12.10.09

Af: Th. Sørensen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Norge: Verdens smukkeste sørejse - hele året rundt

Det norske rederi Hurtigruten har i de seneste år øget sin markedsføringsindsats for at sætte fokus på Norge som en attraktiv helårsdestination. Målet er at få flere passagerer om bord, særligt i vinterperioden.

Et af Hurtigrutens mange skibe ved kaj i Nordnorge

Et af Hurtigrutens mange skibe ved kaj i Nordnorge


I de sidste ti til femten år har Hurtigruten øget kapaciteten og komforten om bord på sine skibe, og nye og større skibe er kommet til. Selvom belægningen på skibene er steget, er der særligt i vinterhalvåret brug for flere passagerer. Hurtigruten har traditionelt solgt længerevarende rejser af op til 11 døgns varighed på ruten Bergen-Kirkenes tur/retur. For at opnå et øget passagertal har Hurtigruten imidlertid udvidet sit tilbud til også at omfatte dagsudflugter i både sommer- og vinterhalvåret samt mindre vinterpakker. Passageren bestemmer selv turens varighed samt afrejse- og slutdestination.

Det særlige ved det nye tiltag er muligheden for at kombinere en rejse med Hurtigruten med en eller flere oplevelser på land. Professionelle aktører venter her med en række tilbud, der foregår i spektakulære naturkulisser langs en af verdens smukkeste kyster. Der findes et væld af udflugter herunder byrundture, kirke- og museumsbesøg samt vintereventyr, der blandt andet omfatter hundeslædekørsel, kongekrabbe- og snescootersafari. Kvalificerede guider, moderne busser og færger bidrager til, at udflugterne bliver både interessante og komfortable.

Fisketur i Vesterålen

Fisketur i Vesterålen


Hurtigrutens vinterpakker

Hurtigruten tilbyder fire forskellige vinterpakker, der inkluderer sørejse med Hurtigruten samt oplevelser i land: Vinterpakken "" byder blandt andet på en spændende tre timers fisketur. Området er et sandt paradis for fiskere, og det er ikke ualmindeligt at få torsk på krogen på 4-5 kilo. Deltagerne overnatter enten på hotel eller i en fiskerhytte i Stokmarknes. I turen indgår desuden et besøg på Hurtigrutemuseet, der giver et indblik i rederiets historie.

På "Spækhuggersafari i Lofoten" venter lokale guider på land og sejler safari-deltagerne ud på havet i små både for at komme helt tæt på det store pattedyr. Passagererne oplever desuden fjordene og byerne på Nordvestlandet, Trondheim samt hele Helgelandskysten, Lofoten og Vesterålen.

Hundeslæde i Tromsøs arktiske vildmark

Hundeslæde i Tromsøs arktiske vildmark


I den attraktive vinterpakke "Hundeslædekørsel i Tromsø" indgår en smuk køretur med hundeslæde i Tromsøs arktiske vildmark. Pakken omfatter også to overnatninger om bord på Hurtigrutens skib, hvor der er tid til at nyde turen langs den smukke Helgelandskyst.

Med ''Fiskeparadis i Nordishavet" har Hurtigruten sammensat en vinterpakke, der inkluderer en spændende fisketur ud for Finnmarks kyst. Her lever ikke blot den store, velsmagende kongekrabbe, men også bestande af torsk, sej, helleflynder og andre fiskearter. Efter fisketuren tilberedes fangsten til et dejligt måltid.

På jagt efter lyset

På jagt efter lyset


I 2008 introducerede Hurtigruten en helt ny vinterrejse ved navn "Hunting The Light". Rejsen, der går fra Bodø til Kirkenes via Lofoten og Tromsø, kan foretages i månederne fra januar til marts. Her kan passagererne opleve den blå årstid, hvor et særligt blåligt lys præger himmelbilledet. Om natten er der ofte chance for at opleve de flotte nordlys. Undervejs er der underholdning i form af foredrag, aktiviteter om bord samt udflugter på land. Passagererne kan blandt andet tage med på hundeslædetur og deltage i et vikingegilde. Mens rejsen ''Hunting The Light" i 2008 var forbeholdt skibet MS Polarlys, vil tilbuddet i 2009 omfatte hele otte af Hurtigrutens skibe, der tager passagererne med ud på en spændende jagt på lyset.

Hurtigruten sejler hele året rundt

Hurtigruten sejler hele året rundt


Hurtigrutens forårs- og sommertilbud

En rejse fra Bergen til Kirkenes er i forårsmånederne en helt speciel oplevelse. Da der er meget langt mellem Nord- og Sydnorge, er der stor forskel på vejr og temperatur i de enkelte dele af landet. En rejse med Hurtigruten i perioden fra marts til juni byder derfor på forskellige årstider på en og samme tur. Mens der er forårsflor og varmegrader i Bergen, er der stadig sne og frost i Kirkenes.

Ligesom om vinteren tilbyder Hurtigruten i sommerhalvåret dagsudflugter for passagererne, mens skibet ligger i havn. Der er ikke blot mulighed for at besøge de mange hyggelige kystbyer på sejl ruten. Hurtigruten arrangerer også ture, der tager passagererne med ud på spændende oplevelser i naturen. Udflugterne går blandt andet til det bjergtagende område Geiranger, hvor der er en enestående udsigt over fjorden og de store fjelde. Et andet udflugtsområde er Svartisen, Norges næststørste bræ. Området, der er dækket af is og sne året rundt, besigtiges fra små både. Hurtigrutens sommertilbud omfatter desuden havørnesafari, besøg hos samerne og meget mere.

Nyd den friske luft på soldækket

Nyd den friske luft på soldækket


Hurtigrutens klassiker

Rundrejsen Bergen-Kirkenes-Bergen, der varer 11 døgn, er Hurtigrutens klassiske tur. Passagererne kan frit vælge mellem at sejle med hele vejen til Kirkenes og tilbage til Bergen eller købe en billet til noget af turen. Undervejs anløber skibet 35 havne, herunder Bodø, Tromsø, Mehamn og andre attraktive destinationer, hvorfra der udgår forskellige udflugter.

Udsigten undervejs er betagende

Udsigten undervejs er betagende


6- og 7-dages ture

Foruden den klassiske Hurtigrute-rejse på 11 døgn tilbyder Hurtigruten rejser af 6 til 7 dages varighed. 6-dagesturen går fra Kirkenes i nord til Bergen i syd. Det er den hurtigste måde at opleve hele kysten på og omfatter blandt andet et besøg på Nordkap, en aften i Tromsø samt en smuk udsigt til Helgelandskysten og de tusindvis af øer og skær. 7-dagesturen går i nordgående retning fra Bergen til Kirkenes. Undervejs passerer skibet blandt andet byen Ålesund, der er internationalt kendt for sin jugendstil, Geirangerfjorden og Trondheim.

I Hurtigrutens billetpris er altid inkluderet kahyt, morgenbuffet, frokostbuffet med varme og kolde retter samt 3-retters middag.

Find mere information om Hurtigruten og rederiets udvalg af pakkerejser og dagsudflugter på Hurtigrutens hjemmeside.

På Nordkapp

På Nordkapp


Salgssteder for Hurtigruten i Danmark

Blandt andre sølger følgende rejsebureauer ture med Hurtigruten

DSB Rejsebureau
Tlf: +45 3353 2342

Norsk Rejsebureau
Tlf: +45 3312 4565

Rejsecenter Norge
Tlf: +45 3313 4334