Grækenland: Vandretur på Kreta - omkring Rethymno

Klik for større billede

Omkring Georgiopolis

Vi er på vandretur vest for Rethymno og vor dygtige turleder Lise Havsholm fortæller kyndigt om de planter og træer vi ser undervejs. Bl.a. om de mange eukalyptus-træer, også kaldt febertræet. Navnet har dette prægtige træ fået, da det suger alt fugt til sig og derved tørlægger jorden. Det var nødvendigt for at udrydde malariaen på Kreta. I og med at jorden blev tør, kunne muggelarverne ikke klækkes og der med forsvandt malariaplagen efterhånden fra Kreta.

Og her er mange blomster på vores vej. Løvehaler, gyvel og forskellige vortemælk.

Klik for større billede

Tilfældigt møder vi den lokale vandretursarrangør fra Rethymno Anthony Pruissen, Happy Walker. Han er ude for at mærke vandreruten og slår følge med os. Og det er fint, fordi visse dele af vandreruten er ufremkommelig pga. væltede træer og afbrækkede grene. Vi får fortalt, at der sidste vinter havde været et forfærdeligt uvejr med en meget våd og tung sne, som havde tynget træerne så de brast. Specielt er det gået hårdt ud over oliventræerne. Derfor har det været nødvendigt at save grene af træerne for at de igen kan komme sig og give oliven. Oliventræet har den særlige egenskab at de kan blive flere hundrede år gamle - nogle over 1000 år – og selv om de beskæres kraftigt helt ind til stammen, vokser der igen nye skud frem og efter 4 år er de atter i stand til at bære frugt. Selv en brand overlever træet!

Vi kommer gennem små landsbyer og slutter vandreturen i den lille by Georgiopolis, der ligger helt ud til havet.

Et par af de friske piger hopper i vandet og får sig her en forfriskende dukkert.

Klik for større billede

Akrotiri-halvøen

Vi startede vores vandreferie i går med at blive afhentet ved vort hotel Ideon i Rethymno i en hyret 16-personers bus, der bragte os ud på halvøen Akrotiri.

Vi havde god tid, så det blev foreslået at dagen begyndte med et besøg på det store kloster Agia Triáda.

Fordi dette kloster har virket som præsteseminarium er det fortsat meget velholdt og har en fin lille have – bestemt besøget værd.

Nu bor her kun få klosterbrødre, som tager imod os ved indgangen, hvor der betales entré.

Klik for større billede

Bussen fortsatte de ca. 5 km ud til det lille hyggelige kloster Gouvernéto yderst på halvøen. Her er gratis adgang for besøgende.

Klostret, der endnu er beboet af ganske få munke, blev bygget i 1537.

Klik for større billede

Herefter begyndte selve vandreturen de ca. 300 meter ned mod bunden af slugten mod havet.

Overalt hørtes bjælderne fra de græssende får og geders klokker. Højt oppe på klippeskråningerne sprang de behændigt rundtpå de små afsatse.

Undervejs passerede vi den hellig ”Bjørnegrotte” – en drypstenshule, hvor drypstenene har dannet en figur, der kunne minde om en bjørn!

Klik for større billede

Det første stykke af stien er vellavet med stentrin, men efterhånden bliver den rimelig ”luftig” og går stejlt nedad mod bunden af slugten.

Vi fik det første glimt af den gamle klosterruin, som vi senere skulle passere på tilbageturen.

Nede i bunden af slugten fulgte vi denne ud til havet, hvor naturen har dannet en lille beskyttet havn, der har ligget godt skjult for de forbipasserende skibe ude på havet – sørøvere/pirater og fremmede indtrængende magter.

Klik for større billede

Bag stenene helt ude ved havet søgte vi læ for vinden og spiste den medbragte frokostpakke, inden vi igen gik op gennem slugten mod Katholikó-klosterruinen.

Umiddelbart efter at være gået under den 15 meter brede bro, der forbinder de to sider af slugten, kravlede vi op på selve klosterruinen.

Denne blev hærget af pirater og siden forladt – og går nu langsomt helt i forfald – hvis der ikke gribes ind!

Klik for større billede

Lidt oppe ser vi igen en hellig grotte – igen en drypstenshule med flotte stalaktitter (drypsten der hænger ned fra loftet) og stalagmitter (drypsten der rager op fra gulvet).

De dannes ved, at kalkmættet vand siver gennem loft og vægge og - dråbe for dråbe - afsætter små mineralske kalklag når vandet hhv. drypper fra loftet og rammer bunden. Gennem årtusinder bliver det til de flotte drypsten.

Når en stalaktit og en stalagmit mødes, danner de en søjle. Drypsten vokser ca. 1 cm på 100 år.

Klik for større billede

Rethymno

Det er tid til en rundtur i byen. Byen bærer præg af manglende byplanlægning. Nyt skyder op blandt gammelt, som ikke altid er vedligeholdt.

Hundredvis af taverner og restauranter samt souvenir-forretninger i stribevis præger på uskøn vis strandsiden.    
Vi forsøger at få et romantisk billede for vort indre, og her findes da også enkelte ”guldklumper” i byen, der først og fremmest er præget af turismen.

Klik for større billede

Den venetianske havn med det høje fyrtårn, der dog ikke er gået fri af graffitien (som får lov at sidde!), må nærmest betegnes som byens samlingspunkt.

Rester af den gamle bymur findes som en portal over én af turistgaderne og lidt af den gamle Arimondi-fontæne med de 3 løvehoveder ses midt i turistmylderet.

Et åndehul er dog byparken, med mange fine træer og lidt dyr i bure bl.a. den såkaldte vildged ”kri-kri”.

Her er flere moskeer, der er et besøg værd.

Klik for større billede

Over byen rejser en kæmpe fæstning sig - Fortezza Frourio - der blev bygget mellem 1537 og 1587 for at beskytte Rethymno mod tyrkerne.

Bygningerne på denne fæstning er godt nok under renovering (EU projekt), så vi får ikke adgang til disse, da vi besøger fæstningen.

Det er bestemt ulejligheden værd at gå en tur rundt om fæstningen og betragte den høje mur og nyde de mange blomster, der gror på skråningen.

Klik for større billede

En dag i regnvejr

Tunge skyer adviserer os om at huske regntøjet i rygsækken denne dag.

Vi køres ud til det kendte kloster Arkadi og Lise Havsholm beretter om hvorledes børn, kvinder og mænd søgte ly i krudthuset under tyrkernes belejring i 1866, og hvorledes de sprængte sig selv og flere hundrede tyrkere i luften ved at sætte ild til krudthuset, hvor de befandt sig, netop som tyrkerne trængte ind. I alt omkom ca. 1.800 mennesker ved denne tragiske hændelse.
Fra klosterporten ses klosterkirken med den smukke renæssancefacade og det tredelte tårn.
Langs med klosterets ydervæg er der flotte hvælvinger ind til boligerne.

Klik for større billede

Anthony fra Happy Walker er med som ”stifinder” i dag, hvor vi vandrer ad små stier gennem olivenlunde og mellem små stengærde.

Her møder vi får og geder og vandrer forbi klipper og lave buske. Men regnen bliver kraftigere og kraftigere og vi søger læ i en taverne. Nogle vil have kaffe andre vil vandre lidt mere.

Vi ser de gamle ruiner i Elefthema, inden vi fortrækker til bussen, der kører os til keramikbyen Margarites.

Andre har mere mod på at vandre og får en flot – om end våd – vandretur til byen.

Klik for større billede

En ”fridag” med Happy Walker

Faktisk havde vi tænkt på at tage en tur gennem Samariá-slugten på denne fridag i vor vandreferie. Men slugten er lukket pga. af den megen regn, der kom i går og forleden. Risikoen for at løse sten falder ned i hovedet på os er for stor.

Vi har derfor meldt os til en vandretur med Happy Walker, der har et glimrende koncept at byde på: Bliv hentet fra dit hotel, gå en tur i landskabet med guide, spis frokosten på en terverne og mød nye mennesker og bliv kørt tilbage til dit hotel. Hver dag i ugen sin vandretur.

På klokkeslæt kommer et par taxi og kører os ud til startstedet omkring byen Koumi. Her kommer flere folk til fra andre steder og gruppen bliver så stor, at vi deles i to mindre grupper med hver sin turleder.

Klik for større billede

Og i dag har vi vejret med os. Turen går gennem et flot landskab med en rig variation af blomster, buske, krydderurter – og ikke mindst de vilde orkideer. På denne tur går vi ikke nede i slugte og har derfor god udsigt udover landskabet. På et højdedrag ser vi fossiler af bl.a. muslinger, hvilket fortæller at dette højdedrag engang har været havbund!

Klik for større billede

Imbors-slugten

Vi er kørt til byen Imbros, der ligger på sydkysten. Den gamle æselsti følges ned gennem den smukke slugt.

Imbros-slugten er valgt af flere årsager; dels er den ikke så ”overrendt” som Samaria-slugten, dels skal der ikke tages hensyn til vandstanden, da Imbros er helt uden vand, og så er den kun 8 km mod Samaria’s ca. 18 km.

Klik for større billede

Slugten bliver hurtig stejl og her er mange sten – men på ingen måder svær at gå – når fodtøjet er i orden.

Efter kort tid rejser de næsten lodrette klippevægge sig over os.

Vi går nederst i det tørre flodleje og ser hvorledes klipperne i tidligere tid er blevet eroderet.

Gruppen spredes hurtigt ned gennem slugten, men her er ikke mulighed for at gå forkert. Det gælder blot om at fortsætte nedad.

Visse steder er slugten så smal, at vi kan røre begge klippevægge samtidigt.

Klik for større billede

For enden af slugten rammer vi den lille landsby Komitades. Her på restauranten kan vi købe frokost og få lidt at drikke inden vi kører videre i vor bus – for dagens vandreture er langtfra overstået.

Klik for større billede

Arádena - Loutro

Ved den smukke slugt Aradéna ligger ruinerne fra den antikke by Aradin og her sættes vi af.

Byen havde i storhedstiden mellem 60.000 og 80.000 indbyggere. Nu bor her blot nogle få familier med tilsammen ca. 40 personer!

Fra broen over slugten har vi et imponerende syn ned i slugten og kan se serpentinesvingene fra den gamle æselsti svinge sin nedad på slugtens side.

Vi er nogle stykker der vil forsøge at komme ned i slugten og medens de andre går direkte mod Livaniana og Loutro, går vi gennem byens ruiner.

Her hviler en særlig ”spøgelsesstemning” i byen, da vi går forbi delvist sammenfaldne huse og gennem gærde for at finde nedgangen til slugten.

Dette var eneste vej når man skulle krydse slugten. Ned ad den ene side og op ad den anden.

Klik for større billede

I bunden af slugten møder vi en flok geder, ser springe behændigt på klippeafsatserne. Utroligt at de ikke falder ned.

Og så op igen. Stien er solidt lavet – de havde forstand på det i gamle dage – og efter ca. 15 min er vi igen oppe over slugten.

Klik for større billede

Ud ad landevejen og op over bakken ud mod havet. En lille grusvej fører os - igen i serpentinesving – ned mod det lille samfund Livaniana. Men Lise kender en smutvej og nu går det stejlt ned af bjergsiden.
En lille terverne, hvor en gammel kone smilende tager imod os, bliver stedet for kaffepausen denne dag. Men vi er for mange til at hun kan magte alle bestillingerne, da hun er helt alene og ikke rigtigt kan forstå, hvad vi mener. Vi forsøger at bestille noget varmt nescafe, men får serveret noget der minder om kold frappé. Så er det nemmere at udpege en cola fra køleboksen!

Klik for større billede

Denne oplevelse rigere fortsætter vi så det sidste stykke ned mod havet til byen Loutro. Hertil kan man ikke køre – tænk en by uden biler! – men må enten sejle eller vandre hertil.
Et dejligt sted må jeg sige. Malerisk i de typiske græske hvide og blå farver ligger byen i bunden af en lille bugt med bjergene rejst lige bag sig.

Vi spiser på pensionen hvor vi er indkvarteret i helt nye værelser (sådan ser det i hvert fald ud) og tænk med fine vattæpper - noget der kunne minde om dyner for første gang i ferien.

Det er dejligt at kunne sidde ude i denne lune forårsaften og spise på sydsiden af Kreta, medens de sagte bølgeskvulp stort set er eneste ”støj” der bryder nattefreden.

Klik for større billede

Langs kysten til Hora Sfakion

Det starter med fint vejr, men allerede under morgenmaden varsler den stærke vind, at vejret er ved at ændre sig. Vi skal ud at bade på stranden Sweetwater Bay, der ligger en god times vandring ud ad den vilde klippekyst.

Klik for større billede

Ude på stranden står et par telte og jeg kommer i snak med en engelsk gut som bor i det ene. Nej, han er ikke på hiking. Han har boet her i nogle uger og har foreløbig ingen planer om at rejse videre. Han synes bare at her er så flot på sydkysten. Ja, men hvad med vand? Intet problem. Dels findes her en kilde, men jeg kan også blot grave ca. ½ meter ned i stranden, så har jeg frisk drikkevand – forklarer han. Regnvand siver ned gennem klipperne bag ham og ud under stranden – så vand mangler han ikke. Ufatteligt så tæt på havet. Maden går han til byen efter – ikke meget mere end en time herfra!

Helt så sparsomt som de, der foretrækker eremit-tilværelsen i én af de mange grotter der findes her, lever han ikke. Inde i teltet findes liggeunderlag, tæpper, lys kogegrej etc. – og så er han typen, der gerne slår en sludder af med folk som mig!

Klik for større billede

Faktisk er det muligt at vandre – evt. med telt på ryggen – langs hele Kretas sydkyst og så overnatte og proviantere undervejs. Det er bestemt en mulig overvejelse værd. Ruten er markeret med gul og sort stribe og benævnt E4.
Vi beslutter os for at droppe sejlturen og i stedet fortsætte langs klippekysten mod Hora Sfakion. Og det fortryder vi bestemt ikke.

Over klippeskred og højere og højere op over havet går den smalle sti på klipperne. Her skal man ikke lide af højdeskræk. Det bliver dramatisk, da vi under os kan se lodret ned i havet. Dette stykke går vi alene inden flere andre fra gruppen indhenter os.

Det sidste stykke mod byen går ad landevejen. Vi forsøger forgæves at finde en vandrerute – men giver op. I byen får vi lidt at spise og venter på at færgen fra Loutro kommer med de sidste fra gruppen og vi kan køre mod Rethymno.

Klik for større billede

Hjemrejsedag - men ikke uden vandretur

Igen har vi allieret os med Happy Walker, som i dag har området omkring Roustika på sit ugeprogram.

Lidt ude af byen rejser bjergene sig foran os og vi kan se slugten vi skal op gennem denne dag. Det viser sig at dette er en mærket rute. Denne tur kan bestemt anbefales til en varm sommerdag - for vi går dels i skyggen af klippevæggene og der hvor klippen ikke længere rækker, kaster de skyggefulde træer, der gror langs slugtens rislende bæk, den nødvendige skygge. Er bækken ikke udtørret i løbet af sommeren, er muligheden for at få fødderne dyppet i det forfriskende kolde vand.

Men – for der er et men. Kretensernes svineri møder vi mange steder. Også her på en officiel vandresti ligger der plastikposer, sække, gammelt jern, flasker etc. Hvorfor ryddes der ikke op? Pengemangel og holdninger? En ubetydelig turistskat på f.eks. 50 kr. vil på årsbasis - med over 1 mio. besøgende - være mere end tilstrækkeligt til at vedligeholde øen, så gæsterne kunne få flere positive oplevelser, når de færdes i naturen.

Klik for større billede

Inde i slugten har gåsegribbene deres reder. Vi stopper op og afventer at disse nysgerrige fugle – med et vingefang på over 2 meter – vil se nærmere på os. Men de viser sig ikke.
Ruten er lagt som en rundtur og vi kommer nu bag om bjerget og vandrer forbi morbærtræer og olivenlunde. Vi hører om det specielle lave oliventræ, som forskere her på Kreta har udviklet og med succes sat i produktion.

Så pludselig svæver 3 store gribbe hen over hovederne på os. Vinden og opdriften gør, at disse mægtige dyr glider stille og lydløst - uden vingeslag - forbi os. Alle står vi som forstenede og spejder op i luften. Febrilsk famler jeg efter kameraet i håb om det perfekte billede….

Klik for større billede

Tilbage i Roustika er der på torvet dækket op til os. Men også andre holder fest. Det er 1.maj – blomsterfestens dag – hvor man fejrer kornets og frugtbarhedens gudinde Demeter. De lokale holder fri og binder blomsterkranse, som sættes op på deres huse. Her bor måske en ung pige som nu er giftemoden – og så skulle det også beskytte mod onde øjne.

Så der er dækket op både ude og inde. Og to mand sørger for musikken – ingen fest uden musik. I vore ører lyser denne ”orientalske” musik oftest vemodigt, men er det sikkert ikke. Lyden fra de to strengeinstrumenter, der stryges med en bue, skal man vænne sig til!
Der kommer mad på bordet; salat efterfulgt af suvlaki - lammekød på spid. Den lokale vin her er lidt speciel i smagen – næsten som sherry – og så er der to slags at vælge imellem. Her mangler intet…

Mere festligt kan afslutningen på vor vandretur på Kreta vist ikke blive.

Klik for større billede

Vejviser

Sted: Kreta i Middelhavet

Årstid: April/maj

Teknisk rejsearrangør: Ruby Rejser - www.rubyrejser.dk