Jambo Feriepark

1.11.09

Af: Thomas Sørensen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Norge: Juleferie med familien i Rauland

Sneen pisker lige mod ruden og vinduesviskeren arbejder på højtryk, mens aftenmørket har sænket sig. Nærlyset når ikke meget længere end de første snefnug, der kaster lyset tilbage i øjnene på mig. Farten er taget betragteligt af bilen i det spejlglatte føre. Men endnu er det ingenting, mod hvad der venter.

Stor lejlighed ved Raulandsfjell

Stor lejlighed ved Raulandsfjell


Vi var kørt hjemmefra tidligt om morgenen og turen op gennem Sverige ind i Norge og under Oslofjorden ved Drøbak - en tur der kan anbefales, når man skal til Telemarken - forløb i fint vejr, på tørre veje og uden problemer. Vi fortsatte over Drammen, Kongsberg og Rjukan - men lige så snart vi ramte Telemarken, kom snestormen. Vi ringede undervejs til resten af familien, som desværre var kommet nogle timer senere afsted hjemmefra og først vil være fremme sent på aftenen.

Hovedvejen (vei 37) løber gennem Rauland og videre over Haukelifjellet til Vestnorge. Vi passerede skisportsstedet Vierli, Rauland Høgfjellshotell og Skisentret, som vi svagt kunne skimte gennem sneen, passerede den lille by Rauland, inden vi efter yderligere ca. 5 km. fandt vejskiltet til Raulandsfjell Alpinsenter.

Der er sidste arbejdsdag før julen og i receptionen får vi nøglen til vores bolig, inden der lukkes og slukkes i reception og cafeteria for at holde juleferie.

Vi rydder et spor i den dybe sne og får vores bagage op på øverste etage i den store bygning. Her har vi har lejet en stor, luksuriøs hotellejlighed, hvor hele familien kan holde juleferie. Her er tre soveværelser med plads til i alt 9 personer, et stort badeværelse med toilet, et åben køkken i tilslutning til en pæn møbleret opholdsstue og en stor altan med udsigt mod de alpine bakker.

Her er næsten alt hvad vi får brug for, blot mangler en frostboks i køleskabet, så vi må ty til altanen og håbe på, at frostvejret varer ved.

Stort åbent køkken

Stort åbent køkken


Vi er naturligvis noget bekymret for resten af familien - Mie, Mathias, Anne-Vibeke og Rasmus - der i løbet af aftenen kæmper sig vej gennem snemasserne, og er i løbende telefonkontakt med dem. Nervøsiteten bliver ikke mindre af, at vi på fladskærms-TV’et kan følge med i vejrvarslerne, der sendes på norsk TV. Alle veje mellem Vestnorge og over fjeldet i Sydnorge er nu lukket og al udkørsel frarådes. Skal man alligevel ud, tilrådes det at tage noget varmt med i termokanden samt et tæppe. Uvejret vil vare hele natten. Så kommer en opløftende melding: Dog vil der over Haukeli være kolonnekørsel - og det var lige det, vi ønskede at høre. Det betyder, at vejen ryddes løbende.

I det tætte snevejr går jeg ned til landevejen med min lygte for at vinke familien ind, når de kommer. Sneen slår mig i ansigtet og jeg synker dybt i sneen for hvert skridt. En af de store lastbiler med sneskrabere foran kommer susende i høj fart gennem mørket og kaster kaskader af sne flere meter ind til siden. Jeg vender ryggen til for ikke at få sneen i ansigtet. Det store skilt, der viser ind til Alpinsenteret, er totalt dækket i sne og har mistet sin funktion – så nu er det helt berettiget, at jeg venter og kan dirigere dem ind det rigtige sted. Så dukker der et lys op langt ude ad landevejen. Det må være dem. Ingen andre vover sig ud i dette uvejr. Der går et lettelses suk gennem mig, da de stille triller ind til siden i skæret af min lygte. I deres store 4-hjulstrukne bil, sidder de alle lunt og hygger sig, og jeg dirigerer dem hen til P-pladsen - hvor der nu ligger omkring 20 cm. sne. Vi får bagagen indendørs og alle kan nu slappe af, få noget at spise og håbe på at uvejret raser af til næste dag - for nu vil familien ud at stå på ski.

Børnebakken ved Rauland Skisenter

Børnebakken ved Rauland Skisenter


Rauland Skisenter

Det blæser og fyger, men snevejret er stoppet og den lavtstående decembersol titter frem over fjeldene. Grantræerne, vi kan se fra altanen, er pudret med sne. Sol og nysne - en bedre start på juleferien kan vi næsten ikke få.
Alpincentret lige uden for døren ser totalt dødt ud. Her er ikke et øje og på børnebakken er der hverken buer eller forhindringer b'ørnene kan køre uden om. Er vi kommet for tidligt på vinterferie? Vi kører i stedet de ca. 20 minutter hen til Rauland Skisenter. Her finder vi en stor tom parkeringsplads - kl. 10.30 om formiddagen! Ingen lifter kører. Her er ingen skiltning om hvor skiudlejningen eller hvor man køber liftkort. Vi ser os omkring og kører længere ind til liften og P-pladsen bagved mod Holtardalen. En traktor er ved at rydde P-pladsen for sne. Tilbage igen.
Der går nogle mennesker lidt oppe i terrænet og dem vil vi rådføre os med. Et flag oppe ved et hus skulle fortælle os, at det er her, det foregår! Vi går derop og finder skiudlejningen og børnebakken med en lille tallerkenlift. Det er den eneste lift, der kører. Pga. blæsevejret, der er voldsomt på fjeldtoppen, er de andre lifter endnu ikke startet.
Har du ikke været her før, så finder du således skiudlejningen og liftene lidt oppe i terrænet, hvor du ikke kan køre - men gå op.

Sådan lærer man at stå på ski som 4-årig

Sådan lærer man at stå på ski som 4-årig


Børnebakken - det er lige, hvad vi har brug for. Mie på 4 år har aldrig stået på ski før og skal i første omgang lære det af sin mor. Mathias på 6 år har stået alpint flere gange og er allerede en lille ”mester” – uden større respekt for høj fart! Tallerkenliften på børnebakken er underligt nok ubetjent! Det betyder, at voksne forældre selv må hjælpe børnene med at komme på tallerkenen for at blive trukket op! Det er da også fint nok for den mindste at stå trygt ved sine mors ben, mens det går op i ”højderne”.
Anne-Vibeke og Mie træner tålmodigt - først med sele - hvor gliddet og styringen langsomt indlæres. Senere med kun 1 strop i ryggen - for at holde farten i ave.

Mathias klarer det selv fint og har flere ture samen med far, farbror, farmor og farfar.
Bortset fra den ubetjente børnelift er børneområdet her meget fint med forskellige mindre udfordringer – og så ligger det i solsiden, selv i december.

Lille mand på stor piste i Rauland Skisenter

Lille mand på stor piste i Rauland Skisenter


Vinden løjer af, solen står højere på himlen og nu sættes et par af de øvrige lifter i gang. Tiurheisen - en T-lift, der trækker dig næsten helt op på fjeldet samt en 2-sæders hejs - Stolheisen - der når nogle meter længere op.
Fra toppen er udsigten udover det snedækkede landskab enestående. Langt mod vest rejser Raulandsfjeldene sig som en barriere op mod Hardangervidda. Nedenfor ligger det store langrendsområde, der strækker sig længere mod nordøst helt op til søen Møsvatn.

Mathias er taget med Rasmus og øver på blå piste nr. 6, mens Mikkel og Allis har kastet sig ud på rød piste nr. 7. Men når der er børn med, skal der også være tid til at lege og tid til at komme ind og få lidt varmt at drikke.

Senere tager Mathias sin mor med på tur. Helt op og ned ad pisten sammen med mor og mig. Han er faktisk rigtig go'.

Selv i julen er her god plads på pisterne, der tilsammen har mere end 10 km nedkørsler - og så er hele området endnu ikke kørende pga. blæsevejret.

I den fantastisk smukke Silkedalen

I den fantastisk smukke Silkedalen


Silkedalen

Allis og jeg var her i begyndelsen af 90’erne og en langrendstur i Silkedalen har altid stået lysende klart i min hukommelse - og som noget jeg gerne ville tilbage til. Så mens den øvrige del af familien øver videre på de alpine bakker, dels ved Rauland Skisenter, dels ved Vierli Skisenter, tager Mikkel, Allis og jeg hen til Rauland Høgfjellshotell, hvor vi parkerer og får oplysninger om hvilke løjper, der er præparerede. I flg. løjpekortet skulle løjpen gå lige uden for hotellet under hejsen, men vi kan hverken finde skiltning eller løjpe! Vi søger frem og tilbage under hejsen, men opgiver at finde den og beslutter i stedet at gå direkte op ad fjeldet under hejsen - op mod Kjellingnuten. Her kommer vores skifeller (skipels) rigtigt til sin ret og med dem klistret under skiene, er vi oppe på et øjeblik.
Vi skråer ind over fjeldet og glider i retningen mod løjpen, som vi rammer lidt efter. En helt nypræpareret løjpe - og hvilket glid? Det er en fornøjelse, at løjperne er så godt præparerede - og så hurtigt efter det kraftige snefald. Skulle vi selv træde sporet, kunne det blive en lang, tung dag.
Vi har en rundtur på ca. 16 km foran os og med den gode skiltning undervejs, kan ingen blive i tvivl om, hvor de skal gå.
Det er en herlig dag på løjpen og den medbragte frokost spises på en sten i det fjerneste hjørne i Silkedalen - og hele dagen møder vi kun en håndfuld andre skiløbere.
Forstå det, hvem der kan!

På en af rundløjperne ved Vierli, Rauland

På en af rundløjperne ved Vierli, Rauland


Rundløjper

Men Rauland er kendt for mere end Silkedalen. I hele dette meget snesikre område - vi er over 1.000 moh. - er her ca. 140 km. præparerede rundløjper fra Alpinsenteret i vest til Vierli i øst, fra Austbø Hotell i syd til søen Møsvatn i nord. Og man kan selv bestemme, hvor mange sløjfer man vil lægge til på dagens langrendstur.

Vi er taget de ca. 15 km fra lejligheden til Vierli Turistsenter, hvor børnene øver alpint, mens vi tager på langrendstur på rundløjperne.
Igen fint præparerede løjper og en skiltning der er i top. Hvert krydspunkt har et nummer på løjpekortet og det nummer finder du også i terrænet, der samtidig viser kilometre til næste punkt. Her kan man ikke gå forkert!
Vi får prøvet små og større bakker, og har fin udsigt ud over Møsvatn, udsigt til smukke sneklædte fjelde og glid i åben birkeskov i højfjeldsområdet.

En bil i grøften trækkes fri

En bil i grøften trækkes fri


Manglende koncentration

Og så er det juleaftens dag. Vi skal hjem og fejre jul og på vejen tilbage mod vores lejlighed passerer vi igen Austbø Hotell, hvor vi boede, sidst vi var her.
– Det er lige der, når jeg at sige og peger ind på huset, da bilen skrider til højre på den spejlglatte vej og højre hjulsæt får fat i grøftekanten. Jeg kan ikke tvinge bilen op på vejen igen - og sekundet efter er vi havnet i grøftens snedrive. Til alt held uden at ramme ind i klippevæggen eller sten. Vi forsøger selv at trække bilen forlæns ud, men gør det forkert. Manglende erfaring! Har aldrig tidligere været i nærkontakt med snefyldte grøfter!
Den venlige indehaver af Austbø Hotell har set, hvad der er hændt og spørger om hun skal ringe efter en traktor. Naturligvis - vi skal hjem og fejre jul!
Et øjeblik efter har en traktor trukket bilen ud - fra samme retning som den er kommet ind. - Der ligger altid en masse sne foran bilen, som den har presset sammen, derfor skal den trækkes ud samme vej, som den er kommet ind, lyder det gode råd fra den venlige nordmand i traktoren, som for sin ulejlighed kan købe en flaske god rødvin med hjem til i aften.

Juleaften

Juleaften


Jeg må naturligvis høre på hændelsen både fra børn og børnebørnene, ikke mindst Mathias, der var med i bilen.
– Godt at jeg havde beholdt min styrthjelm på, da jeg kørte med dig, farfar!

Den sved!

Men nu er det jul og vi pakker gaver ud og får lidt godt at spise - som man jo gør en hyggelig juleaften, mens sneen knitrer i frosten udenfor og månen kaster lys over landskabet med snepudrede grantræer.

Børnebakken ved Vierli Skisenter

Børnebakken ved Vierli Skisenter


Alpint på Vierli

Desværre ligger dette område mest i skygge tidligt på sæsonen - i slutningen af december - men er ellers et fint lille børneområde. Blot er betjeningen ved børneliften også her et problem. Betjeningen er ikke eksisterende! Dertil kommer, at børnenes tallerkenlift er af en type som børnene ikke har kræfter til selv at hive den til sig. Det kan endda knibe for voksne. Måske er den lidt slidt eller trænger til smørelse?  Vil man drive børnebakker, skal der være betjening ved liften, så forældrene ikke hele tiden selv skal være til stede.

Det bliver til mange ture og nu kører både Mie og Mathias ned ad bakken helt på egen hånd og ud, ind og under forhindringerne.

Mathias har mod på at tage med sin far og mig helt op til toppen af Vierli Skisenter. Vi går under landevejen og op til tallerkenhejsen. Igen uden betjening og vi fumler med at få liften i gang, indtil en hjælpsom dansker fortæller os, at vi blot skal trykke på den knap, der sidder ved siden af, så går systemet i gang! Jeg som troede, at det var nødstoppet!!!

På bakken er her er fine nedkørsler både til venstre og til højre for liften og vi prøver bakkerne et par gange, og kommer ned forbi Raulands største Fun-park med mange flotte og udfordrende forhindringer og hop, inden den står på varm chokolade og vafler med rømme og sylt inde i Vierlis cafeteria.

På sort piste ved Raulandsfjell Alpinsenter

På sort piste ved Raulandsfjell Alpinsenter


Raulandsfjell Alpinsenter

De største alpine udfordringer i Rauland får man ved Raulandsfjell Alpinsenter, der har flere sorte pister samt områdets længste nedfart på 2.100 meter. Her er også mulighed for off-piste, og en eftermiddag tager vi T-liften op. Her er kun ganske få andre skiløbere, så vi har stort set bakkerne helt for os selv. Hele området ligger fint i solen og er glimrende til øvede skiløbere - og helt perfekt kunne det blive, hvis maskinen overlappede sine spor under præpareringen, så de små snevolde, der opstår mellem præpareringssporene som små forhindringer i gliddet, kan undgås.

Langrend i et frossent landskab

Langrend i et frossent landskab


Med Mathias på langrend

Alle dagene har børnebørnene stået slalom og nu skal Mathias prøve langrend som han kun har prøvet et par gange før, så han tager med Allis og mig på tur rundt i Raulandsgrend. Og langrend er nu noget helt andet. Små ujævnheder i terrænet, får én til at vælte! Men heldigvis er der ikke langt op igen for en lille adræt gut.
Turen går ad en lille rundløjpe ned til søen Totak, hvor vi finder en plads i solen og får lidt at drikke og spise. Alpint for 6-årige har foregået uden brug af stave - og nu har man pludselig 2 af dem - hvilket kan være svært at styre. Men det kommer naturligt og efter de første hundrede meter går det helt fint. Man kan faktisk bruge dem til at holde balancen med!
Allis og jeg tror, at Mathias har fået mere appetit på langrend, nu han har prøvet det. Måske også fordi han har hørt om de fantastiske oplevelser hans farmor og farfar har haft gennem mange år på langrendsløjperne. Naturoplevelserne - og udfordringerne - er nu engang meget større end ved alpint skiløb.
Og så ser han jo op til sin farbror Mikkel, der selv startede med langrendsski, da han var 3 år gammel og som brænder for langrendsløbet.
Vi følger ham en kort stund fra vores løjpe nede ved søen, som en lille prik højt oppe på fjeldet over liften ved Raulandsfjell Alpinsenter, inden han forsvinder ind over højfjeldet.

På vej mod toppen af Husnoten, 1.609moh.

På vej mod toppen af Husnoten, 1.609moh.


Udfordrende langrend

Udover fine rundløjper kan man også få udfordrende langrend på Rauland. Mikkel, der i dag løber alene, har fortalt mig hvilken rute han i grove træk vil løbe, og har taget liften op på Raulandsfjeldet, spændt sine skifeller på og fortsætter op over fjeldet.

At tage på en sådan tur kræver selvsagt, at man kan bruge kort og kompas, samt læse naturen så farlige udhæng og/eller sneskred undgås. Derudover skal man have det nødvendige udstyr med i sin rygsæk, så man kan klare sig hvis det blæse op eller der sker en pludselig vejrændring. Behøver jeg nævne, at man også skal kunne stå på ski - selv ned ad stejle og isede fjeldsider?

Men i dag er vejret perfekt til en højfjeldstur, så turen går først mod Breiddalseggi, 1.568moh. og videre derfra mod Husnuten, 1.609moh., der også skal bestiges. Fjeldet "angribes" fra øst i en stor bue uden om det farlige udhæng, som krænger sig ud over fjeldsiden.

Gaustatoppen, 1.883moh. i det fjere

Gaustatoppen, 1.883moh. i det fjere


På toppen er udsigten formidabel i det flotte vejr. Mest karakteristisk er Gaustatoppen, 1.883moh, som stikker op langt mod øst. Mod vest og nord ligger hele Hardangervidda med et utal af knolde.

Fra toppen glider Mikkel stik nord ned mod Ånundstjørnan og Fallbrotdalen. Sidstnævnte er stejle og svær at køre, og kan kun anbefales til rutineret skiløbere. Fallbrotdalsbekken, som Mikkel følger, render ud i Bitdalsvatnet, der skærer sig som en kile ind gennem fjeldet. Herfra er der scooterspor som leder tilbage mod det markerede løjpenet, men Mikkel bliver i scootersporet, som går langs sommervejen tilbage til Raulandsfjell Alpinsenter. Den beskrevne tur er cirka 32 kilometer.


Skiløb er herligt

Skiløb er herligt


Yderligere oplysninger om denne vinterferie i Norge

Sted: Rauland ligger i Telemarken, Sydnorge, ca. 210 km fra Oslo, 245 km fra Kristianssand og 180 km fra Larvik.

Årstid: Denne rejse blev gennemført i december måned

Kort: Vinterkart Rauland, 1: 40.000, viser alle løjper med farve og km-angivelse.
Pistekort for de tre skicentre: Rauland Alpinsenter, Rauland skisenter og Vierli Skisenter findes i folderen ”Alpint på Rauland” som bl.a. fås gratis på turistkontor og skiudlejningen.

Til udfordrende ture på Raulandsfjeldet: Hardangervidda sør-vest, 1:60.000, udgivet i 2006 af Kart Fossøy, Notodden.

Suncharter
Small Danish Hotels
Swarowski
Alan Rogers - CaAlan Rogers - Barricata
Alan Rogers - Bella Italia
Outwell