Chile: Indianernes forpost - 3. del af rejsen til Antarktis

Klik for større billede

Indsejlingen til Puerto Eden kræver sømandskab af højeste karat. Men det lykkes at få M/S Nordnorge igennem den smalle passage uden ridser i lakken, og ankeret går i en naturhavn af usædvanlig skønhed.

Vi ligger i et smørhul, omgivet af bjerge til alle sider og om lidt sejler vi ind til den yderste forpost for Qawashqar-indianerne. En ganske særlig fiskerlandsby venter os. Molens træværk knager under os, og fra det første trin bliver taget, gælder dagens gode råd nummer et: - Gå med hovedet, for fortovene er lavet af træ. Ikke alle planker er hele, nogle vipper, andre mangler, og får vi regn bliver fortovene glatte som en skøjtebane. Skyerne hænger lavt i dag, så måske vi får et stænk.

Klik for større billede

Ved første øjekast kan landsbyen virke lidt trøstesløs, men de mennesker vi møder vil gerne snakke og er meget imødekommende. Turister er ikke hverdagskost, og en enkelt af byens mandlige indbyggere mener selv at være noget ganske særligt. Med sit furede ansigt poserer han som en anden fotomodel – og når lige at række skålen til mønterne frem i det splitsekund, det tager at trykke på kameraets udløser. Andre tilbyder små flettede kurve lavet af bark og græs, en glimrende souvenir, der ikke fylder meget i bagagen.

Men i Puerto Eden kan du også få tilbudt en souvenir af den forbudte slags. Det sker for mig i Supermacado ”Eden”, hvor ejeren Manuel Chigüay hiver dagens slagtilbud frem fra mørket under disken: Modellen af en kano beklædt med skindet fra en havodder. Takkede nej, for havodderen er på Washingtonkonventionens liste over  truede dyr. Så lad være for havodderens skyld - og for din egen. Danske toldere har et godt øje til Washingtonkonventionens bestemmelser.

Klik for større billede

I skole ved et tilfælde

Røgen bølger hen over stranden på Puerto Eden. Den kommer fra en Storm P.-lignende konstruktion, som de lokale fiskere har gang i. En stor fiskerjolle ligger klodset op med et gabende hul i skroget, der når fra for til agter. To fiskere er i gang med at skifte de rådne planker ud, og båden kommer ikke på havet de første par dage. Langsomt bliver de blottede spanter beklædt med nye planker, der alle forud får en omgang i Storm P.-konstruktionen. Efter opvarmning i dén er plankerne bløde og bøjelige.

- De har ingen økonomi, siger John Chardine og rynker panden. Han er medlem af ekspeditionsholdet på M/S Nordnorge, og har undersøgt indkomstforholdene for det lille samfund og ved, hvordan det hænger sammen: - Fiskernes eneste indtægtskilde er fangsten af de store Kongekrabber, som de sejler til markedet i Punta Arenas, men ellers forlader folk aldrig byen, der hverken har færge- eller flyforbindelse til omverdenen.

Klik for større billede

Et rødt kors på et skilt ved et af de lave træhuse viser vej til lægestationen. En skole er der også i byen, og både den kvindelige lærer og de 12 elever synes, at det er skægt med uanmeldt besøg fra Danmark. I det største lokale sidder hun med otte elever, skolens yngste, der alle har næserne dybt nede i bøgerne.

Så åbner hun en dør i endevæggen, og her sidder fire elever fra en anden årgang. Ti til 12 år gamle er de. Vi er kommet med det store skib derude, fortæller vi, og får lommeatlasset frem.

Snakken går godt, de er nysgerrige og vidste de det ikke før, så har de nu tjek på, hvor i verden Danmark ligger. Og vi, der bare bankede på skolens dør, fik en oplevelse, som ikke står i noget udflugtsprogram.

Klik for større billede

Faktaboks

Puerto Eden ligger i Chiles 12. region, ved nationalparken Bernardo O’Higgins. Nationalparken har omtrent samme størrelse som Belgien, og byder set fra vandsiden på et indviklet netværk af smalle passager og fjorde. Stejle klippesider med uberørte skovstrækninger knejser højt til vejrs, og kælvende isbræer sender 12.000 år gammelt is på rejse i de snævre farvande.

Qawasqar- indianerne i Puerto Eden tilhører en absolut minoritet, og kun omkring 50 personer er i stand til at tale deres originalsprog.

Ud af en samlet befolkning på ca. 14,8 mio. indbyggere udgør Mapuche-indianerne den største indianske befolkningsgruppe i Chile. I antal er det omkring 400.000 personer, der har bevaret deres eget sprog og egne traditioner.

Klik for større billede

Fra udsigtstårnet højt over Puerto Eden er en fantastisk udsigt over ø-havet. Et mindre antal ferieboliger er planlagt opført på dette sted. Måske er det turisme, der kan bringe lidt velstand til det lille og isolerede samfund, der ellers kun har fangst af Kongekrabber som eneste indtægtskilde.

Foredrag

Dette er 3. del af i alt 7 artikler om rejsen til Antarktis.

Ønsker du at bestille et lysbilledforedrag om hele oplevelsen, kan du se mere på hjemmesiden Koldingskriveren.