Primo Tours

4.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Med udsigt til Hallingskarvet ved Geilo, Norge

Det er koldt, sålænge vi går i skyggen, men det hjælper lidt, da vi kommer fri af fjeldet og solen kan skinne på os. Men varmt er det ikke! Der står en kraftig vind fra nordvest direkte i ansigtet på os, da vi tager kurs mod Hallingsskarvet. Vi er dog klædt godt på med flere lag tøj under anorakkerne - og lidt frisk vind i kinderne har vi endnu ikke taget skade af!

I frisk modvind på Geilo

I frisk modvind på Geilo


Vi har frisk vind i kinderne

Vi følger løjpepindene ca. 7,5 km mod Prestholtseter og træder selv sporet. Langrendsløjperne bliver tilsyneladende ikke kørt op så tidligt på sæsonen!

Udsigten mod Hallingskarvet, 1933 moh., er betagende. Et fjeld men en helt speciel profil. Stort set flad på toppen og med en over 25 km næsten ubrudt stejl fjeldside helt til Finse.

På denne årstid står solen lavt og kaster lyset tilbage fra det is-belagte fjeld.

Da vi nærmer os Hallingskarvet, kan vi mærke, at det giver læ for vinden og vi har et fint glid ned mod Prestholtseter.

Hytter i vinterlandskabet

Hytter i vinterlandskabet


Frokost ved Prestholtseter

Her er servering i sæsonen, men i dag er der lukket! Vi finder vore siddeunderlag frem og i læ af huset spiser vi vore madpakker og får lidt the, medens vi varmes af solens stråler

Et par kilometer længere frem ad løjpen er vi tæt på Prestholskarvet - en dyb fuge i fjeldsiden.

Dagene er korte på denne årstid, så det er tid til at begynde hjemturen og vi glider stille ned ad fjeldet med vinden i ryggen og med udsigt ned i Ustedalen.

Hallingskarvet

Hallingskarvet


Den første aften på ski

Egentligt skulle vi have været på tur i Sverige - men der kom ingen sne!

Så valget faldt på den charmerende by Geilo, hvor der ikke er langt til nogen ting og mulighed for at kombinere langrend og slalom. Der var god plads til os alle fire i den hytte vi lejede og den lå mindre end fem minutters kørsel fra slalom-bakken!

Efter den lange køretur herop, og efterhånden som vi mødte sneen, steg trangen til at komme ud og røre ved den.

Vi var da heller ikke mere end lige kommet og smidt vores bagage i hytten, før vi kørte ned til Ustedalsvandet og stod på den oplyste langrendsløjpe.

Herligt at høre det knirke, når sneen trykkes sammen under skiene, mærke frosten i næseborene og vinden i kinderne.

Udsigt mod Geilolia (tidl. Vestlia skicenter)

Udsigt mod Geilolia (tidl. Vestlia skicenter)


Slalombakkerne - også til telemark

Slalomski og -støvler kommer hurtigt på, efter at vi har købt liftkort. Efter få ture på de nederste bakker, er formen pudset så meget af, at vi må se, hvad der ”gemmer” sig højere oppe.

Den første lift tager os op til Geilohovda, 1.080 moh. Herfra glider vi lidt ned mod Havsdalen på den anden side af fjeldet og tager endnu en lift op til Havdalshovda, 1.178 moh. Så er vi helt oppe.

I godt vejr er det perfekt for os at være her. Nogle står telemark, medens andre tager det lidt langsommere slalomskiene.

Der er flere muligheder for nedkørsel og de forskellige løjper hænger godt sammen. Efter få ture er vi bekendte med de røde og blå løjper.

Efter en sådan dag i bakkerne flyder vi det tilbage i hytten. Den første time inden vi skal i bad, står den på håndbajer = juleøl (den med nissen!), varm chokolade, lidt slik og andre gode ting. Der skal også spilles forskellige spil, f.eks. yatzy, meyer!, scrable eller kort!

Klar til tur på højfjeldet ved Geilo

Klar til tur på højfjeldet ved Geilo


Juleaftensdag mod Hallingskarvet

I dag er det igen ”langrendsdag”, så vi kører bilen op til Havsdalens parkeringsplads (afgift) og slipper derfor at ”bestige” de første slalombakker. (Man kan naturligvis benytte lifterne i stedet!)

Det er fortsat koldt og vinden er der stadig. Målet er i dag at se Hallingskarvet fra østsiden.

Vi har på vejen ind over fjeldet et fint udsyn mod Jotunheimen i nord, men vinden er stik imod os.

I læ for vinden

I læ for vinden


Hurtig frokost

Vi finder lidt læ bag en stor sten, hvor vi kan spise frokost, men vinden suser omkring stenen og sneen fyger ned i maden og i hovederne på os.

Det tager ikke mange minutter før såvel fingre som tær fryser, så vi må nok hellere se at komme i gang igen ...

Efter et sidste blik på Hallingskarvet, der ligger som et kæmpe isbjerg på toppen af fjeldet, søger vi igen ned mod dalen - lidt i læ for vinden.

Hjemad fra Prestholseter med Hallingskarvet bag os

Hjemad fra Prestholseter med Hallingskarvet bag os


Dejligt glid nedad

Vi kommer ind i det opkørte spor og får mere og mere fart på nedad. Yngste fører an og jeg lægger mig lige bag ved ham.

Nu går det hurtigt. Ned i æggestilling. Vi ser et par foran os, der roligt glider ned ad sporet. De har hverken hørt eller set os komme bagfra, så vi træder over i det andet løjpespor, i god tid før vi når dem, og suser i forrygende fart forbi dem.

Et lille step og vi er igen inde i sporet og fortsætter ned i dalen.

Solen står lavt og det er koldt

Solen står lavt og det er koldt


Hjem til julemad

Efter en times tid er vi tilbage i vor hytte. Rasmus fyrer op i pejsen og medens flammerne knitrer i birkebrændet, tilbereder Allis og jeg andebrysterne, rødkålen og de brunede kartofter til julemiddagen.

Styresne på alpinbakkerne

Styresne på alpinbakkerne


Styresne på bakkerne

Næste dag er vi igen på skibakkerne. Der er faldet lidt nysne. Bakkerne er endnu ikke kørt op, men faste under nysneen.

Hvor er det skønt at være tidligt ude og stå ned gennem fem cm. løs ”styresne” og lave sit eget aftryk i sneen.

Det bliver til mange ture i det herlige vejr og da vi har ”ødelagt” al nysneen, tager vi over på den anden side af dalen til Vestlia.

Her er også fine bakker, men de vender mod nord og har på denne årstid ikke helt så megen sol som på Geilo-siden.

Fra toppen er der et flot udsyn mod Hallingskarvet. Underligt, jo længere væk man kommer, des større virker fjeldet!

Outwell
Torre La Sal
Primo Tours
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt