Isabella

2.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Aktiv Ferie i Languedoc-Roussillon (1/2), Sydfrankrig

Flyvemaskinen sætter blødt hjulene på landingsbanen i Montpellier, og da jeg efter ca. 2½ times flyvning fra det regnvåde og kolde København træder ud i den fri luft, er det en 32 grader varm sydfransk sommeraften, der møder mig.

Saint Guilhem le Désert

Saint Guilhem le Désert


Saint Guilhem le Désert

Vi finder hurtigt udlejningsbilen og kører ind i det rigt varierede landskab mod bjergene i Hérault.

Det er skumringstid, da vi når frem til Hotel Le Guihaume d’Orange i Saint Guilhem le Désert, hvor vi skal bo.

Den udendørs restaurant er fuld af glade mennesker, der nyder maden i den varme aften, men det lykkes os alligevel at få et ledigt bord og bestiller lidt ost og et glas rødvin. Her er en vidunderlig afslappet stemning og det føres skønt at sidde her blot nogle få timer efter afrejsen fra København og nyde de lokale delikatesser, lytte til vandet fra Hérault-floden og cikadernes syngen, inden sengetid.

Jeg vågner tidligt, og da jeg slår skodderne til side på min franske altan, har jeg udsigt til meget lokkende bjerge. Der er god tid inden morgenmad, så jeg beslutter mig for at vandre en lille tur i bjergene tidligt denne morgen - inden solen får varmet luften op.

Jeg går op gennem byen, der fortsat ligger i skygge af bjerget og finder en sti op langs nogle små jordlodder med grøntsager, og snart er jeg inde på den rigtige vandrerute. Det tager kun 30 min. så er jeg oppe på bjergryggen i solen og kan se over byen og ned til begge sider ad bjerget.

Der nede et sted snor Hérault-floden sig gennem en kløft, men jeg kan ikke se den herfra. Hele området - Hérault - er opkaldt efter denne flod.

På bjerget overfor ses ruinerne fra Giganten - Cháteau de Verdu - og et skilt advarer mod at forlade vandreruten pga. nedfaldende sten.

I terrænet findes flere markerede vandreruter på op til 10 km (ca. 3-3½ time), men efter at have indsnuset morgenduftene i højderne og betragtet de stejle klippesider inderst i dalen, går jeg samme vej tilbage og nyder et velfortjent morgenmåltid på hotellet.

Ruinerne af en borg ses over Saint Guilhem le Désert

Ruinerne af en borg ses over Saint Guilhem le Désert


Kirke og kloster

Nu, da byen også er vågnet, vil jeg se nærmere på den og vandrer bagom op mod kirken. Byen, der er på listen over ”de smukkeste byer i Frankrig” og på UNESCO’s kulturarvliste, ligger ned til floden Hérault.

Byen snor sig lidt op ad bjerget og ind i den bagvedliggende dal. Fra landevejen er man hurtigt igennem byen, men parkerer man og vandre op i den, bliver man overrasket. Det er kirken og det gamle kloster, der dominerer.

Klostret Gellone er fra 900-tallet, men blev ødelagt og genopbygget i 1100-tallet og blev et naturligt opholdssted på pilgrimsruten til Santiago de Compostela.

Inde i kirken, der fremstår meget rå og spartansk, uden de for katolske kirker så typiske guldbelægninger overalt, findes et fint lille kors bag en glasrude i væggen. Korset har et lille ”rum”, hvori der skulle være en splint af korset, hvorpå Jesus blev korsfæstet.

I det tilstødende klostret bor fortsat enkelte nonner af Karmeliterordnen og da jeg hører dette, kommer jeg uvilkårligt til at tænke på Francis Poulenc’s opera Karmeliterindernes samtaler, der foregår under revolutionen, og har en rystende afslutning, hvor kvinderne fra denne orden går til skafottet ...

Vi vandrer ned gennem byens smalle gader og flere steder sidder barometeret på døren i form af en udtørret blomst - cardabelle. Blomsten lukker sig, når det bliver regnvejr!

Neden for byen løber floden Hérault og her er der mulighed for aktiviteter på vandet. Flere steder kan man leje kanoer.

På floden findes bl.a. en 12 km lang rute, hvor man padler gennem Hérault-kløften - Gorges de l'Hérault.

Drypstensfigurer

Drypstensfigurer


Grotte de la Clamouse

Rundt omkring i områdets kalkklipper har regnvand og floder gennem årtusinder dannet en lang række større og mindre underjordiske grotter. Faktisk har Langedouc-Roussillon mere end 50 tilgængelige grotter - den største koncentration af grotter i hele Frankrig.

En af de offentligt tilgængelige grotter er den berømte Grotte de la Clamouse, der ikke ligger langt fra Saint Guilhem le Désert.

Vi bliver guidet rundt på ca. 70 minutter i grupper på op til 50 personer. Der vil maksimalt være seks grupper i grotten samtidigt. Men i dag er vi kun få og kan give os god tid til at nyde de forunderlige former og farver som grottens drypsten frembringer. Grotten blev opdaget i 1935 og åbnet for publikum i 1970’erne.

Efter at have set en meget lærerig film om drypstenshulernes skabelse, vandrer vi ind i grotten, hvis temperatur ligger på 15° - 17° året rundt.

De fleste tilgængelige grotter er tilpasset med stier, broer og trapper, så det er let at komme rundt for almindelige mennesker. Naturligvis kan visse besøgende lide af kalustrofobi i de smalle gange, men efter de første meter ved indgangen, bliver der højt til loftet.

Indgang til sidegalleri

Indgang til sidegalleri


En eventyragtig oplevelse

Tæt ved indgangen ligger de underjordiske floders galleri. Ved højvande er disse gallerier oversvømmet og første del af turen kan derfor ikke gennemføres. I så fald benyttes udgangen til at komme ind ”bagfra” til de store sale.

Vi får oplyst, at vandet nu løber i en underjordisk flod ca. 10 meter under os. Men vi kan hverken høre eller se den.

Formationerne omkring os skyldes den kemiske udskillelse af kalksten (korrosion), som får vægge og lofter til at fremstå som "kniplinger i sten". Resultatet er et underjordisk landskab, som, ledsaget med svag musik og dæmpet belysning, er noget ganske eventyragtigt - overnaturligt.

I det korroderet galleri ser vi en tavle, der viser hvor den underjordiske flod fosser ved højvande. Der er fortsat fugtigt på gulvet, så vi passer på ikke at glide, medens vi bevæger os nedad og længere ind i grotten.

Ved en stor udhængende klippe stopper vi i en lille sal med typisk korrosionslandskab. Lofter og vægge er som spundne kniplinger af sten og her er et stort antal af sidegallerier (labyrinter), hvor vi ikke har adgang.

Disse gallerier skønnes at være ca. 30.000 år gamle - en geologisk set relativ ”ung” alder.

Stalaktitter og stalagmitter

Stalaktitter og stalagmitter


De store sale

Oven over den underjordiske flod åbner tre store sale sig.

I Sandsalen angiver sanddepoterne det øvre niveau ved højvande/oversvømmelse. Oven over ses hængende drypsten (stalaktitter) og på gulvet og klipperne omkring ses de stående drypsten (stalagmitter).

Her er store glidende overgange, draperinger, fistler – alt i mange farver, hvilket skyldes den store koncentration af organisk materiale.

Porchesalen er en store hal på ca. 40 x 60 meter. Her præsenteres vi for et lyd- og lys show. Medens musikken - med indlagt orgelbrus - skaber en helt speciel stemning, oplyses de mangfoldige formationer i forskellige farver. Store draperinger, søjler, plader samt udsigt til den underjordiske flods gallerier.

Her er formationerne fra 130.000-150.000 år tilbage - og op til i dag. Det drypper fortsat!

Spisesalen er også en stor hal på 50 x70 og her ser vi stalakmitterne, "tallerkenstablerne" hvis form skyldes den store højde på dråbernes fald og den deraf følgende eksplosion mod jorden.

Sylespidse stalaktitter

Sylespidse stalaktitter


Gallerierne og de hvide aragonitsale

Det er i disse sale, man finder de mest dekorerede dele og den afdeling som har givet Clamouse-grotten dens internationale ry: Et sandt skrin af funklende smykker, udstillet i store underjordiske rum.

Formationerne er usædvanlige ved på samme tid at være meget farverige og bemærkelsesværdig hvide. Side om side med velkendte grotteformationer vrimler det med tusindvis af sjældne aflejringer: Små spir og totter i krystalliseret aragonit (skumkalk), excentrisk oversvømmende koraler, lange fistler, snoede kærter og mange andre krystalliseringstyper.

Den hvide gang er unik på grund af dens skønhed og dens betydning. Vi ser en gammel vigtig aflejring udelukkende bestående af kalkspat; stalaktitter, stalakmitter, søjler, stalakmitagtige planker, triangulære krystaller i et udtørret krater. Alle aflejringerne af kalkspat er dækket med aragonit-krystaller af yderste finhed - enten i form af totter eller spir. Deres alder ligger fra 20.000 år og til dags dato.

Næste stop er ved nogle sjældne og underfundige trævleformede "sammenvoksninger", som krydses i alle retninger og således udfordrer tyngdeloven.

Vi kommer forbi ”Kirkegården”, en betydningsfuld samling af tynde fistler som bliver op til 3 meter lange, blandet med forskellige former. Disse yngre aflejringer hviler på sammenvoksninger af massive aflejringer af kalkspat og aragonite, hvoraf en del er ret så gamle - mere end 500.000 år.

Ved afslutningen af rundvisningen, som har været ca. 1 km lang, får vi et tilbageblik på alle de særlige former for aflejringer som vi har set under besøget: Aragonit-krystaller, excentrikere, fistler, snoede kærter, plader og for enden af gangen store røde draperinger, som er mere end 20 meter høje.

Pont du Diable

Pont du Diable


Djævelens bro

Pont du Diable findes flere steder i Frankrig, men her fortæller sagnet, om besværlighederne ved at bygge broen over den vilde kløft ved Hérault-floden.

Hver nat blev dagens byggeri ødelagt og det var først da man indgik en pagt med djævlen, at broen kunne gøres færdig.

Aftalen gik ud på, at djævlen skulle have sjælen fra den første, der passerede broen. Men den tapre helt, soldaten Guilhem (Wilhelm) fandt på råd. Han kastede en kødben over på den anden side af broen og en hund løb som den første over broen efter det.

Djævlen var rasende og forsøgte at ødelægge broen igen ved at kaste en klippeblok på den, men klippen ramte ved siden af og skabte et stort dybt hul i floden - så broen står der stadig!

Afslapning på Salagou-søen

Afslapning på Salagou-søen


Med karamaran på Salagou-søen

Lac du Salagou var før 1970 en mere eller mindre udtørret mudderdal hvor igennem der løb en lille flod, som ved højvande oversvømmede området. I 1970 opdæmmede man søen og har nu fået er pragtfuldt rekreativt område, med et rigt dyreliv.

Landskabet omkring søen er naturbeskyttet, men friluftsmennesker strømmer til for at nyde naturen, fiske, vandre omkring søen, bade eller sejle windsurf eller katamaran.

Vindforholdene på søen er ideelle, idet de jernholdige røde bjerge, der omkranser søen, leder den kolde vind fra nord uden om søen, der normalt er ”blid og venlig”. Men i dag er vinden frisk og tager godt fat i sejlene, da vi lægger fra strandbredden i katamaranen Ecocat.

Det er Marc og Valérie, der tager os med og viser os tilrette. De af os der ønsker at hjælpe med betjening af båden, skal blot melde sig til kaptajnen – det er Valérie. Også her er det konen, der har kommandoen!

Efter at have krydset søen et par gange lægger vi til ved fredeligt sted, hvor vi kan spise den medbragte picnic under et skyggefuldt træ.

Fransk picnic

Fransk picnic


Lokale lækkerier

Med os har vi bl.a. Philippe Martin, der er ekspert og ved meget om søens fauna, så medens der dækkes op har Philippe har travlt med at vise os dyr fra området og kommer med både søslanger og krebs, og fortæller om dyrelivet i og omkring søen de mange fiske som bl.a. omfatter geder, aborre og karper. Fuglene som bl.a. er skarv, lappedykker, måger og gribbe.

Marc og Valérie henter picnicen op fra katamaranens rummelige indre og dækker op, så vi kan smage lidt af de lokale lækkerier, som Languedoc-Roussillon er så kendt for. Østers serveret med citron samt et glas lokal rosé med lidt grapefrugt, røget andebryst med lokal hvidvin, stegt lam med rødvin samt oste og kager. Et meget fint arrangement - som ikke engang er særligt dyrt.

Båden, der kan medtage op til seks gæster, kan hyres (altid med besætning) for en formiddag, en hel dag eller for et aftenarrangement, hvor picnicen nydes medens aftensolen glider ned bag de mørkerøde bjerge.

Primo Tours
Outwell
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt