megen tid til at se selve stutteriet ved Riding Base Balkan før vi sad i sadlerne, så det må vente til vi kommer tilbage, for før vi fik set os om, var vi på vej gennem byens gader.

Apriltsi er i virkeligheden en samling af små landsbyer, der ligger lidt spredte i dalen.

Balkanbjergene venter forude

Balkanbjergene venter forude


Den første galop

Vi skridtede på en lang række gennem byens udkant og kunne betragte de små haver og husene fra hesteryg. Allerede efter en lille times skridt var vi ude på engen og Tochco signalerede, at det var tid til turens første galop.

Her er det almindelig pli ikke at overhale en anden hest i galop. Nogle heste vil i givet fald ”tage kampen op”, så det er vigtigt at holde rækkefælgen i gruppen. Desværre var det ikke alle der havde forståelse for det. Men det gik heldigvis godt uden det ”vilde” ridt.

Vi kom op på den første lille bakke og kunne se hvad der ventede forude - Balkanbjergene - også kaldt Stara Planina (der betyder ”Det Gamle Bjerg”). Bjergkæden er ca. 530 km lang og løber på tværs af hele landet fra Serbien i vest til Sortehavet i øst.

Solen bagte ned på os, så både heste og ryttere tørstede, selv om vi havde vand med i saddeltaskerne. Så det var en lise at komme ind i den skyggefulde skov og frem til frokoststedet, der var anrettet på et bord under et lille tag. Varm kartoffelmos med frikadeller og pølse, og naturligvis frisk salat med aldeles lækre agurker og solmodne tomater - som Bulgarien er så kendt for.

På en højderyg

På en højderyg


Oppe i Balkanbjergene

Efter en passende pause sad vi igen i sadlerne på vej opad. Vi passerede grænsen til Central Balkan National Park som har et rigt dyreliv. Mere end 200 forskellige fuglearter findes her, men også vildsvin, hjorte, ræv, ulv og ikke mindst brun bjørn - der er totalt fredet. Bjørnene kan blive et problem her, da bestanden ikke længere reguleres gennem jagt. Bjørnene bliver flere og flere, hvilket tvinger dem længere ind mod landsbyerne for at få føde nok - og det skaber selvsagt problemer.
Vi hørte historien om dengang man på rideturen uforvarende kom for tæt på en bjørn. Bjørnen havde ikke opdaget ridegruppen og begge blev forskrækket. Hestene sprang i hver sin retning og bjørnen løb sin vej. Ingen kom til skade.
Normalt hører bjørnen os længe inden vi kan se den og stikker af.

Mandrata

Mandrata


I bjerghytten

Vi er nået op i passet ved Smesite ca. 1.600 moh. og står af hestene for at give alle tid til at nyde den betagende udsigt til de omkringliggende høje punkter og dalen nedenfor.

Vi er ikke langt fra vort første overnatningssted og rider ned til Mandrata, ca. 1.400 moh. Det er et tidligere malkehus, der nu er indrettet som refugium - eller bjerghytte. Men huset er langtfra færdigrenoveret. Det tager tid at få genopbygget Bulgarien, men man er i gang - om end det går langsomt. Så det er en simpel hytte - sammenlignet med nordiske forhold - og har 3- og 4-sengs rum, hvert med sit bad og toilet. Som de fleste andre steder lægges brugt toiletpapir i en spand og skylles ikke ud i toilettet, da det kan stoppe afløbsrørene.

Vi får indrettet os på rummene, mens hestene sadles af og får lov til at græsse på skråningerne neden for hytten.

På hele turen har vi haft følgeskab af schæfertæven Kora og den bulgarske fårehund Balkan - og de er meget glade for hinanden, så glade at de har parret sig et par gange. Balkan kan godt være lidt jaloux og snerrer af os, hvis vi kommer for tæt på Kora.

Uden for hytten kan vi på nogle træstammer sidde og nyde eftermiddagen, mens vi skyller støvet ned med en øl eller vand - eller med kaffe og kage som Rene allerede har tilberedt til os. Snakken går naturligvis på vore ømme baller og benmuskler efter en god dag på hesteryg.

Alt imens Rene er i gang i køkkenet og senere serverer hun hønsekødssuppe, grillede auberginer, pølser og grillspyd med kylling og gris.

Med i bagagen har vi hver en sæk med lagen, pude og dyne som vi reder op med på de lidt slidte madrasser. Selv om sengetøjet naturligvis er rent, er det en god ting at spray sig selv og sengetøjet med myggebalsam, for at undgå unødige stik.

Primo Tours
Subaru
Outwell
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt