11.5.11

Af: Thomas Sørensen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Norge: Nordlandshestene på Trysil

Medens jeg sidder behageligt tilbagelænet i den næsten lydløse bus, tænker jeg over hvor nemt og hurtigt det egentligt er at komme ud i den norske vildmark.  For godt en time siden forlod jeg Kastrup og fløj til Gardermoen nord for Oslo. Her kommer Trysil-expressen - der starter i Oslo – forbi, og et par timer efter er jeg fremme.

Trysil stalden (Norsk: Trysil-stallen)

Trysil stalden (Norsk: Trysil-stallen)


Var jeg ikke fløjet, men i stedet taget toget til Oslo eller den skønne sejltur ind gennem fjorden, havde jeg også kunnet tage ekspresbussen fra busterminalen i Oslo. Det er ikke alene Trysil-expressen der går ud herfra, men også ekspres-ruter til mange andre destinationer i Norge.

Efter ankomst til Trysil får vi lidt at spise, inden vi kører de få kilometre ud til Trysil-stallen, hvor verdens største samling af nordlandsheste venter os. Det er Ruth og Kjell Gaustad, der tager imod os og viser os tilrette.

Inde i den kønne gamle bygning – der nu er indrettet som stald – står hestene allerede opsadlet. 24 nordlandsheste, svarende 1 procent af verdens samlede bestand, der i alt udgør ca. 2000 individer.

Nordlandshestene

Nordlandshestene


Nordlandshesten

Kjell fortæller, at der ved krigens afslutning i 1945 kom russiske befriere ned gennem Norge fra Finmarken. Den tyske besættelsesmagt rykkede tilbage og flygtede sydpå, mens de ødelagde alt på deres retræte. Huse og gårde blev brændt ned og dyrene skudt.

Efter krigen var der kun 3 nordlandsheste tilbage i Norge (og 2 i Sverige). Det så sørgeligt ud for denne race og et genopbygningsarbejde blev igangsat. Hele den nuværende bestand på ca. 2000 heste stammer således fra disse få overlevende dyr - med kun lidt indblanding fra islandsheste.

Det kunne man tillade sig, da nordlandshesten er en gammel race, som bl.a. vikingerne var meget glade for. Hestene kom derfor med på deres mange togter til nære og fjerne mål bl.a. til Island, hvor islandshesten så senere blev skabt på baggrund af bl.a. nordlandshesten. Så islandshesten nedstammer fra nordlandshesten.

Nordlandshesten er dog ikke helt så berømt som sit afkom, men har mange af de samme gode egenskaber. Først og fremmest er de meget udholdende, men de er også rolige og nemme at ride. I forhold til islandshesten er den lidt slankere og virker spinklere – men tag ikke fejl. Stærk og klog er den!

Ridesti på Trysil

Ridesti på Trysil


Gennem skoven til vildmarkslejren

Vi er faktisk en større gruppe, der har meldt os til denne vildmarkstur på hesteryg. En norsk familie med 3 børn i alderen 12-14 år, 5 norske kvinder, der har ladet børn og mænd blive hjemme og som aldrig før har siddet på en hest, 2 danske rutinerede piger og jeg, som bestemt ikke kan kalde mig rutineret, selv om jeg har redet nogle gange. I morgen slutter endnu 5 piger sig til os – piger hvor det er tredje gang de skal med på denne vildmarkstur. Er det mon vanedannende?

Vi er således en større gruppe der føres ud fra Trysil-stallen med Kjell som leder samt to medhjælpere – en midt i gruppen og en til at ”samle op”. Hestene får tildelt en bestemt rækkefølge, som holdes under hele turen. Jeg har fået hesten ”Ludny” og hestene kender hinanden og reagerer indbyrdes.

Turen går nu ud i skoven. Først på lidt større grusveje og senere ad små stier i skoven. Flere steder er skovbunden blød – for ikke at sige dækket af vand, men hestene træder forsigtigt i til midt på skinnebenet og kommer sikkert gennem alle forhindringer.

Lavvo-lejr i vildmarken

Lavvo-lejr i vildmarken


Efter ca. 3 timers tur gennem skoven syd for Trysilfjeldet er vi fremme ved lavvo-lejren ved Livollen. Lavvo – også kaldet sametelt - et stort telt med bålplads midt i og med rensdyrskind spredt rundt på gulvet.

Derudover indeholder lejren 2 mindre lavvoer samt et spisetelt. Her indretter vi os for natten. Rensdyrskindene isolerer mod kulden nedefra, så vi har ikke liggeunderlag med, men kun vore soveposer. Og så er der lige det fif med at vende skindene korrekt, således at hårene ligger op ad bakken og kan give den fornødne modstand, så man ikke i løbet af natten glider ”væk”!

Alt mens vi får indrettet os, er Kjell gået i gang med at forberede stegt kylling på den store stegepande inde i madteltet.

Senere samles vi i den store lavvo hvor vi hygger os – ”koser sig” – omkring bålet indtil trætheden melder sig.

Jeg henter min hest

Jeg henter min hest


Fineste morgen

Jeg vågner tidligt og vejret er pragtfuldt. Solen er netop ved at komme op over skoven og kan kaste sine varmende stråler hen over lejren. Duggen sidder tykt i græsset. Det har været koldt i nat, men frosset har jeg ikke i min lune dunsovepose.

Nede ved bækken får jeg lidt vand på kroppen og gør mig klar til dagens spændende oplevelser. Men der er fortsat helt roligt i lejren. Hestene som vi slap ud i folden lidt neden for lejren, har været ude hele natten og jeg vil ned for at se hvorledes de har det.  Og her møder jeg de to norske børn, der allerede er nede for at snakke med ”deres” heste. Herligt at se deres interesse for hestene.

De andre er stået op og de sidste gæster er kommet, da vi er tilbage i lejren og hen ad formiddagen henter vi vore heste og sadler op.

Rideferie i et vidunderligt terræn

Rideferie i et vidunderligt terræn


Begyndende efterår

Turen går op gennem skoven vest for Trysilfjellet til søen Entjonna (Entjørn) hvor hestene får et større hvil, medens vi spiser vores medbragte klemmer. Nede ved søbredden indrettes et lille bål og snart er kogekaffen sat over.

Omkring os kan vi nyde de begyndende efterårsfarver på fjeldet. Den første frost har allerede sat sit mærke på fjeldet. Lyngen er gylden og rød, medens mos og lav lyser op. Overalt ses masser af blåbær og svampe. Også multebær findes her, men de er endnu røde og ikke gul-modne. Sollyset spiller i lyng og blåbærris og fjeldet viser sig fra sin smukkeste side. Tekst og billeder kan kun give et vagt signal om naturens skønhed. Det skal opleves.

Vi fortsætter nu mod vest op mod toppen af Kvalptjernhøgda, 996moh.
Susanne, der rider foran mig – vi rider hele tiden i en bestemt rækkefølge – er på vej op ad fjeldet, da hestens højre ben glider og hun vælter ud over hestens hoved. Men med et elegant rullefald er hun på benene med det samme. Naturligvis helt uskadt.

Udsigt ved Trysil-fjeldet

Udsigt ved Trysil-fjeldet


Oppe er udsigten ved at tage pusten fra mig. I det fine vejr kan vi se langt omkring. Faktisk er hele Trysil-området jo nærmest et enestående stort fjeldmassiv, hvor det er muligt at se sig omkring til alle sider. Ingen andre fjelde ”skygger” for udsigten!

Dernede i det næsten ubeboede område - et eller andet sted – går bjørnen og æder sig fed i blåbær. For den gælder det om at spise sig så tyk som muligt, så der er noget at tære på gennem den lange vintersøvn, når bamsen går i hi. Men vi ser ingen bjørn i dag. Men den er her.

For et par år siden kom en vandrer op ad Trysil-fjeldet og stødte på en bjørn, der var ved at æde blåbær. Ingen havde anelse om at den anden var der. Manden stoppede op og bjørnen satte sig på halen med strakte forlabber plantet i jorden foran sig. Manden bakkede forsigtigt tilbage og bjørnen sprang et øjeblik efter op ad fjeldet - væk fra manden. Ingen ønskede konflikt. En god oplevelse, som kun ganske få får.

Også elgen, som vandrer rundt i skoven og udsøger sig de friskeste skud, er her. Men vi ser heller ikke den – sky som den er. At den er her kan vi se på de drops, vi møder i skoven.

Ren er her ikke, for dertil er Trysil-fjellet for lille.

Vi rider gennem uberørt skov

Vi rider gennem uberørt skov


Urskov

Oppe fra Kvalptjernhøgda fører Kjell os nu ned i urskoven. Og det er virkelig urskov. Her har aldrig været skovet, drevet skovbrug eller anlagt veje eller bygget huse. Kjell stopper hestene foran et stort grantræ og fortæller at de fe-hår der hænger overalt på grenene vidner om at luften her er fuldstændig ren. Fe-hår er det første der forsvinder ved en eventuel luftforurening.

Vi følger et lille spor – fra tidligere hesteture – og kommer dybere ned i skoven. Overalt er der vandløb og små moser (myr) som hestene går igennem. Visse steder er der smalt mellem træerne, så mine knæ uundgåeligt rammer mod træstammen. Vi giver generelt for sent besked til hesten om at svinge!

Udsigt mod Trysilfjeldet

Udsigt mod Trysilfjeldet


Ned på jorden

Den norske kvinde, der rider lige efter mig har ikke fået spændt sin saddel godt nok, og da det går nedad glider hun længere og længere ud på halsen af hesten for til sidst at falde ud over den og ned mellem egen hest og min ”Ludny”. Hestene stopper omgående og står helt roligt og afventer hvad der så skal ske. Ingen løber eller springer. Ingen bliver der trådt på.

Jeg får selv prøvet samme problem, da vi er på vej ned ad en temmelig stejl fjeldside. Jeg skyder min ryg godt tilbage, da hesten går nedad. Min saddel glider langsomt frem foran på ”Ludnys” hals og jeg er sikker på, at nu glider jeg snart ned. Hurtigt tager jeg fødderne ud af stigbøjlerne og da vi netop passerer et par mindre grantræer, griber jeg ud efter toppen af det ene og lader mig glide ned mellem træerne i bedste ”rambo-stil”. Og så ligger jeg der. Hvad tænker hesten?

Jeg lærte, at sadlen skal spændes på og lige inden man skal ride, skal den efterspændes og strammes godt til. Ofte puster hesten sig op, når den skal have sadlen på og hvis man så ikke efterfølgende strammer til, bliver den løs.

Omkring bålet i lavvo'en

Omkring bålet i lavvo'en


Efter en tur på ca. 15 km er vi tilbage i vildmarkslejren og går i gang med aftensmaden - karbonade, kartoffelkager og salat.

Men aftenen er lang og lys – vejret med os. Så efter aftensmaden kan de mere rutinerede ryttere komme med på en lille galop-tur, medens andre traver ad større stier i rundt i området.

Igen samles vi omkring bålet i den store lavvu og fortæller historier om dagens hændelser på og nedenfor hesteryg – og der bliver grint.

Den friske luft fra en hel dags ridetur bevirker at vore kinder blusser ekstra meget i skæret fra det varmende bål og trætheden melder sig.

Opsadling

Opsadling


Rundt om Brøfjellet

Selv om det har frosset i nat har de fleste sovet godt. Kjell forbereder morgenmaden for os og minder os at afstresning er nøgleordet her på vildmarksturen. Vi tager det roligt og der er ingen grund til jag. Klokken er da også hen ad 11 inden vi igen finder vore heste nede i folden.

Hesten er uhyre stærke og Kjell har aldrig været udsat for uheld. Naturligvis kan det ikke undgås at en og anden rammer en stub eller slår knæet mod et træ, men alvorlige uheld som brækkede ben eller arme har Kjell aldrig været udsat for i de mere end 20 år han har arrangeret disse rideture.

Forsigtigt over klippeblokke

Forsigtigt over klippeblokke


Vi følger nu en anden rute op til Entjonna, men fortsætter forbi op mod Risbiten.

Her skal vi over et stenskred med en masse nøgne klippeblokke. Det ser svært ud og gad vide om det går? Men roligt finder hesten vej. Den ved, hvor den skal sætte sine ben. Enkelte gange stopper den – for ligesom at tænke sig lidt om – inden den forsigtigt fortsætter.

Min hest ”Ludny” træder ud på stenene og kommer naturligvis sikket over. Ligesom alle de øvrige heste.

Tilbage gennem urskov og langs Trysilfjellet

Tilbage gennem urskov og langs Trysilfjellet


Nu kommer vi frem til nordsiden af Brøfjellet med en enestående udsigt mod Rondane fjeldmassiv mod nord. Nogle føler at her er lidt stejlt, men hesten går stille og roligt.

Efter frokost nær Fageråsen fortsætter vi rideturen på vestsiden af Trysilfjellet, der lyser op med sin nøgne top på 1.132moh, som ligger over trægrænsen.

Vi kommer atter ned i skoven og følger ruten tilbage til Trysil Stallen, hvor vi er fremme sendt på eftermiddagen. Her venter Ruth med kaffe, te samt varme vafler med syltetøj.

Rideferie omkring Trysil

Rideferie omkring Trysil


Yderligere oplysninger om denne rideferie i Norge

Sted: Trysil i Østnorge

Årstid: August

Kort: Statens Kartverk – Turkart Trysil - 1:50.000 - Best nr. 2545

  Glemt kodeord?
RejseAvisen.dk
Seneste nyt