La Quercia

16.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Norske Trysil - mere end slalom og telemark

Trysil er først og fremmest kendt for sit fremragende alpin-net, men stedet rummer også muligheder for dejlige ture på langrendsskiene. Så vil du have en enkelt ”fridag” eller to, hvor du lader slalom-/telemarkskiene stå, så spænd turskiene på og få en anderledes oplevelse.

På præpareret løjpe rundt på Trysil

På præpareret løjpe rundt på Trysil


Rundt om Trysilfjeldet

Madpakken er smurt og kaffen hældt på termokanden.

Temperaturen uden for er tjekket og skiene smurt. På med rygsækken og så af sted.

Da vi bor på Fageråsen - faktisk oppe på fjeldet - er det naturligt, at vi følger blå løjpe (4) op over fjeldet og fortsætter ned ved Grønskaret ad grøn (1), hvor vi kommer ned i skoven.

Skiene smørres

Skiene smørres


Fine spor

Løjpesporet er fint præpareret og kørt op, så der er ingen problemer med at følge løjpen. Markeringen er også i top.

Her mede i skoven er det lidt mildere og det kan mærkes på skiene. Der er ikke fart nok i dem. Ja, men så er der jo ikke andet for end at smøre om.

Vi vil gå gerne udnytte det fald, der er i terrænet og glide så langt som det er muligt.

Efter yderligere ca. 6,8 km kommer vi ind i Trysilfjell Hytteområde. Vi fortsætter ad ”Turisten” ca. 1,3 km og drejer fra ad rød løjpe (12) mod Knettsætre. Her er der mulighed for at få lidt varmt at drikke.

Herfra går det lidt opad igen og vi må gå i ”sildeben” et stykke. Men snart er vi oppe, hvor vi får fin udsigt ned i dalen.

Slalomfolket så vi ikke meget til - selv om vi er ”trængt ind” på deres område!

Efter ca. 13 km er vi tilbage ved udgangspunktet.

Solen står lavt

Solen står lavt


På nordsiden af Trysil

Vejret er perfekt -2 grader og ingen vind.

Vi følger grøn løjpe (8) ca. 3 km og drejer fra til venstre mod Svesætra og kommer bag Grønåsen.

Her går det ned i skoven.

Vi kommer hurtigt frem ad gul løjpe (7) og efter yderligere nogle km. Er vi ude ved varmestuen – men der er lukket!

Her ude fra er der kun samme løjpespor tilbage og det synes vi er lidt kedeligt – en lang sej tur opad i bakken.

Så vil vi hellere lidt op på fjeldet og have udsigten.

Ved Brødalen er fjeldsiden ikke helt så stejl og her er så megen plads mellem træerne, at jeg finder det forsvarligt at gå op her uden for løjpen.

Vi træder eget spor op ad fjeldet

Vi træder eget spor op ad fjeldet


Med udsigt til Sverige

Vi skiftes til at gå foran og træde sporet.

Det er klart, at den der går forrest synker mest ned i sneen. For os der følger efter, bliver det lidt lettere.

Vi kæmper os opad gennem skoven og efterhånden som vi kommer højere og højere op, bliver der mere plads mellem træerne.

Snart er vi oppe i solen og finder en væltet træstamme, vi kan sidde på og spise vore medbragte klemmer, medens vi nyder udsigten.

Vi kan se langt mod nord og ind på fjeldene i Sverige.

Turen går videre i retning mod Brøfjellet, hvor vi kommer ind på den markerede blå løjpe (6).

Denne følger vi til vi står på løjpens sydligste punkt.

Så lægger vi sporet lidt nedad på siden af fjeldet og får et dejligt glid ned inden vi sent på eftermiddagen igen vender næsen hjemad.

Primo Tours
Tamarit Parc Resort
Torre La Sal
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt