15.10.05

Af: Niels-Henrik Jensen
Bogmærk eller del
 

Chile: I kjole og hvidt - 4. del af rejsen til Antarktis

Punta Arenas er porten til Antarktis. Pingvinkolonien er en af områdets store attraktioner.

Klik for større billede


Patagonien

Før Panamakanalens åbning i 1914 var Punta Arenas en driftig by. De tider er forbi og udviklingen i Chile når ikke til den 12. og sidste region i det Sydamerikanske land.

Patagonien hedder landsdelen på kanten af verdens ende, hvor den lokale befolkning må tage sagen i egen hånd for at overleve. Øko-turisme er et af de områder, der bliver satset stærkt på i den by som også er porten til Antarktis, det store kolde kontinent.

Antonio er vores guide ud til en af de attraktioner, som er skabt af naturen, pingvin-kolonien ved Otwaysundet. Kolonien ligger omkring 75 kilometer fra Punta Arenas og er beboet af Magellan-pingviner. Vejen derud snor sig ud over et steppelandskab, der langt ude i horisonten løber sammen med lave sneklædte bjerge. Her er højt til himlen og oceaner af plads til de spredte fåreflokke, der gnaver løs på den lave og sparsomme vegetationen. Men først skal vi ud af byen.

Vi tror vores guide Antonio, der er født og opvokset i Punta Arenas som fjerde generation af indvandrede kroatere, når han siger: Det er hårdt at bo og leve i Patagonien, vi lever isoleret fra Chile og resten af verden.

Chile styres centralistisk fra Santiago. Selv kalder vi vores region for ” Den uafhængige republik Patagonien”, og vi har vores eget flag med stærke symboler indføjet.

- Se ud af vinduet, lyder det fra Antonio, idet vi kørere forbi et stateligt udseende hus med to flagstænger. På den til højre er Chiles officielle flag i rødt, hvidt og blåt og med en enkelt stjerne. Flagstangen til venstre bærer Patagoniens flag, hvor den blå farve foroven symboliserer himlen, de fem stjerner er stjernebilledet Sydkorset og den gule bundfarve er landet.

Klik for større billede


Fåreshow og strudseløb

Vi kører ud af byen, med de vinkelrette gader karakteristisk for en by, som ikke er opstået af sig selv, men er blevet til på et tegnebræt.

Punta Arenas blev anlagt som en militær garnisonsby i 1848.
Snart er vi ude i det flade landskab, der hviler i sig selv og besidder en sjælden ro. I dag er her vindstille, men når den tørre og kolde vinterstorm raser, sker det med hastigheder, der når op på 100 kilometer i timen. Ved første øjekast er der hverken dyr eller mennesker så langt øjet rækker, men så dukker en mindre flok heste op, ifølge Antonio de eneste tamme dyr på steppen foruden fårene.
Som store forpjuskede brune klatter i landskabet, møder vi nanduen, den vilde tasmanske struds. De ligger og slanger sig i landskabet. Andre artsfæller løber om kap med vores bus, løber os hurtigt op uden at se sig tilbage. En rigtig vinderfugl.

Som en silhuet i landskabet bølger en kæmpe stor fåreflok hen over landskabet, skifter ustandselig form og størrelse, efterhånden som fårehyrden højt til hest med sine to sorte fårehunde driver flokken sammen til én, stor homogen masse. Han får også øje på vores bus, der nu er standset. Giver alt hvad han har i sig, opfører et vaskeægte show for øjnene af os. Han kan sit job, han er stolt over det. Og vi skal se hvad han kan. Han er en rigtig macho, siger et par australske kvinder i selskabet henført. Det er lige som at være til rodeo-show hjemme i australske Queensland. Men fåreshow eller ej, de langhårede får er på vej til den årlige tur hos fåreklipperen, for pelsen skal af i det chilenske forår. Nu i slutningen af november.

Klik for større billede


I kjole og hvidt

Landskabet skifter katakter. En åben kulmine ligger som et kæmpear i landskabet og den overskydende overfladejord er formet til bjerge, der nogle minutter stjæler billedet af en smuk og enestående natur.

Vi kører langs Otwaysundet, alle er spændte på at møde Magellan pingvinerne, der på denne tid af året ruger på deres æg med forventede unger i januar/februar måned. Rederne med normalt et, to eller tre æg ligger i omkring en meters dybde i det grove, lyse sand.

Der er strenge regler for besøg i pingvinkolonien. De menneskeskabte stier hen over landskabet med de rugende pingviner er indhegnet, og ingen træder ved siden af. Pingvinerne derimod går deres egne veje ad et sindrigt netværk af furede stier mellem rederne og stranden.

Alt er gjort for at beskytte pingvinerne mod os nysgerrige mennesker, men alligevel kan det sagtens lade sig gøre at komme tæt på dem. Bare stå helt stille, uden store voldsomme bevægelser og højrøstet tale. Så gåt, springer og svømmer pingvinerne, som om de var de eneste væsener i verden.
Og vi andrekan gøre en forunderlig iagttagelse:Mennesker bliver i godt humør, når vi ser på pingviner. De store smil kommer frem og den klukkende latter breder sig ved Otwaysundet.

Æselpingviner ved Port Lockroy

Æselpingviner ved Port Lockroy


Faktaboks

160.000 indbyggere i den chilenske del af Patagonien, 3.7 mio. får og en halv mio. pingviner.Punta Arenas er porten til Antarktis, og byen var da også udgangspunktet, da den første danske ekspedition på ski til sydpolen blev gennemført i 2000.
Bogen "På ski til Sydpolen" er beretningen om Gregers Gjersøe og Kristian Jooses vellykkede rejse over isen til Sydpolen.

Pingviner forekommer kun på den sydlige halvkugle, og der findes i alt 17 arter. Syv arter er tilknyttet Sub-antarktis og Antarktis. De fleste pingvin-arter yngler i kolonier, der i blandt Magellanpingvinen, som yngler ved Otwaysundet. Den hører til gruppen af pingviner, der lever i det Sub-antarktiske område. Gennemsnitshøjden er 68 cm med en vægt på 4,5 kilo.

Klik for større billede


Foredrag

Dette er 4. del af i alt 7 artikler om rejsen til Antarktis.

Ønsker du at bestille et lysbilledforedrag om hele oplevelsen, kan du se mere på hjemmesiden Koldingskriveren.

RejseAvisen.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?