La Quercia

6.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Danum Valley National Park, Borneo

Støvet rejser sig i en tæt tåge, der gør det umuligt at se de forankørende biler. Det er 10 dage siden det sidst har regnet her, og selv om der fortsat ligger vandpytter, er grusvejen knastør. Vi er kørt godt en times tid på denne bumpede grusvej og er ca. halvvejs inde i Danum Valley National Park.

På en støvet grusvej i Danum Valley National Park

På en støvet grusvej i Danum Valley National Park


Skoven fældes fortsat

Et par af de forankørende biler viger ind til siden og vi kommer til at ligge forrest i kortegen. Her er regnskov på begge sider af grusvejen, der som den eneste farbare adgangsvej til dette enorme regnskovsområde snor sig gennem det kuperede landskab.

Vejen er sine steder hullet og vi rystes godt igennem på den lange tur. Et par steder møder vi anlægsarbejdere, der udvider vejen ved at fjerne skov og klipper. Men regnskoven er ellers totalt fredet.

Det meste er fortsat primær regnskov, dvs. skov der ikke tidligere har været berørt - fældet og måske genplantet. Alle er klar over, at det ikke nytter at fælde regnskov svarende til fire gange Danmarks størrelse hver år - uden at det får konsekvenser for både dyr og mennesker.

Regeringen har stoppet skovrydningen - fortælles det. Men mistanken vækkes, da vi undervejs ind i nationalparken ser to store lastbiler fulde af 20 meter lange træstammer af ædelt træ på vej ud. Fældningen er nok ikke stoppet helt.

Det oplyses, at der genplantes, så standsningen af den totale skovrydning er måske alligevel sikret?

En stor, sort slange glider ud fra vejsiden. Chaufføren er hurtig til at sætte farten ned. Slangen er ca. 3-4 meter lang og rejser sig mere end en meter op fra jorden og vejrer.

Inden vi får stoppet bilen helt, kaster slangen sig lynhurtigt tilbage til skoven, den lige er kommet fra. Det går så hurtigt, at et hvert forsøg på at fotografere er for langsomt. Men slanger er her!

Hytterne ved Borneo Rainforest Lodge

Hytterne ved Borneo Rainforest Lodge


Borneo Rainforest Lodge i Danum Valley

Efter endnu en times tid er vi fremme ved Borneo Rainforest Lodge, der ejes af regeringen i Sabah, som også ejer den omkringliggende skov.

Logden er oprindeligt bygget til uddannelsesformål, idet den omkringliggende skov er blandt verdens ældste og mest uberørte regnskov med mere end 200 forskellige træarter.

Her er en unik variation i dyrelivet, der bl.a. omfatter det meget sjældne Sumetra næsehorn, pygmæelefanter, diverse aber, orangutanger, krybdyr og slanger samt ikke mindre end 290 forskellige fuglearter.

En vidunderlig oase midt i Nationalparken. Lodgen består af en stor fællesbygning med administration og souvenirbutik nederst og restaurant og opholdsrum på øverste etage - der kun må betrædes uden sko/vandrestøvler.

En gangbro, ca. to meter over terrænet, fører os ud til de forskellige hytter - alle på pæle for at forhindre slanger og andet kryb i at komme op til os.

Foran hytterne og hovedhuset snor floden Danum River sig malerisk gennem junglen.

Da vi er blevet indkvarteret og tager den første dybe indånding på vores terrasse, kommer et par skrigende næsehornsfugle flyvende hen over floden og lander i de høje træer lidt længere henne.

Ved frokosttid serveres en rigtig dejlig buffet i restauranten, der er åben til flere sider og kun dækket af et tag. Det giver en naturlig ventilation. Men det er ikke nok til at holde varmen og fugtigheden væk, så der benyttes også airconditionering!

Da vi i dag har været meget tidligt oppe for at flyve fra Kota Kinabalu til Lahad Datu og derfra videre med bil gennem junglen, er vi trætte og hviler os i hytterne efter frokosten.

Søvnen bliver dog brat afbrudt at en buldrende torden, der efterfølges af et skypumpeagtigt regnvejr. I en strid strøm vælter troperegnen ned, så dråberne springer 15-20 cm. tilbage efter at have ramt jorden, som hurtigt forvandles til et pløret morads.

Lynene farer gennem luften og oplyser regnskoven, der næsten er skjult bag gardinet af regndråber.

En duft af vådt græs møder os, da vi sætter os ud på terrassen for at overvære sceneriet. Vi brygger en kop kaffe og bare nyder den kølighed som følger med regnvejret.

På en drivvåd sti i regnskoven

På en drivvåd sti i regnskoven


På tur i våd regnskov

Lige så hurtigt som regnen kom, lige så pludseligt er det regnet af. En tyk, lummer varmedis damper op fra jorden og gør luftfugtigheden om end endnu mere trykkende.

Det er blevet eftermiddag og vi skal på første vandring i junglen - på vej mod regnskovens hemmeligheder.

I hovedhuset findes forskellige plakater over skovens dyr og planter, men særligt et skilt bliver genstand for vor opmærksomhed. Der advares mod igler. Enhver vandring i regnskoven i korte bukser eller sandaler er bandlyst. Ude i skoven venter disse glubske, blodsugende igler på lette ofre, hvis man ikke beskytter sig.

Så iført lange bukser og en til lejligheden købt gamache-sok, der dækker foden og snøres lige under knæet, træder vi ud på junglestien i vores vandrestøvler.

Med os har vi en lokale guide, der fortæller om skovens planter og dyr. Og vi er ikke gået langt, før han viser os en fem cm. stor  tigerigle. Iglerne sidder rundt omkring på træer, blade og græs, og lader sig falde ned på os, når vi passerer.

Hvor hurtigt iglen reagerer på lugten af blod får vi demonstreret ved at fører hånden op ca. 5-10 cm. fra iglen, der øjeblikkelig reagerer ved at vende ud mod hånden i forsøget på at nå den.

Længere fremme ser vi rødblad-aber fouragere højt oppe i et træ med en kæmpekrone.

På hængebro i regnskoven

På hængebro i regnskoven


På hængebroer til toppen af regnskoven

Vi følger ”hovedvejen” et stykke og kommer frem til Canopy Walkway, hvor en række spektakulære hængebroer fører os ud over dalen ca. 40 meter under os.

Hængebroerne, der er op til 250 meter lange, er fæstet til flere meter tykke, kæmpetræer. For enden af broen kan man klatre op ad en stige og derved få forbindelse til næste hængebro, der fører én dybere ind i regnskoven. Dette er en god måde at komme tæt på livet oppe i regnskovens trækroner.

I det fjerne høres gibbon-aber brøle, hvilket får nogle af mine rejsekammerater, der endnu befinder sig ude i bro-systemet, til at vandre længere ind for at se disse smidige aber. Og det lykkes for dem ...

Samme aften arrangeres en natsafari, hvilket foregår på ladet af en lastbil, som er forsynet med en projektør, der afsøger terrænet foran og omkring os og ind imellem kaster det skarpe lys op i træernes kroner.

På turen, der tager en times tid, ser vi bl.a. ildfluer og musehjort.

På turen gennem regnskoven møder vi bl.a. rødblad-aber

På turen gennem regnskoven møder vi bl.a. rødblad-aber


Vandretur til Coffin Cliff

I den tidlige morgen - før morgenmad og før andre står op - vandrer vi på egen hånd en lille tur langs Danum River.

Det er vidunderligt blot at være to, som kan nyde junglens mange lyde, uden forstyrrende snak.

Men fordelen ved at være flere sammen på tur er, at de forskellige dyr opdages lettere, når der er flere øjne som spejder.

Igen ser vi rødblad-aber og forskellige biller og tusindben på stien.

Her er også rigtig mange fugle bl.a. forskellige fluesnappere og spindelædere. Næsehornsfuglene hører vi, men ser dem ikke.

Vi ser heller ikke de små pygmæelefanter, men at de her været her er tydeligt nok. Her er flere væltede træer og rester af deres efterladenskaber ligger i skovbunden.

Næsten tilgroet hængebro

Næsten tilgroet hængebro


Dybere ind i regnskoven

Efter morgenmaden gør gruppen sig klar til en længere vandretur sammen med guiden William til toppen af bjerget, det såkaldte Wiew-point på Kiste-klippen, som ses på den anden side af Danum River lige over for hovedbygningen.

Det er en tur med en god stigning op gennem den tætte regnskov.

Igen vandrer vi over hængebroen til den anden side af floden og snart går det op forbi kæmpemæssige træer.

En vild orangutang lige over vores hoveder

En vild orangutang lige over vores hoveder


Mødet med vild orangutang

Lokalguidens trænede sanser fortæller ham, at noget rører sig i trætoppen og beder os stoppe og være stille.

Det helt usandsynlige sker: En helt vild orangutang passerer hen over vore hoveder.

Med sine lange arme, der kan spænde op til 2,5 meter, og sine fødder (som godt kan betragtes som yderligere et par hænder) griber orangutangen fat i grenene og svinger sig elegant videre til næste træ.

Det tager kun et øjeblik, så er den igen skjult oppe i trætoppens blade. Sikke en oplevelse - en af de helt store.

Og vi ser flere aber, men skal hver gang være hurtig for de flytter sig konstant. En gibbon er endnu hurtigere til at flytte sig end en orangutang.

Vi når op på Coffin Cliff, hvor den tidligere Sug Pan-stammes gamle begravelsesplads på klippen fortsat kan ses.

Vi kravler op ad et stillads, der udgør en stige, for at se knoglerester fra de døde, som blev lagt til hvile her i klippehulerne.

Længere fremme - yderst på klippen - står endnu en 250 år gammel trækiste. Det har været tungt og besværligt at få båret kiste og lig op til denne klippetop, men de døde fra stammen fik så lov til at hvile med en enestående udsigt ud over deres elskede regnskov og ned til landsbyens enkeltstående hytter, der lå hvor lodgen nu ligger. Langhuse benyttede man ikke her.

Udsigten fra Coffin Cliff mod Borneo Rainforest Lodge

Udsigten fra Coffin Cliff mod Borneo Rainforest Lodge


På toppen

Vi har endnu nogle få meter stejlt op til toppen af bjerget og selv om det er svigende varmt og vandet driver af os, er det anstrengelserne værd.

Vi går ud på en lille platform - Wiew-Point - og kan nedenfor se Borneo Rainforest Lodge og floden samt den omkringliggende tætte regnskov.

En forfriskende dukkert i Jacuzzi Pool midt i regnskoven

En forfriskende dukkert i Jacuzzi Pool midt i regnskoven


Jacuzzi Pool

Vi vandrer samme vej tilbage - ned gennem junglen, men drejer fra ved vandfaldet Sapa Telisoi, der falder ned i en lille sø, inden vandet glider videre ned gennem skoven.

Her er der mulighed for at få et forfriskende bad. Omklædningen sker i det frie og tøjet kan lægges på en bænk. Læg det ikke på jorden pga. iglerne!

Vandet føles ekstremt koldt, da den opvarmede krop kastes ud i søen, men der går kun et øjeblik, så opdager man, at vandet - selv under vandfaldet, som man kan svømme under - faktisk er lunt!

Da vi atter er tilbage i vores hytter og er ved at skifte tøj, hvilket sker ude på terrassen og ikke inde i hytten, opdager jeg, at der sidder to blodsugende igler under min hustrus venstre arm.

Man mærker ikke at iglerne suger sig fast og de slipper først frivilligt, når de har suget tilstrækkeligt blod i sig. Ofte først når de har suget flere gange sin egen vægt af blod.

Igler, der er hermafroditter (samtidig han- og hunkøn), sprøjter en væske ind i såret, når de bider, der bevirker, at blodet ikke kan koagulere (størkne).

Det får vi at se, da jeg fjerner iglerne. Blodet drypper fortsat ud af sårene, så der skal plaster til.

Vandrestøvler har vi også stillet på terrassen ligesom gamache-sokkerne. Så opdager jeg, at der kravler endnu en igle på en af sokkerne. Jeg fjerner iglen og kikker i vandrestøvlerne. De er nærmest levende inden i!

Små og større iglen kravler rundt nede i vandrestøvlerne. Det må være varmen og lugten af sved, der har tiltrukket bæsterne. Ikke mindre end 15 igler bliver det til, inden jeg kan sige at alt er væk!

Da vi senere under aftensmiddagen fortæller om vore trængsler og hører at andre blot har smidt deres vandretøj ned til andet snavsetøj i kufferten, er der nogle der får travlt med at komme tilbage til hytterne og få rystet eventuelle igler af tøjet!

Jo, der var nogle som fandt igler blandt deres tøj ...

Man skal på ingen måde lade sig afskrække af en tur i regnskoven pga. igler. Faktisk er de ganske harmløse og bærer så vidt vides ingen smitte. Lidt ubehagelige er de dog, men det er en af de småting man må ”leve med”, når man i øvrigt vil have den storslåede oplevelse at møde nogle af regnskovens hemmeligheder.

Og regnskovens hemmeligheder fortsætter på Kinabatangan-floden i morgen ...

Subaru
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt