Malaysia: Regnskovens hemmeligheder ved Kinabatangan-floden, Borneo

Klik for større billede

Inde mellem buske og træer og næsten ude i vandet står nogle af de meget sjældne pygmæelefanter. Langsomt glider båden nærmere. Vi er 6 personer i hver båd og med tilbageholdt åndedræt kommer vi rigtigt tæt på disse elefanter. Vi er kun et par meter fra dyrene. Men tag ikke fejl. Selv om de er små og max. måler 1,70m op til skulderen og ser meget søde ud, er de vilde og bomstærke. En mor med sin unge går længere ud i vandet uden at lade sig forstyrre af os og æder af de saftige vandplanter. Vi kan se dyret lige i øjnene.
Basri fortæller, at det er 5 måneder siden, at denne gruppe pygmæelefanter sidst blev set her ved floden, så vi er ekstrem heldige, at de netop er her i dag.

Klik for større billede

Lidt længere fremme pusler det i træerne. En flok af de mærkværdige næseaber, der kun lever her på Borneo, fouragerer oppe i træerne over vore hoveder. Det er en stor familie med en dominerende han, med den enormt store næse, der næsten synes til besvær, samt en flok hunner, hvoraf mindst en har en unge hængende på brystet.

Klik for større billede

Længere henne ad flodbrinken opdager vi et par elefanter mere. Det er et par hanner, der skiller sig ud fra flokken. Hannerne kendes på deres op til 50 cm. lange stødtænder. Hunnernes stødtænder bliver ikke meget længere end 10-20 cm.

Inden vi denne eftermiddag sejler tilbage til vores lodge, har vi også set maraques-aber, næsehornsfugle, havørn og flere næseaber.

Klik for større billede

Omkring denne lavere liggende del af Kinabantangan-floden, der i alt er 560 km lang, findes den største koncentration af vilde dyr i hele Malaysia. Her er mulighed for at se alle 8 forskellige næsehornfugle-arter som findes på Borneo, et hav af forskellige tropiske fugle, ørne, isfugle, samt kæmpefirben, aber og orangutang (menneskeaben), pygmæ-næsehorn og -elefanter, krokodiller, forskellige træ- og mangroveslanger og meget mere.

Et paradis for naturelskere.

Klik for større billede

Kinabatangan Riversite Lodge

På vores store rundrejse på Borneo, er vi kommet til Sukau og derfra videre til vor indkvartering på Kinabatangan Riverside Lodge helt nede ved floden af samme navn. Lodgen er bygget på pæle og har en stor hovedbygning med restaurant hvorfra en gangbro fører os ud i området med de fritstående hytter.
Det er her nødvendigt at bygge på pæle, da flodens vand ind i mellem stiger så meget, at grunden under hytterne er oversvømmet. Men pælene er også et værn mod f.eks. de krokodiller og slanger, der lever i dette sumpede område.
Længst væk fra hovedbygningen er ”vore” hytter placeret i en rundkreds omkring et lille vandhul - ”The Frog Pool”. Dette grumsede vandhul indeholder dog mere end frøer. Et malaysisk kæmpe vandfirben svømmer ind under gangbroen, da vi spejder efter frøerne!

Klik for større billede

Flodsafari på Kinabatangan-floden

Det er tidlig morgen og vi skal på dagens første flodsafari. Da vi glider ud i floden kan vi skimte en havørn siddende højt oppe i et træ og vente på det rette øjeblik for at dykke ned mod floden og fange sig en fisk.

Selv har vi endnu ikke fået morgenmad. Det må vente. Nu gælder det om at skærpe sanserne og lede efter de vilde dyr, der er mest aktive om morgenen.
Vi sejler ind i en sidekanal som bliver smallere og smallere, for efter en stund at glide ud i en lagunelignende sø, prydet med en skov af smukke blå vandhyacinter. Vi gør holdt midt på søen og spiser vores medbragte morgenmad i bådene.

Vi sejler samme vej tilbage, men det er som om dyrene nu pludselig er forsvundet. Vi ser ikke mange vilde dyr denne morgen.
Sådan er det med safari - man ved aldrig hvad der dukker op.

Klik for større billede

En tur på jungle-stien

Vi har formiddagen ”fri” og Allis og jeg beslutter os for at se nærmere på skovstien, lige på den anden side af landevejen ved lodgen. Vi kommer imidlertid ikke langt, da stien er meget våd og pløret. Det kræver gummistøvler at færdes her.
Vi går i stedet et stykke ind mod den nærliggende landsby, men kommer dog ikke langt - måske 1 km. før heden fra den brændende sol bliver ulidelig og vi må vende om.
På vejen ser vi bananpalmer, palmekerneolie-palmer, kokosnød-palmer, eksotiske, tropiske blomster og meget mere.

Klik for større billede

En våd eftermiddag

Den varme, som er her midt på dagen, gør at dagens næste flodsafari bliver fastsat til lidt hen på eftermiddagen. Men da vi skal afsted, sætter et tropisk uvejr ind. Regnen siler ned, netop som vi skal i bådene og vor lokale guide Basri udskyder klogt enhver form for sejlads. Vi får i stedet mulighed for at se en film om dyrelivet på Borneo i lodgens biograf.

Vi venter endnu en time, inden regnen stilner af og vi kan komme afsted. I mellemtiden er vandstanden i floden steget betragteligt og oversvømmet bådebroen, så vi må have sko og strømper af for at komme ud i bådene.

Klik for større billede

Menaggul-floden

Vi glider ud i flodens rivende strøm, som fører træstammer og buske med sig ned mod havet. Vandstanden i floden er påvirket af havets tidevand, som ved højvande nærmest danner en barriere, der holder vandmasserne tilbage. Dette og de kraftige regnskyl, både her og i bjergene langt oppe ad floden, får derved vandet til at stige betragteligt på ret kort tid.

Lidt oppe ad floden sejler vi ind i en sideflod - Managgul-floden - hvor vandet nærmest står stille. Eftermiddagssolen er så småt atter ved at bryde gennem skydækket og efter en halv time har vi atter blå himmel over os. Vejret er virkeligt omskifteligt her i regnskoven.

Klik for større billede

Denne sideflod er visse steder ganske smal og vi holder udkik. Men Basri ser igen det, vore øjne ikke kan spotte. Pludselig slår rorgængeren bak på Basri’s kommando og langsomt glider vi ind under et træ, hvis krone hænger ud over floden. På en gren ligger en ca. 2 meter stor, flot mangrove-slange, hvis sorte farve med gule tværgående striber kun et trænet øje opdager på afstand.

Klik for større billede

En båd længere fremme har spottet noget og vi glider frem til den. En gruppe næseaber har slået sig ned i træerne, hvor de spiser. Gør de ikke altid det? De lader sig ikke forstyrre ret meget, da vi kommer og vi kan sejle ret så tæt på aberne.
Fotografiapparaterne gløder!
Vi venter lidt og nogle af aberne bliver mere modige og kommer tættere på os. Fantastisk at sidde blot nogle få meter fra disse ejendommeligt udseende dyr.
Hannen dominerer flokken og vejer op mod 20 kg og er derfor den største træklatrende abe. (Menneskeaber som orangutang, chimpanse og gorilla regnes ikke for aber). Det er hannen der bestemmer og hunnerne, som vejer ca. 10 kg, følger hans mindste vink. Er han rolig er hele flokken rolig. Hannen har op til 20 hunner i sin flok, så han har nok at se til!

Klik for større billede

Aftenhygge

Denne aften serveres der igen mad på store fade i restauranten. Vi har fået ris, kylling og kogte grøntsager med enkelte afvigere over fisk og næsten hver dag rejer - og i store mængder - men alligevel føles middagene ret så trivielle og ensformige. Variationen mangler. Det malaysiske køkken burde ellers kunne være meget mere varieret. Ris har jeg fået nok af og skal ikke have det i lang tid fremover!

Det hjælper, da vi alle senere sidder på terrassen i den milde aften og taler om dagens hændelser og får "dagens medicin" - en medbragt bènèdiktinelikør til kaffen. Likøren er god for maven og vi sover godt på den!

Klik for større billede

87 km for fuld speed

Solen har svært ved at brænde disen væk fra Kinabatangan-floden denne tidlige morgen, hvor vi skal forlade Ribersite Lodge og sejle 87 km ned ad floden mod provinsbyen Sandakan.
Det er en lidt større speedbåd vores kufferter og vi selv anbringes i. Det første lille stykke sejles der stille og roligt - måske fordi mandskabet ved, at vi igen får mulighed for at møde pygmæelefanterne, for vi glider ind til bredden og ser en stor flok på ikke mindre end 16 individer.

Klik for større billede

Så sættes der fart på båden og vi stryger hen over vandoverfladen. Vi sejler en lille times tid, da speedbåden pludselig vender rundt i en stor bue. Basri har igen spottet noget inde ved flodbredden. Vi nærmere os langsomt.  I vandkanten ligger en kæmpekrokodille. Den flytter sig ikke, da vi nærmere os. Hovedet, der er det eneste der stikker ud af vandet, måler alene ca. 1 meter. Så dette er en stor krabat.
Meget fornuftigt at badning i floden ikke er tilladt!

Klik for større billede

Igen sættes der fart på båden og vi sejler med stor hastighed ned ad floden med regnskoven på begge sider, mens disen forsvinder helt og det bliver et pragtfuldt vejr. Ganske få steder passeres små landsbyer, hvor farten sænkes, men så snart vi atter er forbi husene, speedes der op.
Det er en vidunderlig klar dag og meget forfriskende at sidde i båden og betragte sceneriet vi passerer. Vi kommer ud på mere åbent vand - bugten ved Sandakan - og båden hopper hen over vandet, mens vi langsomt nærmere os de karakteristiske klippesider, som rejser sig op af havet ved indsejlingen til Sandakan.

Efter godt 2 timer for fuld speed er vi atter på land, hvor en bus venter på os.
Vi kan igen konstatere, at logistikken på denne Borneo-rundtur fungerer perfekt.

Klik for større billede

Sepilok Orang Utan Rehabilitation Center i Sandakan

Lidt uden for centrum af Sandakan ligger orangutang rehabiliteringscentret. Vi så et tilsvarende center, da vi tidligere på rundrejsen var i Sarawak-provinsen, hovedjægernes land, og også her er formålet at redde orangutangerne og få dem vænnet til en fri tilværelse.

Fra centrets hovedindgang spadserer vi ind til observationsstedet, hvorfra man to gange om dagen kan iagttage orangutangerne komme og få mad – bananer og anden frugt. Der er imidlertid ingen menneskeaber, men en masse makaque-aber der underholder. De virker noget tyvagtige og vil gerne til fadet som rangerne (dyrepasserne) passer på. De er nu flinke til at kaste bananer ud til de hurtige makaque-aber.
En hun med unge på maven tiltrækker sig særlig opmærksomhed, idet hun spankulerer ud på en af de mange liner - tovværk - som er opsat for at lede menneskeaberne ind og ud i regnskoven. Men også den store makaque-han viser sig og får sin andel.

Klik for større billede

Så - efter nogen tids venten - pusler det i de bagerste trætoppe og folk omkring os begynder at pege og stemningen stiger….

En orangutang klatrer ned ad en stamme og svinger sig ad tovlinerne hen til de to rangere, der sidder på foderbrættet med spanden fuld af frugt. Der er slet ingen tvivl om at orangutangen kender rangerne og føler sig helt tryg ved at være tæt på dem. Den får lidt at spise og stiller sig om mellem rangerne – godt beskyttet.

Klik for større billede

Det varer ikke længe før flere orangutanger kommer til. På et tidspunkt er der 4-5 orangutanger, som sidder på foderbrættet og tager for sig af retterne. Senere forsvinder orangutangerne igen ud i skoven lige så stille som de ankom.
Den dag orangutangerne ikke længere kommer til foderbrættet og således klarer sig selv i regnskoven - den dag er rangernes arbejde med at rehabilitere disse dejlige dyr lykkedes.

Klik for større billede

Vejviser

Sted: Kinabatangan-floden i Sabha-provinsen på Borneo i Malaysia.

Årstid: Marts

Teknisk rejsearrangør: Bravo Tours - www.bravotours.dk


Guide: Turen går til Malaysia og Singapore, Politikens Forlag

Rejsen blev gennemført i samarbejde med Bravo Tours XL.