Portugal: Langs levadaer på Madeira

Du kan stadig finde fine gamle huse i de oprindelige farver og masser af steder er brolægningen intakt med sirligt håndlagte sten i fantastiske mønstre. Jo, idyllen og charmen findes fortsat på Madeira. Kommer du væk fra de bebyggede områder og ud i den storslåede natur, er alt stort set ved det gamle – fine vandreruter på smalle bjergpassager over dybe slugter og gode vandringer langs vandingskanalerne, de såkaldte levadaer.

I Nonnernes Dal skal man ikke lide af højdeskræk

Højdeskræk over Nonnernes Dal

Hun bliver pludselig svag i knæene, da der er langt ned til begge sider af den lille passage, vi skal over på. Hun sætter sig på hug og kan næsten ikke mere. Hun ryster og er ked af det.
Turleder Lise Havsholm er hurtigt fremme hos hende og får hende beroliget. En hjælpende hånd og nogle opmuntrende ord gør underværker mod den pludseligt opståede højdeskræk.

Vi er på vandretur med Ruby Rejser og befinder os ca. 1000 meter over havet på vandrestien over Nonnernes Dal.

Vi vandrer ad en fin markeret rute - men ikke uden at rive os på de gule buske, hvor tornene stikker frem.
Snart er vi oppe i det "fri" - med luft til begge sider, medens vi balancerer på sadlen.

På en saddel mellem to bjergtoppe med en enestående udsigt ned i dalen, indtager vi vore medbragte mad under et par valnøddetræer.
Gråvejret omkring os bevirker, at vi ikke får set de højeste bjerge, som ligger gemt bag skyerne.

Forårets blomsterflor

Vi fortsætter ned gennem gamle kastanjeskove og her i skovbunden blomstrer tusindvis af flotte liljer.
På vejen ned er der kommet lidt spredning på gruppen. De forreste er nede i byen Curral das Freiras noget før de andre og går hen til bussen. Nogle mener, at siden de sidste endnu ikke er kommet ned, kan der måske være sket noget deroppe. Højdeskræk eller trætte knæ efter den lange tur ned gennem skoven. Vi beder chaufføren om at køre så langt op til skoven som muligt for at skåne de sidste for turen på landevejen hen til bussen. Men de kommer fortsat ikke! Vi er et par stykker, der går op i skoven igen for at se efter dem, men de er der ikke. Bjergføreren beslutter at køre ind mod byen for at lede efter dem, da de måske er gået en anden vej. Men samtidig ringer hans mobiltelefon og vor turleder er i mobilen og fortæller at de er på vej til byen og at de må have passeret os, medens vi gik hen til bussen. Vi kører mod byen, men kan ikke finde dem! Så ringer mobilen igen!  Vi er lige kørt forbi dem! Igen må bussen vende om – og det er ikke lige til at finde en vendeplads for en bus på disse smalle bjergveje.
Endelig bliver vi igen samlet og kan finde et sted at få den tiltrængte eftermiddagskaffe.

Vandring langs kysten

Let vandring langs lavada

Vi ankom for et pardage siden og kørte tværs over (gennem) øen fra syd til nord. Her førte vejen os langs den barske klippekyst, hvor vejen visse steder er hugget ud i klippesiden - direkte over havet!

Vi startede vor vandretur på Madeira ved øens sydvestlige punkt – en pynt helt ude ved havet - med udsigt langs kysten. Her falder kysten lodret ned i havet.

Små vandløb passeres

Fra pynten gik vi op til byen Ponta do Pargo, hvor den lokale købmand og cafe bliv invaderet. Herefter gik vi østpå langs levada til Raposeira.

Turen gav flot udsigt over sydkysten og førte os gennem små landsbyer med de fine jordstykker på terrasserne, hvor grønsager og vinstokke stod i snorlige rækker. Vi passerer flere små vandløb, hvor det kan være lidt svært at "holde balancen". Men en hånd her og der - så kommer alle helt over.

En landtange skyder ud i havet

Med hav på begge sider

Det har regnet det meste af natten og morgenen med og der hænger fortsat tunge skyer over øen. Men der hvor vi skal hen, regner det næsten aldrig, siger vor turleder.

Dagens tur starter ved P-pladsen ude på halvøen São Lourenco, der ligger som øens østligste punkt og er én af øens nationalparker.

Selv om stien er våd og mudderet klamper under vore såler, så vi vokser ca. 5 cm., får vi kæmpet os op ad de stejle skrænter. Konstant må vi slå vore vandrestøvler mod stenene for at befri dem for mudder.

Men, som lovet, regner det heldigvis ikke.

Buket ved vandreruten

Her er nogle utrolige klippeformationer og de dramatiske klipper med lodrette fald ned i havet, kan tage pusten fra enhver.

Godt ude på halvøen får solen endelig ordentlig fat og sammen med en frisk vind tørrer jorden, og det bliver lettere at stå fast.

Yderst på halvøen bestiger vi den sidste pynt og kan se øerne længere ude. Nedenfor bor rangerne, der har tilsynet med nationalparken.

Frokosten indtages nede ved stranden i læ for vinden og med solens varmende stråler er der enkelte, der vover at kaste sig i bølgerne. Forfriskende!?!

Turen går ad den samme vej tilbage til P-pladsen. Hvor er det meget lettere at vandre, nu hvor jorden er blevet tør!

Marked

En fridag i Funchal

På denne uges ferie er indlagt en fridag, hvor vi på egen hånd kan udforske de omkringliggende byer.
Nogle tager på indkøbstur til kurvebyen Camacha. Andre tager med til denne by, hvorfra de kan vandre langs levada tilbage til Funchal’s botaniske have.

Vi tager lokalbussen til Funchal, øens hovedstad. Her er fortsat charmerende gamle huse og brolagte gader og et farvestrålende marked.

Spændende er også fiskehallen, hvor de grimme espada-fisk lægges til skue. Smag den før du ser den! Den smager rigtig godt - og så siges det, at der er 365 måder at tilberede den på - én for hver dag i året!

Snyd heller ikke dig selv for et hvil under et skyggefuldt træ i en af Funchal's mange parker.
Her kan du i ro og mag nyde en let anretning og/eller en kold øl, medens du kan betragte de mange mennesker, der iler afsted.

Pico do Arieiro, 1.818 moh.

På Madeira’s højeste top Pico Ruivo

I dag er vejret perfekt - høj sol og ingen vind. Så er det i dag vi skal på toppen af øen - op i nationalparken. Alt over 800 meter over havet er pr. definition nationalpark.

Vi kører til Pico do Arieiro, 1818 moh., hvorfra dagens vandring begynder. Her er virkelig trængsel, men det lykkedes på forunderlig vis at komme af sted i små grupper, så vi på selve turen ikke generes af hinanden.

Først på ruten er her anlagt en fin bred sti, men snart bliver det mere stejlt med høje trappetrin. I skyggen er regnen blevet til is, så vi skal være særdeles omhyggelige med ikke at glide på stenene. Enkelte steder er rækværket mangelfuldt, men med tungen lige i munden går det.

På en smal bjergsti med tunneler

Her er imponerende udsigtspunkter. Vi kan se over til højsletten Pâul da Serra.

Vi vandrer på en smal sti hugget ud i klipperne. Her vokser løgplanter og visse steder danner isen fantastiske mønstre på klippesiden, når vandet risler ned inden under isen. Her ligger sne sporadisk spredt på klippesiderne. Selv i solsiden under planterne gemmer sneen sig.

Vi går gennem tunneler, hvorfra istapper på 20-30 cm., hænger ned i hovedet på os.
Enkelte steder kommer pandelamperne frem og langsomt vandrer vi ind i de møeke, våde tunneler.

På Madeiras højeste punkt

Vi slutter på øens højeste punkt Pico Ruivo, 1862, moh.

Herfra kan vi se rundt på hele øen. Havet og højsletten med vindmøllerne. Vi kan se over på den saddel, hvor vi forleden spiste frokost over Nonnernes dal.

Fantastisk flot.

For dig som ikke vandrer helt så meget, er der mulighed for at køre op til P-pladsen ved Achada do Teixeira, 1592 moh., og så spadsere de sidste ca. 5 km ad en fin bred anlagt stenbelægning op til Pico Ruivo.

Du bør unde dig selv denne enestående mulighed for at bestige øens højeste punkt.

Levadavandring

Levadavandring ved Quinta Grande

Jeg vågner kl.6 ved lyden af regnen, der buldrer ned på taget. Det er ikke bare en byge, men en tilsyneladende vedvarende tung regn. Det varsler ikke godt for dagens vandring, der er planlagt til at foregå langs øens nordlige kyst på smalle stier til byen Porto da Cruz.

Under morgenmaden regner det fortsat og vor turleder beslutter sig for at ændre dagens program, da det er for farligt at vandre på de smalle våde stier – hvoraf nogle kan være skredet pga. regnen.

Efter lidt rådslagning med bjergføreren kører vi til Quinta Grande. Her er vejret fint og solen skinner – men vi kan se at det har regnet også her. Vi vandrer langs levada til Boa Morte.
En del af turen går gennem eukalyptus skov. Turen er estimeret til 3 timer, men vi går hurtigt og får mulighed for en kaffepause i Ribeira Brava.

Klippekyst med vandfald

Bag Ribeira Brava

Byen er hurtigt overset - også selv om den har et lille museum.

Nede ved stranden går en vej ind under klippen og bagved ligger havnen. Herfra er det en storslået udsigt langs den stejle kyst med et enormt vandfald, der faldet ned i havet.

Efter besøget i byen er tid til endnu en levadavandring.Denne gang starter turen lidt øst for Quinta Grande til Estreito de Camera de Lobos. Vi går gennem bebygget område og små jordlodder og kommer på denne tur lidt tættere på den lokale befolkning - men fortsat med flotte udsigtspunkter undervejs.

På toppen af Madeira

Vejviser

Sted: Madeira ligger ude i Atlanterhavet - 500 km fra Afrika’s kyst

Årstid: Marts

Kort: A Bartholomew Clyde Leisure Map Madeira  - 1: 70.000 (Der findes en masse bøger om bjergvandring og levadavandring på Maderia bl.a. fra Sunflower).

Teknisk rejsearrangør: Ruby Rejser - www.RubyRejser.dk

Skovbrande på Madeira lukker vandreruter

Lise Havsholm har gjort RejseAvisen.dk opmærksom på de mange voldsomme skovbrande, der var den 12. og 13. august 2010 på Madeira. Toppen af Madeira er brændt af og den populære vandrerute mellem de højeste toppe Pico Areeiro og Pico Ruivo er blandt de mange vandreruter, der kan være lukkede.

Planlægger du en vandreferie til Madeira så gå ind på turistkontorets hjemmeside og tjek hvilke vandreruter der er lukkede og hvilke der er åbne.