Subaru

12.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Vandring ved Bay of Islands (1/12), New Zealand

- Delfin, er der én der råber, og alle spejder ud over det rolige vand i den lille bugt. Der bliver totalt stille, men kun et øjeblik hvor alle holder vejret. Er det rigtigt? – Der er den igen. Delfinen jager de fisk, den har trængt ind i bugten og svømmer fra side til side. Ind i mellem skyder den både hoved og ryg op over vandoverfladen.

Vil delfinen lege med os?

Vil delfinen lege med os?


Kontakt med vild delfin

Der går ikke mange sekunder før tilberedningen af vor picnic på den lille strand i bugten, ligger øde.

Flere har lynhurtigt fået badetøjet på og er på vej ud til delfinen. Tænk, at få muligheden for at svømme med en rigtig vild delfin - en der ikke er trænet og vant til mennesker.

Kath er den første som er i vandet og får hurtigt kontakt med dette kloge og nysgerrige dyr. Delfinen svømmer hen mod hende og der er ikke mange meter fra kontakt, men så vender den.

Flere af mine rejsekammerater er svømmet ud for at møde delfinen, men vandet er koldt og delfinen på afstand.

Nu står de i det kolde forårsvand, som når dem til midt på livet og spejder efter delfinen. Der kommer den.

Delfinen har direkte kurs mod dem og den er tydelig at se. I nogle minutter svømmer den frem og tilbage i bugten på sin fortsatte jagt, uden at lade sig forstyrre af os.

En spændende oplevelse her på Cape Brett Track, hvor vi vandrer langs Bay of Islands i provinsen Northland på spidsen af Nordøen i New Zealand.

Ved havnen i Auckland

Ved havnen i Auckland


Auckland - ikke et land med en storby

Vi - en gruppe eventyrshungrende danskere - er rejst med MyPlanet, der i samarbejde med udstyrsbutikken Friluftslageret i Odense står for arrangementet, den lange vej mod dette drømmeland.

Flyvetiden fra København til Bangkok med Thai airways tog godt ti timer, hvor vi fløj gennem natten. I lufthavnen fik vi hotelværelser, hvor vi kunne hvile, inden vi otte timer senere igen skulle flyve godt 14 timer gennem endnu en nat via Sidney i Australien til Auckland på New Zealand’s nordø.

Naturligvis holdt bussen og ventede på os og medens vores turleder Nicolai Bache fra Friluftslageret gennemgik rejsens detaljer med den lokale repræsentant for Hiking New Zealand, der skal gennemføre turen med os, fik vi læsset bagagen på bussen.

En lille times tid efter blev vi installeret centralt i Auckland på City Central Hotel og begav os straks ud i menneskevrimlen.

Sky Tower i Auckland

Sky Tower i Auckland


Sejlenes by

Auckland er den største by i New Zealand, både hvad angår udbredelse og antal indbyggere. Byen er bygget på gamle vulkaner, hvilket man nu kun kan se enkelte steder lidt uden for centrum.

Visse af de stejle gader i centrum giver dog en fornemmelse af, at byen ligger på bjerge. Lidt nede ad gaden og vi var på byens indkøbsgade no. 1 Queen Street. Her ligger souvenirboder og andre forretninger i alle afskygninger side om side med stormagasiner og kan tilfredsstille selv de mest kræsne shoppere. Gaden førte os ned til havnen, der lige her ikke var så interessant og nærmest mindede om en frihavn.

Vi skulle dog ikke langt forbi terminalen for udflugtsbådene, før miljøet i marinaen dukkede op, med restauranter på kajen og store, flotte skibe i vandet. Og her er megen vand. Hele byen er omgivet af vand, så sejlsporten står her i højsædet. Auckland har da også fået tilnavnet ”Sejlenes By”.

Vi havde dog ikke tid til at tage med en af udflugtsbådene, men gik i stedet op mod byens varetegn - Sky Tower. Denne skyskraber er med sine 328 meter p.t. den sydlige halvkugles højeste bygning.

Først på aftenen mødtes vi i hotellets reception, hvor vor lokale guide Kath Watzig fra Active Erath New Zealand, fortalte lidt om det eventyr, der ventede forude.

Spændte på de næste dages oplevelser gik vi i byen og fandt en rigtig hyggelig restaurant ”The Lord Nelson”, hvor en lækker middag blev serveret for os. Dette sted kan bestemt anbefales.

Proviantering til vandreturene

Proviantering til vandreturene


Provianteringen

Stormen over Auckland rasede hele natten og næste morgen var det ikke meget bedre, da regnen satte ind.

Tidligt var vi oppe og gjorde os parate, for Kath og hendes medhjælper Sheila kom og hentede os to ”rugbrød” med plads til 10 personer i hver og med trailere hægtet bag på. Bilerne skulle bringe os rundt på de næste dages oplevelser.

Hurtigt kom vi gennem byens myldretrafik, over den berømte Harbour Bridge med fin udsigt ind over byen, og mod nord gik det.

Vores første opgave var at få provianteret til de næste par dage og i Warkworth holdt vi ind ved et stort supermarked. Hver deltager har lagt penge i den fælles pulje, og forsynet med opskrifter til de næste dages middage gik vi på storindkøb.

I første øjeblik virkede denne indkøbsform noget uoverskuelig. 18 mennesker fordelt på indkøbsvogne spredt over et kæmpemæssigt areal - og som hver især syntes at have brug for en masse ting. Men på en eller anden forunderlig måde lykkedes det at få indkøbt tilpas varieret, så vi ikke manglede noget på resten af turen. Drikkevarer, øl og vin, måtte vi naturligvis selv stå for.

Alt blev nu sorteret og lagt i mærkede kasser og placeret i vor trailer. Der var bestemt system i håndteringen af alt vort udstyr.

Traileren indeholdt foruden vor bagage, rum til mad, telte, kogeblus med gas m.m. Kort sagt var vi nu helt klar til vores eventyr.

Vi strækker benene ved Uretiti Beach

Vi strækker benene ved Uretiti Beach


Frokost ved Uretiti Beach

Efterhånden som vi kom længere nordpå, blev vejret bedre og bedre, og da vi efter et par timer holdt ind ved campingpladsen ved Uretiti Beach, var det pludseligt blevet sommer. Her blev der mulighed for at tage sig en svømmetur eller vandre lidt langs stranden, inden frokosten var anrettet.

På den brede strand var masser af konkylier, snegle og skaller skyllet op fra havet og muligheden for at finde noget spændende var bestemt til stede. Nogle smed tøjet og sprang i - men kom hurtigt op igen!

Her i oktober er det fortsat tidligt forår og vandet var endnu ikke så opvarmet, at en længere dukkert kunne anbefales.

Lige bag klitterne stod bevoksningen i læ for vinden og blomsterne her var mange og meget smukke.

Taupiri Bay

Taupiri Bay


Lejr ved Taupiri Bay

Det er ikke længere tilladt at campere ved den gamle hvalstation, som oprindeligt var planen, så vi kom til Taupiri Bay, hvor et ældre hus oppe på skrænten ved bugten, dannede rammen om vor første lejr. Flere slog lejr nede på stranden, hvor søfugle og bølgernes slag mod stranden var det eneste, der kunne ”forstyrre”.

Selv rejste jeg vort telt oppe på plænen, medens værten - der i øvrigt havde været dansk gift - fortalte mig om, at vi godt kunne risikere at høre både kiwi og possums (pungræv) i løbet af natten fra buskadset bag os.

Vi fik samlet lidt brænde, for hvad kan være en bedre start på en ferie i New Zealand end barbecue på stranden? Og alt medens kødet blev grillet over det åbne ildsted, sænkede nattens mørke sig over bugten og den lille lejr på stranden.

På vandreruten Cape Brett Track

På vandreruten Cape Brett Track


Cape Brett Track

Kath, vores guide viser sig at være en hurmørbombe uden lige, hun har humor, smil på læben, er flittig og utrættelig. Naturligvis var hun næste dag oppe før os andre, og efter morgenmaden blev vi kørt ud til startstedet for vor vandring ved Bay of Islands.

Jo, vi blev sat af, forsynet med kort og så var det bare at gå den vej ...

Selv kørte hun og Sheila bilerne længere frem til det sted, hvor dagens vandring skulle slutte og de ville så indhente os ca. ½ time senere.

Det var nu ikke svært at følge sporet og flere af os deltagere kan udmærket læse et vandrekort. Vi forlod snart den grønne mark for at komme op i regnskoven. Nogle gik lidt hurtigere end andre, men aftalen om at vente på hinanden, hvis stien delte sig, eller hvor der kunne opstå tvivl, overholdt alle, således at vi kunne blive samlet i løbet af vandringen.

Så var vi oppe ved første udsigtspunkt ca. 200 moh., og fik det første indtryk af hvilke spændende og smukke udsyn, vi kunne opleve i dag.

Nu troede jeg, at det værste stykke var overstået, men jeg blev klogere - meget klogere - for vi skulle nedad igen.

På vej mod en skøn lille bugt

På vej mod en skøn lille bugt


Bad i smuk bugt

Et smukt vue ned over de græsklædte skråninger mødte os, da vi kom ud af regnskoven. Neden for os kunne vi se en lille strand, og der havde vi aftalt med Kath at vente på hende.

Men hvor blev hun af?

Vi var kun lige kommet ned stranden, da hun og Sheila pludselig kommer styrtende ned ad bakken bag os. Iført badetøj løb de forbi os og sprang i vandet.

Jo, de syntes, at nu var det tid til en forfriskning!

Kath førte os derefter op over endnu en bakke og ned til en gamle hvalstation. Her findes rester fra hvalfangernes storhedstid, men netop som vi ankom satte en kraftig regnbyge en stopper for vore nærmere undersøgelser af stedet og måtte søge ly under nogle store træer.

Udsigt over sø og hav

Udsigt over sø og hav


Op og ned hele dagen

Heldigvis var det kun en byge og da vi begav os videre gennem regnskoven, klarede det op.

Turen bød på mange op- og nedstigninger, ikke voldsomt højt, måske omkring et par hundrede meter, men når det sker syv gange i løbet af dagen, bliver det sammenlagt alligevel til mere end 1.000 højdemeter - og det var der nogle blandt os, der begyndte at kunne mærke.

Flere ømme knæ og uvante anstrengelser gjorde at enkelte så småt satte tempoet ned.

Ved sandstranden

Ved sandstranden


Mødet med delfinen

Kath havde udset en bestemt lille bugt, hvor vi kunne spise den medbragte picnic.

Og smukt tager også denne lille bugt sig ud, da vi nærmere os den.

Vi har været alene hele dagen, og ikke mødt en eneste på dette ellers så populærere udflugtssted, der i højsæsonen kan være overrendt.

Men nu er det blevet tid til frokost - og da er det, vi  opdager delfinen ...

Klsrgøring til frokost

Klsrgøring til frokost


Picnic

Vandet er koldt, men de badende får hurtigt varmen, nu solen virkelig har fået fat.

På et udbredt tæppe lægges brød og pålæg, og så er det bare om at holde sig til. Og her mangler ikke noget. Med os har vi pølse, salat, tomat, agurk, tun etc. lidt for enhver smag.

Så ser vi delfinen igen og en af drengene samler to sten, som han slår sammen under vandet for med de ”klik-lyde” at gøre delfinen opmærksom på, at han vil have kontakt.

Vi ser den et par gange, men så forsvinder den ud i bugten.

Udsigt fra toppen af Pukehuia, 345moh.

Udsigt fra toppen af Pukehuia, 345moh.


Udsigt over ø-havet

Frokosten er forbi og vi skal på endnu en udfordring - op på højeste punkt 345 moh. Igen kommer vi ind i regnskoven, hvor træer, bregner og buske er flettet tæt sammen. Faktisk er her flere steder, hvor det kun er muligt at se nogle få meter ind i skoven, så tæt er den. Men sporet vi går på er fint - om end det igen går opad!

Anstrengelserne er bestemt ikke forgæves. Oppe møder der os et syn, som kan tage pusten fra de fleste - hvis vi ikke havde mistet den i forvejen!

Under os har vi udsigten til de stejle skråninger på klippekysten og spredt foran os ude i bugten ligger øerne, som grønne malerklatter på en blå palet. 180 grader rundt er der bugter, tanger, odder – og øer i hundredvis.

Vi kan ikke få nok, men vi skal jo videre.

Pragtfuld natur

Pragtfuld natur


Noget for fugleinteresserede

Foran os kan vi se den halvø, som vi skal ud på og hvor bilerne venter og nu går det nedad.

Efterhånden som vi kommer frem, bliver stien bredere og bredere og fuglene bliver hyppigere.

Her får jeg øje på den lille vimse fantail, der hver gang den lander, spreder sine halefjer og rejser dem, så de stråler i sorte og hvide farver. Men den er hurtig.

Utallige gange forsøger jeg at fange fuglen med mit kamera – men forgæves. Men her er også andre fugle. Masser. Og de synger flittigt - det er jo forår.

Nu er Kath og Sheila løbet i forvejen og har hentet bilerne og medens vi venter på, at de sidste kommer ned fra bjergkammen, får vi slukket tørsten.

Lejr på campingpladsen ved Tauranga Bay

Lejr på campingpladsen ved Tauranga Bay


Tauranga Bay

I bilerne går det ad snoede veje langs bugten og videre nordpå.

Først skal vi dog med færge fra Russell til Paihia og efter et par timer når vi den dejlige campingplads ved Tauranga Bay.

Så medens madholdet forbereder aftenens middag i det gode køkken, gør et dejligt varmt bad underværker ...

Se også...

Tv-klip: Anne-Vibeke Rejser - Nordøen, New Zealand - Historiske Waitangi og Bay of Island

Historiske Waitangi og Bay of Islands er absolut værd at stoppe ved. Her er smukt, fred og ro og ja historisk. Læs artikler og se flere tv-klip om New Zealand

10-05-2016

Outwell
Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
Subaru
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt