Azamara Cruice

1.2.13

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Danmark: 800 km i sadlen, uddrag af Østersøruten

Når man beslutter sig for en 800 km lang cykeltur, lyder det som et personligt rekordforsøg.
En udfordring, der kræver flere måneders forberedelse og benhård konditionstræning, men så slem er virkeligheden ikke. At cykle gennem Danmark er en god måde at opleve på, og det lyder meget hårdere end det er. Blot skal man altid holde sit eget tempo.

Klik for større billede


Husk pauser

Selvom man måske sidder på cyklen i mange timer, er det overkommeligt, bare der er tilstrækkeligt med pauser undervejs.

Hvad i alverden laver man i en pause?

Spis, besøg et museum eller slap af – på en blomstereng blandt græssende malkekøer under de drivende skyer.

Det kan næsten ikke blive mere dansk.

Klik for større billede


800 km lange Østersørute

Sidste sommer besluttede jeg mig for at pakke cyklen og køre den 800 km lange Østersørute, der går gennem hele den sydlige del af Danmark.

Den går over ”sydhavsøerne”, Lolland, Falster, Møn, det sydvestlige hjørne af Sjælland, syd om Fyn, over Lillebæltsbroen og ned langs Sønderjyllands østkyst.

Turen startede Flensborg og sluttede 14 dage senere i Sønderborg.

Klik for større billede


Jeg venter ikke nogen hård tur

Med Flensborg Fjord ved min side, medvind og solen i ryggen, nærmere jeg mig Dybbøl og et par gode bakker. Skal vi kalde det en lille smagsprøve på, at Danmark ikke er flad som en pandekage!

Der bliver kørt godt i gearene og, og snart dukker et af Danmarks stærkeste nationale symboler, Dybbøl Mølle, op. Med en umådelig flot udsigt over Sønderborg Bugt.

Det er belønning nok i sig selv og lysten at fortsætte fejler ikke noget. Humøret er helt i top og jeg møder i løbet af dagen mange andre entusiastiske feriecykellister.

Danmark er et cykelvenligt land – ingen tvivl om det. Der godt skiltet og med undtagelse af få steder, kører man på cykelstier, gennem skoven og ofte med udsigt til hav, fjord eller bugt.

Klik for større billede


Terrænet er let

På tredje dagen er jeg nået til det flade Lolland og Falster, men jeg glæder mig for tidligt.

For selvom om terrænet er let, kan jeg godt mærke de to sidste dages kilometer i benene. Har udgangsfarten været for hård eller er formen for dårlig?

Selv de lave gear giver mælkesyre og det ender med et hvil og en ikke planlagt dukkert på stranden i Marielyst.

Men det skal der være plads til, selvom det resulterede i, at jeg først er fremme ved overnatningsstedet i Stubbekøbing ved nitiden om aftenen. Kokken er gået, så det bliver til en ostemad og på hovedet i seng.

Det kunne have været planlagt bedre, men til gengæld blev dagens lektion, at ikke alt kan planlægges hjemmefra. Der skal være plads til afvigelser og især, hvis man cykler flere sammen.

Klik for større billede


Krav til udstyr

En af de store udfordringer ligger i at udvælge det, som skal med på turen. Det handler ikke om at have for meget eller for lidt, men om at have det helt rigtige i cykeltaskerne.

Hvor der er vilje er der vej, så du behøver ikke meget mere end løstsiddende sommertøj, et par gummisko og en taske på bagagebæreren.

Men omvendt kan der drages fordele af noget mere tilpasset cykeludstyr. F.eks. et par cykelbukser, hvis du sidder mange timer i sadlen.

Klik for større billede


En praktisk kortholder

Med svedtransporterende undertøj, er du hele tiden tør på kroppen og en vindjakke eller fleece med vindstopper holder på varmen.

Og sidst men ikke mindst, ikke trodse det danske sommervejr, men være beredt på en byge og have det gode regntøj med.

Mht. oppakning kan man i dag for rimelige penge købe vandtætte cykeltasker, som sidder godt.

En uundværlig kortholder på styret gør, at man undervejs let kan orienterer sig.

Klik for større billede


Møns Klint

Dagen over Møn og med slutsted i Vordingborg blev den mest afvekslende. Først med den lille hyggelige færge fra Stubbekøbing til Bogø, hvor overfarten tager 12 min. og koster lidt for cykellister.

Dernæst ad små snoede landeveje hen over det idylliske Møn.

Ved Møns Klint bytter jeg jernhesten ud med en rigtig, og får en fantastisk ridetur gennem Klinteskoven, ned til Møns Klint og med en befriende galoptur ud over stranden, inden jeg igen sidder på cyklen. Sikken oplevelse.

Klik for større billede


Jakob Haugaards valgløfte

Det er helt klart et af Danmarks smukkeste områder. Men kort efter afgang viser vejrguderne tænder.

Det regner som aldrig før og vinden står lige i ansigtet. Jeg har 45 km til Vordingborg. Mon Jakob Haugaards berømte valgløfte nogensinde er nået til Møn.

Der er hverken cykelstier eller medvind, men derimod masser af uhensynsfulde billister, der kører tæt på, så man lige får et ekstra sprøjt.

10 km vest for Stege, kørte jeg frontalt ind i maratonmuren. Der måtte gøres noget. Ind på nærmeste tank og købe varm chokolade. Det hjalp.

Klik for større billede


Fyldte maven på Falsled Kro

Hvor der ydes, skal der også nydes! Ved de fleste måltider blev der tanket op på den lokale grill, hvilket i sig selv ikke er nogen gastronomisk oplevelse.

Men til pølsemændenes forsvar skal dog siges, at de ofte er de hyggeligste at spise hos. På en skøn og aldeles uformel måde, får man noget at spise og ikke mindst en herlig snak med de joviale kokke. På Fyn skal maven forkæles.

Foran Falsled Kro står der omkring 30 cykler, så jeg stiller min ved siden af.

På parkeringspladen overfor holder den ene halve million kroners bil efter den anden.

Men indenfor er der ingen forskel. Samme modtagelse af mig i mit halvbeskidte cykeltøj, som af folk, der kommer i smoking.

Klik for større billede


Cykeltøj i fin restaurant

Det er nok mere følelsen af at være forkert påklædt til lejligheden, for der er intet at mærke på personalet.

Man kan altså spise i hvad som helst. I tre timer fyldes maven med den ene velsmagende ret efter den anden.

Lidt færre kroner i pungen, men fornyet energi til benene. Det er cykelferie, når det er bedst.

Klik for større billede


Hvor langt kan man cykle?

Jeg er nok mest overrasket over, hvor mange forskellige mennesker jeg mødte på turen.

Men cykelferie handler meget om at cykle efter individuel formåen og ønsker. Der kan køres på alt, hvad der har en kæde, et styr og to hjul, og så længe reglerne overholdes, men faktum er også, at en god cykel er med til at gøre turen mere komfortabelt.

Især på de strækninger, der går gennem det mere kuperede Danmark. Fra Kolding og ned til Åbenrå, er det f.eks. en fordel at have en mere lavt gearet cykel end hen over det flade Lolland.

Prøv selv på en weekendtur, inden selve ferien.

Klik for større billede


Opleve Danmark

I det hele taget er en sådan tur en suveræn måde at opleve sit eget land på. En rejse gennem historie, dialekter, egnsretter og ikke mindst smuk natur.

Det kan godt være vi ikke har bjerge og floder, men smuk natur har vi masser af. Det handler bare om at finde den rustne cykel frem fra garagen og komme af sted.

Yderligere oplysninger om denne cykelferie i Danmark

Læs også den detaljerede dagbog fra hele turen, som du finder nedenfor.

Østersøruten administreres af Bike and Sea Denmark, som også sælger et detaljeret cykelkort med forslag til oplevelser, overnatninger og henviser til bl.a. cykelsmede, hvis uheldet er ude.


Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
Subaru
Primo Tours
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt