| Om RejseAvisen | Facebook | Nyhedsmail | Forum | Det Sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | Net tv | Foto | Link |
Midt på den næsten 10 km lange Rømødæmning stopper jeg bilen ved en af de få P-pladser, der findes på dæmningen for at få et vue ud over det særprægede Vadehav.
Det er lavvandet, men på et øjeblik er det naturligvis ikke til at se, om tidevandet er på vej ind eller ud. En masse træstolper står i dyndet på kryds og tværs og danner kvadratiske indhegninger – som om noget skal spærres inde.
Tidevandet, landvinding, landskabet, naturen, dyrelivet og aktiv ferie med ridning, cykling, vandring og kajakroning og meget mere skal jeg høre om på min tur til Rømø – Danmarks 10. største ø.
Hotel Kommandørgården
Jeg har aftalt ophold på Hotel Kommandørgården, hvorfra alle aktiviteter kan opleves - enten man kommer alene, som familie eller i større grupper. Oprindeligt var her en kommandørgård, men det kan ikke længere ses.
Navnet ”Kommandørgård” stammer fra Rømøs storhedstid i 1700-1800-tallet, hvor mænd fra øen bl.a. arbejdede for de Nordtyske købmænd og hvalfangere, hvilket bragte rigdom til øen. Mange stod til søs på hvalfangertogter til Grønland og de der var kaptajner (kommandører) blev velhavende og kunne bygge stort og flot på Rømø.
Reminiscenser fra denne storhedstid hænger i hotellets hall, hvor billeder og skibe fortæller lidt af historien. I hovedbygningen findes reception og restaurant, selskabslokaler og konferencerum.
I nabobygningen findes Wellness og Beauty Center med indendørs pool i stueetagen og massageafsnittet på 1. sal. Hotellets værelser er bygget omkring et stort friluftssvømmebassin og bygningerne danner læ for vinden uanset hvorfra den kommer.
Vadehavshytterne på campingpladsen
Bag hotellet findes en af øens store campingpladser, hvor der ligeledes findes forskellige campinghytter – dels lidt primitive bjælkehytter uden bad og toilet, men også nogle flotte såkaldte vadehavshytter til 4 personer med selvhushold, bad og toilet. Det er en af disse vadehavshytter jeg bor i.
På første sal er der plads til 2 personer samt en udgang til terrasse med flot udsigt ud over engarealerne og vadehavet. I stueetagen findes soveværelse for 2 personer, bad og toilet samt køkken og opholdsstue ud i et med alt udstyr, fra køleskab, fladskærms-tv til brændeovn.
Både foran huset og bagved findes en lille terrasse med nødvendigt møblement. Man må dog finde sig i at være tæt - meget tæt - på sine naboer.
Vi er jo på en campingplads!
Rømø Lege- og Hesteland
Bag campingpladsen ligger Rømø Legeland - et område med mulighed for en masse aktiviteter for børn og legesyge voksne lige fra klatrestativer og rutchebaner, over sørøverskibe til kanoroning i søen, svømmepool med vandrutschebane og meget mere.
Her er også mange sjove dyr som kaniner, hamstre, vaskebjørne, geder, æsler og små heste. Ja, faktisk har man her verdens mindste hesterace - en Fallabella fra Argentina (den første i Danmark).
I tilknytning til Legeland findes en saloon, hvor der er udskænkning og hvor større arrangementer kan afvikles under mere uformelle former.
Men det vigtigste er nok den del, der kaldes Hesteland. Interessen for heste er stor og legendarisk på Hotel Kommandørgården. Specielt hvad islandske heste angår. Her har man et utal af disse vidunderlige og godmodige dyr, som man også selv avler. Således møder jeg en helt gruppe 1-årige føl, der i deres vinterpelse nysgerrigt hilser på, da jeg går mellem hestefoldene.
Også verdens største hesterace - den engelske shire hest - findes her. Hesten, der hedder Nathalie, rager godt op over de øvrige dyr og bruges mest til at trække den store hestevogn på tur ind i skoven.
Ridning på Rømø
Bag foldene møder jeg Steini, der oprindelig kommer fra Island, men som nu har slået sig ned her på Hotel Kommandørgården. Og han har om nogen et godt tag på de islandske heste. "Jeg giver dem lige lidt foder, inden vi tager afsted", siger han, "tag du en spand gulerødder eller to og sæt dem på hegnet, så henter jeg hestene."
Steini går ind i folden og udvælger en hest til mig og sig selv. Uden for folden bindes hestene fast til hegnet, medens jeg henter gulerødderne. Dem er de glade for. "Vi skal have hestene sadlet og du finder saddel og hovedtøj samt hjelm derovre", Steini peger på en lille bygning, hvor alt nødvendigt udstyr findes og da jeg er på vej derover, tilføjer han: "Men du kan lige strigle hesten først". Så finder jeg en børste og begynder at strigle min hest. Hestene er netop ved at fælde - skifte fra vinterpels til sommerpels - og de lange år nærmest vælter af hesten, der tydeligvis nyder mit hårde arbejde. Men Steini har en bagtanke med, at jeg skal bruge tid på at strigle hesten og at den ikke bare står opsadlet og klar, når jeg kommer. "Du ved", tilføjer han, "hesten kommer til at lære dig bedre at kende og får tillid til dig, når du er i nærkontakt med den".
Så har Steini fundet en saddel, der passer til hesten. ”Tag denne - og her er underlaget til sadlen og hovedtøjet”, siger han, da han rækker mig udstyret. Hesten står helt roligt, mens jeg sadler den. Jeg strammer sadlen med remmene, der går under dyrets bug. Fra tidligere ved jeg, at hestene har en tendens til at puste sig op, for at sadlen ikke skal sidde for stramt.
Herefter sætter jeg trendsen i munden på hesten og trækker remmen over hovedet på den og kalder på Steini: "Nu er det ikke hver dag jeg rider eller for den sags skyld selv sadler min hest. Kan du lige tjekke at alt er som det skal være?" Steini hjælper mig med at rette de sidste ting til og siger: "Her kommer mange forskellige mennesker og rider hos os. Nogle er helt nybegyndere andre mere rutinerede og flere og flere har deres egne heste med. Vi har masser af plads ude på engene, hvor hestene går i særlige folde, når der ikke rides på dem. Faktisk holder vi ind i mellem ridelejr med større grupper, der ønsker at ride sammen. Men langt de fleste ture er guidede med en eller flere guider alt afhængig af gruppens størrelse."
Nu bliver jeg nysgerrig og spørger: "Hvor tit rider I ud?" Steini smiler: "Hver dag. Det er sjældent, at der ikke er en gruppe som er ude at ride. Selv på hverdage rider vi, men de fleste rider naturligvis i weekenderne. Her kan vi kombinere ride-opholdet på Hotel Kommandørgården med f.eks. en Vadehavstur, hvor vi tager ud og lærer om tidevandet og dyreliv i Vadehavet."
Steini har allerede svunget sig op i sadlen og jeg følger efter. Vi rider bag om Rømø Legeland og følger en grusvej, der krydser hovedvejen og snart er vi ovre i Vråby Plantage.
Medens vi langsomt skridter, siger Steini: "Skov- og Naturstyrelsen har anlagt en lang række afmærkede ridestier her i skoven, som vi skal holde os til. Men der er også ridestier mange andre steder på øen. - Skal vi lidt op i fart?"
Vi er kommet ud på en lidt bredere sti og hesten reagerer straks og et øjeblik efter glider vi gennem skovstien i tølt - denne specielle gangart, der kan beskrives som en mellemting mellem trav og galop. Det er som at sidde på en stol, min krop er næsten ikke i bevægelse, medens hestens ben i høj hastighed rammer stien med en særlig regelmæssig staccatorytme.
"Lad være med at stikke dine bed ind under hesten", råber Steini efter mig, "så går det meget bedre". Og da vi atter er kommet ned i skridt, får jeg ros: "Det er du faktisk rigtig god til" smiler Steini, "Jeg har fundet den helt rigtige hest til dig."
Vi kommer ind i tættere skov og vi sætter atter hestene i tølt. Her snor den smalle, sandede ridesti sig som en slalombane ind mellem træerne og det er en dejlig følelse at suse gennem skoven på denne måde.
Ridestierne fører ud over de græsbevoksede strandenge til stranden, hvor det er muligt at ride i kanten af Vesterhavet - og her kan der virkeligt komme fart på hestene, når de galopperer på det hårde underlag.
Steini forklarer: "Mange af vore ridegæster kommer her, netop fordi det er helt unikt at ride i Vesterhavets strandkant - uanset tidspunkt på året og for den sags skyld på døgnet. Her er lyset specielt og her er i hvert fald højt til himmelen. På en klar nat er her tusindvis af stjerner og vi forstyrres ikke af noget kunstigt lys herude."
Inde i plantagen får hestene lov til at skridte og puste ud, da Steini peger fremover på stien og hvisker til mig. "Se der står et rådyr". Dyret står helt stille, selv da vi nærmere os. Det opfatter hest og rytter som en enhed, det ikke behøver at være bange for. Derfor kan vi på hesteryg komme helt tæt på de vilde dyr. Jeg vil forsøge at tage et billede af situationen, men jeg kan ikke få min hest til at stå stille - ivrig som den er. Jeg lader mig glide ned fra sadlen og ikke så snart jeg når jorden, springer rådyret ind i skoven - og væk er det.
Da vi er tilbage på Hotel Kommandørgården spørger Steini: "Har du ikke lyst til at tage en tur med over til Mandø og ud på Danmarks største ørken Koresand - en stor sandbanke i Vadehavet mellem Mandø og Rømø?"
Vi har en aftale…….
Vejviser
Sted: Rømø i Danmarks vadehav
Årstid: April
Kort: Rømø, Skov- og Naturstyrelsen, Vandreture nr. 77 (indeholder også ridestier og veje/stier for cykelture)
Teknisk rejsearrangør: Hotel Kommandørgården
Rejsen blev gennemført i samarbejde med Hotel Kommandørgården.
| Se også... |
| Artikler: |
| Links: |
| Foto: |
|
|