Dayz Resorts

26.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Aktiv ferie i Loir-dalen (1/2), Frankrig

Hun sender os et stort smil, da hun kommer løbende, og venligheden lyser ud af hendes store, mørke øjne, medens hun lukker os ind i receptionen. Nathalie Cormier hedder hun og bestyrer den kommunale campingplads La Chabotiére i Luché-Pringé.

Le Loir ved campingpladsen La Chabotiére

Le Loir ved campingpladsen La Chabotiére


Luché-Pringe

Hun har ventet os, og vi kan med det samme mærke en helt enestående varme fra Nathalies side, medens hun viser os tilrette. Campingpladsen ligger kun 100 meter fra centrum i den lille by, men vi føler os alligevel langt ude på landet.

Neden for campingpladsen løber floden Le Loir, den længste flod i Frankrig. Ikke at forveksle med Frankrigs største flod La Loire, som indeholder meget mere vand. Franskmændene taler om søster La Loire og hendes lange lillebror Le Loir.

Nathalie giver os frit valg på de ledige standpladser, der er således indrettet, at det kun er de 17 nærmest receptionen, hvor vi kan få bilen med hen til teltet. Alle de øvrige godt 50 standpladser er bilfrie, hvilket giver ro samt en betydelig sikkerhed for de omkringløbende børn.

Ophold på campingpladsen giver samtidig fri adgang til det lokale badeland og her er mulighed for at leje båd, vandcykel, kano, kajak eller cykel, ligesom der er adgang til tennis og minigolf.

Hen under aftenen indbyder Nathalie sine nyankomne gæster på en velkomstdrik, hvor personalet præsenteres og ugens aktivitetsprogram gennemgås. En rigtig god måde at indlede opholdet på og lære hinanden lidt nærmere at kende.

Pladsen er virkelig rolig. Det eneste vi hører er glade mennesker i svømmepølen, der grænser lige op til campingpladsen. På denne lille perle er der kun kort afstand til de sanitære forhold, som ikke fås meget bedre nogen steder.

Vi har fundet os tilrette og spadserer langs floden op til den lille by, hvor kirken Saint Martin er den dominerende bygning. På det lille torv finder vi både grønthandler og bager.

Der er mærkede vandreture langs Loir-floden og da vi ser en kano glide forbi i det rolige vand, kan vi kun glæde os til i morgen, hvor vi skal på tur.

Kanotur på Le Loir

Kanotur på Le Loir


Kanotur på Le Loir

800 meter fra campingpladsen - ved Mervé dæmningen - møder vi vor lokalguide som tager os med på kanotur.

På Loir-floden findes flere små dæmninger, hvor vanden fosser ned i lavere niveau, hvilket er med til at tæmme strømmen i floden.

Vi glider langsomt ud forbi denne dæmning og kommer tæt forbi den gamle vandmølle Moulin de Mervé.

Floden er meget nem at padle i og her hersker en vidunderlig fred, medens vi glider stille gennem vandet. Det har ikke regnet i to måneder, så vandstanden er lav og flodbrinken høj og stejl. Foran os springer i ny og næ en fisk efter en flue og langs bredden møder vi fiskere, der sidder i deres fladbundede joller og meder.

Med i kanoen har vi pakket mad til en picnic og vi finder et sted, hvor brinken ikke er for høj og hvor vi kan kravle tørskoet i land. Efter frokost fortsætter vi gennem landskabet.  

Nu er fiskere normalt et lydløst folkefærd og det er ingen undtagelse, da jeg i sidste øjeblik bliver opmærksom på en line, som en ”usynlig” lystfisker har kastet ud, lige hvor vi kommer drivende. Jeg får dog kanoen styret elegant uden om linen og et venlig vink mellem ham og mig fortæller, at alt er ok.

Lidt før Le Fléche støder vi på endnu en lille dæmning, som vi skal ned over. Vi manøvrerer forsigtigt hen til strømmen og lader os glide ned - uden at kæntre!

Kanal i La Flèche

Kanal i La Flèche


La Flèche

I byen ser vi flere af de gamle bygninger, der oprindeligt er bygget på gamle egetræsstolper, der er banket op til 10 meter ned i dyndet, for at undgå at vand fra floden sivede op i bygningerne.

Mange af bygningerne er gået tabt under to brande, der har raseret byen, og nu er det lykkedes at renovere nogle af de ældste.

Men byen er også præget af helt moderne arkitektur, der er ”flettet” ind mellem de gamle bygninger.

Et af de bygningskomplekser, der fortsat står intakt, er det tidligere kongelige militærakademi Prytanée, der blev grundlagt i 1603 af Henri IV. Indgangspartiet er enestående og den bagved liggende park et eksempel på klassisk havearkitektur.

La Flèche set fra luften

La Flèche set fra luften


Flyvetur over La Flèche

Lidt uden for byen finder vi den lokale Aero-Club Paul Métairie, hvor vi kan komme på en 15 minutters rundtur for at få set Le Flèche lidt fra oven.

Det er første gang at vi skal prøve et så lille fly og det er med spænding i maven, vi kravler op i det. Vi kan lige akkurat sidde fire personer, og jeg får snoet mig ned i forreste sæde med en styrepind mellem benene. Jeg overlader dog trygt al navigation til den erfarne pilot!

Nogle få meter hen over den tørre græsplæne, der udgør start- og landingsbane, og vi er i luften.

Det kratter noget i høretelefonerne og jeg forstår ikke meget af kommunikationen mellem pilot og kontroltårn, men fornemmer, at der er helt tjek på det, læner mig tilbage og nyder udsigten.

Så drejer vi rundt over byen et par gange og kan genkende nogle af de steder, vi lige har besøgt.

15 minutter går ekstrem hurtigt og piloten lægger an til landingen, hvilket foregår helt udramatisk og ganske roligt.

Gennem solsikkemarker mod Le Lude

Gennem solsikkemarker mod Le Lude


Aftencykling til Le Lude

Vi er kommet tilbage til campingpladsen i Luché-Pringé og i stedet for selv at tilberede aftensmaden tager vi cyklerne til den nærliggende lidt større by Le Lude.

Mellem byerne er etableret cykelsti på en nedlagt jernbanestrækning, så vi møder ingen biler og ruten er godt mærket. Efter ca. 10 km kommer vi ind i Le Lude og finder Hotel-Resuatrant L’Auberge Alsacienne.

I den lille, hyggelige restaurant, der kun serverer specialiteter fra Alsace, går ejeren Mr. Wintersdorff rundt mellem bordene og sludrer med gæsterne og skaber derved en god og vedkommende kontakt, alt medens kokken forbereder menuen.

Han fortæller at bygningen havde stået tom i 10 år og var ret så forfaldent, da han købte den og ombyggede det hele, så det stod klart i foråret 2006. Ud over restauranten findes her syv hotelværelser. Hele indretningen i restauranten afspejler Alsace - selv porcelænet har tegninger med Hansi-motiver.

Oven på en let middag er det vidunderligt at cykle tilbage mellem solsikke- og majsmarkerne til Luché Pringé igen i den lidt køligere aftenluft.

Château du Lude

Château du Lude


Cykeltur i Loir-dalen

Vi har fået mod på at prøve nogle af de andre cykelruter i området og cykler igen ud i det let bakkede landskab. Flere steder kommer vi tæt på Loir-floden.

I Le Lude cykler vi ind til renæssanceslottet Château du Lude, der ligger på bredden til Loir-floden. Slottet, hvis ældste dele stammer fra det 13. århundrede, bebos fortsat af familien, der har åbnet deres hjem for offentligheden. Det er der heldigvis flere og flere slotsejere der gør.

Indvendigt får vi set hvorledes de forskellige værelser og sale er indrettet og møbleret med bl.a. enestående gobeliner, der pryder væggene. Mange adelige har overnattet her, blandt andre Henri IV og Louis XIII.  
Fra slottet har vi en flot udsigt ud over den bagved liggende park og efter besøget slår vi et smut ned i den berømte rosenhave.

Restaurant La Renaissance i Le Lude

Restaurant La Renaissance i Le Lude


La Renaissance

I Le Lude findes flere gourmetrestauranter og en af disse er La Renaissance. Her får vi lokale retter fra Loir-dalen: Krebs fra floden. Salat med sorteret svinekød. Fisk fra floden i en sur-sød sovs. Lam med bacon i sur-sød æblesovs. Og naturligvis et udvalg af lækre oste.
Det kan vist ikke fås bedre.

På fisketur ved Le Loir

På fisketur ved Le Loir


Ingen bider på krogen

Med fyldte maver er det svært igen at komme på cyklerne og da vi atter er tilbage på campingpladsen sidst på eftermiddagen, kan vi slappe af med lidt fiskeri fra bredden af Loir-floden.

Vi får dog ikke rigtigt noget ud af det, da det fortsat er for lyst og for varmt - tror jeg.

Her er dog flere andre lystfiskere, som forsøger sig, men det er kun småtterier der svømmer rundt i spandene.

Mon ikke ”sardinerne” sættes ud igen?

Restaurant La Fesse d’Ange i La Fléche

Restaurant La Fesse d’Ange i La Fléche


Endnu en gourmetmiddag

At rejse i Frankrig er også en rejse i det franske køkken, så vi er hen under aftenen kørt til La Fléche for at nyde middagen i restaurant La Fesse d’Ange.

Et underligt navn på en restaurant ”Englerumpe”. Men rundt på bordene og på hylder står figurer af en sort, nøgen engel og selv om jeg forsøger at få en forklaring af den unge - lidt engelsktalende - tjener, forstår jeg ikke sammenhængene!

Men det gør ingen forskel - maden er fremragende.

Campingferie 650,-
Outwell
Tamarit Parc Resort
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt