Lidt om kajakkens egenskaber

Klik for større billede

Mange mennesker vil umiddelbart forbinde ordet havkajak med drømme om spændende og udfordrende sejladser, mens mange andre umiddelbart vil tro, at en havkajak nødvendigvis må være mere sikker på vandet, end de gængse kaproningskajakker og turkajakker.

Hvor ofte hører man som kajakroer ikke folks undren over, at man tør sejle i så farligt et fartøj - ligesom mange mener, at man må være forberedt på mangen en vandtur. Selv har jeg sejlet kajak i 47 år, og erindrer ikke at have kæntret mere end tre gange, på trods af, at jeg næsten altid sejler i de mere lette og levende turkajakker. En anden ting er, når man leger, står op i kajakken og ror, laver kæntringsøvelser etc. så kæntrer man selvfølgelig ofte.

Klik for større billede

I dansk litteratur om kajaksejlads nævnes ordet havkajak først i de allersidste kajakbøger.
Selvfølgelig stammer betegnelsen fra udlandet: "seakayak", måske er det englænderne, der med deres mere farlige kajakvand har døbt kajakkerne "seakayaks" .

Der findes desværre ikke en egentlig definition af, hvad er havkajak er, og med de utroligt mange typer, der findes på markedet, løber nybegyndere ofte ind i problemer, da de nemt kommer til at købe en kajak, som en "dårlig" forhandler kalder en "havkajak" - men som måske ikke er ordentligt bygget eller udstyret, og derfor ofte er særdeles utilstrækkelig til at sejle på åbent vand.

Da interessen nemlig specielt for havkajakker er helt enorm, annoncerer mange forhandlere frejdigt med at deres kajakker er havkajakker, selv hvor der er tale om mindre, lette kajakker, egnede primært til at sejle i åer, søer, fjorde og langs kysten.
Mange af disse kajakker er i virkeligheden uegnede til at sejle på havet i hård sø og hård vind, og burde ved salget være benævnt som turkajakker.

Ofte har mange af disse kajakker for meget spring i bunden, er uden sænkekøl, finne eller ror, og derfor svære at håndtere i hårdt vejr. Eller de har for høje stævne, eller for meget fribord, hvorfor vinden griber fat i kajakken hvilket medfører at kajakken driver med strøm og vind.

Klik for større billede

Det andet problem er, at mange potentielle kajakroere umiddelbart vil tro, at en begynder er mere sikker i en havkajak end i en kajak konstrueret til sejlads i søer og fjorde. Og mange mennesker føler nok også, at der er mere "musik" og drømme ved at sejle i havkajak end i en kajak der benævnes turkajak. Endvidere er der i dag en betydelig interesse for extreme sportsgrene - med vores trang til spænding. "At være eller ikke være" - grænseoverskridning der bekræfter ens identitet.

Man skal være opmærksom på det begreb, man i kajaksport kalder primærstabilitet og sekundærstabilitet, og vælge sin kajak efter de behov man føler man har.

Primærstabilitet

En kajak der er velegnet til begyndere har ofte en flad "U" formet - eller en lidt "kasseformet" bund, drejende ud i "V" form for og agter. En ret stor bredde, ofte et stejlt "sideskib" og et dybt sæde, med deraf kommende lavt tyngdepunkt der også øger stabiliteten.

Denne kajaktype, med den forholdsvis brede og flade bund, er særdeles stabil at sejle i for en nybegynder, idet man hurtigt finder balancen og føler sig tryg i den. De bedste typer af disse turkajakker er så stabile at alle mennesker praktisk talt kan sætte sig op i dem og ro, så længe der er tale om at sejle i et rimeligt roligt farvand op til 6 - 8 meter i sekundet og i søer og fjorde.
Endelig er disse kajakker også langt billigere end havkajakker udstyret til sejlads på åbent hav.

Problemet er imidlertid at høj stabilitet l (primærstabilitet), ofte giver mindre stabilitet 2 (sekundærstabilitet), hvilket i praksis vil sige, at kajakken i højere søgang ikke er særlig stabil.

En kajak med høj primærstabilitet er god til begyndere. Den er rolig, og giver en "sikker" sejlads i vindhastigheder op til ca.6m/s. Ved stigende vindhastighed og bølger kan der indtræde begyndende ustabilitet med fare for kæntring.
En sådan kajak kan bruges til jagt og fiskeri.

Sekundærstabilitet

En kajak, velegnet til sejlads på åbent hav i "rørte vande", har en lidt anden bundfacon end den almindelige turkajak. Bunden er "U" formet, eller "V" formet, i højere eller mindre grad. Kajakken har en meget lang vandlinie, hvilket stabiliserer kajakkens retning og er udstyret med liner langs rælingen. Den er også ofte udstyret med sænkekøl (skeg) eller, endnu bedre med ror og måske finne. Er kajakken en havkajak bør den også have et godt sæde, der passer til roeren, hammelstyring, måske lænsepumpe og luger til grej, så længere ture kan foretages.
Kajakroeren skal have så stor kontaktflade til kajakken som muligt, det vil sige at sædet skal slutte tæt om roeren. Der skal være knæstøtte og så mange kontaktflader som muligt. Ud over at styre kajakken med et evt. ror bruger man i alle typer kajakker kroppens kontakt til kajakken. Man styrer med kroppen.

Kajak med både god primær og sekundær stabilitet

God for såvel begyndere som øvede. Kajakken virker lidt mere levende og er lettere at ro end den lidt tungere begynderkajak. Sejlads i vindstyrke op til hård vind ca. 10 m/s absolut mulig for øvede roere.

Kajak med høj sekundær stabilitet

Rutinerede roere kan sejle i vindstyrke op til 12m/s = dog afhængig af lokale forhold - søer, fjorde, hav? Lav primærstabilitet = vanskelig for nybegyndere.

Klik for større billede

Bundens form

Bred, flad kasseformet bund:
Høj primærstabilitet. God til begyndere.

V formet bund:
"Levende" kajak, hurtig. God til øvede/rutinerede roere. God retningsstabilitet.

U formet bund:
Lav primærstabilitet, men høj sekundærstabilitet. Egnet for rutinerede kajakroere.

"Hybride" bundformer:
Kombinationer af de ovenfor beskrevne former og giver kajakken forskellige eftertragtede egenskaber.
F.eks.: en flad V/U formet bund kan betyde både god primær- og sekundærstabilitet - hvad de fleste roere ønsker sig.

Spring i bunden:
Kajakken er nem at dreje og vende, og sejladsen er ofte behagelig i roligt vejr - men kursstabiliteten er ikke så god. Kajakken kan være meget luvgirig (søger hele tiden op mod vinden) eller den kan være meget følsom for vinden, afhængig af, hvor høje stævnene er, og hvor meget fribord der er. Man kan dog evt. anvende eskimoernes gamle metode, at påspænde et "grønlænderror" med remme.

Længde

Lang kajak:
De fleste kajakker måler ca. 520cm i længden (standardmål i kapsejlads).
En lang kajak er ofte en hurtig kajak med god retningsstabilitet - se dog ovenfor vedr. spring i bunden.

Kort kajak:
F.eks. "Rob Roy" typer er meget populære. De er nemme at transportere på biltaget. Nemme at vende i søen. Ofte glimrende til leg, jagt og fiskeri etc..

Polarforskeren, eventyreren John Andersen har igennem 20 år foretrukket korte kajakker til ekspeditioner i Grønland - dog også grundet behov for "kajakslæde" over is/sne.

Korte kajakker er mere langsomme, og er ret brede for at opnå tilstrækkelig bæreevne.

Smal kajak

Hurtige kajakker - specielt velegnede til kapsejlads, men også til hurtige turkajakker. De er selvsagt mere "levende".

Køllinie

Kajak med lang køllinie:
God kurs stabilitet, god til langturskajaksejlads. Bør ofte monteres med ror, sænkekøl eller finne.

Kajak med kort køllinie:
Hurtig til at vende og dreje rundt, derfor god til jagt og fiskeri etc..
Ringe kursstabilitet, der dog kan stabiliseres med ror, sænkekøl eller finne.

Klik for større billede

Stævn

Høj stævn:
Ser godt ud, og kløver bølgerne flot, og man undgår at kajakken "pløjer" sig ned i søen, når man har vinden ind agten for tværs. Men kajakken er mere følsom for vinden, hvorfor en kajak med høj stævn - for og agter, bør være udstyret med sænkekøl, finne og/eller ror.

Lav stævn:
Giver en mere "våd" sejlads, ofte med meget vand på fordækket, men kan have mange fordele, bl.a. at de ikke er så følsomme for vind. Meget brugt på østkysten i Grønland.

Smal, skarp stævn:
Kløver bølgerne, giver kursstabilitet. Eks: se Kajakcentrums Coastline.

Fordæk

Højt fordæk:
Tør sejlads, nem indstigning i cockpittet, god plads til grej og fødder, men lettere påvirkelig af vind.

Lavt fordæk:
Mere "våd" sejlads, ofte godt i hårdt vejr. Ombordstigning sværere - dog afhængig af cockpittets størrelse. Mindre plads til grej og fødder.

Klik for større billede

Cockpit

Lille cockpit "grønlænder":
God til havsejlads, god til grønlændervending, ind- og udstigning besværlig. Specielt i brændingen er kajakken i farezone ved kyster med klipper eller sten.
Det meget lille cockpit giver mange en "klaustrofobisk" fornemmelse.

"Nøgle" cockpit:
Glimrende kompromis til havkajakker. Nem ind og udstigning, da man "drejer" benene ned i kajakken - og muliggør ofte en god kontakt til kajakken, og at grønlændervending kan foretages.

Stort ovalt cockpit:
Dejlig fri fornemmelse, benene i bøjet stand op over cockpitkanten. Bruges i de fleste turkajakker. Særdeles praktisk ved kæntring - let smidt ud, forholdsvis let ombord igen.

Cockpit overtræk:
Anvendes kun i hårdt eller meget koldt vejr.

Ror, køl eller finne

Ror:
Glimrende - nemmere at vende, holde imod strøm etc., men det mest følsomme og komplicerede sted på kajakken - oftest udsat for lækage.

Finne eller sænkekøl:
Øger stabiliteten i stærk strøm og hårdt vejr.

Ingen ror:
Grønlænderkajakken (havkajakkens "moder") har klaret sig i måske årtusinder fortrinsvis uden ror. Speciel roteknik skal indøves med højere grad af kropsstyring og anvendelse af krængning. Kajakker uden ror har ofte lidt mere spring i bunden.

Klik for større billede

Pagajtyper

Træpagaj:
Smuk, let og æstetisk, men kræver vedligeholdelse og påpasselighed.

Plastpagaj:
Robust, praktisk og vedligeholdelsesfri.

Kulfiberpagaj:
Ultralet, men kostbar.

Wingpagaj:
Fortrinsvis for kaproere, meget speciel teknik - ikke egnet for begyndere. Meget kostbar.

Grønlandsk pagaj:
Mange havkajakroere foretrækker en grønlandsk pagaj - dens smalle blad gør det lettere at ro langture. Den fanger ikke vinden så let som en bredbladet skivet pagaj og dens symmetriske form kræver ikke opmærksomhed - da den ikke skal vendes og drejes. Endelig bliver man ikke øm i håndledet, som man kan blive med en skivet pagaj.

Pagajens mål:
Grønlænderne siger: en favn + længden af din underarm = pagajens længde. Altså: stræk dine arme ud, mål fra fingerspids til fingerspids (= din egen højde) + underarmens længde.
Måler du f.eks. 170 cm + underarmens længde 45cm = pagajlængde: 215 cm.

Øvrigt udstyr

Redningsvest/ svømmevest:
Bør altid bæres - men er påbudt ved lov - og Kano og Kajakforbundets "lov" ved sejlads i vinterhalvåret.

Øse:
Medbring altid en øse - anbring den indenfor din rækkevidde - ikke gemt ned i en luge. Put en svamp ind i øsen - klar til brug.

Paddelflyder:
Et godt hjælpemiddel ved evt. kæntring, men kræver virkelig øvelse at anvende.
Læg flyderen bag sædet i din turkajak - eller under linerne på bagdækket i din havkajak.