Malaysia: Adventure caving på Borneo

Klik for større billede

Et af de storslåede naturfænomener, som Borneo er kendt for, er de fantastiske grotter, der i størrelse næppe har deres lige. Nogle af grotterne er udpeget til ”Show-caves”, dvs. grotter, hvor man som turist kan bevæge sig rundt på anlagte stier med elektrisk belysning og betragte de mange smukke scenerier.

Det var ved et sådant besøg for et par år siden, drømmen om at udforske de dele af hulerne, som ikke er umiddelbart tilgængelige, samt de huler der normalt ikke besøges, opstod. At stå på en udsigtsplatform inde i en grotte og konstatere, at der inde i mørket må være noget specielt, noget spændende at opleve, er en udfordring, som vi ikke kunne lade være uprøvet. Derfor besluttede vi, at årets rejseeventyr skulle være grotterne i Mulu Nationalpark på Borneo.

Hjemmefra kunne vi med e-mails arrangere rejsen og hyre en lokalkendt guide gennem ”Borneo Adventure” i Kuching. Dette bureau, som har malaysisk Vestborneo som sit speciale, sender mange folk til Mulu Nationalpark, hvor man fx kan indlogere sig i en lodge med bad, toilet og aircondition. Det er ikke mange danske, der vover pelsen i grotterne uden for de anlagte spadserestier. Men i løbet af 10 dage i parken fik vi virkelig vores sag for, og alle ønsker og forventninger i retning af grotteklatring, vad i underjordiske floder, underskønne drypstensformationer, millioner af flagermus samt slanger og andet kryb opfyldt.

Klik for større billede

Første udfordring var Lagan Cave. For at nå frem til grotten måtte vi først vandre gennem relativ tæt jungle i 1½ time. Det var for så vidt ikke noget problem, bortset fra temperaturen, der sneg sig op mod de 30 grader. Så fulgte lidt klippeklatring op ad bjerget til indgangshullet, og så var vi endelig ved eventyrets start. Vi blev instrueret i brug af sikkerhedshjelm og karbidlampe, et fænomen som jeg husker fra krigens tid, og så var vi i gang. Vores guide, Veno, som er en dygtig klatrer, og en parkranger, Bian, vil lede os sikkert gennem prøvelserne.

Lagan Cave er ca. 2 km lang fra indgang til exit. Fra indgangen klatrer man ca. 50 meter nedad og kanter sig på vejen forbi stalaktitter, der hænger nedad, og stalakmitter, der vokser opad, med en fugtig gråbrun farve, kravler gennem ganske lave passager, hvor rygsækken må af, for at man har plads nok, og alt forgår i skæret fra karbidlampen.

Det er varmt, og sveden driver af en. Ind imellem er passagerne stejle og glatte med dybe kløfter, der ender i totalt mørke, så det kan godt være lidt nervepirrende for første gang i mørke at klynge sig til en glat og fedtet væg, mens man forsigtigt kanter sig frem - og beskidt bliver man.

En ting er de fedtede, våde vægge, noget andet er guanoen fra de mange flagermus, der på visse steder hænger tæt under loftet. Men endelig ser vi udgangshullet. Det befinder sig 85 meter over os, så der er endnu en drøj klatretur tilbage, før vi igen står i den friske luft. Vi er godt møre og glade for, at der kun er 2½ times vandring tilbage til lodgen.

Klik for større billede

Næste dag forsøger vi os med passagen mellem de to grottesystemer Clearwater Cave og Wind Cave. Men regnvejr i dagene forud har gjort, at vandstanden i den underjordiske flod, som skal krydses, er så høj, at der skal dykkes for at komme igennem. Vi må nøjes med ca. en tredjedel af den oprindelig planlagte passage og derefter gøre venderejse, men det giver ingen skår i glæden, for der er rigelig med udfordringer endda.
Og herligt er det at finde et jævnt sted at puste og slappe af med en godbid. Og så en ganske mærkelig oplevelse. Vi slukkede alle lamper. – Nu ved vi, hvad det vil sige, når det er mørkt, rigtig mørkt!

Efter Clearewater Cave kom turen til Turdle Cave, Dear Cave, med udgang gennem floden til Garden of Eden, Porcupine Cave, Racer Cave og endelig som den sidste, Burial Cave, som dog krævede en 3-dages ekspedition.

Klik for større billede

Garden of Eden er kapitel for sig. Hvor gangbroen i Dear Cave slutter ved en udsigtsplatform, hvorfra man kan se en huleåbning nogle hundrede meter fremme, kan man med det rette fodtøj og påklædning plus hjelm og lygte klatre videre til denne åbning gennem et virvar af guanodækkede limstensblokke. De sidste 50 meter går man så i vand til halsen, men så er man også i en tropisk oase, der i virkeligheden gror på bunden af et kæmpehul i bjerget. Floden er krystalklar og med den rette temperatur til et tiltrængt
bad. Langs bredden er der plads både til picnic og fiskeri efter den smukke lille ”Ferskvandshaj”, der mest af alt ligner vores hjemlige Aborre, og rund omkring er alt grønt og frodigt!

Klik for større billede

Dear Cave er berømt for sine millioner af flagermus, der i store skyer forlader hulen ved solnedgang for at fouragere i omegnen. Dette er en af grundene til, at der ikke er mange myg og lignende småkravl i nationalparken. Et fantastisk syn, som vi havde held til at betragte i skumringen .2 aftener.
I hulerne findes et helt unikt dyreliv, som i den grad er tilvænnet det totale mørke, men som ses i det lys, som vore pandelamper udsender. Slanger på 1½-2 m, skolopendre på 10 cm, diverse edderkopper og kakerlakker i alle størrelser, og svaler - og så de mange millioner flagermus, der hver aften flyver ud i noget der ligner en ”slangeformet sky” for at fouragere, hvilket medfører, at der ikke er den store myggeplage i Mulu Nationalpark.

Klik for større billede

Er man en dag mere til junglevandring end til huleklatring, er en udflugt til ”The Pinnacles” en mulighed, man ikke bør snyde sig selv for. Godt 15 km fra Headquarter ligger Camp 5, der har sit navn efter en tidligere ekspeditions lejrnumre.
Man når frem til Campen ved først at sejle nogle kilometer op ad floden og derefter vandre ad ”Headhunters trail” de sidste 9 km.  Her er der mulighed for en rimelig billig overnatning, og stedet kan bruges som udgangspunkt for en dagstur op ad bjergsiden til en formidabel udsigt 1200 m oppe, over et natursceneri der vist kun findes magen til på Madagaskar, en mængde 40 - 50 meter  høje, sylespidse limstensspir.
Vi sled os op ad det glatte og stejle spor og blev rigeligt belønnet. 4 timer op og 4½ ned tog turen, men så var man også tjenlig til at bad i floden der løber forbi Camp 5.

Læs mere om aktiv ferie på Jette og Walthers hjemmeside eller bestil et rejseforedrag.