Azamara Cruice

5.1.17

Af: Mikkel S. Sørensen Fotograf: Mikkel S. Sørensen
Bogmærk eller del
 

Skiture omkring Skarslia (1/2), Norge

Glæden er stor da solen bryder igennem og får brændt det lette skydække væk. Oppe på fjeldet er der en fantastisk udsigt til Reineskarvet, et over 12 kilometer langt massiv med en flere hundrede meter lodrette klippekant. Jeg er taget til Bergsjø-området ved Ål.

Ruby Skarslia Hotell

Ruby Skarslia Hotell


Langrend for alle

For enden af Votndalen ligger Skarslia Hotell, 895 moh. med en flot udsigt over dalen.

Skarslia er del af Bergsjø-området, som er et rigtig godt langrendsområde der henvender til alle, hvadenten de er begyndere, øvede eller erfarende.

Et fint afmærket løjpenet, der både opfatter skov og højfjeld, samt en storslået natur med toppe på over 1.700 moh. der gør, at her er udfordringer og oplevelser for enhver.

Rødungstøl med Reineskarvet

Rødungstøl med Reineskarvet


Rødungen rundt

Jeg er på vej op mod Varaldsetlie for at løbe en tur rundt om søen Rødungen og her mærker jeg solens varmende stråler. Sikke en start på ferien. Løjpen op mod Varaldsetvatnet og videre mod Rødungen ikke er kørt op, så jeg må selv trampe sporet. Men det gør ikke noget. Solen og den friske fjeldluft virker som opladere på mit batteri.

Da jeg når Varaldvatnet, kan jeg se, at der stadig er en lang bræmme ude på søen, som ikke er frosset til is. Det er nu ikke fordi det ikke har været koldt eller der ikke er faldet tilrækkeligt med sne. Vinteren kom tidligt i år og de fleste steder ligger her over en meter sne. Den eneste forklaring på det åbne vand må være, at Varaldvatnet - ligesom de fleste større søer i området - er reguleret med dæmninger med henblik på produktion af elektricitet.

Oppe på fjeldet fortsætter jeg videre op til hytten ved Smattan, hvorfra der er en flot udsigt mod Hæe, Brenthovda og Nysetfjellet i syd. Der er en kold vind på fjeldet, så da jeg tramper mit eget spor langs Rødungen, går jeg på læsiden af fjeldene med en fantastisk udsigt udover søen med Reineskarvet i baggrunden.

Det er ofte sådan tidligt på vintersæsonen, at der mangler lidt kvistning og sporlægning af løjper. Men det skal vise sig, at der i løbet af ugen bliver stukket løjper og lagt spor på næsten alle de ture, der er markeret på løjpekortet.

Det åbne vand pisker ned gennem elven, der forbinder Rødungen og den højereliggende sø - Tvistvatnet. På en klar dag som i dag er det et fantastisk skue, som helt klart må opleves, når man færdes i Bergsjø-området.

Jeg glider ned over Rødungen på behørig afstand af det åbne vand og krydser henover isen forbi Osestølen og videre over til søens nordlige bred. Her er løjpen til Rødungstøl Højfjellshotell kørt op. Da jeg løber hen mod hotellet, har jeg en fin udsigt til Hallingskarvet i det fjerne.

Fra Rødungstøl går jeg op til Bergsjøen for at gå rundt om søen. Det er en herlig løjpe - Bergsjøen rundt - som egentlig er noget længere end blot rundt om søen. Ved Bukkestølen forlader jeg løjpen og følger ”vandkanten” langs søen. Jeg skal hjem og hjælpe med aftensmaden, hvilket er en del af Ruby Rejser’s fællesrejse-koncept, så selvom jeg mest har lyst til at opholde mig oppe på fjeldet til ud på den sene eftermiddag, sætter jeg stille og roligt kursen hjemad.

Ved Tulletjørne rammer jeg igen løjpen og følger den hen langs Bergsjø og tager den lange løjpe ned til Skarslia, som går langs med vejen, jævnt ned i dalen til hotellet. Den perfekte afslutning på dagens tur.

I skoven efter snefald

I skoven efter snefald


Rundtur via Vats, Mjåvatn og over Rødungen

Det er gråvejr og dårlig sigtbarhed - ikke en dag til at tage op på fjeldet. Sammen med en anden gæst følger vi løjpen nede i Votndalen til Vats. Det er en let løjpe, som går lidt op og ned, mens den snor sig mellem træerne.

Ved idrætspladsen i Vats forlader vi løjpen og krydser over Vatsfjorden. Ude på isen passerer vi friske huller efter isfiskere. I nogle af dem er der lagt flydere ud med en krog med madding. På den anden side af søen kravler vi op til en lille skovvej, hvor vi holder en frokostpause med udsigt over søen.

Vi følger vejen, til vi igen rammer løjpesporet og går derefter op gennem skoven mod Mjåvatnet. Det er et 3,2 kilmeter langt stykke, som går jævnt opad. Da vi kommer ud af skoven, går vi langs med Galden og kommer til Mjåvatnet. Herfra er der kviste til Ål Skicenter og mod Hol’s løjpenet. Vi fortsætter dog oppe langs åsen mod Varaldsetlie.

Efter 4,5 kilometer når vi en kåte ved Varaldsetlie. Herfra har vi et kvarter hjem til Skarslia, men da klokken kun er 14:00 fortsætter vi opad løjpen mod Rødungen. En af fordelene ved løjpenettet ved Bergsjø-området er, at man ofte har flere muligheder til at lægge en ekstra sløjfe på sin tur. En anden kvalitet ved området er, at løjperne er klart markeret (når de først er stukket) og ved hver deling af løjpen findes et løjpekort, som fortæller hvor man er og hvor langt der er til de forskellig steder.

Så tager vi løjpen op forbi Varaldsetvatnet og videre mod Rødungen. Der er ingen udsigt til Reineskarvet i dag. Vi krydser søen og på den anden side passerer vi Slagtepladsen, hvis makrabre navn henviser til fordom tiders rensdyrdrift. Herfra glider vi hen og rammer løjpen, der fører ned til til Skarslia. Det er simpelthen et godt glid, man ikke bliver træt af.

Ved Hesthovda

Ved Hesthovda


Rundt om Hengshovda

Det er fortsat gråvejr og vejrudsigten lover ikke opklaring før senere på ugen. Men sigtbarheden er rimelig fra morgenstunden, så jeg beslutter at tage op på fjeldet og gå rundt om Hengshovda. Samtidig får jeg mulighed for at se nærmere på forholdene oppe på fjeldet.

Med skifæeller fæstnet under mine ski kan jeg gå lige op af slalombakken, som ligger bag Skarslia, og komme op til de langrendspor, der udgår fra toppen. Jeg følger løjpen til Tulletjørne ved Bergsjøen og herfra videre mod Dusa og derefter Damtjørne. Denne strækning er en del af løjpen, som går rundt om Bergsjøen, og det går lidt op og ned i en skøn natur med mindre fjeldtoppe.

Ved Damtjørne fortsætter jeg østover ned gennem Sirestølen til Heståne. Herfra er løjpen ikke længere opkørt, men den er kvistet videre mod Høya og Hengsen for foden af Hengshovda. I Hengsen finder jeg læ ved en hytte og spiser min frokost. Herfra er der en flot udsigt udover Hengsvatnet, som jeg netop har løbet henover, og mod Kråkhamarvatnet i øst.

Jeg forlader løjpen og går rundt om Hengshovda mod uret via Breaåne til Breavatnet. Ved Breaåne er der en dyb slugt og nogle store udhæng, men jeg holder mig godt oppe på fjeldsiden og betragter slugten på god afstand. Da jag kommer op i niveau med Breavatnet, tætner skyerne til i løbet af ingen tid og sigtbarheden bliver dårligere og dårligere. Jeg sætter tempoet lidt op for at komme frem til sæterhytterne, der ligger ved Breavatnet og da jeg når frem, er skyerne presset ned over fjeldet og jeg kan ikke se mere end 100 meter frem.

Men der er ingen grund til panik. Jeg ved, hvor jeg er og hvor jeg skal løbe hen for at komme ud på løjpenettet igen. Jeg tager en kompaskurs fra sætrene til en hytte, der ligger ved Fiskeløkhovda. Terrænet er forholdsvis fladt pga. myrer (mose) og søer, så jeg skal ikke tænke så meget på, at konturen i sneen er udvisket og alt fremstår som hvidt-i-hvidt.

Da jeg kommer frem til hytten, tager jeg en ny kompaskurs mod Stautjørne. Her fanger jeg en løjpe, som går til Reine.

Fra Reine tramper jeg spor hele vejen ned til Bergsjøstølen. Turen føles rigtig lang - dels fordi jeg selv skal træde sporet og dels fordi der ikke er nogen form for belønning i form af flot udsigt. Vel nede ved Bergsjøen er løjpen kørt op og herfra går det hurtigt hjemad via den gode lange nedkørsel til Skarslia.

Turen rundt om Hengshovda er rigtig flot... i pænt vejr med god sigtbarhed.

Jeg tog turen for nogle år siden i strålende sol, og den kan klart anbefales til de, som har mod på at gå uden for løjperne uden at det af den grund bliver alt for krævende. Vigtigt er dog - som altid - at have et godt kort og kompas med. Vejret på fjeldet kan hurtigt skifte, og så bliver kompasset virkeligt et uundværligt redskab. Husk også altid at fortælle andre hvor du/I tager hen og ad hvilken rute.

Jeg tilbringer eftermiddagen sammen med mange andre gæster med at se børnene (og barnelige sjæle) fejre fastelavn med udklædning, slåen katten-af-tønden, kåring af kattekonge og kattedronning, samt fastelavnboller og saftevand til alle.

På løjpen mod Ål

På løjpen mod Ål


Over Mjåvatn, Skurvehovda og Hevjanåsen til Ål Skisenter

Det er fortsat gråvejr, men sigtbarheden er rimelig. Ved morgenbordet foreslår en af de andre gæster, at vi kan løbe hen langs åsen på den anden side af dalen til Ål Skisenter - en forholdsvis flad distance på cirka 39 kilometer tur/retur. Da jeg selv har haft samme tanker, hopper jeg med på forslaget og får desuden følgeskab af Michael.

I løbet af natten har der lagt sig en del sne, så vi tramper selv sporet op forbi Varaldssetlie og videre over Mjåvatnet. Vi skiftes til at trampe sporet gennem den til tider 20-30 centimeter dybe sne. Opover Skurvehovda (1.122 moh.) begynder det at lukke til med lavthængende skyer, men vi kan hele tiden se nogle løjpepinde frem og fortsætter ufortrødent i den dybe sne. På den anden side af fjeldet klarer det lidt op, og ved Mykingstølen har vi en fin udsigt over myren.

På et tidspunkt bryder solen lige akkurat igennem skyerne. Fantastisk ser det ud med modlyset og de dramatiske skyer. Jeg skynder mig, at finde mit kamera frem for at forevige sceneriet, men da jeg kigger i søgeren er ”tæppe trukket for igen”. Solen er væk og skyerne ligger lige så tæt som de har gjort hele dagen. Der grines lidt af mig:: ”Du må altså bare nyde det, så længe det varer”. Jeg må give ham ret. En dag som i dag er der ikke tid til at fotografere, når lyset momentvis bryder igennem. Jeg pakker kameraet ned i rygsækken og tramper videre.

Da vi har kæmpet os over myren ved Pigghovda og passeret Kløbhovdum stopper vi op. Klokken er snart 13.30. Vi har brugt mange kræfter og vi har endnu ikke fået frokost. Der er to kilometer fra Ål Skisenter. Vi kigger på hinanden og bliver hurtige enige om, at vi har gjort det godt, men at der ikke er nogen grund til at bruge flere kræfter på at traske det sidste stykke helt hen til alpinbakken.

I stedet vender vi om og finder en snedrive, hvor vi kan indtage vores frokost med udsigt ned mod bygden ved Stavestølvegen.

Det går noget nemmere, da vi glider tilbage samme vej ad det spor, vi har trådt. På vejen møder vi andre af Ruby’s gæster, som er på vej til skicentret. Derfra kan de tage skibussen tilbage til Skarslia, hvilket giver en god mulighed for at komme længere væk fra hotellet end de ellers ville gøre. Mens vi løber videre, glædes vi over hvor let det går efter at vores spor er blevet stampet godt fast af de andre gæster. Snart er vi tilbage ved Mykingstølen, hvor vi nyder eftermiddagsteen.

Frokost i sneen

Frokost i sneen


Dejligt glid hjemad

Fra Skurvehovda ned gennem skoven til Mjåvatnet er her et herlig langt glid. Det er de helt store smil vi får fundet frem, mens vi suser nedad. Vi er næsten hjemme. Vi mangler blot lige at glide de sidste 3,5 kilometer ned til Nordheim og så traske op ad bakken til Skarslia.

Ved Varaldsetlie er sporet kørt op af sporlægger-maskinen i løbet af dagen, så turen nedad er helt suveræn og jeg kan ikke lade være med at give den fuld knald på nedad. Juhuu hvor det går...

Løjpen til Ål Skicenter er kvistet og vil være opkørt senere på sæsonen. Hvis man ikke skal trampe spor i 20-30 centimeter nysne, som vi skulle, er det en forholdsvis let tur, som man udemærket kan tage med almindelige sporski. Med skibus fra skicentret til Skarslia er der god mulighed for at halvere turens distance. Ved skicentret kan det være lidt svært at finde løjpen ned i dalen. Lykkes det ikke, kan man godt tage pisterne ned - enten på ski eller gå-ben.

Din rejseskribent på fjeldet når det er bedst ...

Din rejseskribent på fjeldet når det er bedst ...


Tamarit Parc Resort
Outwell
Primo Tours
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt