Isabella

4.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Høvringen - ubetinget et fremragende sted i Norge

Mikkel er oppe foran mig. Jeg så ham for lidt siden, men nu er han væk igen. Jeg forsøger at sætte farten op på mine ski, men han er forsvundet længere oppe ad bakken. Det går fortsat opad og hældningen på bjerget gør, at jeg ikke kan se ham. Men jeg ved at han er der og følger hans spor.

På toppen af Vassberget

På toppen af Vassberget


På toppen af Vassberget

Da jeg igen ser ham, har han allerede taget skiene af og sidder foran varden på toppen af Vassberget 1.856 moh., medens vi andre knokler op til ham.

Da jeg kommer op siger jeg igen, at de skal holde sig inde på midten af den ca. seks meter bredde top - allerhelst lige rundt om varden - da der er udhæng og 700 meter lodret ned i Verkilsdalen.

Engang i en Påskeferie, skulle en mor tage et billede af sin datter og ville have lidt mere af hende med på billedet, så hun trådte et skridt tilbage - ud på udhænget, der braste sammen. Det blev hendes sidste skridt.

Så det er bestemt ikke til at spøge med, men optræder vi fornuftigt er dette turen over alle ture på Høvringen.

Sagstinden mellem Langholet og Verkilsdalen.

Sagstinden mellem Langholet og Verkilsdalen.


Turen mod Vassberget

Vi har fulgt løjpen fra Høvringen over Steinbuhøi og videre ud over Gråhøj, hvor løjpemarkeringen stopper. Herfra har vi trådt sporet over Vasshuskollen.

Gå ikke for langt nord for Vasshuskollen, da der her er meget stejlt ned på en lille gletscher.

Medens vi spiser frokosten på toppen af Vassberget har vi udsigt til Sagstinden, der rejser sig majestætisk midt mellem Langholet og Verkilsdalen.

Bagved kan vi skimte Rondaslottet og mod nord har vi udsigten mod Dovre og Snøhetta.

Den imponerende Bråkdalsbelgen

Den imponerende Bråkdalsbelgen


Imponerende udsigt

Ret foran os kan vi følge Indre Bråkdalshøi’s lodrette bjergside, der falder 6-700 meter lodret ned i Verkilsdalen.

- Tænk, derovre stod jeg for at par år siden, siger jeg og peger over mod Bråkdalsbelgen, - men nu glider vi ned gennem Bråkdalen og frem til Peer Gynt Hytta.

Pause ved det frosne vandfald midt i Bråkdalen

Pause ved det frosne vandfald midt i Bråkdalen


Tilbage gennem Bråkdalen

Der har tilsyneladende ikke været nogen før os, for sneen ligger uberørt.

Men den er lidt iset i overfladen, så selv om vi synker et par centimeter ned på den faste bund, har vi svært ved at styre og vi får hurtigt alt for meget fart på.

Så er der ikke andet at gøre, end at forsøge at glide lidt op ad skrænten, så farten nedsættes.

Så kommer vi til det tilisede vandfald. Her plejer vi at spise frokost, når vi glider ned gennem Bråkdalen. Og også i dag er vandfaldet det perfekte sted at drikke eftermiddagsteen.

Jeg skal dog lige have slukket tørsten først og da vi har plusgrader, drypper vandet lystigt fra sneen og vi får nemt fyldt vandflaskerne.

Solen bager i ansigterne på os og her er helt vindstille - et vidunderligt sted.

Hvor er det svært at komme videre - men vi har fortsat mere end 15 km tilbage mod Høvringen.

På stigningen op mod Langmyr

På stigningen op mod Langmyr


Via Peer Gynt Hytten og op til Langmyr

Det er ikke svært at finde vej. Blot skal vi huske at holde lidt til venstre, der hvor dalen flader ud første gang!

Det sidste stejle stykke ned i slugten, inden det igen flader ud, er lidt vanskeligt og vi skal passe på, for nedenfor plejer der at være åbent vand.

Jeg går forrest sidelæns ned i skyggen og sikrer mig, at alt er som det skal være, inden de næste kommer.

Så går det bare jævnt nedad, til vi når ud til Peer Gynt Hytten.

De sidste km hjem op over bakken til Langmyr er tung og vi er ved at være trætte, tager skiene på nakken og slæber os op over bakken.

Bemærk, at turen genne Bråkdalen ikke er mærket og ikke bør gennemføres uden at mindst en af turdeltagerne kender ruten og har løbet den tidligere.

Og så skal vejret være godt.

I dyb sne

I dyb sne


Tur i nærområdet af Høvringen

Vi kom for et par dage siden og lagde ud med at par småture i lokalområdet. Det kan være nok så spændende.

Via gul løjpe gennem ”Æblelunden” og over langs Anaripigg og så fortsætte uden for løjpen langs med Heimfjellet.

Her er altid et dejligt glid ned, men en lidt besværlig rute hjem gennem dyb sne i skoven og lidt stejlt visse steder, inden vi kommer op i sommerhusområdet.

På vej mod Formokampen

På vej mod Formokampen


Bestigning af Formokampen

Dette fjeld er jo flot uanset hvilken side du ser det fra - ja, faktisk kan du følge løjpen rundt om det.

Men vi skal i dag op på toppen på en ikke mærket rute, for at få den fantastiske udsigt ind mod Rondamassivet med Smiukampen, Tomasholet og Bråkdalsbelgen i forgrunden.

Hen over Langmyr går det jævnt opad og er let gået, men så begynder opstigningen.

Da fjeldsiden er sydvestvendt, er den som regel iset og i dag stikker der også en masse sten op af sneen.

Udsigten er imponerende på toppen

Udsigten er imponerende på toppen


Atter en imponerende udsigt mod Rondane

Vi må have skiene af det sidste stykke op, men det gør heller ikke noget for det er temmelig stejlt og det er helt rart at bruge benene på en anden måde.

Så forsynet med skistavene og vore rygsække med en lille forfriskning går vi helt op.

Man bliver hurtigt meget lille i Rondane

Man bliver hurtigt meget lille i Rondane


Til Langtjern

Vejret ved ikke rigtigt, hvad det vil i dag, så vi følger blå løjpe mod nord ud forbi Kuva til den lille sø Langtjern.

Herfra kan vi fortsætte på løjpen eller vende om. Vi kan også glide ned gennem den umarkerede bæk, hvilket vi før har prøvet og så ramme løjpen længere nede.

Det er altid en fin tur - specielt hvis der er lidt vind, så vi kan gå nede i læ.

Her skal vi altid være opmærksomme på vandhullerne.

Outwell
Subaru
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt