Ecuador: På udflugt med lokal fugleguide

Vores sidste dag i Ecuador havde vi besluttet at bruge til en fugletur. Godt nok havde vi set mange fugle på nært hold på Galapagos, hvor fuglene er meget tillidsfulde. Men det er noget specielt at skulle liste sig ind på fuglene og se dem på længere afstand. Og sky er fuglene i junglen, sikkert fordi de bliver jaget.

Tåge regnskov

Da vi kun havde en dag til rådighed, besluttede vi at leje en lokal fugleguide. Vi havde allerede hjemmefra forsøgt at få kontakt til en lokal guide gennem Birdingpal.org, som er en verdensomspændende frivillig organisation, hvor lokale fugleinteresserede melder sig til at hjælpe tilrejsende. Men vi havde ikke haft heldet med os - vi fik senere forklaringen på hvorfor det er meget svært i Ecuador.
Vi forhørte os hos Carlos, vores faste lokale guide på hele rejsen i Ecuador, og jo, - han kendte en fugleguide, Antonio, som han selv var blevet uddannet sammen med og som var ekspert i fugle.

Som aftalt mødte Antonio os derfor på hotellet om morgenen den aftalte dag, og i hans 4-hjul-trækker kørte vi til Mindo-området, der ligger på vestsiden af Andesbjergene. Det blev en flot tur gennem det, som kaldes "cloud forest", fordi skyerne ofte trækker ind fra Stillehavet om eftermiddagen og indhyller skoven i tåge. Det er ikke hver dag, det sker, men det viste sig at blive tilfældet denne dag. Turen tog et par timer.

Endnu en kolibri

Det vrimlede med kolibrier

På vejen havde Antonio fortalt, at der var mange kolibrier og at han kendte en amerikaner, Tony Nunnery, som var flyttet til området og gjort meget for at forbedre forholdene for kolibrierne.

Kort efter stoppede Antonio ved vejen, efter vores mening noget umotiveret, for der var ikke rigtigt noget at se. Vi fulgte efter ham et kort stykke tilbage ad vejen til et sted, hvor der gik en stejl sti ned. Han gik hen til stien og råbte: "Tony, are you there" og da han havde fået svar tilbage, gik vi ned til hans hus som lå i en lille rydning midt i skoven.

Det nærmest vrimlede med kolibrier. Angiveligt skulle her være observeret godt 40 arter. Vi så mange forskellige arter, hvoraf vi fik fotos af 7 arter. Tony holder på kolibrierne ved at have foderstativer med sukkervand.

Speckled Hummingbird - Kolibri

Kolibrien er en spændende fugl, som vi aldrig før har set i fri natur. Den er jo ekstremt lille og vejer kun 3 til 6 gr. Den flyver nærmest som en guldsmed med hurtige ryk afløst af stilleståen i luften. Den lever kun i troperne og kan kun leve der. Da den er så lille og har hurtige vingeslag (ca. 80 i sekundet) har den et enormt stofskifte. Den skal derfor have føde hver tredje time ellers dør den af sult. Den lever mest af blomster nektar, men skal også tage nogle insekter (for at få protein). Derfor skal den være, hvor der konstant er blomster, som er i blomst. Og man skal ikke langt fra ækvator for der er tydelig årstider, altså perioder hvor planterne ikke blomstrer. Men i troperne er det jo mørkt 12 timer i døgnet. Det overlever den kun ved at sænke kropstemperaturen, så den ikke forbrænder så meget. Den går altså faktisk i hi hver nat.

Det koster ikke noget, at besøge Tony, og han viser gerne rundt og fortæller og serverer kaffe. Men det ses gerne, at man bidrager til indkøb af foder med nogle dollars.
Desuden sælger hans tyskfødte kone kort, hun selv har malet af de forskellige arter kolibrier. Så det blev julekortene dette år.

Bellavista Regnskovsreservat

Bellavista Regnskovsreservat

Senere kørte vi videre til Bellavista. Inde i skoven ligger en lille pension omgivet af et udmærket system af stier. De forskellige ruter er tegnet på et kort, så man kan færdes alene i junglen. Da Antonio ikke var helt rask, gik vi selv en tur efter kortet. Det var ikke svært at orientere sig, men vi skulle færdes rigtigt stille, da fuglene var meget sky.
Det lykkedes os at se nogle arter, som vi efterfølgende kunne bestemme - eller få bestemt af Antonio efter billederne.

Plate Billed Toucan

Det bedste var, at vi så en Plate Billed Toucan rigtigt godt og fik fotograferet den, selv om lyset ikke var optimalt.

Senere på eftermiddagen søgte vi længere ind i Mindo-området, men da var skyerne kommet. Og der er ikke noget som tåge, der kan ødelægge en fugletur, så vi kørte tilbage til Quito.

Long-tailed Sylph

Fin tur med en sjælden fugleguide

Det er nu engang vilkårene, der bestemmer, når man færdes i naturen. Under alle omstændigheder havde vi en god tur. Vi betalte 150 USD og de var godt givet ud. Antonio havde først kørt 100 km for at komme til Quito og dernæst kørt os rundt det meste af dagen. Og så kendte han området. At se fugle og dyr i naturen drejer sig mest af alt om at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Og det er det, de lokale er eksperter i.
Desuden får man lang tid sammen med en indfødt, som man kan tale med (Antonio talte glimrende engelsk). Da han af profession er free-lance journalist er han selvfølgelig også godt inde i forholdene i landet.

Blue-winged Mountain-tanager

Økonomisk ruin

Blandt andet fortalte han om den store økonomiske krise de havde haft i Ecuador, og som endte med at møntfoden blev ændret til USD, som den officielle valuta. Omkring år 2000 havde en bank været meget aktiv for at skaffe kunder. De havde overtalt mange ecuadorianere til at sælge deres hus og sætte pengene i banken, hvor de blev lovet en virkelig god forrentning. Antonio havde selv lavet en pensionsopsparing, som han satte i denne bank.
En weekend forsvandt såvel pengene som lederne af banken. De var flyttet til et af de lande i Mellemamerika, hvor man ikke stiller spørgsmål om, hvor pengene stammer fra!
I forlængelse af denne katastrofe for virkeligt mange almindelige ecuadorianere, var der opstået en helt ukontrolleret inflation. Denne var endt med, at USD de facto blev brugt som den eneste faste møntfod, og efterfølgende havde regeringen gjort det til landets officielle valuta. Sedlerne må kun trykkes i USA, men mønter fremstilles i Ecuador og har samme værdi som de amerikanske.

Antonio er medlem af den lokale ornitologiske forening. Den har under 100 medlemmer og under halvdelen er ecuadorianere, altså under 50 indfødte. Til sammenligning er her i Danmark, som har under halvt så mange indbyggere som Ecuador, er ca. 13.000 medlemmer i Dansk Ornitologisk Forening (DOF). I forhold til indbyggerne er der altså ca. 1000 gange så mange organiserede fugleinteresserede i Danmark i forhold til Ecuador. Derfor er det klart, at det er svært at finde en god, frivillig fugleguide.