Holland: En verden mellem ebbe og flod

Klik for større billede

De sydligste af vadehavsøerne i denne perlekæde af øer er de fem hollandske frisiske øer, Texel, Vlieland, Terschelling, Ameland og Schiermonnikoog, og vi havde valgt at besøge Ameland, hvortil man kommer med en færge fra den lille by Holwerd et lille halvt hundrede km vest for Groningen.
Færgen ligner de gamle færger på Limfjorden med broen oppe på en overbygning tværs over bildækket. »Oerd« og »Sieg« hedder de to færger, der på omkring tre kvarter bringer folk i land på øen, hvis det da ikke er lavvande, som da vi sejlede over, hvor det tog næsten det dobbelte. Det med lavvande kan også mærkes, når færgen skraber sandbunden, som kan ses over vandet lige ved siden af skibssiden. Man forstår godt, at nogen kan føle sig fristet til at forsøge at gå til Ameland, hvilket i nogle tilfælde er endt meget tragisk, da tidevandet kommer meget hurtigt.
Færgen er Amelands livline til fastlandet. Her transporteres alt fra byggematerialer til fødevarer over til øen, mens lasten den modsatte vej bl.a. er affald. Men også de eneste eksportvarer, der findes, som er fåreost og Amalander-sennep. Der er nemlig to møller tilbage på øen, og de maler de senepskorn, der bruges i denne delikate sennep.

Klik for større billede

Fårene findes der en del af, og de har rigeligt med græs på digerne og engarealerne, hvor de ikke mere har konkurrence fra køerne. Før i tiden var der nemlig også køer på gårdene, og mælken blev sendt i rørledninger til fastlandet, men det fik EU sat en stopper for ved at indføre strenge krav til denne form for transport.

EU har dog ikke endnu blandet sig i den rørledning, der transporterer amelændernes toiletaffald til fastlandet.

Klik for større billede

30 km badestrand

Det er om sommeren, at færgerne har deres storhedstid og navnlig i højsæsonen, som er skoleferien fra ca. 8. juli til 15. august. De hollandske frisiske øer er et populært mål for hollænderne selv ikke bare som feriemål men også for en enkelt dag på stranden.

- Mange kører gerne over 100 km for at komme til Ameland fra f.eks. Amsterdam i stedet for at køre mod de meget nærmere strande ved kysten ud for den hollandske hovedstad, hvor man kan risikere at skulle sidde i flere timer lange køer både ud og hjem, siger Amelands turistchef, Pieter Smit.

Klik for større billede

For danskere er øerne derimod relativt uopdagede, de har lidt svært ved at dreje til højre på motorvejen ved Hamburg men foretrækker sydens sol, lange bilkøer og overfyldte strande ved Middelhavet. Det oplever man helt sikkert ikke på Ameland, hvor turisterne har hele 30 km af den bedste badestrand med klitter a la Vestkysten at boltre sig på. Men det er ikke kun badelivet, der trækker. »Vadehavets diamant« kalder amelænderne selv deres ø, og de er meget stolte af, hvor de kommer fra og er rigtig gode til at passe på den.

Klik for større billede

Vadehavet økobalance er utrolig sårbar, og amelænderne har ikke råd til at miste de mange naturskatte, det rummer, for 85 procent af de 3000 øboere lever af turismen, og forsvinder øens mange unikke fugle, plante- og dyrearter, forsvinder turisterne også. Af de 1300 forskellige plantearter, der findes i hele Holland, findes de 500 på Ameland. Også fuglelivet er unikt, og er man til fuglekikkeri, er der mange muligheder for spændende arter, som har fundet et ynglested på Ameland. Også trækfugle dukker op bl.a. omkring 50.000 gæs gør holdt her på deres vej til det nordlige Skandinavien, men uanset vejret letter de den 25. maj. Ligeledes har Ameland flere flokke af rådyr, som naturligvis er fredede. Det samme er sælerne, der holder til på sandbankerne mellem øerne.

Klik for større billede

Cykelvenlig ø

På grund af denne sårbarhed er cykler derfor også mere velkomne på Ameland end biler, og mange af de besøgende lader den da også stå på parkeringsanlægget i Holwerd og tager enten egne cykler med færgen over eller lejer en af de 5.000 udlejningscykler, der findes på øen.
Og der er gode muligheder for cyklisterne, idet der er anlagt over 100 km cykelstier både på dæmningerne mod øst, langs med strandene og på kryds og tværs mellem de små byer og sommerhusområderne. Og så er der opsat pumper hver to km!!

Klik for større billede

Noget andet, som også er med til at beskytte miljøet, er, at lokalregeringen i Friesland, som Ameland hører under, for nylig besluttede, at antallet af sengepladser ikke må udvides ud over de 27.000, der er i dag, og det er Pieter Smit meget tilfreds med. Han er også meget tilfreds med, at huse højest må være på tre etager, hvilket også er med til at gøre Ameland til noget særligt. Så højt byggede de gamle søkaptajner, som tilbage i 1500-1600-tallet var bosat på Ameland, ikke. Mange af dem tjente deres penge på hvalfangst ved Grønland eller ved at sejle te og krydderier hjem fra Østen, og de viste deres rigdom ved at bygge huse i to etager. Og de blev bygget af noget godt, for en del af dem står endnu og er beboede. På mange af dem står byggeåret på med store tal, og i hovedbyen Nes ligger et af de ældste - fra 1625. Det allerældste daterer sig dog tilbage fra 1516.
Kirkerne er også flere hundrede år gamle og flere sekter er repræsenteret på Ameland bl.a. menoitter, amish og kvækere. Disse kirker og menighedshuse er blevet inddraget i de kulturelle aktiviterer på Ameland. Pieter Smit synes, det er ærgerligt, at den spændende ø ligger forholdsvis upåagtet hen i vinterhalvåret og startede for en halv snes år siden en kulturfestival i november. I starten med lokale kunstnere men de senere år har andre også været inviteret med til at vise deres kunst. Sidste år var der for første gang skandinaviske kunstnere med, lige som Pieter Smith også har præsenteret Ameland-kunstnere på udstillinger i Skandinavien.

Klik for større billede

Hvalfangere

Det er hyggeligt at gå rundt i de små gader og se på huse og ikke mindst haver, som alle steder er meget velholdte. Nogle af beboerne i de gamle huse har bevaret skikken med et anker i tagvinduet. Det betød, af kaptajnen var på langfart, og i sejlskibenes tid, var det i bogstavelig forstand langfart , og konen var åben for besøg. Porcelænshundene i vinduet fandtes også på Ameland, fortæller Pieter Smit, det var gaver, som kaptajnen tog med hjem til konen, men som han fik, når han besøgte bordeller i det fjerne Østen, så på denne måde blev tingene udlignet.

Klik for større billede

Et farvand som Vadehavet indebar før i tiden store farer for skibstrafikken, og i historien er der talrige eksempler på forlis, hele 200 vrag er registreret alene ud for Amelands kyst. Så i 1824 blev der oprettet en redningstjeneste i byen Ballum, en robåd trukket ud i vandet på en sliske af 10 heste. Herefter var det op til mandskabet at ro ud til det nødstedte skib og dets besætning. I 1937 blev båden motoriseret, uden at det dog blev meget lettere at manøvrere. Amelænderne fortæller stadigvæk om den tragiske hændelse i sommeren 1979, hvor en stor yacht var i vanskeligheder. Hestene havde trukket båden ud i vandet, men der gik et eller andet galt. Den seks ton tunge sliske gik til bundt og den krog, der normalt skulle åbne sig og løsgøre de otte heste forblev lukket, så de otte druknede. På trods af dette bliver der stadig trænet heste til denne redningstjeneste men kun for at glæde turisterne, idet der med jævne mellemrum - et par gange om måneden - bliver demonstreret, hvordan man i gamle dage reddede søfolk i nød, og man kan se redningstjenestens historie på museet i Ballum.
Det er egentlig utroligt at forestille sig, at større skibe kan komme i havsnød i Vadehavet, der ser så tilforladeligt ud en solskinssommerdag uden en krusning på vandet. Men for ingenting har Ameland et af de mest lysstærke fyrtårne i verden. Det 59 meter høje rød- og hvidstribede fyrtårn, der kan ses fra overalt på øen og også fra fastlandet, er derfor også blevet øens symbol.

Klik for større billede

Fisk og skaldyr

Sådan en dag tog vi på tur med »Der Zeehond«, det frisiske navn for sæl. Det er Janny Boven, som i en trawler, de selv har ombygget og forlænget til turbåd med et dejligt åbent soldæk, sejler turister ud til en lille sandbanke, hvor omkring 200 sæler ligger og soler sig ved lavvande. Og i den lavbundede »Zeehond« kan vi komme helt tæt på dem, ca. 20 meter fra, så vi kan følge de små ungers svømmelektioner. Ved højvande forsvinder sandbanken, og det er tid for sælerne at fouragere.

På vejen tilbage blev nogle af passagererne sat af ved en anden sandbanke for at samle muslinger til deres aftensmad, og selv om det var fristende, var vi nok ikke blevet så populære hos hotelværten, hvis vi var begyndt at koge dem i vandkedlen på værelset. Der var nu også friskdampede muslinger at få på restauranterne. En stor gryde blev sat på bordet med så mange muslinger, at vi måtte levne. I det hele taget er det kulinariske niveau højt på Ameland, og det er noget, Pieter Smit har arbejdet helt bevidst for.
- Det hollandske køkken er ikke lige frem kendt for sin fortræffelighed, og det ville vi gerne lave om på, så vi sendte nogle af vore unge og mest lovende kokke på kursus i Belgien. Det har ikke bare højnet niveauet, det har også givet nogle af dem lyst til at åbne deres egen restaurant, fortæller han.

Klik for større billede

Naturligvis er fisk og skaldyr fremherskende på menukortene, men man behøver ikke nødvendigvis gå på restaurant for at få stillet sulten ved frokosttid. På hovedgaden i Nes ligger en fiskeforretning, der er meget mere end det. »Mertz« hedder den, og her kan man få sandwich med fyld af alt godt fra havet og købe en flaske vin til nogle få euro og slå sig ned ved de små borde uden for.

Og så reklamerede de med »nye matsjes« altså marinerede sildefilet'er, der skal spises som hollænderne gør det. De tager fisken i halen, lægger nakken tilbage og spiser fra en ende af, uhm. Vi så endda en dame, der fodrede sin hund med de friske matsjesfilet'er. Den fik dem dog skåret i stykker og serveret stykvis med en gaffel.