Finland: Edderfuglejagt i skærgården

Klik for større billede

Vi skal på edderfuglejagt i den fiske skærgård og efter ankomsten til Helsinki bliver det en lang køretur på ca. 135 km til Finlands sydligste by, Hangø - en lille by med ca. 5.000 indbyggere - hvorfra vi i motorbåd sejler ca. 10 sømil ud til en ø i skærgården.
Vi har en aftale med tre medlemmer af Hangöudds Skärgårdsjagtforening, Erik, Per og Robert. De er vores “outfittere” og værter de næste tre døgn. Vi bliver budt velkommen af de tre gæve skærgårdsjægere og får travlt med at læsse vore soveposer og jagtudstyr over i motorbåden.

Bådfører og kok

Bådfører Erik, en gemytlig og rund finne, får startet båden, men hans søn Robert og jagtforeningsformand Per får anbragt de to joller med påhængsmotor i behørig afstand på slæb efter motorbåden. Vi sejler ud af den lille havn i strålende sol og 18 graders varme på vej mod den yderste ø i skærgåeden - Morgonland.
Med otte knob i timen sejler vi ud og ind imellem de hundrede af skærgårdsøer. Sejlturen går forbi mange større eller mindre øer, halvdelen bevokset med birk og fyr, og jo længere vi kommer ud i Østersøen bliver træerne mindre og mindre. Det er en betagende oplevelse i den lune forårssol.
Ved mange af skærgårdsøerne ligger edderfuglehunnerne og vogtede over deres kuld af ællinger, mens de flotte sorte og hvide edderfuglehanner samler sig i flokke, der bliver større og større, jo længere ud vi kommer.
- Det tegner godt det her, siger vore værter samstemmende efter halv times sejlads, vi tror det bliver en god premiere i morgen tidlig - så I kan glæde jer.

Klik for større billede

Gammel tradition

Forårsjagten på edderfuglehanner, der starter 1. juni, er en gammel finsk tradition, som tidligere var alt afgørende for skærgårdsbeboerne i denne del af landet, som skød disse fugle i stort tal, for at have noget at spise i den barske vinter.
Edderfuglen er Skandinaviens største dykand. Den fuldt udfarvede andrik er sort-hvid, nakken og et felt herfra til den bagerste del af issen er dog grøn. I forsommeren afløses yngledragten af en mør sommerdragt. Svingfjerene skiftes i juli-august og nu erhverves yngledragten igen.
I sommertiden ses overgangsdragter, der kan forveksles med de brogede fjerklædninger, som pryder de unge andrikker, indtil de tre år gamle får deres første fuldstændige voksendragt.
Hunnen er brun med to hvide vingebånd. I deres første fjerdragt kan ungerne forveksles med hunnen, men de mangler vingens hvide bånd.
Arten forekommer næsten overalt i den nordlige halvkugles arktiske og højnordiske kystegne. Den ruger langs Skandinaviens, Finlands, Vestruslands, Tysklands, Hollands, Storbritanniens og Danmarks kyster. Bestanden vokser stærkt i disse år og det skønnes, at der i hele Skandinavien er en bestand på mellem halvanden million og to millioner fugle.
I begyndelsen af april tages ynglepladserne i besiddelse og æglægningen begynder. Reden er en fordybning i jorden i lav plantevækst eller opskyllet materiale (tang) der polstres med et tykt lag dun. De fleste reder indeholder fem æg og der ruges i 26 døgn. De første ællinger ses i begyndelsen af maj måned og de ledes straks af moderen til opvækststederne, der kan ligge langt fra rederne.  Edderfugl og sølvmåge ruger de samme steder. Edderfugleungerne er flyvefærdige efter 60 til 75 dage.
Edderfuglenes væsentligste føde er blåmuslinger, der forekommer på havbunden ned til 10 meters dybde, men også snegle, krebsdyr, krabber og søstjernes ædes.
Generationsskiftet er langsomt, idet dødeligheden blandt voksne fugle kun er ca. 20%, Dog er førsteårsdødeligheden større, og det hænger sammen med at den sene kønsmodning (to til fire år ofte tre år) og de små kuldstørrelser.
Jagten har ingen indflydelse på bestands størrelser. Det viser det faktum, at bestanden i Skandinavien vokser lige så meget som bestandene i Holland og England, hvor edderfuglen er fredet.

Kun 12 dage i skærgården

Edderfuglehannerne opholder sig i den finske skærgård i 10-12 dage, hvorefter de flyver syd på i Østersøen til området omkring Gotland. Her ligger i sommermåneder måske 200.000-250.000 edderfuglehanner.
De sidste 54 år har jagtforeningen i Hangø, som har over 200 medlemmer, forvaltet jagten i området inddelt i ni regioner
- I de ni områder, hvor vi løbende tæller og overvåger bestanden, anslår vi at der er over 3500 ynglepar. Jagten drives efter etiske principper, hvor vi kun høster overskuddet og det er kun den lokale befolkning, som må drive denne jagt her - dog må vi invitere gæster i begrænset omfang, fortæller Per fra jagtforeningen.

Klik for større billede

Morgonland

Mens vi får en orientering om jagtforvaltning i denne del af skærgården, nærmer vi os Morgonland - en ca. 1 ha stor ø med en lille skov midt på øen.
Det blæser lidt kraftigere end da vi startede, men det er stadig solskin og vi sejler nord om øen. I den vestlige side er der en lille vig med en naturlig havn, hvor der er bygget en anløbsbro.
Her ligger vi til og går i gang med at tømme motorbåden for udstyr og proviant. Det skal bæres op til en hytte, der ligger halvvejs oppe af den ca. 25 meter høje ø.
Hytten har jagtforeningens medlemmer selv bygget og den er åben for alle medlemmer, som driver jagt eller andre som måtte komme i havsnød på den barske østersøkyst, hvor den stærke sydvestenvind kan rejse bølger på op til seks til syv meter. Det ses tydeligt på klippekysten, hvor barsk det kan være, når de høje bølger med ubarmhjertigt kraft i enorme hvide skumsprøjt ruller ind over de gråsorte klipper.
Den sidste sømil på vej til øen har vi set store flokke af sorthvide edderfuglehanner trække rundt og rejse sig og flygte væk fra motorbådslarmen - flokke på flere hundrede ad gangen. Et flot syn på det småskummende blå hav, hvor solens stråler glimter i et væld af farvenuancer. Jo, det lover godt for morgendagens jagt.
Vi får tildelt vores værelser, pakket ud og anbragt provianten i et forrådsrum under hytten og snart er te og kaffe parat, mens vi samles ved langbordet, hvor vi orienteres os om den forestående jagt.

Klik for større billede

Bådjagt forbudt

Meningen er, at vi bliver delt i to hold med tre mand på hvert. Der er afgang kl. 03.00 næste morgen og vi skal klæde os godt på til sejlturen ud til nogle flade skærgårdsøer en halv sømil fra Morgenlandet. Jagten foregår med haglgevær og på den måde, at man går i land på en lille ø, lægger lokkefugle ud og venter på morgentrækket. Man må nemlig kun skyde fra øen - ikke fra båd. Jollen ligger klar, således at vi hurtigt kan få den i vandet, når vi skal ud og hente nedlagte fugle.
Vi skal medbringe nogle tomme ølkasser og store presenninger. Dette skal bruges til at lave skjul på de forholdsvis flade skærgårdsøer. Det er vigtigt, at vi kan dække os, når edderfuglehannerne kommer trækkende - de kommer fra alle retninger.

Per tager os med på en rundtur på øen, hvor der foruden edderfugle, som har udruget deres ællinger, bl.a. er en koloni af havterner og sølvmåger.
Vores gang på øen forstyrre de mange fugle, som højlydt gør os forståeligt, at vi er uønskede. Enkelte edderfuglehunner med deres ællinger skynder sig at svømme til havs, når vi nærmer os deres hvilesteder i de små vige langs klippekysten.
Vi kommer tilbage til hytten, hvor aftensmaden bliver serveret og snakken går livligt til ud på de små timer.

Efter fire timers søvn bliver vi vækket. Nu gælder det jagten. Det var allerede næsten lyst, let skyet og en smule vind, men køligt og kun fem grader.
Iført vores jagttøj, rygsæk med mad og drikke, patroner (stålhagl), kamera og kikkert begiver vi os af sted mod anløbsbroen. Vi anbringer kassen med lokkeduer, en presenning og haglgeværer i båden og snart er vi på vej mod den lille skærgårdsø, som det var aftalt, at vort hold skulle ud til.

Det er en flot morgen. Vi aner solen mod nordøst, hvor himlen er farvet purpurrød. På vej ud møder vi enorme flokke af edderfuglehanner, som har samlet sig yderst i skærgården. Men vi skal i land først og må ikke begynde jagten før kl. 05.00. Vi finder et sted på den lille ø, hvor båden kan trækkes op på klippen og vi tømmer den for udstyr og får os indrettet på øen.
Der er lige plads til tre poster med ca. 25 meter mellem hver. Nu er det blot at vente, dels på solopgangen, dels på at klokken bliver fem, dels på at de første edderfugle-hanner skal trække henover øen.
Lidt over klokken fem høre vi skud fra den anden ø ca. 200 meter borte og de første fugle kommer forbi os, men for langt ude til at vi kan skyde. Så kommer tre “gudinger”- finsk kæleord for edderfuglehanner - hen imod os, og vi dukker os ned, så de ikke kan se os.
- Nu, råber Jari og skyder og det samme gør Robert, men fuglene flyver videre. Jeg synes afstanden er for stor og skyder ikke.
Lidt senere kommer en enkelt han trukket ind af lokkefuglene foran øen og lige før den sætter sig, skyder jeg og fuglen falder forendt ca. 20 meter fra mig på selve på øen.

Klik for større billede

Min første edderfugl

-Yu hu, det er min første edderfugl nogensinde, så jeg er lidt stolt og henter selv fuglen. Den er flot med den sort/hvide dragt med et grønt felt fra nakken og den bagerste del af issen med gulgrønt næb. Vægt ca. 2 kg.
Solen er stået op og kaster sine rød-gule stråler over skærgården og det blå hav, hvor store flokke af edderfugle flyver rundt, men kun få af dem kommer nær nok vores lille ø.
- Det blæser for lidt, men der er masser af fugle derude, siger Robert, men vi må have tålmodighed og håbe at de kommer ind til os.
Efter en halv time kommer tre fugle og Robert og Jari skyder hver en. Den ene falder i vandet og Robert må starte jollens påhængsmotor for at hente den.
Lidt efter kommer to fugle langs øen og jeg skyder efter den bagerste, som var tættest på. Fuglen viser ikke skudtegn efter første skud, mens det andet klart viser skudtegn, men fuglen fortsætter ca. 200 meter ud over havet, hvorefter den pludselig falder ned som en sten. Robert er på det tidspunkt ikke nået ind med jollen og sætter straks kursen mod den forendte edderfugl, som han hurtigt finder.  
Han kommer tilbage og vi ligger igen og venter at høre flere skud fra den anden ø. På en tredje ø næsten en kilometer borte hører vi også skud. Der er andre jægere end os på jagt. Vi har nu været på den lille ø i to timer og skønt vi har set masser af fugle, er de ikke på skudhold og ventetiden begynder at falde lang.

Klik for større billede

Besøg

Pludselig ser vi en speedbåd komme sejlende i retning mod Morgenland. Lidt efter vender den om og sætter kursen mod vores kammerater på den anden ø. - Det er jagt- og fiskerikontrollen, der er ude at kikke efter om jægerne har papirerne i orden, siger Robert, - jeg kender båden. Efter nogen tid sejler båden væk fra vores kammerater og ind mod Hangö igen. Vi har naturligvis alle vore papirer på os - finsk jagttegn, dansk jagttegn, våbentilladelse og invitation til at deltage i skærgårdsjagten.

Kort tid efter denne oplevelse flyver en mindre flok fugle ind over vores ø, og vi får alle skud i haglbøssen, og to fugle falder igen. Jeg får en, der falder på land, mens Robert får en, der falder i vandet, og igen må han ud i jollen og samle op.
Det er efterhånden koldt, og da der er længe mellem besøgene af edderfugle, føles det måske dobbelt koldt. Jari får igen fugl for, og den falder langt ude og dykker. Robert haster ud i jollen for at forsøge at finde fuglen, men desværre lykkedes det ikke.
Da klokken nærmer sig otte og vi har været på øen i over fire timer, bliver vi enige om at pakke vore udstyr og tage hjem til morgenmad i hytten på Morgonland, for selvom det er begyndt at blæse lidt mere, er det ikke nok til det store træk.

Vi kommer i land på Morgonland. Resultatet af morgens jagt er syv fugle, to til Jari og to til Robert og tre til mig selv. Inden morgenmaden, mens vi venter den anden jolle i land, går vi i gang med at rense fuglene. Bryst, lår, krås, hjerte og lever bliver fjernet fra skroget, der bliver lagt i en sæk, som næste dag skal med til destruktion på fastlandet.
Op til hytten, hvor Erik venter os med et veldækket morgenbord inkl. æg ”fra naturen”, som han siger. Lidt efter kommer de andre tre og kan berette om deres ophold i skærgården. De har fået 10 fugle, men har desværre mistet to.

Efter morgenmaden er det tid til en lur inden frokost, og bagefter går vi alle i badstue. Det er skønt at få et rigtig varmt bad ovenpå den kølige morgenjagt.
Det blæser mere og mere og de drivende skyer får mere og mere fart på, mens solen langsomt vandrer mod vest.

Klik for større billede

Aftentræk fra land

I løbet af eftermiddagen får vi besøg af endnu et hold jægere fra fastlandet - tre mand, som får tildelt et af de ubenyttede værelser.
Klokken ca. 20 spiser vi igen en af Eriks specialiteter - ”fra naturen” - nemlig sælkødsbøffer. Det smager anderledes og man skal nok vænne sig til sælkød for rigtigt at kunne nyde det.

Den planlagte aftenjagt i skærgården må vi aflyse, fordi det blæser så meget, at de små joller ikke kan komme i land på de to øer, hvor vi har været om morgenen. Men en lang smal tange på Morgonland er også velegnet. Her er der plads til seks poster. Men tangen er ikke så høj, og af og til blev vi dækket til af skumsprøjt, når bølgerne rammer klipperne. Et par gange, må vi finde et andet sted på tangen, for ikke at blive oversvømmet af det urolige hav.
Vi havde regnet med at der ville være mange fugle på træk i det urolige, men i øvrige flotte solskinsvejr, men det er ikke tilfældet. Vi skyder dog nogle fugle og jeg selv skyder en enkelte, mens de øvrige fem skytter tilsammen får ti fugle.  
Det var oprindeligt planlagt, at vi skulle have været på morgentræk tredjedagen også, men da vi går i seng ved midnat blæser det meget kraftig og søen er for høj til jollesejlads. Vi beslutter derfor at sove længe, og vi står først op klokken syv, hvor det stadig blæser for meget til at vi kan tage på jagt i de små joller.
I stedet får vi morgenmad i ro og fred og har formiddagen til at pakke og få alt vort udstyr om bord i motorbåden inden sejlturen tilbage til fastlandet.

Vi får jollerne på slæb og starter derefter den knap to timers sejltur tilbage til Hangö i strålende sol, og med rygvind. Og selv om bølgerne viser deres hvide tænder, er det en rimelig behagelig tur.
Vi møder igen en del flokke af edderfuglehanner, som ligger og fouragerede mellem de mange små skærgårdsøer, men dog ikke i samme store antal, som på udturen to dage før.
- De er nok allerede trukket længere ud i Østersøen, så vi kan frygte, at jagten bliver kort her i juni, siger Per, men det er jo det charmerende ved denne skærgårdsjagt. Vi ved aldrig, hvor mange fugle vi får. Selv om fuglene er her, er de meget vanskelige at komme i nærheden af.

Vi når Hangö ved middagstid og tager afsked med vore værter. Det har været en uforglemmelig oplevelse, og vi har alle tre fået et minde for livet med oplevelser i en barsk natur, men i selskab med nogle dejlige, varme finske kammerater. Og jeg selv har skudt mine første edderfugle.