Royal Caribbean

21.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Vinterferie på Dagalifjeldet, Sydnorge

Vi spænder skifællerne på og begynder opstigningen til den høje fjeldtop Djupegrønuten, 1.237moh., der ligger lige bag Vasstulan Høyfjellseter. Skifellerne er effektive. Vi behøver ikke at følge løjpen, men kan gå direkte op ad den skrå fjeldside - helt uden tilbageglid.

Ved varden på toppen af Djupegrønuten

Ved varden på toppen af Djupegrønuten


Den første fjeldtur

Vejret er fint, sol og -12 grader. Sneen, der faldt i går, danner et fint lag på ca. fire cm. oven på den faste bund. Efter ca. 30 minutter står vi på toppen og har udsigt 360 grader rundt omkring os.

Da vi begynder at glide ned ad fjeldet på den anden side, kan vi rigtigt føle hvor lækker sneen er. Fornemmelsen for sne, hvor skiene lige akkurat synker de få centimeter ned på en fast bund, er ubeskrivelig og skal prøves. Og det bliver det. Vi lægger et spor ned ad fjeldet og kan glide flere km. nedad i et roligt tempo. Og plovsvingene vi efterlader os står krystalklart i sneen.

Vi går en lang tur mod nordvest uden for løjpesporet og kan se ned i Tøddøldalen. Langt der ovre ligger Djupeskard - det må være en udflugt værd på et senere tidspunkt.

Vi drejer mod nordøst om rammer løjpen mod Dagali Skicenter, som vi følger et stykke. Oppe for enden af den stejle bakke ligger toppen af skihejsen.

Men nu er det ved at være frokosttid så vi går op på Perstulhovda, 1.154moh., hvor vi finder et lille hus der kan give os læ for vinden.

Så skal vi ned. Men det er ikke lige sådan at finde et passende spor ned gennem skoven. Vi går rundt på Perstulhovda, men det går stejlt ned alle steder. Endelig - næsten på nordsiden - finder vi en skråning, vi kan glide ned ad - ned i skoven - i læ for vinden.

Inden længe er vi atter på en løjpe og følger denne frem til Torselia - en fjeldstue og cafeteria. Herfra er det et langt sejt træk, at komme op til Vasstulan Høyfjellsseter, hvor vi bor.

(Vasstulan Høyfjellsseter er under renovering om modtager p.t. ingen gæster)

Vasstulan Høyfjellsseter (midlertidigt lukket)

Vasstulan Høyfjellsseter (midlertidigt lukket)


Fællesrejse

Vi ankom i går efter at have kørt hjemmefra natten før. Men turen blev lidt lang pga. et voldsomt snevejr vi mødte undervejs. Uvejret kom fra nord og bredte sig hastigt ned over Sydnorge og Sverige.

Vasstulan Høyfjellsseter - 1.100 moh. - er et af Europas højest beliggende hoteller  i et storslået naturpanorama ved indgangen til Hardangerviddas udstrakte snesletter.

Her er reserveret en sidefløj med eget køkken og spise- og opholdsrum, der danner rammerne for denne fællesrejse.

At det er en fællesrejse betyder bl.a. at vi har fælles madlavning (dvs. vi hjælper til én gang i løbet af ugen), at vi selv gør rent efter os og at der hurtigt skabes sociale relationer deltagerne imellem.

Nu er det første gang vi er på dette sted, men andre deltagere kommer igen år efter år - præcis i denne uge - ikke mindst på grund af madkoordinatorerne, der evner til at skabe en helt speciel hyggelig stemning og få alle med.

Nogle har været her flere gange - og de kommer igen! Og det er ingenlunde svært som ”ny”, at komme med i samværet. Alle er åbne og imødekommende.

Udsigt mod Hallingskarvet

Udsigt mod Hallingskarvet


Den første tur til Steindalshæe, 1.321moh.

Da vi havde fået anvist vort værelse var det bare om at komme ud i det gode vejr og få køretrætheden ud af kroppen.
Ud af ”motorvejen”, som hovedløjpen mod øst populært kaldes.

Her er løjpen fint præpareret og vi kommer hurtigt derudad - selv om det stiger og stiger. Først forbi den første sløjfe, så den anden. Ved tredje sløjfe drejer vi fra og vælger at gå lidt uden for løjpesporet og op på Steindalshæe.

Her er god udsigt til alle sider og mod nordvest rejser Hallingskarvet sig (ligger ved Geilo).

I vort eget spor i den nyfaldne sne glider vi ned omkring Sjuogførrelve og over fjeldet langs med Torsetvatnet hjem.

På løjpen mod Rødberg

På løjpen mod Rødberg


Tur til Rødberg

Vi er en gruppe på 13 vovehalse, der lægger ud på løjpen mod Rødberg - godt 36 km borte!

Vejret er delvist skyet og med en god vind - heldigvis i ryggen.

Ud af ”motorvejen” i et rasende tempo. Nok plejer jeg at føle mig i rimelig god kondition, men i dag skal der lidt ekstra til for at følge med. Som de alle dog knokler! Er det erfaring fra tidligere ture til Rødberg, der siger, at det er nødvendigt med dette tempo? Er det fordi vi i Rødberg skal nå bussen hjem kl. 16? Sikkert begge dele ...

Men nu går det nedad. Først lidt stejlt og på en iset overflade. Den friske vind har i løbet af natten og formiddagen blæst al den nyfaldne sne væk. Nogle har svært ved at bremse - plove - og må slå ”nødbremsen” til. De glider et langt stykke på halen.

Andre vælger at krydse lidt ind i fjeldet og derved undgå de stejleste partier. I alle tilfælde er første rigtige stop efter 2,5 time, hvor der er frokost ved en gammel sæterhytte.

Jo, hellere komme en time for tidligt frem, end fem minutter for sent. Og det er erfaringen fra tidligere ture til Rødberg, der her tæller.

Hen mod dalen går det mere jævnt. Et langt stykke kan vi bare stå og lade rygvinden bære os fremad. En skøn fornemmelse. Gør dig bred. Ud med armene, så vinden rigtigt kan få tag i dig.

Så kommer nedturen fra fjeldet og ned i Uvdalen. Flere hundrede højdemeter ned! Visse steder er det så stejlt, at vi har svært ved at bremse. Nogle steder betaler det sig at tage skiene på nakken og gå ned. Og det er en lang nedtur.

Og så er vi pludselig i Rødberg by. Af med skiene og ned ad vejen -hen til elven, hvor busstoppesteder er. Fremme ca. ½ time før bussen går.

Det var nu ikke så tosset med det udgangstempo!

Birkeskov på fjeldsiden

Birkeskov på fjeldsiden


Rundt om Dagali

Vor rundtur starter ved Dagali Skicenter, hvorfra vi glider ned langs elven Numedalslågan og følger løjpen et stykke.

Den går over elven og nu starter opstigningen til Heimåsen, og videre over Grotdalen og op mod Glinteberget. Vi krydser vejen ved Høghåsen og følger løjpen over højfjeldet.

Her er atter en flot udsigt mod Hallingskarvet.

Nu skal vi ned omkring Dagali Hotel. Og det er to km brat nedkøring. Det lykkedes at falde et par gange på vejen ned, da det er umuligt at bremse på den is!

Vi følger skiltningen mod skicentret, men det lykkes alligevel at blive på den ”forkerte” side af elven og lystigt trasker vi op i Grotdalen i  ca 45 minutter, inden vi opdager at noget er galt!

Vi må tilbage til vejen, men nu går det jo nedad og det tager kun et øjeblik før vi er tilbage og kan gå over elven til det rigtige spor mod skicentret.

Det er nødvendigt at smøre skiene

Det er nødvendigt at smøre skiene


Tur over Gliterberget og Kyrkhovda

Vi glider til Høghåsen og går over Gliterberget. Vi er helt alene på fjeldet denne formiddag og sætter kurs mod Kyrjhovda.

Vi har fået at vide, at muligheden for at se vildren er størst i dette område - og det kunne da være sjovt hvis ...

I løbet af formiddagen skyer det til og bliver gråvejr, da vi når ud til Kyrkhovda. Sigtbarheden nedsættes, så der er ingen grund til at kravle op på toppen.

Mod syd kan vi se at solen skinner, så det er blot et lokalt skydække, der har ramt os.

I løbet af et par timer er skydækket fortrængt af solens varme stråler, men nu er vi allerede tilbage på Glinteberget.

Ved hytten spiser vi frokosten og nyder solens varme..

Sidste forberedelser inden opstigningen mod Djupeskard

Sidste forberedelser inden opstigningen mod Djupeskard


Toptur til Djupeskard 1.264 moh.

Det banker på døren og det er Maja. Jo, hun vil godt på tur med os i dag, så vi er fire der begiver os af sted uden for løjperne.

Målet er Djupeskard - en række karakteristiske fjeldtoppe nordvest for Tøddøldalen.

Det første stykke følger vi løjpen op i fjeldet bag Vassstulan og glider så fra, men forsøger hele tiden at holde os på højdekurven, hvor det er muligt.

Vi har kurs direkte mod Djupeskard, men vi skal ikke for langt ned i dalen og går i skovkanten.

Så starter opstigningen på selve fjeldet. Selv om den løse sne mange steder er blæst væk, er her en fast sne, der ikke er mere iset end at vi let kommer op.  Ved første top stiller vi skiene og kravler op på toppen.

Hjemturen følger stort set samme spor som ud og inden længe er vi igen på løjpen bag Sigridfjellet, hvor vi støder på en anden gruppe og glider hjemad.

Vasstulan Høyfjellsseter  ligger højt på fjeldet

Vasstulan Høyfjellsseter ligger højt på fjeldet


Sidste dag

Allis og jeg skal videre til et andet skiområde, og Mikkel har fået mulighed for at køre med Ruby Rejsers bus hjem.

Og hvad gør han så på sådan en dag? Han udfolder sig og bruger noget af den energi, der er opsamlet i løbet af ugen!

Først en tur ud til tredie sløjfe og ud over fjeldet Kringelhovda. Så tilbage på motorvejen og ned ad anden sløjfe til Sirgurdshøgde og over Torselia mod Hovdesætre. Herfra hjem langs med Sigridfjell!

Mon ikke han sov godt i bussen hjem den nat?

Torre La Sal
Campingferie 650,-
Outwell
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt