Norge: Vinterferie på Kvamsfjellet

Klik for større billede

Ruby Rejser, som vi er på tur med, har vintergæster på Rondaplassen Fjellstue, der ligger ca. 400 meter fra Rondablikk Høyfjellshotell.
Derudover har Ruby gæster på ”Slottet”, der ligger 30 meter fra hotellet og endelig har det været nødvendigt at hyre et halvt dusin værelser på selve hotellet.

Selv holder vi til på ”Slottet” - en pragtfuld storhytte - hvor vi tilbereder og indtager vore måltider på vor fællesrejse, men vi bor på et dejligt værelse på Rondablikk Høyfjellshotell.

Klik for større billede

Slottet

Slottet er en storhytte med flere værelser for delt på to etager. I kælderen findes køkken og spisesal samt opholdsstue. I stuen en hyggelig pejsestue samt et mindre køkken, samt toilet- og badeværelser.

Et dejligt sted, hvor der samtidigt er adgang til de mange faciliteter, der findes på Rondablikk Høyfjellshotell.

Klik for større billede

Hotellet

Først og fremmest er det størrelsen på hotellet, der gør indtryk. Uden at være et ”højhus”, falder det smukt ind i fjeldlandskabet - trods flere etager.

Lige inden for hotellets dør bliver vi modtaget af utallige udstoppede dyr fra den norske natur og har fra receptionen let adgang til vore værelser. På etagen neden under finder vi både svømmehal, spisesal, bar etc. og længere nede opholdsstuer med panoramaudsigt over fjeldet. Derudover findes fitnessrum, billard samt bordtennis. Øverst er der flere hyggelige opholdsstuer – alle med udstoppede dyr fra den norske fauna.
Blandt de mange dyr er både ulv, jærv, brun bjørn samt isbjørn (der må være fra Svalbard) samt en mængde mindre dyr og fugle. Meget spændende og lærerigt at gå og iagttage.

Klik for større billede

Da vi - Allis og jeg – ankommer først på eftermiddagen i egen bil, er vi ikke lang tid om at få skiftet og komme ud på skiene. De gæster der er rejst med Ruby Rejsers bus kom i morges og er allerede ude på løjpenettet – deriblandt Mikkel (vor yngste søn).
Vi tager en lille tur op over fjeldet på en rundløjpe, og da vi når tilbage til en lille sø neden for hotellet, kan vi se, at Mikkel kommer løbende nede fra Furusjøen, vinkende til os. Et dejligt sted at mødes!

Klik for større billede

Fra min barndom

Jeg har været her før, og enkelte af stednavnene – Sukkertoppen, Furusjøen - kan jeg erindre fra dengang i 60’erne, hvor jeg trådte mine første løjpespor i den norske sne.
Som Københavnerdreng fra Nansensgade skole var jeg heldig at blive inviteret sammen med 10 andre elever fra det – dengang - ”mørke” kvarter til en uges ophold i Norges friske luft. Det var ”den ukendte giver” tømrermester Kai Rasmussen, der gavmildt sørgede for det hele, og sammen med vor fantastiske gymnastiklærer Knud Vils fik vi lært ikke så lidt om ski og norsk natur.

Mon ikke min interesse for vildmarken blev grundlagt allerede der?

Klik for større billede

Geitryggen med Sukkertoppen

Vor første tur på denne skiferie skal gå til Geitryggen, 1.264moh. Efter at have smurt skiene i skistalden – her er faktisk rigtigt gode forhold med strygejern og mulighed for at spænde skiene ordentligt op – løber vi ned bag om campingpladsen ved Bjørkebu og finder sporet op ad fjeldet.

Sporet er imidlertid blevet noget galt efter de mange der har plovet ned ad det, og da det samtidigt går ret så stejlt op, sætter vi skifeller på Allis’ ski. Så går det meget nemmere og snart er vi oppe over trægrænsen – oppe i solskinnet.

På det første stykke følger vi løjpepindene, men drejer så fra, da vi vil bestige de forskellige toppe der findes på Geitryggen i rækkefølgen ”mod uret”. Den første lille top ligger lidt mod sydvest og giver fra kanten af fjeldet et flot udsigt over skoven og dalen mod vest.

Klik for større billede

Vi fortsætter opad mod sydøst og kommer helt på toppen af Geitryggen. Igen flot udsigt til en ejendommelig fjeldryg mod syd – og fjeldene mod øst.

Fra toppen kan vi vælge at fortsætte længere mod syd – ned ad løjpen mod Tjørnsætrin, eller vi kan vælge at glide ned mod Sukkertoppen, der er en markant fjeldtop på fjeldet.

Vi vælger Sukkertoppen og glider jævnt ned mod løjpen igen.

Klik for større billede

Fra Sukkertoppen kan ”hver mand tage sit spor” for her er fjeldet jævnt og fint at glide ned ad.
Vi har dog ingen intentioner om at skulle ned samme vej, som vi kom op. I stedet lægger Mikkel et passende spor ned gennem skoven uden for løjpenettet. Og her er masser af dyb, uberørt sne. Den fornemmelse af stille og roligt at glide ned i ny sne, hvor skiene lige synker 3-4 cm ned i sneen, er helt ubeskriveligt dejligt. Enkelte steder må vi ”sno” os lidt for at komme fri af træer, sten og mindre vandløb, men har man mod på anstrengelserne, er turen ned gennem skoven til Bergemillomsdalen en pragtfuld oplevelse.
Fra dalen følges løjpen over Hovdesætrin ved Hovdepiggen og hjem over Furusjøen.

Klik for større billede

På madholdet

På disse fællesrejser får vi lov til en gang i ugen at lave mad til vore rejsefæller, og i aften er vi et godt team, der kan servere tomatsuppe og grønsagslasagne. Desværre kniber det lidt med godt køkken-værktøj bl.a. skarpe knive - og der er ikke megen hjælp at hente fra madkoordinatoren på denne tur. På trods af flere opfordringer til at gøre noget ved problemet, sker der intet! Faktisk holder han sig for det meste væk – ingen hjælp til madlavningsholdene fra hans side!  Så det er godt, at nogle af gæsterne selv har en skarp kniv med – og senere får organiseret forskellige køkkenredskaber ovre fra højfjeldshotellet. En opgave madkoordinatoren burde påtage sig!

Klik for større billede

Raphamn og Mysusæter

I dag er det -7 grader, sol og ind imellem let snefald. Vi følger løjpen mod nordøst mellem Furusjøen og Vålåsjøen til vi rammer tværløjpen mod Vålåsjøsætrin, hvor vi drejer mod Kringsætrin.
Vi følger løjpen rundt om Kringsæterfjellet og kommer op til Rondaslottet Høyfjellshotell i Raphamn.

Herfra går turen videre gennem skovklædt fjeld - op og ned ad små bakker videre mod Mysusæter. Her er flere korte, men stejle opstigninger efterfulgt af lange nedkørsler. Et dejligt terræn.

Allis og Mikkel er lidt foran mig på vej ned ad en af disse bakker – og jeg har set, at en lille gren/rod stikker op af sneen midt på løjpen nede foran mig. Alligevel kommer jeg ikke uden om! I høj fart ned ad bakken får skien fat i grenen/roden og jeg falder lidt uheldigt - lige på hovedet. Naturligt tager jeg fra med armene, men skistavene rammer min venstre skulder ret så uheldigt. Jeg er forslået og det smerter! Fortumlet rejser jeg mig. De andre er langt nede ad bakken foran mig. Jeg ryster sneen af og smider skistavene fra mig. Begge arme får et møllesving – lige for at sikre, at intet er brækket! Det går godt – om end jeg har smerter. Måske er det et ledbånd, der er beskadiget?

Jeg får samling på mig selv, ski/skistave og glider ned til de andre, der nu står og venter. Jeg beretter om, at selv ”en mester kan fejle” og kan se deres medfølelse med mig – om end det også er noget komisk!

Klik for større billede

Vores ide med at glide over Mysusæter og videre hjem gennem Glitterdalen ændres, så vi i stedet afkorter turen og glider gennem Pungdalen forbi det lille alpincenter.

Vi glider direkte ned på Furusjøen og vælger ikke at følge løjpen, men tager i stedet et andet spor, der går tværs over søen. Men det tager tid at komme over – mest fordi vi bag os har et ubeskriveligt smukt syn af hele Rondane-massivet badet i eftermiddagssolen. Igen og igen må vi stoppe op og se os tilbage. Fra Smiukampen i vest, over Randen, med Steet og Storsmeden bagved til Svarthammaren og Rondhalsen. Og på den anden side af Rondvatnet mod øst – Storronden og bagved det største fjeld af dem alle Rondslottet, 2.178moh.

Klik for større billede

Løjpemaskinen

Noget forslået og øm fra faldet i går kan højfjeldets direktør og ejer Svend-Erik Krogh godt se, at det er fornuftigt at holde fri fra skiene i dag. Helt impulsivt griber han telefonen og får fat i manden med løjpemaskinen, der allerede er ude at præparere sporene. – Om en time er han tilbage, så kan i tage med ham en tur, siger Svend-Erik, og så holde en pause fra skiene i dag.

Herligt at få lov til at prøve en sådan maskine. Om end pladsen er lidt trang til to personer på ét sæde, får vi os dog mast os ind i maskinen, da den henter os. Turen går over Hovdemyra til Troll-løjpen og videre til Glitterdalen – og vi får rig lejlighed til at høre lidt om det at køre løjpemaskine.

- I starten af vinteren kan den tonstunge maskine naturligvis ikke komme ud på isen – den ville gå lige igennem. Vi kører den første måned med snescooter, og efterhånden som sneen presses sammen og frosten gør sit, bliver isen så stærk, at den kan bære den store løjpemaskine. Men pas på, når I færdes på isen. Den er ikke lige tyk og bæredygtig overalt. Og så kan der være problemer med overfladevand. Vand, der presses op over isen, men som er gemt under sneen. Visse steder på søen kan der stå op til 50 cm. overfladevand under sneen, som I ingen mulighed har for at se. Bliv derfor på løjpen, når I skal over isen.

Løjpenettet her på Kvamsfjellet køres op hver eneste dag – og når det fyger, kører vi flere gange for at holde sporene så rene som muligt. Selv i snevejr er vi nødsaget til at præparere løjpenettet. Putter sneen sig i driver har vi efterfølgende vanskeligt ved at fjerne den.

Og det er naturligvis dyrt at vedligeholde et så omfattende løjpenet – 450.000 kroner om året. Her betaler kommunen kun en lille del, medens det primært er hotelejere, campingpladsen og sponsorater, der dækker udgifterne.

Klik for større billede

Mikkel på Illmannshø

Vi har planer om en længere tur ind mod Rondane, og medens vi er rundt med løjpemaskinen, er Mikkel taget på tur ind over Illmannshøe for at sondere terrænet. Vi har naturligvis forinden nøje aftalt, hvor Mikkel vil løbe, da en af de 9 fjeldregler siger, at man aldrig skal gå alene på fjeldet. Vejret er fint – og ikke mindst vejrudsigten har lovet fint vejr hele dagen, så der skulle ikke komme overraskelser.

Over Furusjøen, op gennem Glitterdalen og direkte over mod Flatfjellet. Herfra op mod Fremme Illmannshøe. Her ser man virkeligt Storronden rejse sig.

Fra Illmannshøe glider han ned over sletten ved Mjølrakkhaugan og mellem fjeldtoppene Steindalsbuehøe mod øst og Skjerellfjellet mod vest og ned i Fremre Steinbudalen. Et vidunderligt glid ned i dalen. Herfra kan ses ned mod Eldåbue – Norsk Turisthytte.

Videre øst om Nysæterhøgda og ved Eldåhøgda svinges til højre ned mod Kvamsnysætrin og hjem.

En tur der kræver kendskab til egen formåen og hvor de ca. 47 km kan gøres på ca. 8 timer. Det forudsættes naturligvis at man kan læse kort og kompas samt terrænet.
Vi havde godt nok aftalt, at Mikkel skulle være tilbage kl. 16, men klokken blev 17.30 før han dukkede op – 1,5 time med en fars lidt urolige trækninger.

Klik for større billede

Mysusæter og Glitterdalen

Det går bedre med skulderen. Blodet der har samlet sig i venstre skulder ved slaget fra forleden, er nu så småt begyndt at sive ned på overarmsmusklen, der er ved at blive ret så blå!
Da vejret igen i dag er perfekt, er det bare om at komme ud. Skulder være skulder!
Turen går først til Kvamsnysærtin og ad Troll-løjpen forbi den gamle sæter ved Fryli og videre mod Mysusæter.

I stedet for at løbe helt ned til Mususæter Fjellstue for at ramme rundløjpen, går vi op gennem sommerhusområdet og støder på løjpen højere oppe på fjeldet.

Klik for større billede

Og hvilken udsigt mod Rondane. Lige foran os har vi Smiukampen og Randen – som vi kender så godt fra tidligere ture ved Høvringen. Og længere mod øst kan vi se de store fjelde.
Betagende!

Klik for større billede

Vi følger nu løjpen hen over Ranglarhøi og kommer til Glitterdalens nedkørsel. Dalens øverste del ligger på dette tidspunkt i skygge, men ca. halvvejs nede kommer vi igen ud i solen.

Flere kommer glidende i fuld drøn ned ad løjpen. Enkelte er på vej op. Ja, faktisk er her en del ”trafik”. En enkelt ser jeg har så megen fart på nedad, at han må ty til nødbremsen længere nede ad løjpen og ryger ud i den bløde sne – tilsyneladende uden at få skrammer!

Tilbage ved Furusjøen er det bare at følge ”Hovedløjpen” hjemad – igen med flot udsyn til Rondane bag os.

Klik for større billede

Madholdet svigter

Her til morgen begår en fra madholdet en brøler!
Aftalen er, at madholdet også sørger for at fylde de termokander, der er stillet frem. Og det går vi så ud fra sker! Men da jeg godt vil have lidt sukker i min te i dag, opdager jeg, at termokanden kun er kvart fyldt. Den pågældende fra madholdet ”undskylder” sig med, at hun ikke vidste, at det var MIN termokande! Det er sagen helt uvedkommende hvis termokande det er! Enten fyldes termokanden op med det bestilte eller man giver besked om, at det ikke er sket. Det kan blive fatalt, hvis nogen kommer af sted uden tilstrækkelig væske.

Fælles madlavning bygger på tillid til hinanden. Det er naturligvis forudsat, at madholdet vasker hænder inden madlavningen påbegyndes, at råt kød og grøntsager holdes adskilt og at vi får termokander fyldt – også selv om der skal koges lidt ekstra vand!

Vi har på vore mange tidligere fællesrejser aldrig stødt på svigt, men vil fremover altid tjekke vore termokander, inden vi tager på tur.

Klik for større billede

Skovløjpen til Tjørnsætrin

Mikkel vil igen på langtur og vi aftaler at han forsøger at komme lidt op over Randen til Svarthammeren og ind ved Steet.

Allis og jeg tager den store skovløjpe. Fra hotellet glider vi ned mod Rondaplassen og finder løjpen – godt skiltet – mod Langtjørnin. Her går løjpen jævnt nedad gennem skoven og vi følger mærkningen mod Slåa.

Ved Nordeng kommer vi ud på landevejen, hvor der er trådt spor oppe på snebunkerne i vejsiden. Her er ingen skiltning og vi passerer nogle gårde, indtil vi igen rammer løjpen med skiltning mod Tjørnsætrin og går op i fjeldet. Flere steder kommer vi tæt på dalsiden, med flotte udsigtspunkter.

Klik for større billede

Vi beslutter at tage ruten op over Tjørnsætrin, men må konstatere, at de sidste 2 km op går via en stejlt og meget iset løjpe. Vi tager derfor skiene på nakken og spadserer op.

Ved Tjørnsætrin står bl.a. en gammel lade, som vi kan sætte os op af og lade os gennemvarme af solen, medens vi får lidt frokost og lidt at drikke.

Herfra har vi et langt vidunderligt glid ned fra fjeldet tilbage mod Langtjørnin.

Klik for større billede

Men vi har mod på lidt mere, så vi følger ”Hovedløjpen” tilbage mod Furusjøen og drejer fra mod Vassmillom.
Vort mål er vildmarkslejren, der ligger ude på Vassmillom.

Flere skilte med ”Villmarkslejr” viser hvilken løjpe vi skal følge – blot mangler skiltningen, netop hvor vi skal dreje fra ude på Vassmillom. Vi løber derfor lidt for langt, inden vi opdager at vi er kommet forbi løjpen til ”Villmarkslejren”.

Vi må tilbage og finder da også lejeren – et telt og to læhegn med grillplads.

Klik for større billede

Udfordringen på Illmanshø

Vi har for et par dage siden – under middagen – annonceret at vi fra ”vildmarksliv” ville være guider på en fællestur til Fremme Illmannshøe – en tur, hvor alle ville kunne være med. Mikkel har jo allerede sonderet terrænet og vi vurderer, at det ville være sjovt, hvis flere kunne få denne spændende oplevelse med – lidt uden for løjperne og i trygge rammer.
Flere har i løbet af ugen givet udtryk for, at de ikke ”tør” gå uden for de markerede løjper, så nu har alle muligheden.

Vi er 5 der starter ud – Birte og Jens, Allis, Mikkel og jeg. Lidt færre end der var givet tilsagn om at ville med – måske fordi flere tror, at tempoet ville være for højt!

Det er fint vejr, da vi glider over Furusjøen og går op gennem Glitterdalen. Ude af skovens læ får vi en herlig medvind, da vi tager retning mod Fremre Illmannshøe.
Vi ser andre skiløbere, der har fået samme ide som os og enkelte der løber lidt længere nede ad fjeldet på vej mod Rondvassbu (norsk turisthytte).

Klik for større billede

Foran os kan vi se fjeldtoppene Svartnuten, Vinjeronden og Storronden efterhånden blive dækket i skyer.

Helt uden varsel vender vinden på et splitsekund og en stærk blæst kommer os lige i møde oppe fra fjeldet. Næsten som en fønvind.

Fra nærmest at blive båret op ad fjeldet af en god medvind, står vi nu pludseligt med stærk modvind og sneen fygende om vores fødder.
Vi beslutter at fortsætte lidt opad endnu for om muligt at søge lidt læ bag nogle af fjeldets små toppe.

Klik for større billede

Et stykke oppe ad fjeldet kan jeg se en lille stenbu - en hytte bygget af sten, som jægere fra forrige århundrede benyttede under deres rensdyrjagt. Mikkel løber i forvejen for at se, om det er muligt at få adgang til hytten og dermed lidt læ. Hytten er begravet i sne, så kun tag og skorsten stikker op af snedriverne.

Vi bliver enige om, at det ikke tjener noget formål at fortsætte opad i den stærke blæst og vender næserne ned mod en ensomt liggende hytte lige før dalsænkningen til Glitra–elven.

Klik for større billede

Men heller ikke ved den hytte kan vi finde læ. Sneen hvirvles op og rundt om huset og vi beslutter at glide ned i læ i dalsænkningen.

Sikke en fred det er at komme ned i læ. Og så smukt sneen ligger. Her er løbet andre før os, så vi følger sporet, så vi ikke kommer for tæt på de udhæng, der er her, ligesom vi passer godt på ikke at komme nær de åbne vandhuller, som ligger spredt ned gennem dalsænkningen.

Her kan vi får læ til at spise vor frokost og bagefter nyde turen ned gennem den smukke dal – i fuldkommen læ for vinden.
Og det er en smuk tur, der ender et sted midt inde på løjpen i Glitterdalen.

Klik for større billede

Vejviser

Sted: Kvamsfjellet ved Kvam i Gudbrandsdalen

Årstid: Februar

Kort: Rondane Nord - 1: 50.000 - Best. Nr. 2523 (1999)

Teknisk rejsearrangør: Ruby Rejser - www.RubyRejser.dk

Se også:
Rondablikk Høyfjellshotell og Rondaplassen Fjellstue.