Subaru

1.1.10

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

England: Folkestone, Dover, Deal og Sandwich i Kent

Sydengland er utrolig tæt på Danmark. En enkelt nats sejlads og man er ankommet. Campingpladserne ligger som perler på en snor, så der er masser af muligheder. Attraktioner og seværdigheder - her bliver man aldrig færdig.

Klik for større billede


Efter en behagelig nats sejlads fra Esbjerg til Harwich tager det få timer før, man er i det smukke romantiske Sydengland, hvor der er højt til loftet, og hvor kombinationen af imponerende kyststrækninger går godt i spænd med historiske seværdigheder. Kejser Cæsar gik i land for ca. 2.000 år siden og startede sit romerske erobringstogt i det, der i dag er Englands tættest befolkede område.

Lige nord for Folkestone finder vi en lille hyggelig campingplads, hvor der er udsigt til de mægtige klipper ved Dovers kyst. Det er pladsens største plus, den er ikke noget i sig selv. Den ligger dog også yderst central for oplevelser i hele området mellem Hastings, Canterbury og Margate – med andre ord stort set hele Kent.

Klik for større billede


Folkestone

Folkestone er meget andet end kystbyen, hvor europæere fra fastlandet, ankommer til det engelske. Mange vælger at køre videre med det samme eller kun tage en enkelt overnatning. Det er synd. Interessant er det at studere resterne fra 1800 tallet, hvor byen var en fashionabel badeby for velhavende englændere.

Strandene er stadig fine og der er noget at se på for trafikken over den engelske kanal er hele tiden i gang. På gode dage kan man sagtens se den franske kyst ca. 35 km borte. På havnen og gågaden The Leas kan man feriehygge med enten en kølig pint eller en omgang fish´n chips, der smager væsentlig anderledes end i Londons fastfoodrestauranter. Her bruges frisk fanget fisk.

Klik for større billede


Dagsudflugter

Man kan sagtens planlægge dagsudflugter langs kysten. En tur nordpå kan bl.a. byde på vandreture ved Dovers verdenskendte klipper, som Vera Lynn synger så smukt om i ”The white cliffs of Dover”. De rejser sig lodret af havet og kan nydes både oppe og nede fra. Der er mange vandrestier, men nedenfor klipperne er flere steder dog spærret af, fordi der falder store klipper stykker ned på stranden.

Byens største seværdighed er uden tvivl slottet Dover Castle, der ligger 100 meter over havets overflade. Fyrtårnet Pharos menes at være Englands ældste bygning. Det blev bygget i år 50.

Klik for større billede


Sandwich

Længere oppe ad kysten er det interessant at stoppe i den lille charmerende by Deal, hvor man mener romerne gik i land. En lille velbevaret borg ved strandpromenaden fortæller historien fra den gang og til i dag. Man kan sagtens planlægge dagsudflugten, så det passer med, at man ankommer til Sandwich ved frokosttid. Det vil nemlig være oplagt at indtage dette måltid på en af byen små cafeer. Ikke at man får meget specielle sandwich, men man får sandwich, som de har set ud i mange år.

To skiver brød omkring pålægget – typisk skinke, for ikke at få fedtede fingre. Præcis som Jarlen af Sandwich gjorde det i 1767, når han spillede kort med vennerne. Her blev brødet også lagt omkring pålægget, så jarlen ikke fedtede kortene til. Deraf navnet. Byen Sandwich er yderst charmerende og oser af hygge og ro. Åen bugter sig gennem byen. Sejlture tilbydes flere gang om dagen.

Klik for større billede


Kørsel i ventstre side

Når man har sin egen bil med til England skal man først og fremmest være opmærksom på, at man køre i venstre side. Det vender man sig hurtig til. Bilens nærlys skal dækkes af. Til det kan man få specielle klistermærker. Vær opmærksom på at det kan være forskelligt fra bil til bil, hvordan de skal sidde. Tjek med din forhandler.
Man kan også selv klippe tape til, men der er set eksempler på, at tape kan ødelægge overfladen på lygteglasset.

Se også...
Torre La Sal
Subaru
Campingferie 650,-
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt