Riis Rejser

24.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Rauland rundt på ski, Sydnorge

Det er let snevejr da vi trasker ud på vor dagstur. Efter en lidt stejl og iset nedkørsel lige uden for hotellet, glider vi frem til det lille bysamfund Rauland. Herfra følger vi den grønne løjpe mod nord. Efter knap en km deler løjpen sig og vi følger den venstre til Kroktjørn. Her stopper det opkørte spor, så vi må selv trampe sporet i den forholdsvise dybe sne.

I dyb sne

I dyb sne


Da vi mistede løjpesporet i dyb sne

Vi følger løjpepindene (orange løjpe) – selv om der ind i mellem er lidt langt mellem dem. Da vi når Sverigebru slår vi mod øst og følger rød løjpe et stykke – men pludselig er der ikke flere løjpepinde. I den dybe sne er der heller ikke nogle tegn på tidligere skispor, så vi tager kompas-retning ned mod Homvatn.
Da vi står under el-masterne, ved vi præcis hvor vi befinder os. Vi vurderer om vi blot skal følge el-masterne der ender oppe ved Rauland, men det vil være særdeles krævende selv at træde sporet hele vejen i den dybe sne. Så tager vi i stedet chancen for at den grønne løjpe mellem Homvatn og Rauland er opkørt og går over vandet til vi støder på løjpen. Da vi når frem, kan vi konstatere at sporet desværre heller ikke her er kørt op, og at der ikke er en eneste løjpepind at se. Vi kan dog få øje på nogle pinde længere fremme på den røde løjpe og begiver os af sted efter dem.
Det varer dog ikke længe før vi igen ikke kan se markeringen. Nå, der er trods alt kun ca. 5 km tilbage, så der er ikke andet end at knokle derudaf.

Der er ingen problemer med at holde varmen, sådan som vi knokler gennem sneen. Vi er nærmest våde af sved! Men det er vanskeligt at orientere sig i et terræn med så mange små bakker som her. Kompasset er for længst kommet frem og jeg har retningen mod antennen ovre ved Rauland at gå efter. Uha, det er hårdt for bentøjet. Mon ikke snart vi når en opkørt løjpe? Efter ca. 2 km søger vi op ad fjeldet mod den blå løjpe. Vi ved præcis hvor vi er nu, og der kan ikke være langt igen. Så skimter vi pludselig to langrendsløbere suse af sted ca. 10 meter foran os. Herligt, så er den blå løjpe opkørt. Vel ude på løjpen får vi lidt at drikke og glider derefter den sidste km ned til Rauland høgfjellshotel. Trætte sætter vi os ind i receptionen og nyder en sodavand, medens vi venter på at skibussen skal tage os med tilbage til vort hotel.

Pejsestuen på Austbø Hotel

Pejsestuen på Austbø Hotel


Basen

Efter sådan en tur er det godt at have en god base til at genvinde kræfterne i.

Austbø Hotel er et lille hotel med plads til 60 gæster og med en afslappet atmosfære i hyggelige omgivelser. Her er masser af antikviteter, men også pyntet op med moderne kunst på væggene.

Det er specielt hyggeligt at værten - inden vi bliver lukket ind til aftensmaden - fortæller hvilke lækkerier, han disker op med i aften. Jo, det er et meget lækkert tag-selv-bord med både fisk, kød, fjerkræ og supper. Selvfølgelig er der salatbar. Og så aftenens specialitet f.eks. muslinger, jomfruhummere eller rejer.

Perfekte rammer for god afslapning efter en ”hård” dag på ski.

På fjeldet ved Rauland

På fjeldet ved Rauland


Med udsigt over Møsvatn.

Den lokale skibus tager os op fra Austbø Hotel til Verli.
Her følger vi blå løjpe nordpå op over Angravnuten hvorfra vi har en storslået udsigt over Møsvatn og terrænet neden for os.

Turen ned ad fjeldet er herlig og vi fortsætter på den blå løjpe til vi igen når højfjeldshotellet. Herfra glider vi ad forskellige markerede løjper ned mod Austbø.

Det går stort set jævnt nedad fra Rauland høgfjellshotel til Austbø hotel, så det er nemt at komme hjem.

Silkedalen - et helt vidunderligt skiområde

Silkedalen - et helt vidunderligt skiområde


Silkedalen

En herlig morgen hvor skibussen sætter os af ved Rauland høgfjellshotel. Herfra løber vi ad rød løjpe op i Silkedalen.

Vejret er perfekt: Høj sol, ingen vind og let frost. Det undrer os, at vi er helt alene i dette pragtfulde terræn. Mon vi er for tidligt ude? Sneen her ligner faktisk silke i solskinnet. Så blød og fin.
Vi løber nord om Kjellingnuten og følger løjpen gennem Silkedalen til Leirbekkdalen, hvor løjpenettet slår en sløjfe. Her løber vi sydpå til Vesle Brattskarnuten og tilbage ad sløjfen.

Frokoststed i Silkedalen

Frokoststed i Silkedalen


Efter frokost på en lille top fortsættes nordpå rundt om Motten (grøn løjpe).

Over landevejen og hen til Rauland. Videre ned ad gul løjpe til vi kommer til opstigningen op over Orrenuten. Løjpen ligger på vestsiden af fjeldet og slår et knæk på sydsiden ned til Austbø Hotel.

Hardangervidda rejser sig i horisonten

Hardangervidda rejser sig i horisonten


Den store rundtur

Igen i dag er vejret perfekt og atter tager vi skibussen op til Rauland høgfjellshotel.

Heldigvis er løjpenettet nu kørt op og vi skal prøve kræfter med forleden dags anstrengelser – blot den anden vej rundt. Det går meget bedre nu, da løjperne er præpareret. Vi følger grøn løjpe til Hornvatn og løber til venstre ad rød løjpe til Sverigebru. Så løber vi orange løjpe langs med Raulandsfjeldet, der rejser sig stejlt på vor højre side.

"Tænk deroppe bagved ligger højsletten Hardangervidda"!

Vi når ned til Rauland alpincenter. Skiene kommer på nakken, da vi spadserer gennem byen Raulandsgrend og finder løjpen til Bitumark. Her går det rimeligt stejlt op gennem skoven til vi støder på grøn løjpe, der igen giver os et fint glid ned til hotellet.

På denne uge i marts har vi faktisk været på samtlige løjper i området.

Subaru
Outwell
Tamarit Parc Resort
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt