Primo Tours

25.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Irazú Vulcano National Park og Orosi-dalen i Costa Rica

De regntunge skyer driver op ad bjergskråningen, da vi i kommer gennem Valle Central på vej op mod det højeste bjerg i Costa Rica - Irazú vulkanen - der med sine 3.432 meter gør det muligt at se både Det Caribiske Hav mod øst og Stillehavet mod vest i klart vejr.

Kratersø i Irazu-vulkanen

Kratersø i Irazu-vulkanen


Irazu vulkanen

Vi har forladt hovedstaden San José, hvor solen skinner og vi kører i en lille bus ud gennem et meget frugtbart landskab i den store centrale dal, der strækker sig ned gennem landets midte.

Her findes de større bysamfund med de fleste mennesker og her dyrkes jorden på store plantager - ikke mindst den så berømte kaffe. Langt op ad Irazús skråninger ser vi mere af det bølgende frugtbare landskab, hvor det især er grøntsager der dyrkes.

Frugtbarheden skyldes aske fra vulkanen, der har været i udbrud mange gange, bl.a. i 1963-65, hvor vulkanudbruddet skabte stort kaos i San José, da aske dalede ned fra himmelen og dækkede gaderne i byen og stoppede floderne. Men asken indeholder mineraler og næring og efter nogle år er jorden igen frugtbar.

Irazús skønhed og tætte placering ved landets hovedstad gjorde at vulkanen blev nationalpark i 1955 og nu er landets mest sete nationalpark med mere end 250.000 besøgende hvert år.

Vi kører op gennem tågeskoven, der opstår når de varme vinde fra Caribien bærer den fugtige luft ind over landet. Når den rammer vulkanen, presses den til vejrs, afkøles og fortættes til tåge. Desværre ligger vulkanen ofte i tåge, som i dag, hvor vi fra P-pladsen vandrer mindre end 10 minutter hen til kraterkanten. Vi kan dog ingenting se i den tætte, klamme tåge som omslutter os. Vi venter og ærgrer os.

Selve toppen ligger i et område med sparsom bevoksning. Her er ingen træer kun små buske.

Men som altid i bjergene skifter skydækket hele tiden og pludselig åbner der sig et hul i tågen, og nedenfor - ca. 300 meter nede i bunden af krateret - ses pludselig en smaragdgrøn sø. Et kort øjeblik kan solens stråler skinne gennem de højere liggende tynde skyer og hele krateret med søen i bunden bades i lyset, der reflekteres på de grå og sorte sider af vulkankrateret.

Vulkanen er ikke rigtig aktiv, men udslukket er den heller ikke. Fra sprækker og revner siver fortsat gasser ud fra jordens indre. Og det er godt med en ”trykkoger” med åben ventil, der kan tage presset fra undergrunden.

Vi følger rækværket et stykke rundt langs kanten af det største af vulkanens fire kratere med en diameter på 1.050 meter og kan nyde synet af de mange små skræppeblade-lignende planter og blomster, der gror på den stejle skråning.  

   
   


På pladsen foran Hotel Gran Costa Rica

På pladsen foran Hotel Gran Costa Rica


Til Costa Rica med Delta Airlines

Vi ankom i går via fra København over Atlanta i Georgia, USA og derfra videre til Costa Rica. Det var en noget vuggende oplevelse at sidde bagerst i Delta Airlines fly og for at sige det på en lidt anden måde - jeg har prøvet bedre service.

Valg af de to tilbudte madretter ophørte ved række 35, ligesom rødvinen var sluppet op, da man nåede ned til os. Hvad værre var, så slap øllet også op!

Inden landingen kunne der ikke opdrives en cola - men vand er vel også godt nok? 9 timer og 45 minutter tog turen til Atlanta, og efter tre timers ventetid og så yderligere 3,5 times flyvning til Costa Rica var vi fremme omkring midnat. Vi mødte vor danske guide og blev kørt til vort hotel midt i centrum af hovedstaden San José.

Gran Hotel Costa Rica ligger så centralt, som det er muligt at bo i byen. Lige midt i den pulserende hovedstad.

Ideen med at bygge det første store hotel i Costa Rica skete omkring 1920, da den blomstrende kaffeeksport blev hovedindtægten for dette lille land. I 1930 blev hotellet med sine majestætiske fem etager bygget,  med 120 rum - i smukt ny klassisk arkitektur - midt på et stort torv.

Indvendigt oser hotellet af nostalgi, med gamle møbler og historiske billeder og fotografier. I starten af 2000 blev bygningen optaget på listen over den kulturhistoriske arv i Costa Rica.

Vi er stået op til en vidunderlig solbeskinnet dag og efter en stor morgenbuffet under halvtaget med udsigt til den vågnende, pulserende by med travle mennesker på vej til arbejde, er vi parate til vore første eventyr i Costa Rica.

Eksotisk blomst

Eksotisk blomst


Lankester Garden

Da vi igen kører ned fra Irazú vulkanen, kommer vi ud af tågeskyen og atter ned i solen og varmen i dalen og har sat kurs mod den botaniske have - Lankester Garden - med speciale i orkidéer.

Her findes Mellemamerikas største samling af orkidéer - mere end 800 forskellige arter - heriblandt Costa Ricas nationalblomst. Her vokser mange andre epifytter - planter som vokser på andre planter eller træarter uden at beskadige værtstræet - i modsætning til snyltere og/eller ”kvælere”.

Men her er også mange andre vækster, de fleste oprindeligt fra landet, andre er importeret. For os nordboere er det sjældne og helt udsædvanlige vækster, vi får lov til at vandre blandt.

Tågeskov ved Orosi-dalen

Tågeskov ved Orosi-dalen


Frokost i troperegn

Turen går videre op mod et andet bakkedrag, hvor restaurant Sanchiri ligger højt over Orosi-dalen. På bjergskråningen står flere af de skønne orange-røde blomstrende afrikanske tulipantræer - ”afrika brænder” - og udsigten ned i dalen er imponerende. Over os svæver både kalkungribbe samt sorte gribbe.

I den åbne restaurant med udsigt ned i dalen, er der reserveret et bord til os, og vi når lige at sætte os, da et frygteligt tropisk uvejr sætter ind. Med en voldsom kraft pisker regnen ned og gør på et øjeblik grusvejen udenfor til en sandflod. I en god halv time trommer regnen på taget over os, og lige så pludseligt som regnen kom, stopper den.

Luften er renset og jeg går ud for at betragte naturen og indsnuse duftene. En gruppe gribbe svæver ude over Orosi-dalen, men trækker langsomt nærmere.

Et øjeblik efter er de lige over mig og en enkelt svæver med sit enorme vingefang kun ganske få meter hen over mit hoved - fuldstændigt lydløst.

Kirkeruinen i Ujarrás

Kirkeruinen i Ujarrás


Gennem Orosi-dalen til ruinerne ved Ujarrás

Da vi atter er nede i dalen, stopper vi for at høre lidt om kaffeplanterne, der er grundlaget for Costa Ricas velstand. Kaffeplanten er en lille busk og når de grønne frugter modnes, bliver de røde. Det sker ikke på én gang, så der skal plukkes på samme buske mange gange.

Inde i bærret sidder to små kerner og det er disse kerner, der ristes og bliver til kaffe. Kaffen udgør kun omkring 20% af frugten. Kaffen her kan ikke høstes med maskiner, men håndplukkes af daglejere - ofte illegale indvandrere fra Nicaragua - der kan tjene 5-10$ pr. dag, meget mere end hvis de kunne få arbejde hjemme.

Vi følger Orosi-floden gennem dalen - der også betegnes som Mellemamerikas Shangri-La - og kommer frem til de smukke kirkeruiner ved Ujarrás.

Den oprindelige kirke blev bygget i kalksten i 1693 for at fejre, at den engelske pirat Morgan blev slået på flugt i 1666. Den var næstældst i landet og dermed blandt de første kirker der blev bygget i Mellemamerika.
Utallige gange har man genopbygget den, men jordskælv har flere gange væltet murene og enhver tanke om endnu en gang at rekonstruere kirken er skrinlagt.

Basilica de Nuestra Señora de los Angeles, Cartago

Basilica de Nuestra Señora de los Angeles, Cartago


Cartago

Dagens sidste stop bliver i den gamle hovedstad Cartago, der fortsat er landets religiøse midtpunkt.

Vi besøger den store kirke Basilica de Nuestra Señora de los Angeles. Her kan man se hvilke gaver i bl.a. sølv som folk gennem tiderne har skænket kirken i håb om at blive helbredt for en sygdom eller som tak for, at de kom gennem et sygdomsforløb med livet i behold.

Pilgrimme valfarter hvert år til kirken for at bede til den Hellige Jomfru - La Negrita - landets skytshelgen. Bag kirken findes en kilde, hvor vandet siges at have helbredende kraft.

På hotellet om aftenen hører vi mere om de eventyr vi i de kommende uger skal opleve på vor rundrejse i Costa Rica.

Nu er vi tilbage i San José

Efter en fantastisk rundrejse til de tropiske sumpregnskove ved Det Caribiske Hav og til de centrale vulkaner og videre til det mægtige delområde Guanacaste og Stillehavskysten er vi kommet tilbage til hovedstaden.

Atter bliver vi tidligt på aftenen indlogeret på Gran Hotel Costa Rica og er næste dag parate til at udforske lidt af byen.

National Teateret i San José

National Teateret i San José


Nationalteateret og Guldmuseet

Det var kaffeproduktionen, der fra 1850’erne gav grundlaget for den begyndende rigdom i landet. Landets overklasse - kaffeproducenterne - ønskede at bygge et nationalt samlingspunkt i ny klassisk stil med indbyggede statuer i italiensk stil og hentede inspiration fra Europa (Pariseroperaen).

Både spanske og italienske kunstnere blev engagerede til at bidrage med deres kunst. Byggeriet blev gennemført fra 1890 til 96 og nationalteateret blev indviet i 1897 og er nu blandt landets smukkeste bygninger med plads til 2.000 tilskuere. I en imponerende foyer findes skønne skulpturer og loftsmaleriet mellem trapperne vidner om, at det var kaffebaronerne der skabte dette teater.

Efter rundvisningen spadserer vi over Plaza de la Cultura fyldt med mennesker som sidder på bænke og sludrer, står i kø ved telefonboksene eller som fodrer de mange duer, der findes på torvet. Her kunne man sidde et stund for blot at se på de mange fremmedartede ansigter, der haster forbi.

På pladsen - i tre etager under jorden - finder vi det flotte Guldmuseum med en flot møntsamling. Her udstilles guldsmykker og ikoner fra den præcolumbianske tid - fund der ikke blev stjålet og omsmeltet af de spanske conquisadorer.

Her fortælles lidt af fortidens historie, selv om landets guld ikke var nær så omfangsrigt som Christoffer Columbus troede, da han ankom i 1502 og døbte kysten - den rige kyst - Costa Rica.

Campingferie 650,-
Outwell
Primo Tours
Subaru
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt