Royal Caribbean

26.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Blandt klipper og sten i Bretagne, Vestfrankrig

Vi er kommet til campingpladsen Domaine des Ormes i Epiniac syd for Dol de Bretagne og behøver faktisk slet ikke at fortsætte vores rejse gennem det vestlige Frankrig for at få en aktiv ferie. Vi kan stoppe her, for her er alt hvad hjertet begærer.

Domaine des Ormes

Domaine des Ormes


Domaine des Ormes

Familien La Chesnais har omkring deres château skabt et 200 hektar stort sammenhængende anlæg med utroligt mange muligheder for en aktiv ferie. Da vi kommer ind på området møder vi først ridecentret med rideskolen og inden vi når selve campingområdet ses en del af den 18-hullers golfbane.

Omkring receptionen er der restaurant, bar og aktivitetscenter og på den anden side en gennemgående kanal med mulighed for at padle i kano. Der er vandcykler og i nogle søer mulighed for lystfiskeri.

Efter Aquaparken med flere opvarmede pools findes legeplads, boldbaner, tennisbaner samt cricketbane - inden et utal af standpladser viser sig for os.

I alt har området en kapacitet på 3.500 gæster fordelt på 800 standpladser - heraf 600 autocampere.

Vi får tildelt en standplads ude ved en lille fiskesø i behagelig skygge af nogle høje træer.

Området har naturligvis supermarked og flere restauranter og barer samt pizzeria, og er så stort, at vi foretrækker at cykle til og fra vor standplads.

Domaine des Ormes er en stor og populær campingplads, hvor selv den kræsne familie kan få deres lyster tilfredsstillet.

Skal jeg sætte fingeren på noget, er det de sanitære forhold, hvor det næppe kan undgås, at toiletterne hurtigt bliver nussede med så mange gæster.

Området ligger ikke langt fra Mont Saint Michel og kysten ud til Den Engelske Kanal. I nabolaget findes flere interessante gamle byer.

På vej op i trætophytte

På vej op i trætophytte


Trætophytter

Det mest spektakulære er dog muligheden for at campere i de såkaldte trætophytter placeret op til 13 meter over jorden.

To forskellige steder er der grupper af trætophytter inde i skoven, hvor man kan komme til at bo. Efter en grundig instruktion iføres man hjelm samt sele med karabiner.

For at komme op til hytten skal man klatre op i et træ via en stige. Herfra er der et par forhindringer på en klartebane, som skal passeres, inden man når frem til trætophytten. En udfordring, men ikke større end de fleste sagtens kan gennemføre turen.

Udvendigt er de beklædt med træ og indvendigt er de indrettet som et almindeligt hus med seng (evt. myggenet), borde og stole samt toilet. Der er dog ikke indlagt vand og el og her er det muligt at bo i nærkontakt med naturen.

Vi følger en gruppe, der er ved at ”indtage” deres trætophytte og de er alle + 50’ere. Det er uhyre populært at overnatte på denne måde og trætophytterne er udsolgt længe frem, så vil man prøve dette helt unikke koncept, skal man reservere i god tid.

Efter den første instruktion og klarting op til trætophytten skal man på egen hånd kunne komme op og ned via den anviste rute.

På højderyggen Roc’h Trevezel

På højderyggen Roc’h Trevezel


Roc’h Trevezel

På ruten sydvest på drejer vi ind over en højderyg, parkerer bilen ved Roc’h Trevezel og begiver os ud i dette flotte terræn.

Vi følger den anviste vandrerute (hvoraf der er flere i området) op gennem den blomstrende lyng til toppen af højdedraget, hvor klipperne flere steder ”springer” ud af jorden. Fra højderyggen er der vid udsigt til alle sider. Et ideelt sted at spise frokost.

Byplanlæggere, landskabsarkitekter og hvem der ellers har været med til at bestemme, at vejen netop skal følge højderyggen, får en varm tanke. For denne rute er virkelig flot.

Lidt længere fremme støder vi endnu på et højdedrag og drejer op på Montagne Saint Michel. På toppen, 380 meter over havet, ligger en lille stenkirke med udsigt til den store sø nedenfor.

Pointe du Raz - Frankrigs vestligste punkt

Pointe du Raz - Frankrigs vestligste punkt


Pointe du Raz - Frankrigs vestligste punkt

Vi har været her før - ”ved verdens ende” - som de gamle romere kaldte stedet, hvor civilisationen ophørte.

Denne vilde kyst virker som en magnet på os og mange andre turister, der ønsker at opleve det vestligste punkt i Frankrig. På den anden side af vandet ligger Amerika!

Vejret plejer at være stormfyldt og ustabilt helt ude på vestkysten, men vi har bagende sol og ikke en sky i sigte, da vi parkerer ved turistcentret. Her er indrettet informationscenter, restauranter og souvenirbutikker, så det næsten er for meget!

Herfra er der ca. 20 minutters vandring ud over uberørt hedeterræn, med blomstrende lyng og summende bier.

Fra ruten er der udsyn til andre dele af kyststrækningen over mod Pointe du Van, der ligger lidt nordligere.

Er man ikke indstillet på at vandre helt ud til forbjerget Pointe du Raz, går der en bus hver halve time.

Klipperne lokker og da vi står ved den store skulptur, beslutter jeg mig for at tage turen helt ud til de yderste klipper.

Ruten derud er mærket med røde prikker og flere steder er der opsat tov, som jeg kan holde fast i, når jeg passerer de stejleste klipper. Det er vigtigt at følge ruten for ikke at komme galt af sted. Enkelte steder er der vist et X, hvilket betyder at her er adgang forbudt.

Jeg kan også se, at klipperne ind i mellem er i bevægelse, for der er faldet noget af den tidligere rute i havet, så man skal se sig for. Man skal også være parat til lidt klatring på alle fire. Bl.a. skal man krybe under en stor sten, men det gør blot turen endnu mere spektakulær.  

Tilbage på ”fastlandet” følger vi vandreruten sydover langs kysten tilbage til bilen og kan undervejs nyde lærkens sang på den blå himmel over os.

Bautastenene ved Carnac

Bautastenene ved Carnac


Bautastenene ved Carnac

Vi har overnattet på en ganske lille campingplads Camping des Ombrages i Kerlann, der ligger et par kilometer fra Carnacs berømte bautasten.

Campingpladsen har en del husvogne med små haver mest for fastliggere, men her er omkring 12-14 fri standpladser hver på ca. 6x6 meter med høj hæk omkring. Sanitetsforholdene kan ikke være bedre.

Det er bautastenene vi er kommet for at se nærmere på. Mere end 4.000 sten er rejst for mere end 7.000 år siden.

Man anslår at de ældste bautasten er rejst ca. år 5.000 før Kristus. Hele komplekset strækker sig over fire km og er inddelt i forskellige navngivne grupper: Le Ménes, Toul-Chignan, Kermario, Le Mani, Kerslescan samt Le Petit-Ménec.

Hvad disse stensætninger har været brugt til er endnu en gåde. Gravplads - tilbedning af guder - kalender - solur (i flere områder står stenene i rækker øst-vest) - offersted, man ved det ikke!

Man mener dog at hele området har været sammenhængende og at de manglende sten mellem områderne gennem århundrede er blevet fjernet og anvendt til andre formål.

Ved Maison des Mégalithes

Ved Maison des Mégalithes


Spærret område

Områderne er nu afspærret for publikum, således at plantelivet igen kan rette sig.

Op mod 1 mio. turister som tramper rundt blandt stenene kan ødelægge en hver form for liv. Det er dog muligt at komme på guidede ture ind i områderne.

De fleste bautasten rager omkring en meter over jorden, men mange er flere meter høje. Dem højeste i Le Ménec rager 3,5 meter op.

Det må have været et ufatteligt arbejde at samle og få rejst disse enorme mængder sten.

Et center Maison des Mégalithes (Bautastenhuset) ved Le Ménec fortæller om bautastenene og her udleveres materiale herom.

Tamarit Parc Resort
Torre La Sal
Outwell
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt