Subaru

19.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Tamarindo Beach ved Stillehavskysten i Costa Rica

Hotel Tamarindo Diriá ved Costa Ricas stillehavskyst er et stort hotel, meget stort og ligger helt ned til stranden kun adskilt af en lav mur med en enkelt gennemgang, hvor der er placeret en vagt, som om hotellet er bevogtet.

Palmesus på stranden

Palmesus på stranden


Vandring langs Stillehavet

Eftermiddagen benyttes til at gå en tur langs stranden Tamarindo Beach mod syd ud til klipperne på pynten, hvor bugten slutter.

Tidevandet står lavt, så stranden er bred og lavaklipperne ude i havet stikker op af vandet. Her løber mudderklire og andre strandfugle og leder efter føde.

Da vi når ud til pynten har skyerne over os trukket sig sammen og det begynder at småregne, så vi vender om.  Inden vi når tilbage til hotellet, er vi drivvåde af mødet med den første troperegn.

Mangroven ved lavvande

Mangroven ved lavvande


En troperegn der vil noget

Igen i dag er vi på egen hånd og lægger tidligt ud med en tur nordpå langs stranden. Et utal af sneglehuse, konkylier, skaller og drivgods er skyllet op på stranden.

Vi kommer frem til Tamarindo-floden, der adskiller Tamarindo Beach med Playa Grande - den berømte strand hvor læderskildpadderne kommer op om natten for at lægge deres æg i sandet. Denne strand er nationalpark - Las Baulas - og publikum må kun færdes her sammen med en ranger (naturvejleder).

Om dagen kan alle frit opholde sig på den store strand. Floden, der adskiller strandene, er ca. 10 meter bred og kan vades, hvis man ellers har mod på at gå i vand til livet og have krokodiller inden for rækkevidde!

Vi holder os på denne side af floden og vandrer et lille stykke op langs bredden mellem mangrovetræerne, hvor vi både ser papegøjer, kæmpe isfugl og hører brøleaberne i træerne længere fremme.

Da vi er tilbage på hotellet for at få morgenmad sætter en kraftig troperegn ind og ethvert ønske om at komme ud og opleve mere af Tamarindo er der sat en effektiv stopper for. Det siler ned.

På et øjeblik dannes der floder i vejkanten og havet farves rødbrunt af grus og jord, der skyldes ud i brændingen. Der er ikke andet at gøre, end at hente sig en god bog, sætte sig i hotellets restaurant og få en kop kaffe - skrevet på vort rumnummer, hvilket jo er ganske normalt - og så i øvrigt slappe af og vente på at regnen ophører.

Der går en time. Der går to. Det er på ingen måde koldt at sidde og betragte uvejret og efter fire timers intens regnvejr stilner det af og vi gør os klar til en vandretur op i Tamarindos bagland.

Udsigt mod Playa Grande - skildpaddernes æglægningsområde

Udsigt mod Playa Grande - skildpaddernes æglægningsområde


Baglandet

Med gode vandresko kan vi stå nogenlunde fast på det lerrøde, mudrede underlag, der udgør kørebanen og vi vandrer op mod radioantennen, der står på det højeste punkt i området.

Medens vi går derop, tørrer de sparsomme solstråler jorden, så dampen står op i mod os. Fugtighedsprocenten er ekstrem høj, men da vi kommer op i højden, hjælper den milde brise ude fra Stillehavet med at gøre temperaturen og klimaet behageligt.

Oppe på toppen har vi en flot udsigt ind over det skovdækkede bagland. Mod Stillehavskysten kan vi se de største af hotellerne og vi får et glimt af Playa Grande - skilpaddestranden mod nord.

Kolibri suger nektar - Ruby-throated Hummingbird

Kolibri suger nektar - Ruby-throated Hummingbird


Kolibrier overalt

På vej ned fra bjerget kan vi se en voldsom byggeaktivitet i området. Nye pragtvillaer skyder op overalt. Mon ikke det er amerikanerne, der investerer i deres ”Mallorca”?

Vi følger vejen i forsøget på at komme længere ind i baglandets jungle, men den leder tilbage mod byen. Et sted står et stort træ i blomst og et utal af kolibrier henter nektar herfra. Det er vidunderligt at stå her og betragte fuglene svirre frem og tilbage.

Nede på hovedgaden i Tamarindo spiser vi frokost på restaurant Copacabana, som bestemt kan anbefales.

Gade i Tamarindo med flere gode hoteller

Gade i Tamarindo med flere gode hoteller


Ringe service på hotellet

Tilbage på hotellet bliver vi banket op af en ”oprørt” tjener. Hun serverede kaffe for os i formiddags, medens det regnede og nu skal vi betale kontant – her og nu!

Vi er noget uforstående over dette og forventede at vi - som vi normalt gør - kunne afregne ved afrejse. Men her er det anderledes.

Vi hører fra andre gæster, at også de er blevet banket op på alle tider af døgnet for at betale kontakt for køb i restauranten. Hvilken ulejlighed og gene for gæsterne.

Må man næste gang finde et andet hotel i Tamarindo, der ikke mistænkeliggør deres gæster.

Pelikan over brændingen

Pelikan over brændingen


Langs havet til pynten

Midt på dagen er det højvande og stranden er blevet ganske smal. Vi vandrer igen ud til pynten mod syd og kan betragte pelikanerne, der flyver langs brændingen, dykker efter fisk og atter letter fra det oprørte vand.

Langt oppe i luften over os svæver fregatfugle, der med deres enorme vingefang finder opdriften i vinden og slet ikke bevæger vingerne for at svæve rundt deroppe.

Vi har planer om at komme endnu længere ud langs stranden, men det bliver igen regnvejr i et par timer.

Da de andre af vore rejsefæller hen på aftenen tager på en arrangeret tur over til Playa Grande for at se om en af de store havskildpadder kommer op for at lægge æg, besøger vi igen restaurant Copacabana og tilbringer aftenen med god mad og levende musik.

Jo, selv om det havde været en anstrengende tur til skildpaddestranden, havde vore venner fået en oplevelse for livet. Ikke mindre end to kæmpe havskildpadder havde valgt netop denne nat til at lægge deres æg i sandet.

En hver form for fotografering er forbudt i forbindelse med besøget, for ikke at forstyrre disse truede dyr.

Ibiser i trætoppen

Ibiser i trætoppen


Tropeskoven i mangroven

De fleste fra vort rejseselskab har mod på en tidlig tur med båd op ad Tamarindo-floden for at opleve dyre- og plantelivet i mangroven.

Vi er da heller ikke sejlet mere end nogle få minutter, før den første krokodille undviger tæt ved båden. Vi ser hejre, leguaner og papegøjer, der er nok så svære at få øje på. Men høre dem kan vi.

Længere inde i mangroven møder vi ibis og skarv, og vi ser et enkelt eksemplar af den sjældne rosa skestork. Også fiskeørnen og flere isfugle kommer forbi.

Efter et par timer i båden er vi tilbage og skal videre med bussen tilbage mod hovedstaden San José.

Ældgammelt pottemagerkunst præsenteres

Ældgammelt pottemagerkunst præsenteres


Ældgammel pottemagerkunst i Guaitil

Vi stopper ved byen Guaitil for at se og høre om den traditionelle pottemagerkunst, som indianerne har anvendt i århundreder.

I løbet af ganske kort tid får pottemageren formet en krukke, der stilles til tørring. Når den er tør kan den males med knust stenpulver, der giver de forskellige farver, før det hele brændes i ovnen.

Vor rundrejse i ”Det grønne Paradis” er ved at være slut. Efter en meget lang, sidste køretur gennem Guanacaste-provinsen er vi tilbage i San José og efter endnu en dag i hovedstaden, forlader vi Costa Rica.

Torre La Sal
Subaru
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt