Subaru

16.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Langs Norges vestkyst med Hurtigruten (2/3)

Undervejs på turen gennem natten har skibet været i havn i Kristiansund og er fortsat op gennem skærgården og ind i Trondheimsfjorden, men vi har hverken hørt eller mærket noget. Jeg vil ikke betegne vor kahyt som lydløs, men støj fra motorer hører vi ikke.

Langs Norges vestkyst

Langs Norges vestkyst


Trondheim

På kajen i Trondheim venter et par busser på at transportere os på sightseeing - først til katedralen og derefter til Ringve Museum. På vej dertil får vi lidt at vide om byen.

Trondheim er Norges 3. største by med ca. 157.000 indbyggere. Byen var Norges første hovedstad.

Her var det, at vikingekongen Olav Tryggvarson i 997 stævnede ind i fjorden og kaldte byen Nidaros, fordi den lå ved Nidelvens os (os betyder lille udløb).

Vikingerne bosatte sig og her har de trukket deres skibe op på sandet og festet efter togterne hos ”vennerne” vestpå. Senere blev Bergen hovedstad og Trondheim udviklede sig i stedet til at blive Norges religiøse hovedstad.

Nidaros-domkirken

Nidaros-domkirken


Nidaros-domkirken

Det begyndte ved Olav den Helliges død i 1030. Pilgrimme kom fra nær og fjern for at få helbredelse ved St. Olavsskrinet i den første Nidaros-trækirke.

I 1070 blev kirken bygget i sten og blev om- og udbygget flere gange gennem de næste 250 år, så den i 1320 stort set stod færdig som i dag. Nu er det byens fornemmeste monument - faktisk betragtes katedralen som et nationalklenodie og er et af gotikkens store mindesmærker i Nordeuropa.

Inde i katedralen bliver vi ført omkring det 8-kantede kapel, hvor sølvskrinet med Olav den Hellige oprindeligt stod. Væggene omkring os og ornamentikken er udført i fedtsten, som gennem de mange berøringer nu er blevet farvet helt sort.

I dag ved man ikke præcist, hvor Olav den Hellige ligger begravet, for den danske konge var på et tidspunkt i bekneb for penge og fik sølvskrinet ført til København for at smelte det om til mønter!

Vi ser orglet samt de smukke mosaikruder, men det er ikke så lyst uden for, så vi kan få det fulde udbytte. Vi får fortalt, at katedralen er så viselig indrettet, at solen ved jævndøgn sender sine stråler ind gennem en åbning i gavlen og kaster lyset på tværs af kirkerummet og rammer alteret.

Desværre er der ikke tid til at gå rundt på egen hånd og studere detaljer i katedralen, for vi skal videre.

Statue med Tordenskjold

Statue med Tordenskjold


Ringve Musikhistorisk Museum

Lidt uden for byen på et højdedrag med en vidunderlig udsigt udover marker og fjorden ligger Musikhistorisk Museum, der er indrettet i Tordenskiolds barndomshjem. Peter Wessel blev født i Trondheim, 1690, og boede der om vinteren, men om foråret flyttede familien ud på Ringve.

Mange år efter - under den russiske revolution - flygtede en russisk kunstnerinde ved navn Victoria Bachke fra St. Petersborg og blev gift i Trondheim. Gennem hele sit liv fik hun indsamlet musikinstrumenter fra mange forskellige lande, så vi i dag har en helt unik samling af gamle instrumenter på Ringve Musikhistorisk Museum.  

Vores lokale guide fører os gennem flere stuer med montre og fritstående instrumenter. Her findes trommer, blæseinstrumenter, strengeinstrumenter samt pianoer og stueorgler i alle afskygninger.

I den tilstødende bygning er de forskellige værelser tilegnet forskellige kunstnere - bl.a. Beethoven og Chopin – og vor guide giver prøver på instrumenterne fra de pågældende perioder. Rundvisningen afsluttes med at vor guide synger en norsk vise for os - en dejlig oplevelse.

Men tiden går alt for hurtigt og da vi igen kører gennem Trondheim tilbage mod skibet, er det kun et kort glimt vi ser af den berømte havnebebyggelse langs Nidelven.

Udsigt til Munkholmen fra soldækket

Udsigt til Munkholmen fra soldækket


Mellem Trondheim og Bodø

Vejret er blevet rigtigt fint og der er blevet trængsel i solen på agterdækket, da vi stævner ud fra Trondheim og passerer den lille ø Munkholmen.

I det 17.århundrede blev her anlagt en fæstning, men da kanonerne var for små, kunne man intet stille op da svenskerne erobrede Trondheim i 1658 og senere i 1718.

I dag er Munkholmen et udflugtssted, hvor man bader og hygger sig og kan høre historien om dengang den danske politiker Griffenfelt sad fanget her i 18 år.

Og så er det igen blevet tid til det ”store kolde bord” hvor der naturligvis også er varme retter med både fisk og kød – og ikke mindst dejlige desserter …

Hen ad eftermiddagen passerer vi det smalle stræde Stokksundet og får tiden til at gå med at nyde udsigten fra dækket foran på skibet. Det er ikke fordi det blæser, men skibet skyder ind imellem en høj fart, så det føles som om vi er midt i en storm. Men havet er stille.

I morgen tidlig passerer vi Polarcirklen. Vi er med i Hurtigrutens konkurrence om at gætte det præcise tidspunkt for, hvornår MS Nordlys passerer Polarcirklen - og det skal være på sekundet! Sedlerne med vore gæt er afleveret og vi har fået en margen på mellem kl. 6.30 og kl. 8.00. Efter at have studeret kortet, vurderet hastigheden, lagt til og trukket fra, er mit gæt kl. 6.52.00. Allis tager en frisk beslutning og skyder på 7.15.20!

Hen under aftenen ligger skibet til i Rørvik, men vi bliver ombord og går til ro.

Solopgang over Norge

Solopgang over Norge


Kold - men flot solopgang

Da vi næste morgen kommer på dækket er det en kølig dag vi går i møde. Temperaturen er faldet med 5 grader fra i går til nu 10 grader - men solopgangen kan ikke være meget bedre.

Og medens vi står og nyder udsigten og bliver mere og mere usikre på gårsdagens gæt, meddeles det over højttalerne, at vi om lidt passerer Polarcirklen.

Vi går over til bagbords side og holder øje med den ”halve” globus, der markerer det præcise sted. Og nu ved vi, at vi bestemt ikke har ramt det korrekte tidspunkt i konkurrencen. Men Allis var tættest på!

Efter morgenmaden meddeles det så, at vi møder det sydgående skib fra Hurtigruten MS Polarlys og da skibene passerer hinanden, tudes der i fløjten så det runger længe efter mellem fjeldene.

Udsigt til Svartisen

Udsigt til Svartisen


Udflugt til Svartisen

Nogle gæster - langt de fleste - har meldt sig til udflugten mod Svartisen, der er en nationalpark med Norges næststørste bræ (gletscher). Kun Jostedalsbræen er større.

Men vi ligger ikke til land. En mindre færge tøffer op på siden af MS Nordlys og lugen i siden af skibet åbnes, så gæsterne kan komme over på den mindre færge. Herfra sejles ca. 1,5 time ind gennem de dybe fjorde indtil skibet er helt inde under den enorme gletscher, der strækker en arm ud efter dem.

Efter besøget er der en pragtfuld bustur videre frem til Bodø, hvor gæsterne igen kommer ombord på MS Nordlys.

Men Allis og jeg har meldt os til en anden udflugt som afvikles på samme tidspunkt og fortsætter sejladsen op gennem skærgården mod Ørnes, hvor der bliver et kort ophold, inden vi ved 12-tiden er fremme i Bodø.

Med RIB-båd ind i Saltfjorden

Med RIB-båd ind i Saltfjorden


Saltstrømmen ved Saltstraumen

Nede på havnemolen i Bodø møder vi folkene fra Stella-Polaris, der i deres gummibåde skal tage os med på havsafari - en tur til et helt specielt naturfænomen.

Udstyret med vind- og vandtæt overlevelsesdragter, gummistøvler samt briller sætter vi og ned i gummibådene overskrævs på nogle bløde, affjedrende sæder med metal buer mellem passagererne.

Vi sidder tæt, men komfortabelt og glider stille ud af havnen. Skipper spørger om alle har det godt og sidder behageligt og fortæller at vinden i dag er lidt kraftig fra siden samt at der vil komme lidt havsprøjt ind over os.

Og så går det ellers derudaf med håndtaget i bund. Skipper forsøger at ride på bølgerne, men ind i mellem kommer der et ”hul” og gummibåden plasker ned i et hug, så det står med sprøjt omkring os. Det varer ikke længe, før jeg kan smage saltvandet, der glider ned ad mit ansigt og rammer min mund. Godt vi har briller på - og endnu bedre; jeg har mit kamera med nede i en kraftig vandtæt pose.

Vi runder pynten, hvor lufthavnens landingsbane slutter og fortsætter tværs over Saltfjorden og drejer ind i en mindre fjord.

Naturens abstrakte kunst ses i klipperne

Naturens abstrakte kunst ses i klipperne


Naturoplevelser

Et stykke inde i fjorden slås motorkraften fra og vi glider stille forbi nogle helt specielle formationer i klipperne. Disse klipper blev dannet for 450 mio. år siden og er siden forvitret af vind og vejr. Dette er naturens abstrakte kunst. Et sted ligner klipperne nærmest forvoksede gælder fra en fisk.

Vi fortsætter igen for fuld kraft og kommer til fjordens smalleste sted – en åbning på blot 14 meter mellem klippekysten på hver side af os.

Her presses tidevandet ind ude fra Norskehavet, men har svært ved at kommen gennem dette smalle sted så vandet hobes op, inden det kan løbe ned i fjorden længere inde. Fakta er at vi glider ned ad bakke her på fjorden!

Her møder vi en stor flok måger, der udnytter det smalle stræde. For samtidig med at vandet presses op, presses også en masse fisk med ind i fjorden og det har mågerne set for længst og holder festgilde med alt godt fra havet.

Vi sætter igen fart på bådene og får et øjeblik efter følgeskab af en havørn, der lige skal se hvad vi er for nogle størrelser.

Den vil ikke bruge kræfter på igen at flyve op over de høje klipper, så den fortsætter i lang tid i samme retning som os, inden den drejer af og forsvinder ind mellem træerne.

Men det bliver ikke den eneste vi får at se. Blev det ikke til 5-6 forskellige havørne på denne tur?

Strømhvirvler

Strømhvirvler


Verdens største tidevandsstrøm

Nu er vi gennem den smalle fjord og fremme ved broen, der forbinder fastlandet med Straumøya. I dette ca. 150 meter brede sund sker der ting og sager. Fænomenet er det samme som tidligere - blot mange gange 10-doblet.

Tidevandsforskellen her er ikke så stor - 1,8 meter - men da Skjerstadsfjorden bag os er mere end 100 km lang og op til 600 meter dyb, er der en masse vand, som fire gange i døgnet skal ind og ud af fjorden - ved flod og ved ebbe.

Man regner med, at det er 372 mio. kubikmeter vand der flyttes med en middelhastighed på 29 km i timen.

Under broen er vanddybden ikke mere end 14 meter og det er netop dette, der gør strømforholdene her til noget helt specielt.

Vi glider ind midt i verdens største tidevandsstrøm og kan se, at en hvirvel er under opbygning. Men nyt vand løber ned i hullet og dækker det. Vi flytter os lidt og kan igen fornemme, at vandet løber nedad. Forskellen er måske omkring de 20 cm.

Et kraftigt sug

Et kraftigt sug


Strømhvirvler

Så bliver der igen dannet en anden hvirvel. De dukker op overalt og hele tiden. Vi flytter os.

Hvirvlen bliver langsomt større og større. Vi får oplyst, at disse hvirvelhuller kan blive op til 10 meter i diameter og indtil fem meter dybe!

Men vi føler os trygge i disse kraftfulde gummibåde, der kan fræse os ud af hullet, hvis vi skulle blive ”fanget”. Det er dog forbudt for almindelige både at færdes her.

Vi vender båden og oplever flere strømhvirvler. Her spiller naturen virkelig med kræfterne og samme fænomen finder sted, når tidevandet igen skal tilbage i Norskehavet.

Da vi har været rundt i mellem hvirvlerne nogle gange, synes skipper, at vi atter skal vende skuden hjemad og vi tager samme vej tilbage. En stor oplevelse rigere.

Lofotens spidse fjeldtoppe

Lofotens spidse fjeldtoppe


Mod Lofoten

Fra Bodø sejler MV Nordlys nu ud på mere åbent vand og skal passere den store Vestfjorden på vej mod Lofoten.

Langt ude i det fjerne kan vi se de karakteristiske spidse takker, der rejser sig som en væg lige op af havet. Men det når at blive mørkt, inden vi kommer tæt nok på til rigtigt at kunne fornemme disse enorme fjeldes størrelse.

Efter middagen - aspargessuppe, kogt torskenakke, chokolademoussé med is - ligger vi til ved Lofotens ”hovedstad” Solvær og har en times tid til at gå en aftentur i byen.

Her findes verdens eneste permanente isgalleri - Magic Ice - der viser Lofotens historie. Her findes også skulpturer af dyr og mennesker fremstillet i gennemsigtig is og man kan få sig en drik i et håndstøbt isglas!

Campingferie 650,-
Subaru
Primo Tours
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt