La Quercia

30.11.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Langs Norges vestkyst med Hurtigruten (3/3)

Det er blevet koldere og mere klart i vejret. Her til morgen er temperaturen omkring tre grader og der er nysne på fjeldtoppene. Himmelen er høj og eneste sky vi kan se, hænger over en fjeldtop.

Morgenlys

Morgenlys


Polardåb - en iskold oplevelse

Vi ligger ved kajen i Harstad og går lidt på opdagelse i byen, før vi skal spise morgenmad.

Da vi atter er på havet møder vi den sydgående MS Lofoten – det næstældste skib i Hurtigrutens flåde. Skibet er fra 1964.

Jo, der hilses pænt på hinanden med et trut i fløjten.

Polardåb

Polardåb


Besøg af Kong Neptun

Ceremonimesteren har kaldt os sammen i Panoramasalonen Orion for at udråbe vinderen af Polarcirkel-konkurrenen, som får overrakt en præmie af skibets kaptajn.

Så kommer selveste Neptun - herskeren af de iskolde polarhav - ind og vil medvirke til Polardåben for de, som måtte ønske det.

Et egentligt tilløbsstykke bliver det ikke, selv om der vanker en dram efter dåben. Det viser sig nemlig, at dåben foregår ved at en øsefuld is og iskoldt vand hældes ned ad ryggen på den arme sjæl, der lader sig døbe.

Til stor morskab for nogen og til undren for andre. Kaptajnen og Neptun morede sig i hvert fald!

Men tradition er tradition og holdes her i hævd.

Tromsø-fjeldene med årets første sne

Tromsø-fjeldene med årets første sne


Nysne på fjeldtoppene

Ude på dækket er det bidende koldt, men vi finder læ og kan nyde de enestående fjelde med nysne på toppen, som vi hastigt passerer på vej mod Ishavets hovedstad Tromsø.

Sælshow i Polarcentret

Sælshow i Polarcentret


Tromsø - cirkus og kultur

Også her har vi meldt os til en guidet tur. Først går turen til Polaria, der er et oplevelsescenter for arktiske forhold.

I biografen vises en ca. 15 minutter lang film om dyre- og plantelivet på Svalbard.

Herefter kommer vi gennem et område med udstoppede dyr og akvarier med forskellige ishavsfisk og krebsdyr.

Efterfølgende lukkes vi ind i en hal med sæler for at se disse blive fodret og trænet. Det er ikke særligt gennemført og rummet er ”pyntet” op med hvidmalede elementer, der skal illuminere is. Det virker dog ikke smart med en blå dør midt i det hele og frit hængende rør under hallens loft.

Det hele er en underlig blanding af et zoologisk museum, et akvarium, en zoologisk have og et cirkus. Langt fra det jeg havde forestillet mig om emnet polarforskning og polarfærd. Hvor er beretningen om Nansen, Amundsen, Scott og alle de andre? Hvor er udstyret? Hvad sker der med polerne ved klimaforandringen etc..?

Ishavskatedralen i Tromsö

Ishavskatedralen i Tromsö


Besøg i Ishavskatedralen

Vi får en køretur rundt på øen Tromsøya og bliver præsenteret for diverse bygninger, inden vi kører over broen til fastlandet for at se nærmere på Ishavskatedralen, som den lokale Tromsdalen Kirke kaldes.

Dette store bygningsværk rækker 40 meter op i vejret og kunne da også ses på lang afstand, da vi sejlede ind til byen.

Selve kirken består af et stort luftigt rum med glasåbninger i siden, så lyset uhindret kan komme ind i kirken. Hele gavlen er en enorm mosaik, der efter sigende skulle vejen 15 tons.

Der blev ikke sagt så meget om kirken og man kan sagtens selv gennemføre disse to besøg uden guide, da de ligger inden for gåafstand fra skibet - og så samtidig få set lidt af byen i sit eget tempo.

Tilbage på MS Nordlys er middagen klar og vi får serveret kammuslinger, rensdyrfilet samt rabarber/jordbærgrød - samt den efterfølgende aftenkaffe i baren.

Mødet med MS Trollfjord

Mødet med MS Trollfjord


På udflugt til Nordkapp

Vi vågner netop som skibet skal til at sejle ud fra Hammerfest, verdens nordligste by, og efter det vanlige bad i kahyttens toilet- og brusekabine, springer vi op på dækket for at se udsejlingen.

Vi befinder os nu så langt mod nord, at vi er på højde med de nordligste dele af Alaska og Sibirien.

Selv om det er koldt, kan vi ikke holde os inde og klæder os godt på til at modstå vejret udenfor på dæk 5.

Men da vi rammes af årets første snebyge, bliver det alligevel for meget og vi sætter os op i den varme Panoramasalon. Vejret skifter hele tiden og da vi møder den sydgående MS Trollfjord, er vi igen på dækket.

Der er tidlig frokost i dag for vi skal - de fleste af os - med til Nordkapp, og da vi har lagt til i Honningsvåg, venter der fire busser, som skal køre os længere nordover til Europas "nordligste punkt".

Same Niels

Same Niels


Besøg hos samerne

Første stop er hos same Niels og Anne, der er en af de fem samefamilier, som hvert år får fragtet 5.000 rensdyr over fra fastlandet til Magerøya. Her kan dyrene gå frit og æde sig mætte og føde deres kalve.

I september drives rensdyrene sammen og svømmer selv godt en times tid over sundet tilbage til fastlandet.

Niels har endnu ikke flyttet alle sine rensdyr og vi får lejlighed til at se nogle stykker i indhegningen og nogle der fortsat vandrer frit omkring på øen. Når disse sidste dyr er samlet, fragtes de med bil gennem den undersøiske forbindelse tilbage til fastlandet. Nu er det blevet for koldt til svømmeturen!

I den lille souvenirbutik er der mulighed for at købe håndarbejde, rensdyrskind og andre ting fra området.

Nordkappklippen, 307 moh.

Nordkappklippen, 307 moh.


På Nordkapp

Efter yderligere ca. ½ times kørsel er vi fremme ved Nordkapp. Vi er enormt heldige med vejret.

Jeg ved fra tidligere besøg, at vejret på disse breddegrader er meget omskifteligt og vi kan i dag glæde os over, at solen skinner ind mellem skyerne.

Inde i Nordkapphallen vises en film, som nogen går ind og ser. Andre går til den berømte globus, der symboliserer selve stedet og bliver foreviget i kameraerne.

Allis og jeg går ud på den vestligste pynt, hvorfra vi kan se over på den tange, der udgør det sande nordligste punkt - Knivskjellodden.

Fra hovedvejen findes der en markeret (vardet) rute derud, men det tager flere timer og det bliver således ikke i dag.

"Jordens Børn"


Jordens Børn

Da vi igen går tilbage mod Nordkapphallen, kan vi godt fornemme at stedet rejser sig næsten lodret 307 meter over havet.

Mod øst kommer vi forbi ”Jordens Børn” et monument lavet i 1989 af syv børn fra forskellige steder i Verden for at symboliserer samarbejde, venskab, håb og glæde på tværs af alle grænser.

Skulpturen ”Mor og Barn” ser på ...

Vestfjorden

Vestfjorden


Udsigt til Vestfjorden

Vi følger den forrevne kyststrækning længere østover til vi stoppes ved klippekanten til Vestfjorden. Herfra har vi en storslået udsigt længere mod øst langs kysten og de flade fjelde med sne på toppen.

Tilbage i Nordkapphallen går vi ned gennem en korridor gravet under fjeldet. Her ses forskellige scenerier fra Nordkapp og her findes et lille kapel. Længst ude kommer vi til Grottebaren, hvorfra der er panoramaudsigt ud over ishavet.

Efter et par timer forlader vi ”verdens ende” og kører samme vej tilbage mod Honningsvåg, medens vi gennem bussens vinduer kan betragte rensdyrene, der løber frit omkring indtil same Niels får drevet dem sammen.

Vi sidder og nyder en drik i baren på dæk 7 og betragter vejret uden for, som nu er slået om. Det skifter hurtigt i disse egne. Da vi passerer landtangen Sværholdtklubben kan vi gennem sludbygerne skimte de ejendommelige klippeformationer Finnkjerka inde på stranden. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad det kan forestille - men naturligvis en kirke. Klipperne kan også ligne mennesker, der står i kø og …

Det kunne være spændende en gang at kravle rundt på disse klipper.

Skaldyrsbuffet

Skaldyrsbuffet


Den store skaldyrsbuffet

Aftenens store overraskelse er maden. Vi har ikke længere faste pladser! Vi får ikke maden serveret! Men vi har fri adgang til et overdådigt skaldyrsbord. Faktisk kan jeg ikke finde noget, der mangler (udover østers!)

Her er hummere, jomfruhummere, rejer - alt i skal eller uden - kongekrabber, alm. krabber, krabbeklør, fyldte krabbeskjold, muslinger, osv. osv - alt godt fra havet - og så ad libitum. Der er naturligvis også fisk, kød og salater samt varme retter, men som sædvanlig bliver maven mæt før øjnene og vi når slet ikke det hele igennem.

Under måltidet mærker vi de første store bølger ramme skibet og det bliver pludseligt sværere at balancerer med krabber, hummer og muslinger på tallerkenen mellem buffeten og vore pladser.

Det er ind i mellem som om vi spiser i en rutsjebane og det giver et sug i maven, når dette store skib svæver ned af en bølge. Vi er ude på Ishavet.  

Vadsø museum

Vadsø museum


Mellem luftballoner og både i Vadsø

Vi blev vugget i søvn og har sovet særdeles godt hele natten.

Skibet ligger til i den lille by Vasdø og der er en halv time til at se det lille museum på havnen med udstillingen ”Luftskib og både”. Udstillingen handler om ekspeditioner over Nordpolen - både til lands, til vands og i luften - med luftballon.

Det er fortællingen om polarfærd med fly i 1925, med luftskibene ”Norge” og ”Italia” i 1926 og 1928 – et drama om samarbejde, triumf, splittelse, havari, Amundsens død og Umberto Nobiles redning.

Anden del af udstillingen handler om det barske fiskeri i disse nordlige farvande med de såkaldte ”Nordlandsbåde”, hvor man tidligere ikke havde havne med moler og kajer, men hvor landgangen foregik på klipperne i kampen med tidevandet.

Kirkenes havn

Kirkenes havn


Et efterårsklart Kirkenes

Vi sejler ind til turens vendepunkt i flot vejr. Nogle skal fortsætte med tilbage til Bergen og har tid til at tage på udflugt mod den russiske grænse.

For Allis og jeg - samt en del andre - bliver det et farvel til Hurtigruten. Vi tager flybussen mod lufthavnen og kan på turen for sidste gang nyde efterårsfarverne i dette vidunderlige subarktiske landskab.

Lys i Nordnorge

Lys i Nordnorge


Efterskrift

En tur med Hurtigruten, også kaldt ”Verdens smukkeste sørejse”, bør man prøve mindst een gang i sit liv.

Vi har altid sagt, at vi tager turen, når vi bliver gamle. Men vi bliver ikke gamle - i hvert fald ikke indvendigt - føler vi.

Det kan godt være at facaden så småt krakelerer og benene ikke længere er helt så stærke, som i de yngre dage.

Men indvendigt har vi fortsat mod på nye oplevelser og eventyr. Det er en følelse vi deler med flere andre, vi har rejst med på denne tur.

Men vi må indrømme, at det ikke er mange familier med børn eller unge mennesker vi møder ombord. De fleste er lidt grå i toppen - unge mennesker med eventyr i blodet, der blot er blevet lidt ældre ...

Subaru
Tamarit Parc Resort
Torre La Sal
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt