Chile: Næste stop Kap Horn - 5. del af rejsen til Antarktis

Klik for større billede

Regnbyger og let tåge følger os det sidste stykke vej mod Magellanstrædet. Bag os er de hundreder af vandfald og deres kaskader af vand, der tordner ned ad de stejle bjergsider. Gennem årtusinder har vandfaldene slidt deres  kileformede spor i klipperne. Foråret er kommet til Chile og isbræerne kælver højlydt med endeløse mængder af isblokke.

Ved Samorano gletscheren kommer vi tæt på det overvældende natursceneri og lægger øre til bragene og de høje knagende lyde hver gang en klump slipper sit tag i iskolossen. Gummibådene bliver sat i vandet fra M/S Nordnorge og så sejles der i pendulfart mellem skib og gletscher. De af skibets 218 passagerer, der vil have en tæt på oplevelse, bliver sejlet helt op til den voldsomt store isterninge-maskine.  

Magellanstrædet er opkaldt efter den portugisiske søfarer og opdagelsesrejsende Fernando de Magellan. Under spansk flag sejlede han som den første europæer i 1520 gennem det knap 600 kilometer lange stræde mellem Atlanterhavet og Stillehavet. Han fandt smutvejen mellem det sydamerikanske fastland og øen Ildlandet, Tierra del Fuego, og havde dermed fundet vejen uden om det frygtede og farefulde Kap Horn.
Som tillægsgevinst bliver sejlturen mellem de to verdenshave afkortet med 260 sømil, svarende til 482 km.

Men farvandsbeskrivelsen for Magellanstrædet er nu ellers barsk nok, se bare her hvad Den Store Danske Encyklopædi skriver: ” Klimaet er subarktisk, kysterne er barske og vegetationsfattige, og farvandet er berømt og frygtet for sine vestenvinde, den stærke strøm og hyppige tåge”.

Vi fik en snert af det hele, nok til at fornemme hvor voldsom og nådesløs naturen kan være på disse breddegrader.

Kaptajn Bengt Dybfest har 45 års erfaring som navigatør, og med den ballast er der ikke meget, der kan ryste ham. Hverken Magellanstrædet eller Kap Horn, der venter forude.
Men som en ekstra sikkerhed er der chilensk lods ombord fra Puerto Montt, hvor vores krydstogt begynder, til den sydligste by i Chile Puerto Williams.

Klik for større billede

Fugle på dækket

I den mørke nat bliver havfugle tiltrukket af lyset fra M/S Nordnorge og nogle slår sig ned på skibet. En af de foretrukne landingspladser for fuglene er agterude på dæk fem, og her bliver de så fundet om morgenen. Ofte gemmer de sig under en liggestol, men de er uskadte, og med lidt menneskelig hjælp kommer de hurtigt på vingerne igen.

Den canadiske ornitolog John Chardine er med på turen som underviser, og han griber chancen for at give en lektion om et par af nattens flyvende passagerer. Fuglene sidder og trykker sig i et hjørne på dæk fem, og John Chardine fortæller: - Begge fugle er en Common Diving-Petrel, på dansk almindelig alkestormfugl, og slægten omfatter kun fem arter. De yngler blandt andet ved Falklandsøerne og en enkelt art følger den kolde Humbolt-strøm langs den tropiske del af Sydamerikas vestkyst.

Vore natlige gæster får atter luft under vingerne, og vi kan nyde synet af deres hurtige, svirrende flugt hen over de skummende bølgetoppe. Snart i luften, så nede i vandet, og med ét gennembryder de vandmuren i en flere meter høj, doven bølge.

Fuglene kom til os, mens vi endnu sejlede ad Chiles dybe, smalle fjorde. Senere på rejsen,  på det åbne hav over Drakes Passage på vej mod Antarktis, var det andre fuglearter, der fulgte os på vej. Mest imponerende er vandrende albatros, der kan mønstre et vingefang på indtil tre en halv meter og opnå en alder på 30-40 år. Ikke så sært, at den majestætiske kæmpeflyver har fået en særlig plads i de søfarendes mytiske univers, for ifølge overleveringen tager sjælene fra druknede søfolk ophold i albatrosser.

Klik for større billede

En Kap Horner krydser sit spor

- Jeg kan genkende Kap Horns karakteristiske profil på lang afstand, siger Jørgen Hammer, da vi nærmer os det sydligste punkt af Sydamerika. Vi befinder os i et af verdens mest stormfulde farvande, berygtet og frygtet af de sømænd, der indtil Panamakanalens åbning i 1914, var tvunget til at tage omvejen rundt om Kap Horn. Vi sejler hen over verdens største skibskirkegård, og det giver stof til eftertanke.

Men der var ingen mørke tanker i hovedet på Jørgen Hammer, da han 18 år gammel i 1949 rundede Kap Horn for første gang i sit liv. Eventyrlysten var drivkraften da han påmønstrede den finske firemastede bark PAMIR. Det sejlførende skib havde en besætning på 36 mand og sejlede en fragt hvede fra Port Elisabeth i Australien til London. I London afmønstrede Jørgen Hammer og sejlede derefter med trælaster et års tid i Nordsøen og Østersøen. Så standsede karrieren til søs, Jørgen Hammer blev tandlæge og ivrig lystsejler med egen båd. Den hedder SAMPO, og blev bygget som lodsbåd i Kiel i 1896.

Går det efter planen, så kommer Jørgen Hammer også i land på Kap Horn i en af skibets gummibåde. Fra skibet ser vi de første passagerer blive sat i land på kysten, andre har klædt om og står parate, iklædt vind og vandtæt beklædning.

Klik for større billede

Men så sker det. Med få minutters varsel tager vinden til i styrke, bølgerne rejser sig meterhøjt og yderligere landgang bliver aflyst. Passagererne inde på stranden hentes hurtigt tilbage til skibet, og ankeret hives op. Mange ombord er skuffede.
- Så tæt på og så alligevel ingen landgang. Du må godt skrive, at jeg har tårer i øjnene, siger Johnny  Jensen fra Gedsby på Falster med rusten stemme. Synker en klump og siger så: - Mine forventninger var skruet helt i vejret, og derfor er jeg så skuffet nu. Efter 46 år til søs, blandt andet ombord på Sydamerika-bådene fra DFDS,  havde jeg glædet mig til at gå i land på Kap Horn.

Sådan har Jørgen Hammer det ikke. Med et smil siger han: - Som sømand er Kap Horn noget man sejler forbi. Der er noget guddommeligt over stedet, og det bør egentligt slet ikke betrædes. Og det var en rigtig beslutning kaptajnen tog, da han aflyste landgangen. Jeg ville selv have gjort det samme. Se bare hvordan det blæser op, lyder det loyalt fra den 71årige Kap Hornfarer, der nøjes med at krydse sit spor. Denne gang på vej mod Antarktis.

Faktaboks

Magellanstrædet:
Fernando de Magellan var portugisisk søfarer og opdagelsesrejsende. Han gik i tjeneste hos den spanske konge Karl 1. , og sejlede som den første europæer i 1520 gennem det stræde, der fik hans navn. Med opdagelsen af Magellanstrædet blev sejlturen mellem Atlanterhavet og Stillehavet afkortet med 260 sømil, svarende til 482 km, og den farefulde tur rundt om Kap Horn kan undgås. Magellanstrædet er et 600 km langt farvand, der med en bredde på 5-30 km bugter sig mellem det sydamerikanske fastland og øen Ildlandet.

Klik for større billede

Kap Horn:
Kap Horn er det sydligste punkt i Sydamerika. Fra søsiden kan den ca. 150 meter høje stejle klippe på øen Isla de Hornos virke noget ugæstfri. Men fra stranden fører en gammel trappe af træ op til fyrtårnet og albatros monumentet. Eneste fastboende mennesker på Kap Horn er fyrpasseren med kone og barn. De har været på den udsatte post i næsten et år.
Ud for Kap Horn ligger verdens største skibskirkegård. Farvandet er berygtet blandt søfolk på grund af de voldsomme storme og den kraftige strøm, der hersker i området. Derfor vælger mange skibe i dag at sejle gennem Magellanstrædet eller Panamakanalen, der blev åbnet i 1914.

Foredrag

Dette er 5. del af i alt 7 artikler om rejsen til Antarktis.

Ønsker du at bestille et lysbilledforedrag om hele oplevelsen, kan du se mere på hjemmesiden Koldingskriveren.