Norge: Sensommertur på fjeldet med hundene

Klik for større billede

Efteråret

Farverne fås ikke kønnere end når kastanjen herhjemme i Danmark, bliver gul-orange, eller birken og blåbærerne skifter fra grønt til gult og rødt på fjeldet. Det skyldes nok min melankolske side - året snart er omme og vi er på vej mod den skønneste årstid og barske vinter - at netop denne årstid rammer mig i eftertankens ro.

Flere gange har jeg forsøgt at ramme fjeldet i dets efterårspragt. Men enten har jeg været for sent ude - og der har ligget et tyndt lag sne - eller jeg har kommet for tidligt. I år mente jeg skulle være året. Ferien var ønsket først i september. Desværre havde min chef og jeg misforstået hinanden, så jeg blev nødt til at lægge den sidst i august og lidt ind i september. Så hele vejen fra Roskilde op igennem Sverige og Norge, prøvede vi at overbevise os selv om, at det da så lidt mere efterårsagtigt ud.

Klik for større billede

Hytten

Vi har lånt en hytte i Østerdalen, så vi gør holdt og sover en nat hos venner på vejen opover og min datter får lov at besøge sin gamle klasse på en skoledag. Efter en hel skoledag kommer vi sent frem til hytten, der ligger knap 800 meter over havet. Her er nu ikke ret meget mere gult end hjemme i Danmark.

Vi får tændt op i brændeovnen og der bliver hurtigt dejligt varmt - en klar fordel ved en lille hytte. Her ligger faktisk tre hytter; den ene bruger vi kun køkkenet i, når vi bare er os selv deroppe. Vi sover og opholder os kun i tømmerhytten, som er ca. 4 X 5 meter. Der er ikke strøm og rindende vand i hytterne, men der er en vandhane udenfor, der virker om sommeren (hvis der er vand!).

Klik for større billede

Meget vand

Men vand er her nok af, faktisk er det tæt på flom, da vi ankommer. Jeg har aldrig set det så vådt, hverken i vores ”gamle” skov eller oppe på fjeldet. Elven er vel ca. to meter over vanlig stand, så da vi på dag to endelig skal i gang med hundetræningen kan vi ikke køre særligt langt, da den bro vi skal krydse, er under fossende vand.

Klik for større billede

Træningen

Som hunde-gal, er der jo en helt anden fordel ved at rejse nordpå, og det er at temperaturen er lavere og jeg så endelig kunne komme i gang med hundetræningen. Man har to tommelfingerregler angående hundetræning. En siger max. 15 grader, nogle mener 10 er rigeligt. En anden bliver kaldt 80 reglen, her må luftfugtigheden ikke overstige 80. Alt dette for at hundene ikke skal få hedeslag.

Hundene synes også det er sjovere at komme i form uden at det er for varmt. Vi andre ville jo også nødigt starte løbesæsonen i Grækenland i juli.

Klik for større billede

Vandreture

Farverne er mere rigtige, når vi kom over trægrænsen. Der er masser af blåbær, som specielt Xenia (min datter, hedder det samme som vores første hund - datteren kom først) kaster sig over.

Nogle af dagene går vi ad vejene ind langs dalen/elven, og har de nye hunde med, som vi ikke kan/tør slippe. De får ofte en kløvsæk på, for at vænne sig til dette, hvis de en dag skulle få lov at komme med på ”rigtig” vandretur. De to gamle hunde kan vi slippe løs og de kommer altid, når vi kalder. Dog har de lidt rigeligt jagtinstinkt. Så der bliver jaget fugle og Rosita fik da også ram på en rype i år.

Klik for større billede

Vi får besøg af Hilde og Anne-Grethe i weekenden, det er skønt når der kommer ”gæster”. Xenia nyder jo også at få lov at tale norsk. Og godt at de kan komme og hjælpe os med at få spist noget af vores medbragte kylling.

Hilde er med ude og køre med hund, og var modig nok til at selv ville køre. Hun syntes det er sjovt. Man tænker helt sikkert også tilbage på vores påsketur, hvor vi gik på ski med hund der trak. Det er jo det sjovest. Hundene er jo ligesom først i det rette element på vinterfjeldet.

Så nu venter vi bare på sne og ferie…..