| Om RejseAvisen | Net tv | Rejseblog | Nyhedsmail | Det Sker | Shop | Foto | Link |
Løjpen hen over Fefor-vandet er allerede trådt, så Allis og jeg glider let over isen til den anden side af søen. Vi har i dag valgt at gå direkte mod Ruten, 1516 moh., og støtter os til det købte løjpekort.
Den lige linie er ikke altid den hurtigste!
Vi når imidlertid ikke langt op gennem skoven, før det konstateres, at denne løjpe ikke bliver kørt op – eller i det hele taget benyttes. Så vi træder – som vi har gjort mange gange før – selv sporet op gennem væltede træer og i en løs og dyb sne, der skjuler skistøvlen i hvert skridt.
Det med at tage den lige vej, er ikke altid den hurtigste eller letteste! Vi knokler opad i næsten 2 timer og når endelig fri af skoven. Foran os kan vi se Håkon 7.’s hytte og bagved Ruten. Det sidste stejle stykke op mod hytten er kørt op og er derfor let gået i sildeben.
En sulten mus i hytten
Netop som vi ankommer forlader et svensk par hytten. Vi undrer os godtnok over, at der allerede er nogen her, men de har deres hund med i sele til at trække. De har tændt op i brændeovnen, medens de har nydt deres the, og det er jo bare dejligt for os, at kunne spise frokosten inde i varmen.
Medens vi spiser, opdager vi en lille mus, der løber rundt på gulvet mellem vore støvler og får sig lidt mundgodt af de krummer, vi spilder. Den må være vandt til det, for bange er den ikke!
Lidt efter hører vi stemmer udenfor og der kommer 3 personer på vej mod Ruten. De er gået ad den gule løjpe rundt om søen og op på fjeldet, hvor hele løjpen er kørt op. Turen er længere – men hurtigere!
Mod Ruten
Vi bliver enige om at følges videre mod toppen. Det er noget iset og skarvet, da vi forlader den opkørte løjpe og det bliver derfor mere anstrengende. Efter en lille times masen, hvor tilbageglid ikke kan undgås, vurdere vi, at Allis og jeg allerede har brugt mange kræfter op gennem skoven og ikke kan nå til toppen på Ruten denne dag. Da klokken allerede er over 13, beslutter vi at vende om. Men de andre knokler videre mod toppen og vi finder en sten og drikker lidt varm the, inden vi glider ned.
Vi møder dem et par dage senere og hører deres historie: Jo, de kom på toppen, men kunne ikke finde sporet ned igen! Da det endeligt lykkedes, var det blevet mørkt, men de kom – meget, meget trætte - hjem kl. 21 i bælgmørke.
Et held for disse personer at det ikke blev sne og storm. De kender tilsyneladende ikke til deres egen formåen – og kunne stoppe i tide!
Vi sonderer terrænet
Vi har for et par dage siden alle været med Ruby Rejser’s natbus til Peer Gynt’s rige. Nogle bor på Fefor Høifjells Hotel andre på Feforkampen Fjellstue.
De første dage har vi ”sonderet” terrænet. Turen rundt om Fefor-vandet er en god start.
Rundt om Feforkampen
Det er en herlig tur rundt om Fefor-kampen, hvor turen højre om (mod uret) kan anbefales.
Her er lidt stigning i starten og på bagsiden af kampen en storslået udsigt over mod Rondane.
Et langt glid ned forbi Veslsæter er bare alle tiders tur. Blød og behagelig. Så går det lidt op og ned inden Rasmus-sæter, hvor der kan spises frokost i læ og sol.
Området, dvs. alle løjperne, kan gennemløbes på en uge – uden at anstrenge sig.
Til Gålå
I dag følger vi den gule løjpe ned gennem skoven til Gålå. Det er bestemt den løjpe, der bør følges, da det stort set går nedad hele tiden. Bare herligt! I Gålå er der også mulighed for at stå slalom og her er virkelig mange mennesker på løjperne. Vi følger den blå langrends-løjpe (ca. 5 km) og kommer op forbi Wadahl Høgfjell Hotel. Efter en lidt iset og stejl nedkørsel gennem skoven, havner vi på slalombakken og da vi har stålkanter på vore turski, kan vi uden problemer tage turen ned ad bakken!
Ruten hjemad vælger vi ad den røde løjpe, hvor der er lidt stigning i starten ellers bare dejligt glid.
Da vi når søen, vælger vi i dag at forlade den røde løjpe og gå over søen. Vi har tidligere fulgt den røde løjpe, der har en lang stigning inden en forholdsvis brat nedkørsel, med et lille ”bump” undervejs. Jeg syntes ikke den var så sjov. Jeg kunne ikke plove på den glatte løjpe og klarede den med nød og næppe, medens Allis på vejen ned ”glemte” at stikke benene ned i hullet og røg derfor på halen.
Nedkørslen kan ses fra søen, så vi stiller os rigtigt an, da der kommer 4 ”vovehalse”. De synes vist det er sjovt, selv om 3 af dem får sig nogle knubs på vejen ned!
Smøring af ski - en videnskab?
Vi har et par dage med tøvejr (hotellets termometer viser 19 grader i solen) og sneen smelter hurtigt.
Det med smørring af skiene har jeg endnu ikke lært at, så de virker, som de skal i over 10 graders varme.
Valsefjellet
Men i nat er der kommet ny sne og i dag er det frost, klart vejr og ingen vind. Vi er tidligt ude og følger et snescooter-spor over mod Klemetsrud sæter, men drejer fra og går mod Fagerli sæter. Det er perfekt vejr og udsigten mod Ruten-massivet er fantastisk. Alle tidligere løjpespor er nu væk - dækket af den nyfaldne sne.
Vi forsøger at finde den lilla løjpe mod Valsefjellet, men den er meget dårligt markeret. Hist og her står der en bambuspind, men de er ikke til at følge. Min erfaring i at læse terrænet siger mig, at vi skal denne vej. Jeg har da også kompasset, hvis jeg får brug for det!
I dyb sne træder jeg et spor, for at gøre det lidt lettere for Allis. Men det er tungt og det går jævnt opad i en times tid.
Vi har endnu ikke møde et eneste menneske og hvor er her bare fredeligt. Vi finder en sten i solen, hvor vi spiser frokost. I løs sne tager vi altid skiene af og lægger dem således, at vi kan træde på dem, medens vi spiser. Da vi skal videre, glider min fod ned fra skiene og jeg synker dybt, dybt ned med mit højre ben, så jeg ligger helt skævt i den bundløse sne. Nå, op skal jeg nok komme. Men også skistaven kan ikke nå bunden, da jeg prøver at hæve mig op. Det var sørens! Her ligger jeg og vrider mig i den løse sne og kan se, at Allis bliver mere og mere nervøs!
Endelig får hun skubbet en ski hen under mig, som jeg kan rulle mig op på uden at synke længere i og lidt efter er jeg da også på benene igen! Sikke en tur!
Vi forsætter og er nu fri af skoven og oppe på selve Valsefjellet.
Her kommer et par skiløbere og er bare så glade for, at der findes et trådt spor (vores), som de kan køre ned i.
Udsigten fra toppen af Valsefjellet bør enhver, der tager til Fefor - Peer Gynts Rige unde sig selv.
Vi fortsætter ned mod den røde løjpe og ser ”slalomfolket” komme susende ned på bagsiden af bjerget fra Gålå. Vi følger den røde løjpe, som vi nu kender så godt og over søen til Højfjells-hotellet.
En tur i svømmehallen for at få løsnet dagens spændinger i skuldre og ben er nu ikke så dårligt!
Yderligere oplysninger om denne vinterferie i Norge
Sted: Fefor ligger sydvest for Vinstra mellem Gudbrandsdalen og Espedalen.
Årstid: Rejsen blev gennemført i april måned
Kort: Vinterløjper i Peer Gynts Rike for Fefor - Gålå - Fagerhøi - Kvitfjell - 1:50.000 - udgivet af Gålå Turløjper AS.
Teknisk rejsearrangør: Ruby Rejser
| Se også... |
|
|