Azamara Cruice

28.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Langs vestkysten, 3. del af Den Store Rundrejse i Vestgrønland

Der er som sædvanligt travlhed på havnekajen, da vi denne eftermiddag ankommer med taxa fra Hotel Icefiord for at stige ombord på kystskibet Safoaq Ittuk. Skibet sejler mellem Ilulissat i Nordgrønland og Narsarsuaq i Sydgrønland.

Afrejse fra Ilulissat havn

Afrejse fra Ilulissat havn


Sarfaq Ittuk

Tidligere sejlede i alt tre skibe på vestkysten og længere nordpå mod bl.a. Ummannaq, men de to af skibene har rederiet Artic Umiaq Line solgt og befolkningen nord for Ilulissat må nu betjene sig af helikopter, fastvinge fly og mindre motorbåde.

Det gør det naturligvis både dyrt og besværligt af få transporteret varer og mennesker til og fra det nordligste Grønland.

Mange savner skibene og man kan have politikere og andre bevilgende myndigheder mistænkt for at føre en politik, der skal få de nordligt boende mennesker til at flytte sydpå til de større bysamfund som Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, da det jo per definition er ”besværligt” at have få tusinde mennesker boende i små isolerede samfund - langt fra alting.
Men var og er det ikke netop Grønlands særkende?

Præcis klokken 17.00 hejses det lille billetkontor, der har stået på kajen, ombord på skibet, som sætter kurs ud af havnen og sydover i Diskobugten.

Skibet sejles langt uden om Isfjordens udmunding for at komme forbi de kæmpemæssige isbjerge, der tårner sig op her.

Kæmpeisbjerge ud for Jakobsfjorden

Kæmpeisbjerge ud for Jakobsfjorden


Da vi sov fra hvalerne

Vi har fået to-personers kahytter med vindue mod havsiden med god plads, privat bad og toilet og efter at have indrettet os, er det op på dækket for at iagttage de store isbjerge vi sejler tæt forbi.

Men truende skyer trækker sammen over os og det bliver hurtigt koldt og gråt, så vi går hen i skibets cafeteria, hvor vi får vores måltider. Vi har ”kun” en time til at spise i, men på forunderlig vis lykkes det alle de rejsende, der ønsker at spise her, at få en plads.

Det har været en lang dag med bl.a. vandretur langs Isfjorden og bytur, så vi går til ro i kahytten og døser hurtigt hen.

Så vi hører desværre ikke kaptajnens melding over højtalerne om, at der er hvaler i sigte. Vores rejsekammerater kommer derimod på dækket og kan senere berette, at der blev observeret en gruppe på fem pukkelhvaler, heraf to kalve, der legede på siden af skibet.

Kaptajnen havde sænket farten og i et stykke tid fulgt hvalerne, hvorefter han meddelte, at han nu ville lade hvalerne i fred og at sejlturen sydover mod Aasiaat ville blive genoptaget. Det havde været en stor oplevelse.

Udsigt til Kællingehætten ved Sisimiut

Udsigt til Kællingehætten ved Sisimiut


Besøg i Sisimiut (Holsteinsborg)

Vi har sovet fortræffeligt. Små dønninger har vugget os det meste af natten, som har været meget rolig.

Det er et skarpt lys, som slår i ansigtet på os, da vi trækker gardinerne i kahytten fra og ser ud over havet. Isbjergene er forsvundet!

Efter morgenmaden i cafeteriet går vi på dækket, men må have mere tøj på i den kølige og klare morgen.

Mange af de medrejsende nyder også denne fantastiske morgen med udsigt til fjelde og dybe dale inde på land, og inden længe kan vi i det fjerne skimte Grønlands næststørste by Sisimiut med det karakteristiske fjeld ”Kællingehætten” knejsende bag byen.

Farvestrålende huse i Sisimiut

Farvestrålende huse i Sisimiut


Rundt i Sisimiut

Vi har et par timer her, inden skibet fortsætter sin rejse sydover, så vi samles på kajen med vores turleder Henrik Fog fra Grønlands Rejsebureau, som leder os forbi havnen op gennem byen.

Først besøger vi et af kunsthåndværkstederne, hvor lokale kunstnere sliber sten, laver smykker, syr og skær. Der er dog denne tidlige morgen endnu ikke rigtig aktivitet blandt kunsterne.

Så er det mere interessant at besøge den gamle bydel, der er kendetegnet ved at man træder ind i den gennem et par store hvalkæber fra 1903. Her findes huse fra kolonitiden, bl.a. byens ældste hus, der nu er museum. Vi ser Den Blå Kirke, der er fra 1773 og Grønlands næstældste kirkebygning, men som i dag fungerer som menighedshus. Her er også et interessant tørvehus, hvor der udenfor ligger en original konebåd.

Fra den gamle bydel vandrer vi op til byens nye kirke på toppen af en bakke med fin udsigt. Kirken blev bygget i 1925-26 og blev i midten af 80’erne skåret midt over og forlænget med 6 meter for at gøre plads til flere kirkegængere.

Grønlandske hunde

Grønlandske hunde


Sisimiut - også med slædehunde

Rundt omkring i byen ses enkelte slædehunde stå lænket. Sisimiut er den sydligste by i Grønland, hvor man har slædehunde som benyttes til jagt, transport og turister om vinteren. De fleste hunde er ”parkeret” uden for byen.

Vi spadserer længere op i byen - det er opad - og kommer forbi Brugsen og ser skulpturen ”Sladderekspressen”, der jo fortæller, at nyheder og specielt rygter spredes hurtigere fra mund til mund end noget nyhedsmedium kan følge ...

I udkanten af byen ligger Knud Rasmussens Højskole som vi lige runder, inden det går tilbage til skibet.

Kystskibet Safoaq Ittuk

Kystskibet Safoaq Ittuk


Kællingehætten må vente til en anden gang

Sisimiut er bestemt et besøg værd. Ikke mindst fordi det blot fem km fra byen er muligt at bestige ”Kællingshætten”, hvorfra der er et enestående vue udover byen og de bagvedliggende høje og meget maleriske fjelde.

Sisimiut er bl.a. også kendt i forbindelse med et af verdens hårdeste skiløb Arctic Circle Race, som afvikles om vinteren i baglandet af byen.

Tilbage på skibet gøres der klar til den videre sejlads sydover, og efter frokost indretter vi os med liggestole i læsiden på dækket i det vidunderlige vejr, mens vi betragter det varierede fjeldlandskab vi sejler forbi.

Time efter time pløjer Safoaq Ittuk sig gennem havet. Vi spejder efter sæler og hvaler, men ser ingen.

Lossepladsen ved bygden Kangaamiut

Lossepladsen ved bygden Kangaamiut


Kangaamiut

Vi nærmere os den lille bygd Kangaamiut, der er en af de tre bygder i Maniitsoq-kommune. Det store skib er sejlet ind gennem et smalt sund, hvor kaptajnen får vist, hvor dygtigt han manøvrer skibet.

Men det er noget af et chok jeg får, da vi nærmere os bygden. Skibet glider lige forbi bygdens affaldsplads. Alverdens skidt og affald væltes ud over klippesiden direkte i havet. Lige fra udslidte køleskabe, gamle reoler, jernstiger, metaltønder, pap og papir - og alt det vi ikke kan skele mellem skidtet, skubbes ud over kanten i ”Det Altopslugende Hav”.

Endnu udledes der mange steder i Grønland urenset spildevand direkte i havet og meget andet affald læsses af ved ”dumpen”.

Vi må håbe, at der snart sker noget med henblik på at mindske havets forurening i takt med at der er kommet mere fokus på det sårbare arktiske miljø.

Skibet standser ude midt i sundet og der sættes en motorbåd på vandet, som transporterer rejsende til og fra bygden.

Vidunderligt i Hamburgersund

Vidunderligt i Hamburgersund


Hamburgersund - et smukt sceneri

Da vi senere på rejsen drejer ind i Hamburgersund, oplever vi måske rejsens allersmukkeste sceneri.

Takkede fjelde rejser sig på begge sider af indsejlingen op mod den skyfri blå himmel. Fjeldene falder skråt lige ned i havet og forsvinder i det grønne stille vand dybt inder os. Store hvide gletschere og brætunger med fantastiske mønstre skabt af morænesten glider næsten helt ned til havoverfladen. Det er et fantastisk og betagende flot syn.

Det kan ikke undre, at der er trængsel på dækket, hvor de rejsende nyder udsigten, mens skibet glider roligt gennem vandet. Der er ikke en eneste krusning på havoverfladen - udover de små bølger skibet efterlader. Her er en helt ejendommelig stilhed. Smukt, smukt.

Men pludselig rettes blikket mod havet. En blåst er observeret. Hval i sigte. Og en pukkelhval viser os sin halefinne, da den dykker.

Bro ved fjorden til Maniitsoq

Bro ved fjorden til Maniitsoq


Maniitsoq (Sukkertoppen)

Flere øer dukker op og så ses de første farverige huse ved Maniitsoq - Grønlands Venedig - der ligger idyllisk midt i skærgården. Mindre enfamiliehuse - også i alle farver - ligger spredt op ad fjeldsiden og snart ligger skibet ved kajen.

Desværre er der ikke tid til at komme fra borde denne aften - selv om Maniitsoq nok kunne være et besøg værd.

Området heromkring må være ideelt til kajakture mellem de mange øer i skærgården, lige som her er gode muligheder for vandreture i det kupperede terræn. Derudover findes et skisportssted blot 25 km fra byen, hvor det er muligt at stå alpint - også om sommeren.

Fjeldene ved Nuuk i sigte

Fjeldene ved Nuuk i sigte


Mod Nuuk (Godthåb)

Vi har sejlet det meste af dagen og aftenen skrider frem - selv om det fortsat er lyst. Vi kan igen gå til ro i vores kahytter og lade os vugge blidt i søvn, mens skibet bringer os gennem natten.

Og da vi tidligt næste morgen atter er på dækket i det klare solskinsvejr, har vi Nuuk - Grønlands Hovedstad - ret forude.

Vi skal lære byen at kende og have et kulturelt in-put de næste par dage ...

På åbent vand langs Grønlands vestkyst

På åbent vand langs Grønlands vestkyst


Outwell
Subaru
Torre La Sal
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt