Norge: Skiture i Peer Gynts Rige

Klik for større billede

Ankomst og tur mod Ruten

Da vi vågner næste morgen, er det helt klart vejr. Sikken en dag at starte påskeferien med! Efter lidt morgenmad på Sinclair i Kvam ankommer vi til Feforkampen Fjellhotell, hvor vi indlogeres. Værten Knut og madkoordinatoren Stig orienterer os om området og fjeldstuen på et informationsmøde.

Men de fleste af os kaster lange blikke ud af vinduet, hvor vi har udsigt til et solbeskinnet højfjeld – vi tripper efter atter at få spændt vores ski på og så ellers komme ud i det gode vejr.

Klik for større billede

Fjeldet på den anden side af søen virker dragende, så vi sætter kurs mod Ruten (1.508 moh). Vi krydser Feforvatnet og Lommotjønna, inden vi begynder opstigningen mod Haakon VII Hytte. Selvom vi måske ikke er helt udhvilede efter busturen, giver det gode vejr og føre os energi til at løbe i højt tempo. Oppe ved hytten sætter vi os på nogle sten og spiser vores frokost, som vi fik smurt i en fart efter informationsmødet. Skønt at være af sted igen.

Vi fortsætter op mod Ruten. Nogle nordmænd passeres – en af dem udbryder halvt i spøg, halvt i stødt nationalfølelse: ”Nej, det er da for meget. At blive overhalet af danskere! Nu har jeg da aldrig..”. Nå ja, vi griner lidt sammen og erkender i enighed, at der nødvendigvis ikke er så meget hold i de gamle klichér om danskere på ski.

Før de sidste 50 højdemeter op mod toppen af Ruten tager vi skiene af og går op på grund af sten, der rager op af sneen. Det er stadig klart i vejret, men den blå himmel, vi startede ud med, har nu ændret sig til let skyet. Ikke desto mindre har vi en flot udsigt fra toppen. Med sine 1.508 moh. er Ruten områdets højeste punkt, så vi kigger ned på den fjeldverden, der omgiver os. Fjeldet Feforkampen, som ligger nær vores fjeldstue, er herfra blot en lille knold i landskabet.

Klik for større billede

Da vi atter får skiene på, glider vi ned ad den grønne løjpe mod Dalseter. Det øverste stykke af løjpen er temmelig stejlt, så vi vælger at køre i store zig-zag sving, som er langt mere behageligt. Da løjpen krydser den gule Peer Gynt løjpe, følger vi denne mod Hattdalssetrin og videre mod Lomsetrin. Der er flere gode nedkørsler, men særligt de sidste 4-5 kilometer ned til Lomsetrin er suveræne med god hældning og masser af fart i sporet.

Ved Lomsetrin tramper vi vores eget spor inde i skoven til vi kommer op på bilvejen til Fefor. Vi følger den, til vi når løjperne ved Feforkampen. Herfra går det forbi Fefor Høyfjellshotell og videre til Feforkampen Fjellhotell. En god tur på 34 kilometer at lægge ud med.

Om aftenen får vi talt med nogle af de andre gæster. Fælles for os alle er, at vi er singler. Ruby Rejser arrangerer flere gange om året singlerejser, hvor enlige kan tage med på tur og møde en masse mennesker. På denne tur er 38 personer, hvor af cirka halvdelen er rejst af sted med nogle, de kender i forvejen. Således muliggør konceptet omkring singlerejser at venner, søskende eller to generation kan tage sammen på tur. Som på Ruby’s andre fællesrejser inddeles vi på hold af 5-6 personer til den fælles madlavning morgen og aften en gang i løbet af ugen.

Klik for større billede

Valsfjellet – Fagerli – Lomsætra

I dag er det let skyet og godt føre. Vi tager Peer Gynt løjpen til Gålå. På de 10 kilometer, der hovedsageligt går nedad, er der nogle rigtige gode glidestykker. På turen ser vi ryper og kan lugte, at ræven er nær, men vi ser den ikke.

Da vi kommer til Gålå, går vi op ad de alpine pister til vi når den røde løjpe, som vi følges et stykke. Vi tager en afstikker fra løjpen og går op på Valsfjellet. På toppen (1.148 moh.) er der blandt andet udsigt til Feforkampen og Fagerlifjellet.
I stedet for at gå tilbage til løjpen glider vi ud på Snausskallen, hvor vi kan se ned i Håkåsæterdalen. Vi følger fjeldet rundt sådan, at vi går lidt over trægrænsen. Frokosten indtages med flot udsigt over Fagerli og Feforvatnet.

Efter et par kilometer i eget spor rammer vi rundløjpen på Valsfjellet. Vi følger denne til vi møder den lilla løjpe, hvor vi glider ned mod Fagerli - i et sjovt og hurtigt spor.

Da vi kommer til Fagerli, er dagen for ung til, at vi vil vende skiene hjemad, så i stedet fortsætter vi ad den lilla løjpe op mod højfjeldet og Håkon VII Hytten. På vej op gennem skoven til Graslia  - ad vejen med hårnålesving - må vi springe til side, da et par modkørende kommer susende ned ad den smalle løjpe. Snart er vi over trægrænsen igen og efter Graslia går det jævnt hen mod løjpen, der fører op til Håkon VII Hytten. Vi vælger dog ikke at gå det sidste stykke helt op til hytten, men fortsætter i stedet ned ad et godt glid på den gule løjpe til Lomsætra. Herfra følger vi Peer Gynt løjpen hjem.
Endnu god dag med godt glid i skiene over 33 kilometer.

Hjemme drikker vi en kop varm chokolade og taler med nogle andre gæster. Men klokken er kun fire og vejret er lidt for godt til, at Maja kan sidde stille. Så på med skiene og en tur rundt om Feforvatnet.
Mikkel tager en kop chokolade mere, inden rastløsheden også overmander ham, og bringer ham rundt om Feforkampen, hvorfra Rondane er flot belyst af den synkende sol. Da vi kommer hjem fra hver vores 10 kilometersture, kan vi med tilfredshed læne os tilbage i sofaen.

Klik for større billede

Fagerlifjellet

Dagen begynder med lidt gråt vejr, uden at skyerne dog for alvor er tunge. Kursen sættes mod højfjeldet. Vi går over søen og op gennem skoven mod Haakon VII Hytte, en rute vi gik i går (og som vi kommer til at gå mange gange i løbet af ferien), fordi det er eneste indgang til højfjeldet.

Efter at have passeret Haakon-hytten forlader vi den præparerede løjpe og trækker selv spor mod Veslåkampen. Ved 11-tiden bliver det lysere i vejret, så lyst at vi kaster skygger, og pludselig skinner solen. Vi holder pause på stedet og nyder solskinnet. Ved Veslåkampen ligger en lille, pittoresk hytte med en fantastisk udsigt.

Klik for større billede

Efter yderligere nogle kilometer finder vi nogle sten ved Tverråtjønna, hvor vi spiser frokost. Der er flot udsigt mod Ruten og Gråhøin. Da vi har spist frokost, følger vi nordsiden af Fagerli-fjeldet, hvorfra vi ser ned til Fagerli. Vi går fra top til top: Svartkampen, Håkåsæterfjellet og vender om lige inden Storlebba. Tilbageturen foregår på sydvestsiden af kammen.

Oppe i fjeldet uden for løjperne er sneen uberørt og smuk. Vinden kan være barsk heroppe, hvorfor sneens overflade mange steder er blæst op i bølgetoppe. Føret er fantastisk og vi får nogle suveræne, bløde nedfarter i en smule styresne.

På vej tilbage kommer vi igen forbi den fine, lille hytte, hvor vi tanker op med en hjemmebagt bolle, inden turen ned. Nedturen er en fest med bløde sving i fuld fart! Vi ender ved Graslia, hvorfra vi fanger den lilla løjpe, som vi følger hjem. I et sving passerer vi en gruppe medrejsende, som sidder i læ og nyder solen og en kop kaffe. Alt i alt en dag med fantastiske udsigter og suveræn sne!

Klik for større billede

Da vi kommer hjem, sætter vi os udenfor i solen og spiser lagkage, rester fra gårsdagens dessert. Menuen, som madholdene tilbereder, er fastlagt på forhånd fra Ruby Rejsers side, men der er plads til impulsivitet og kreative indslag, som f.eks. lagkage - hvilket mange af madholdene heldigvis benytter sig af. Kagen bekommer os godt efter turens ca. 35 km, hvoraf hovedparten var uden for de præparerede løjper.

Klik for større billede

Langtur til Gråhøin

Endnu en ny flot dag, så der er ingen tvivl, om hvor vi skal hen: Gråhøin. Vi sætter kursen direkte mod Haakon VII Hytte, hvorfra vi glider syd om Storslåkampen og langs med Heståen. Føret på fjeldet er det godt, men da vi kommer ned til Øvre Børkdalsvatnet har sneen lagt sig dybt og kilometerne umiddelbart før og efter hytten Notstulbua er tunge. Inden opstigningen til Gråhøin styrker vi os med lidt te.
Over de næste 3 kilomenter stiger vi ca. 440 højdemeter, så Mikkel sætter sine skifæller på. Maja, der ikke har skifæller, okser efter i sporet, men op kommer vi!

Det sidste stykke op til fjeldets højeste punkt, Storhøa (1.445 moh.), er lidt stenet, så vi stiller skiene og gå ud til kanten, hvor varden står. Her sætter vi os i læ og nyder en velfortjent frokost. Vejret er helt klart og vi har frit udsyn i alle retninger. Mod syd ser vi ud over Espedalens fjelde, mod vest ser vi helt over til Jotunheimen, mod nord kan vi se Ruten og Fagerlifjellet og mod øst lavlandet. Men det heftigste ligger næsten lige for fødderne af os. Fra toppen kan vi se 723 meter stejlt ned i Espedalen. Vi ser en skiløber. Han er bare en lille prik der flytter sig henover isen nede på Espedalsvatnet.

Klik for større billede

På hjemturen bliver vi oppe på højderyggen, hvorfra vi fortsat har udsigt til alle sider. I tilgift får vi 5 kilometer glid i en behagelig hældning ”foræret” ved at følge højderyggen, frem for at tage en stejl nedkørsel. Det er nu suverænt at stå i et par centimeters styresne og så ellers bare lade skien glide med spidserne vendt lidt nedad. Men som de fysiske love foreskriver, må vi sande, at sneen bliver varmere og vådere eftersom vi kommer længere ned fra højden.

Da vi når Sprentjønnin er der ikke mere glid i vores ski. Tværtimod! Sneen klæber sig til skiene og det bliver slidsomt henover søerne. Heldigvis er vi hurtigt i et løjpespor, hvor der ingen friktion er.

Klik for større billede

Nu følges den røde løjpe mod Bingsbu, hvor tørsten slukkes og vi får en god nutella-bolle. Efter have været ”alene” på fjeldet hele dagen må vi erkende, at der er flere mennesker på løjperne – og en del af disse har valgt Bingsbu som udflugtsmål. Hytten drives af Dalseter Høyfjellshotell og er åben for servering af varm saft i weekenden.

Vi fortsætter ad den røde løjpe ned mod Dalseter. Det er et perfekt glid, som på de stejle steder tages i æg, men ellers holder en hældning, hvor vi ikke bruger mange kræfter. Efter hurtigt at have tilbagelagt ca. 3,5 km, når vi Peer Gynt løjpen, som vi følger hjemad. På de først kilometer går det let opad. Derefter er der et par kilometer langt glid ned til Hattdalssetrin.
Det er blevet eftermiddag og selv om dagen endnu varer nogle timer, er der ikke mange mennesker på denne del af løjpen. Efter endnu en mindre opstigning kommer vi til den bedste nedkørsel på Peer Gynt løjpen. Her glider vi 4-5 kilometer ned til Lomsetrin. Herfra følger vi gul løjpe tilbage til Feforkampen. Hjemme efter ca. 50 kilometer tager vi en kop varm chokolade og et stykke lagkage – som en af de andre gæster har lavet – mens vi sidder ude på terrassen og ser solen gå ned.

Klik for større billede

Gålå - Årstulen - Wadahl

Efter gårsdagen tur er der dømt hviledag – dvs. en tur, hvor vi ikke bruger alt for mange kræfter. Vi følger den røde løjpe de første 10 kilometer til Gålå. Her kravler vi op langs alpinløjperne til Wadahl Høyfjellshotell, hvorfra et rigt net af velpræparerede løjper fordeler sig. Vi vælger at gå med ansigtet i solen ned mod Årstulen ad den røde løjpe. På turen har vi udsigt til de stejle fjeldsider på Fagerlifjeldet, hvor vi var oppe på andendagen.

Ved Årstulen finder vi en bænk, hvor vi spiser frokost. Det er tydeligt, at påsken nærmer sig, for en del nordmænd og deres hunde kommer forbi os på vej ind til deres hytter. Påske er jo den tid på året, nordmændene foretrækker at stå på ski.

Det er rigtig varmt og sporet er meget glat. Det må vi sande, da vi efter Årstulen skal kravle nogle højdemeter op. De høje dagstemperaturer – op til 10-12 grader – kombineret med minusgrader om natten har gjort sporet spejlglat, og vi har tilbageglid, så snart det går en smule opad. Men til gengæld kommer vi hurtig fremad, når det er fladt eller går nedad. Vi staver os frem forbi Bjørnhaugen - videre til Lauåsen, hvor vi rammer Peer Gynt løjpen. Langs løjpen har flere grupper sat sig for at slappe af og nyde det gode vejr. Vi finder også en plads, hvor nogle har lagt birkegrene på et udgravet sæde i sneen.

Klik for større billede

Efter en te- og chokoladepause fortsættes mod Wadahl. Skyerne begynder at trække ind fra vest. Fremme ved Wadahl går vi ind på hotellet og fylder vores vandflasker op, så vi har lidt væske til de sidste 12 kilometer hjem. Vi glider hurtig ned til Gålå skicenter og kravler op på den anden side af dalen. Klokken er ikke så mange, så vi beslutter os for at tage den lilla løjpe til Fagerli.
På nedkørslen fra Valsfjellet begynder det at dryppe, men vores bange anelser om et reelt regnvejr viser sig hurtigt at være ubegrundede. De sidste 7 kilometer hjem staver vi os fremad på grund af de bagglatte ski.

Da vi kommer hjem må vi erkende, at turen har været lidt mindre afslappende end vi havde forventet. Tilbageglid har gjort turens små 50 - overvejende flade - kilometer lidt hårdere, end hvad vi forstår ved afslappende. Ikke desto mindre har vi haft en godt tur.

Om aftenen diskuterer vores rejsegruppe blandt andet smøring. Enkelte mener, at det eneste, der virker i et iset eller glat spor, er klister. Andre konstaterer, efter de har prøvet klister i løbet af dagen, at det ikke virker. Vores erfaring er, at klister er godt i våd sne, men når man står nede i et glat spor, er der ikke noget klistret virker på. Så kan man eventuelt forsøge sig med at gå i ”midterrabatten” mellem de opkørte spor, hvis denne da ikke er iset til. En ski smurt med klister bliver sværere at kontrollere, når man kører nedad i sporet, da klistret ind i mellem får greb i sneen, hvilket kan resulterer i, at man let får overbalance.

Klik for større billede

Skærtorsdag - Fra Kvitfjell og hjem

Feforkampens ejer, Knut, har arrangeret kørsel til Kvitfjell, hvorfra vi vil løbe hjem via det velpræparerede løjpenet. I dag får vi følgeskab af Anne-Gitte, som har været på turen før.

Solen skinner fra en skyfri himmel og temperaturen er langt over frysepunktet. Knut råder os derfor til at købe klisterspray for at undgå bagglid. Vi følger Knuts råd og køber klister, hvorefter vi lægger ud med at kæmpe os op ad alpinbakken ved Kvitfjell. Vi er tre personer, der deles om to sæt skifæller. Det går fint! Sildeben med den fællefri ski og ligeud med fælleskien.

Der er lidt problemer med at finde starten af løjpenettet, men efter at have spurgt nogle lokale folk til råds og have kæmpet os gennem noget dyb sne og en heftig stigning bag nogle huse, finder vi endelig løjpen... ... Som vi straks forlader igen, da vi falder for fristelsen til at kravle op på en top, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Rondane og Venabu.


Tilbage på løjpen, som går temmelig stejlt nedad over en lang strækning, går farten i blodet på Mikkel. Men det varme vejr har gjort føret glat…. og han må derfor lige ned og vende en gang i et skarpt S-sving. Og Maja er ikke sen til at kommenterer et af hans sjældne styrt…

Efter det første stykke på åbent fjeld med udsigt så langt øjet rækker, går resten af ruten i et afvekslende og åbent skovterræn, hvor vi passerer en del småsøer.

Klik for større billede

Nordmændene forstår at hygge sig! Rustet med liggeunderlag, sneskovle, termokander, madpakker, slikposer, kager, hunde og hvad man ellers kan få brug for i fjeldet, begiver de sig på vej. Det drejer sig ikke nødvendigvis om at løbe så langt på ski, men snarere om at have det hyggeligt. Derfor skal man ikke fjerne sig langt fra hytteområder, højfjeldshoteller eller fjeldstuer før man begynder at møde nordmænd, der side om side har slået lejr langs løjperne. Der tændes bål og man sidder længe og nyder madpakkerne og solen. En rigtig folkefest!

Da løjpen ikke længere udelukkende går nedad, begynder vi at kaste lange blikke efter nordmændene, der så fornuftigt har stillet skiene og sidder og hygger sig i solen i stedet. For vi har et bagglid, der gør det næsten umuligt at komme fremad. Her sender vi en venlig tanke til Knut, der rådede os til at købe klisterspray. Der er stadig mange kilometer hjem, og klisteret gør det lidt lettere at komme frem.

Klik for større billede

Vi løber forbi Vendalsvatnet og slår os ned ved den lille sø Jomfrustod for at spise frokost.

Herefter går turen gennem birkeskov og sæterområder. Også her, hvor vi er kommet langt fra hotellerne, er der livlig aktivitet i og langs løjperne. Mange steder er der gravet siddepladser i sneen, og der er lagt gran ud til at sidde på. Sådan en forladt bænk låner vi til en eftermiddagstepause. Bænken ligger i læ og solen varmer stadig godt, faktisk er det så varmt, at man kan sidde i en sommertop. Det er helt uvant at være på skiferie og skulle bekymre sig om, hvorvidt man er ved at blive solskoldet på skuldrene!

Ved Gålå skicenter, er der et sandt leben af mennesker, da vi når frem. Herfra er der stadig næsten 10 km hjem, og Anne Gitte vælger at tage mod Knuts tilbud om at hente hende her.

Vi suser mange højdemeter ned ad alpinbakken for at ende nede i dalen, hvor vi spænder skifæller på og begiver os opad igen på den anden dalside. Også her hygger folk sig ude i kanten af bakken. Der er medbragt havestole, hvorfra der grilles og holdes øje med skiløberne.

Fra toppen løber vi hjem ad den røde løjpe og ender med en fin tur over søen, inden vi med den gyldne eftermiddagssol i ryggen klatrer op ad bakken til fjeldhotellet.

Klik for større billede

Langfredag, Hestådalen – Ruten

En af fordelene ved at være af sted så sent på året er, at det bliver lyst tidligt, faktisk allerede fra klokken fem om morgenen. Og det skal udnyttes, så Maja tager hver dag en tur inden morgenmaden.

Denne morgen hænger der en fin tåge i tynde striber i luften over søen. Nattens frost har svunget en tryllestav over landskabet og drysset is-diamanter ud over træer og buske. Nede på søen er to andre morgenfriske i gang med at isfiske. Med store isbor har de lavet huller i den tykke is, og nu sidder de tålmodigt på deres medbragte taburetter i morgensolen og venter på bid.

Klik for større billede

Vi har taget hul på en dag med knaldblå himmel og strålende sol. Efter nogle kilometermæssigt lange dage har vi besluttet os for at øve os lidt mere på at holde nogle lange pauser. Dagens vejr egner sig perfekt til formålet!

Vi lægger ud med at tage over søen og op gennem skoven til Haakon VII Hytte. Herfra følger vi et scooterspor rundt om Grytingshøa og langs fjeldsiden, der går sydpå mod Børkdalsvatnet. Frokost på en fjeldtop.

Fra Fagerlifjellet er der en fin nedfart, hvor vi fanger den grønne løjpe, der går syd om Ruten. Den følger vi en kilometer eller to, men vi har lyst til flere ”ud-af-løjpen-oplevelser”, så vi vælger at forlade den grønne løjpe igen for at bestige Ruten fra bagsiden.

Fjeldene har nærmest facon som en hestesko, hvor Ruten ligger i hesteskoens runding. På vej op i hesteskoen møder vi en flok ryper. Ryper ser vi næsten hver dag - vi har faktisk sat det som vores mål, at der ikke skal gå en dag, uden at vi har set ryper. Men denne oplevelse er særlig, fordi ryperne bliver siddende og iagttager os. Vi står helt stille, virkelig tæt på, og i en tid betragter vi bare hinanden, mens ryperne siger deres særlige ”øøøgh-lyd”. Til slut keder vi vist alligevel ryperne, for de flyver op og videre i dagens program.

Klik for større billede

De sidste dages tøvejr har fået lav og bærris til at titte frem som små øer i sneen. Vi finder en sådan lille ø på en sydvendt skråning, hvor vi får en kop te og sidder og øver os i at holde lange pauser, inden vi med skiene i sildebensposition kravler videre mod toppen. Inden de sidste 50 højdemeter sætter vi skiene og går med stavene til at støtte os ved.

Tilbagevejen går i store, bløde sving ned forbi Haakon-hytten. Hvis man bliver i sporet, kan denne - og mange andre nedkørsler i området - være stejl at komme ned ad. Men når pladsen er til det, kan det anbefales at glide på tværs af fjeldsiden, så man selv kan bestemme hældningen og dermed farten. På den måde kan man få en meget lang og lækker nedkørsel uden at være nødt til at plove overhovedet.

Efter at være kommet gennem skoven tager vi over Feforvatnet tilbage til Fjeldhotellet med 30 kilometer i benene og masser af afslapning.

Klik for større billede

Hestådalen – Dalseter – Peer Gynt Løjpen

Igen i dag er det fantastisk vejr, men varmt. Selv oppe på højfjeldet er der flere plusgrader. Vi starter med at løbe op til Haakon VII Hytten over Lomsætra – nu har vi efterhånden løbet denne tur en del gange, så det er bare et stykke, der skal overstås. I læ af skoven på vej opad til hytten må vi tage noget af tøjet af. Det er simpelthen for varmt her klokken 9.30. Vi passerer hytten og fortsætter ad løjpen mod Ruten.
I det fjerne kan vi se, der kommer nogle skiløbere mod os. De kommer fra Dalseter, som ligger på den anden side af fjeldet – der hvor vi skal hen i dag. Efter små to kilometer drejer vi ad løjpen ned i Hestådalen. På højfjeldet er sneen tung, solen har for længst fået overtaget og opvarmet de øverste 10 centimeter af sneen. Det kan mærkes, når det går nedad. I sporet, hvor sneen er hårdt presset, glider skiene hurtigt, men til gengæld er sporet ikke særlig godt pga. mange krydsende skispor. Uden for sporet, hvor sneen er blød, går det noget langsommere – men vi har ikke noget at skynde os efter (endnu), så vi tager den med ro i vores eget spor.

Klik for større billede

Da vi glider ud af dalen, finder vi en stor klippe, som er kommet frem under den smeltende sne. Her vil vi holde et hvil. Klippen er mørk, bevokset med lav og bær. Det dufter godt. Mens solen brænder ned på os, ser vi over på Gråhøin og det spor vi trampede tirsdag, og Sprenpiggen, hvis lodrette klipper er helt sorte.

Vi får gravet vores anorakker og trøjer op af taskerne, og bruger dem til at ligge på. Det er simpelthen bare skønt. Masser af sol og helt blå himmel, duften af fjeld, flot udsigt, og god tid til bare at slappe af.

Efter en lidt over en times pause beslutter vi dog at gå videre. Det kan jo være vi finder et andet godt sted lidt senere. På med skiene og så videre mod Bingsbu. Hytten er åben i dag, så vi kigger lige inden for. Der er nu ikke så meget at se på. Et gammelt kort, en brændeovn, nogle møbler, og en, der serverer saft.

Vi fortsætter ned mod Dalsetrin. Tøvejret har gjort løjpesporene meget bredere end skiene, hvorfor ens knæ nærmest slår mod hinanden i nedfarten, og Maja får lyst til at bryde ud i sang: ”You ain´t nothing but a hound dog.” – fjeldet får de sjoveste ting op i folk!

Da vi kommer ned på et fladt, opkørt stykke er det tid til at lege. Mikkel’s seneste påfund er at skøjte… baglæns! Sjovt ser det ud, og sjovt er det. Maja er helt flad af grin, da hun ser det. Hun vil også prøve.. jep, det er sjovt. Nogle nordmænd kommer os i møde (eller i ryggen), de ser lidt forundret på os, inden de går videre. Legen tager slut og vi vender skispidserne ned mod Dalseter Høyfjellshotell.

Klik for større billede

Det lange formiddagshvil og legen på vejen har fået tiden til at gå hurtigt. Da vi kigger på uret bliver lidt forbavsede. Klokken er nemlig allerede 15.00, og vi har lovet at være hjemme klokken 16.30 for at lave aftensmad. Vi har endnu ikke spist frokost og der er omkring 22 kilometer hjem.

Neden fra Dalseter går det opad og atter opad til Peer Gynt løjpen. Mikkel har det tungt. Hans fjeldski og fjeldstøvler vejer ”et ondt år” i den tunge sne. Det går lettere for Maja, hvis ski og støvler er lettere. Vi ved, at vi skal løb hurtigt for at overholde vores madlavningsaftale. Maja løber forrest, Mikkel lidt efter.

En skøjtende nordmand i strømlinet trikot og superhurtigt udstyr overhaler Mikkel, der hurtigt ser sit snit til at ”ligge i ryg”. Trods de tunge støvler og ski med stålkanter er Mikkel fast besluttet på at hænge på nordmanden. Maja indhentes snart og Mikkel når lige at råbe: ”Kom, vi tager ham her”, inden Maja lægger sig bag toget. Det må godt nok have set komisk ud med den supertrimmet nordmand efterfulgt at to fjeldaber med rygsække, og tungt udstyr.

Klik for større billede

Da nordmanden slår op i et andet spor efter 5 kilometer for fuld damp på kedlerne, glider Maja storsmilende og vinkende forbi – kort efter kommer Mikkel stagende. Efter yderligere halvanden kilometer er vi nået til udsigtspunktet på Peer Gynt løjpen. Her sætter vi os for hurtigt at indtage frokosten, inden vi i hast fortsætter hjem for fuld skrue.

Godt forpustede er vi hjemme 16.15 – altså i god tid til at få et velfortjent bad og slukket tørsten...

I køkkenet møder vi Anne-Gitte, Helle og Inger, som udgør de øvrige på madholdet. Vi skal lave ris-taffel og bage morgenbrød. Det går nu meget nemt. Vi kaster os over hver vores opgave og er færdige præcis klokken 19.00, da de øvrige gæster sætter sig til bords.

Mens vi klarer opvasken efter aftensmaden, har flere af de andre ryddet gulvet i spisesalen for at danse salsa. Det har vi dog ikke kræfter til efter en lang dag med 44 kilometer i benene, lidt stress over at nå hjem i tide, og tilberedning af aftensmaden. Nej, vi ser hurtigt dyner…

Klik for større billede

Lomsætra – Fagerlisætrin

I nattens løb har vi skiftet til sommertid. Samtidig er det vores tur til at stå for at lave morgenmaden, så vi møder i køkkenet efter en noget kort nat. Fordi der kommer et nyt hold gæster i løbet af morgenen, har vi i aftes lavet dobbeltportion af boller, der har stået og hævet i nattens løb. Det bliver til mange plader boller, der skal bages, men til gengæld bliver køkkenholdet populært!

Det er afrejsedag, og der er lidt opbrudsstemning. Værelserne og fællesarealerne skal rengøres, inden vi kan komme ud på ski. Heldigvis er folk utroligt hjælpsomme og hjælper til med opvasken, så også køkkenholdet kan få pakket og gjort rent. Vi skal først rejse hen mod aften, så da alt er pakket klokken 10, har vi stadig en god dag på ski foran os.

I dag er det så varmt, at det er næsten umuligt at komme fremad i sporene. Vi er begge indstillet på, at der ikke skal løbes maraton, så vi løber lige så stille til Lomsætra og fortsætter ad den lilla løjpe ind i skoven, hvor vi finder en bænk i solen. Her sidder vi længe, indtil klokken pludselig er så mange, at vi har ”travlt”, fordi vi skal nå at finde et nyt sted i solen, hvor vi kan spise frokost.

I dette føre er det absolut en fordel at kunne skøjteteknik eller bare at have nogle stærke arme til at stage sig frem med! Vi ender ved Fagerli Sæteren, hvor vi finder en ny bænk og spiser frokost. Herfra løber vi lidt forskellige omveje tilbage til fjeldstuen. Skiføret er elendigt, men samtidig vil vi egentlig helst ikke hjem...

Efterhånden som alle kommer hjem i løbet af eftermiddagen, samles folk på bænke, i liggestole og på trappen ude i solen. Her sidder vi inden afrejsen og får en kop kaffe og en håndmad med blikket rettet mod højfjeldet og hovederne fulde af indtryk fra en fantastisk påskeferie på ski.

Klik for større billede

Vejviser

Sted: Feforkampen Fjellhotel i Peer Gynt regionen ved Gudbrandsdalen, Norge

Årstid: Marts

Kort: Skåbu – Espedalen – Fefor, 1:50.000, Statens Kartverk best nr. 2561

Teknisk rejsearrangør: Ruby Rejser - www.RubyRejser.dk