Nepal: Fra Kathmandu til Everest Base Camp

I nat må jeg se at få lidt søvn uden at blive forstyrret af rotter, der løber rundt og slås i hulrummene mellem værelserne i the-huset, hvor vi bor. Så det er frem med ørepropperne – og det hjælper.

Klik for større billede

Kathmandu

Vi var nogle dage forinden kommet til Kathmandu og var blevet indlogeret på the Garden hotel - centralt i bydelen Thamel. Allerede den første dag tog vor rejseleder fra TOPAS, Bo, os med gennem byens travle mylder, over Durban Square ud til Swayambhunath Stupa (der for nemheds skyld kaldes for abe-templet – her er faktisk aber!)

Vi fik de første indtryk af den helt anden verden, end den vi lever i til daglig.

Klik for større billede

Hinduernes tempel

Næste dag var vi på egen hånd og tog en taxa ud til hinduernes hellige tempel Pashupatinath, der kun er tilgængeligt for de rettroende.

Der var en del hellige mænd, der tilsidesætter alt for at koncentrere sig om deres bøn!

Det der gjorde størst indtryk på mig, var nok de spedalske, der sad og tiggede på trappen.

Klik for større billede

Den hellige flod

Ved floden så vi bl.a. ligbrænding og i selvsamme flod så vi folk der badede og andre der vaskede tøj!

Klik for større billede

Fattigdommen ses i gadebilledet

Efter et par timer gik vi videre gennem byen til den største stupa Bodhnath. Her købte jeg en bedestav – en kæp hvorpå der er monteret et lille hjul, som jeg ved at svinge, får til at snurre rundt og sende bønner ud.

Og der blev givet en skilling til en tiggende kvinde, hvis ben var deforme. Hun nærmest slæbte sig frem på armene, mens hendes forkrøblede ben hang under hende. Om hendes handicap var medfødt eller om hendes forældre bevidst har ødelagt en lille piges ben, for at hun kunne skabe sig en levevej (tiggeri), får jeg aldrig at vide – men det er ikke utænkeligt!

Klik for større billede

Turen mod Everest starter

Da de første dage i Kathmandu alt for hurtigt var overstået – fløj vi op til Lukla, 2840moh. hvorfra vi startede vor trekking ind mod Everest Base Camp. Vor sidtar Lakhbar og hans assistenter Milah og Lali skulle hyre nogle portere (bærere) til vor bagage. Som mangeårig fjeldvandre med telt på ryggen, var det en mærkelig tanke, at andre skulle bære min bagage, men bagefter er jeg lykkelig over, at jeg selv slap for maset
(herom senere). Det giver arbejde til de lokale sherpaer, som derved får en efter forholdene god dagløn (5 dollars om dagen).

Klik for større billede

Udsigt til rivende floder

De første dage i bjergene bød ikke på de store anstrengelser. Jeg har da også løbetrænet en del og de mange timer i Hedelands bakker er givet godt ud.

Klik for større billede

Namche Bazar

Allerede på 2. dagen skulle vi stige ca. 500 højdemeter op til Namche Bazar, 3.446 moh., hvilket ikke var helt så anstrengende, som Bo havde adviseret os om.

Klik for større billede

Højdesyge

Det var helt fint, at vi dagen efter besøgte hospitalet i Khunde, der støttes af Sir Edmund Hillerys fond. Hospitalet dækker hele Khumbu-regionen og betjenes af et par frivillige amerikanske læger. Desværre får vi oplysninger om, at en australsk kvinde var blevet dårlig af højdesyge og var blevet hjulpet ned i lavere højde – men hun overlevede ikke. Højdesyge er ikke til at spøge med. Bo havde udførligt fortalt os om symptomerne og rådet os til straks at sige til, hvis noget var under optræk.
Højdesyge har intet med fysikken at gøre. Du kan være i nok så god en fysisk form og alligevel blive ramt. Det vigtigste er at give sig god tid til opstigningen – max. 500m stigning pr. dag. Vi så flere (amerikanere og englændere) som troede, at de kunne gøre hele turen på én uge. Der var flere, der blev dårlige og måtte gå ned i lavere højde igen. Der var minsandten en amerikansk kvinde, der tog hovedpinepiller for at dæmpe smerten, medens hun i hastigt tempo fortsatte opad!
For mit eget vedkommende kunne jeg mærke lidt trykken i hovedet om aftenen, men næste morgen var det væk.

Klik for større billede

Fantastiske udsigtspunkter

Vi har spadseret et par dage med fantastiske udsigtspunkter bl.a. til et af verdens flotteste bjerge Ama Dablam, (Damen med brochen) 6.856 moh. og når frem til Gokyo, 4.790 moh.

Klik for større billede

I Gokyo

Her er der tid til at gå en tur op på morænekanten og se ud over den kæmpemæssige gletscher, der snor sig ned gennem bjergene.

Klik for større billede

Det er også tid til at få vasket sokker, så jeg går ned ved søen og vasker dem i det iskolde vand. Snart er mine fingre så kolde, at jeg knapt kan vride sokkerne. Vi skal spare på brændslet, så det sparsomme varme vand skal kun bruges til personlig rengøring – ikke til sokkevask!

Vinden tager til og hen under eftermiddagen bliver det koldt. Så er det godt, at der om aftenen bliver fyret op i ovnen placeret midt i opholdsstuen. Men her bruges tørret yak-lort og da ovnen er utæt og med jævne mellemrum ”puster” med et brag, står der en fed sort røg ud i lokalet, så vi dårligt kan trække vejret. Da det samtidigt blæser ind gennem de utætte vinduer og vi alligevel ikke kan holde varmen, bliver det ”bare for meget”, så vi går i vore soveposer.

Klik for større billede

Gokyo Ri

Næste morgen bliver vi vækket tidligt og har afgang mod Gokyo Ri, 5.360 moh, netop da det første lys varsler dagens kommen. Det har været frost om natten, så stenene er meget glatte. De yngste fra gruppen er hurtigt ude, medens bl.a. jeg går en lille omvej, for ikke at glide i vandet på de isglatte sten. Medens vi stiger op af den stejle serpentiner-sti, begynder lyset at komme over bjergene.

Her i 5.000 meters højde mærker jeg for første gang, hvad den tynde luft virkelig betyder. Nu kan jeg mærke, at jeg mangler ilt. Jeg må hvile mig efter hvert 10. skridt. Det er som om, der ikke kommer kraft nok ned i mine ben. Stop og pust ud – du når det nok. Ingen grund til at jage op.

Både Bo og Lakhbar er flinke til at vente og støtte os moralsk – det går jo fint! ”Ok ja, vi har haft dem med, som slet ikke kan klare det så godt som dig”. Opmuntrende ord!

Klik for større billede

På toppen sætter vi os mellem de udspændte bedeflag og betragter den storslåede udsigt til gletscheren og de omkringliggende bjerge. Men skyer længere ude dækker for udsigten til Everest. Langt (stejlt) nede under os ligger Gokyo, som en lille klat huse. Vi venter forgæves på opklaring.

Klik for større billede

En rigtig kold nat

Vi er gået over gletscheren og har overnattet i Dragnag, 4700moh., hvor vi frøs så meget, at de af TOPAS medbragte dunjakker blev fundet frem. Ufatteligt så stor temperaturforskel der er mellem dag/nat – sol/skygge. Den tørre luft giver følelsen af 30 grader om dagen (ingen vind) og nogle graders frost om natten.

Klik for større billede

Over Cho La passet

Vi bliver vækket ”urimeligt” tidligt og er af sted før kl. 5 mod passet Cho La. Det er vigtigt at stå tidligt op i Nepal, hvis man vil have udsigten med. Om morgenen er det fortsat køligt, men op ad formiddagen varmer solen luften op og der dannes skyer. Det bevirker at man faktisk intet kan se om eftermiddagen. Så tidligt op!
I det buldrende mørke vænner øjnene sig langsomt til at skelne, hvor der er sten og hvor der er sti. Først ved 6-tiden begynder lyset at komme og der er vi allerede langt oppe ad bjerget. Det er en stejl opstigning og et par af os må aflastes for vores små dagtursrygsække. Nu indser jeg, hvor godt det er ikke at slæbe mine 10 kg bagage selv!

Klik for større billede

Netop som solens stråler når sneen oppe i passet, er vi også fremme i 5330moh. Det kan bare ikke beskrives – men skal opleves. Solens varmende stråler og en udsigt ud over kridhvid sne. Bjergtoppe, der majestætisk står rundt om os til alle sider - bl.a. Cholatse 6440 m. – så tæt på i den klare iltfattige luft, at du næsten kan røre ved det!

Klik for større billede

Gorak Shep

Næste dag fortsætter vi fra Dzonglha ad ”hovedvejen” til Gorak Shep, 5140moh. Undervejs ser vi flere af de højeste bjerge bl.a. Pumori, 7145m og Ama Dablam, 6856m. Også her møder vi yak-karavaner og træder til side, når disse tålmodige og hårdt pakkede dyr drives frem med råb og spark. (At gå til side vil her sige ind mod bjergvæggen!)
Gorak Shep er vort udgangspunkt for turens højdepunkter Kala Patthar og Everest Base Camp.

Klik for større billede

Kala Patthar og Everest Basecamp

Igen er vi ekstremt tidligt oppe – nu er vi vist vandt til det – og begynder opstigningen ad Kala Patthar. Vi får en oplevelse som tidligere med lysets langsomme kommen. Det er storslået at se Puomi’s vældige massiv, 7.145 moh, vokse efterhånden som vi kommer op.
For første gang ser vi tydeligt Mount Everest, 8.848 moh. flankeret af Nuptse, 7.879 moh. og Lhotse, 8.516 moh.
Vi kan gennem vore kikkerter se en bjergbestiger nærme sig toppen af verdens højeste bjerg.

Tænk hvor svært vi har det med luften her i ”kun” 5.545 meters højde – og så mangler vi fortsat over 3.300 meter for at være helt på toppen af verdens tag! Vi må tage hatten af for de, som kommer levende ned derfra!

Jeg får et fantastisk billede indprentet på min nethinde, da solens stråler kommer op over Nuptse – et sceneri jeg aldrig glemmer.

Nede foran os kan vi se det berømte Khumbu-isfald, der er porten til bestigningen af Everest fra denne side.

Klik for større billede

Vi er nogle stykker fra gruppen, der beslutter os for at ville med helt ud til Base Camp. Så medens andre går tilbage til Gorak Shep, kæmper vi os op og ned ad et lille spor i stenmasserne på den gevaldige Khumbu-gletscher. Her ligger kæmpe blokke af sten på isen. Det godt kan gøre én lidt nervøs, hvis sådan en klippe pludselig skrider.
Det bliver en lang tur og da der nu kun er ca. 1 time at vandre endnu, fortsætter vi på trods af, at vi allerede nu er trætte – uden tanke på at vi også skal tilbage – og mere end det.

Klik for større billede

I Base Camp, 5357moh. er der to hold bjergbestigere - et koreansk (det var én af disse, vi så i kikkerten) og et slovensk – men ingen danske at hilse på!

Klik for større billede

Efter de obligatoriske fotos begiver vi os tilbage igen mod Gorak Shep.

Efter frokost fortsætter vi til Lobuche, da Bo ikke mener det er forsvarligt at sove mere end én nat i over 5000 meters højde. Det tærer på kroppen at opholde sig i højderne!

Klik for større billede

Videre ad "hovedvejen"

På hovedvejen til Dingbouche møder vi igen mange mennesker og yak-karavaner.

Klik for større billede

Vi passerer et sted med en række mindesten for de forulykkede bjergbestigere – bl.a. en sten for Scott Fischer – rejst efter det katastrofale topforsøg i maj 1996 (Læs Jon Krakauer’s bog ”Op i det blå” - ”Into Thin Air”, der giver et langt bedre billede af begivenhederne end Lene Gammelgaard’s: Everest - Vejen til toppen).

Klik for større billede

Dingbouche ligger som et puslespil klemt inde mellem bjergsiderne. Hundrede stengærde danner skel mellem markerne og midt i det hele løber ”hovedgaden”. Vi køber os et tiltrængt bad, hvor bruseren i al sin enkelthed består af en tønde på taget, hvori der hældes varmt vand og en gummislange ført ned gennem taget til baderummet.

Klik for større billede

Vi er forud for vor tidsplan og har derfor tid til at gå en tur op gennem den smukke dal til Chhukung, 4730moh. De ivrigste bestiger Ri ’en, men jeg ”nøjes” med turen i den farverige dal, hvor vi går langs Ama Dablam og kommer tæt på isfaldet bag dette storslåede bjerg.

På denne overliggerdag ser vi vore portere tage andet arbejde. Myreflittige som de er, banker de avner af kornet med lange kæppe, hvorpå der for enden er monteret et bræt. Ventetiden skal udnyttes optimalt! Hvor er det herligt, at de har overskud til at smile og vinke til os medens de arbejder, da de ser os gå forbi.

Klik for større billede

En omvej til Doboche

Trekket fortsætter ad mindre befærdede stier, da vor sidtar tager os med op på venstre side af dalen mod Pangboche. Det går meget op, men også nedad i det bakkede terræn. Det er som om stierne bare fortsætter opad. Endelig går det nedad – direkte ned ad bjergvæggen uden for ethvert sti-system. Men han ved, hvad han gør.

Klik for større billede

Vi kommer over broer spændt udover dybe kløfte og er fremme ved vort ”hotel” i Doboche.
Jeg kalder det et hotel, for her er egne rum – godt nok er skillerummene ikke ført helt til loftet. Og så er her vandskyllende toilet. Det er en ”befrielse” i forhold til de meget primitive huller i gulvet, vi tidligere har benyttet os af og som specielt, hvor der er mange mennesker – der ikke altid kan ramme rigtigt – ikke er værd at skrive hjem om!

Klik for større billede

Besøg på klosteret i Tengboche

På trods af at vi har turen siddende tungt i benene, beslutter vi at gå op for at besøge det berømte munkekloster i Tengboche. Klosteret brændte i 1989, men er genopbygget og der arbejdes fortsat på det (i det uendelige).

Trætte efter en lang og spændende dag er det en hvile at sidde i den lune og meget hyggelige opholdsstue på vort hotel. Det er et godt sted med en særlig hyggelig atmosfære.

Klik for større billede

Lang hjemtur

Nu går det hurtigt nedad. Vi har fået fysikken i orden efter mere end 14 dage i højderne og går over 1400 højdemeter ned! Via Namche Bazar og videre til Monjo. En flot tur med et sidste blik mod Everest med sin berømte/berygtede jetstrøm blæsende fra toppen. Og gennem det landskab, der var afbilledet i Topas’ brochure og som gjorde, at jeg valgte netop denne tur i efteråret 2000.

Klik for større billede

Tilbage i Kathmandu (hvor bliver man glad for igen at se en helt almindelig seng og et badeværelse med WC) er der tid til at gøre sine indkøb. Hvad med en lækker vandreskjorte til 55 kr. eller en blød, lun trøje i kashmiruld til 200 kr.?

Klik for større billede

Kongebyen Bhaktapur

Medens de andre fra gruppen bruger sidste dag til indkøb, vælger jeg i stedet at tage en taxa til kongebyen Bhaktapur ca. 32 km fra Khatmandu. Her er langt roligere, ingen biler men masser af frisk luft - og så er der meget spændende at se på. Templer, paladser, hellige steder og meget andet.
En ung arkæologi-studerende fører mig rundt og fortæller i 3 timer om de mange forskellige steder og bygninger. Imedens venter vor taxa-chauffør på os – for turen hjem til Khatmandu, vil han naturligvis ikke gå glip af.

Klik for større billede

”The Danish Millenium Neverest Expedition”

I mellemtiden har nogle fra gruppen sørget for T-shirts til os, så minderne fra turen ikke glemmes. Hen over brystet er der syet et bjerglandskab med det nepalesiske flag på toppen og omkranset med vort logo: ”The Danish Millenium Neverest Expedition”.

I øvrigt mødtes flere af gruppens deltagere et par måneder senere over en weekend for at se billeder m.m.

Vi mødtes på et hestestutteri og benyttede lejligheden til også at få et par dage på ryggen af islandske heste i Mols Bjerge.

Herligt!

Vejviser

Sted: Nepal

Årstid: Oktober

Kort: Discover Nepal Maps - Trekking from Lukla to Everest Base Camp & Gokyo - 1:50.000
NB! De angivne højder skal tages med forbehold. Der er angivet forskellige højder på de forskellige vandrekort, vi benyttede!

Teknisk rejsearrangør: Topas Adventure Travel - www.topas.dk