15.7.10

Af: Th.Sørensen Fotograf: Rejsebureauet EventyrLiv
Bogmærk eller del
 

Peru: En anden vej til Machu Picchu

En ny rute til inkabyen Machu Picchu i Peru - 8 dage til fods og til hest....

Til hest højt i Perus Andesbjerge

Til hest højt i Perus Andesbjerge


Som eneste danske bureau arrangerer EventyrLiv.dk denne 8 dage lange vandre- og ridetur til inkabyen Machu Picchu i Peru. Turen indgår både i flere af vores rundrejser med dansk rejseleder, og tilbydes som færdig pakke til individuelle rejsende.

På mange måder overgår ”vores” rute til Machu Picchu den legendariske tredages "Inkastien", der i dag er overrendt af mindst 500 vandrere per dag. På ruten ser vi sjældent andre vandrere, her er i modsætning til Inkastien mulighed for at ride og bjergene er om muligt endnu mere spektakulære.

Turen starter i en landsby fem timers kørsel fra inkaernes gamle hovedstad Cuzco. I landsbyen venter vores venner og lokale samarbejdspartnere med heste, muldyr, guider og hjælpere. De otte dage i bjergene fører vandreren over Apurimacfloden – den øvre Amazonflod, forbi den ekstremt flot beliggende og meget lidt besøgte inkaby Choquequirao, over pas i 4.850 meters højde og tæt på snedækkede bjergtinder. Undervejs overnatter man i telt ved inkaruiner og i indianske bebyggelser.

Vandretur mod Manchu Picchu

Vandretur mod Manchu Picchu


Eventyrliv

Bureauet EventyrLiv.dk specialiserer sig i rejser hvor man både besøger destinationens traditionelle seværdigheder og kommer i kontakt med en lokalbefolkning.

EventyrLiv.dk er etableret af eventyrer og rejsebogsforfatter Hans Erik Rasmussen, der er forfatter til en lang række guide- og fagbøger om Sydamerika, bl.a. ”Turen går til Peru og Bolivia”, Politikens Forlag, og den erfarne rejseleder og coach Calle Granholm, der i mange år har arrangeret og guidet ride- og vandreture i Perus Andesbjerge.



RejseAvisen.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?