Royal Caribbean

22.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Ridetur i Mugello-Appenninerne, Toscana, Italien

En af de tre større byer i Mugellos Appenniner-bjerge er Marradi. Og lidt vest herfor kører vi gennem Badia del Borgo og parkerer bilen lige over for stald Maneggio Casetta.

Klargøring til ridetur

Klargøring til ridetur


Forberedelsen

Her kan vi komme med på guidet ridetur og her undervises i ridning - både med teori samt praktik - og det gælder både eksperter og begyndere.

Da vi kommer ned på området møder vi en enkelt rutineret rytter, der er i gang med træningen rundt på den åbne ridebane midt i den gyldne efterårsfarvede kastanieskov.

Det er stedets datter, der underviser og det er også hende, der skal være vores guide på rideturen i Appenninerne.

Medens vi taler om den forestående tur, henter hun de heste vi skal benytte frem fra staldene.

Maneggio Casetta har mere end 50 heste, hvoraf de fleste går og nyder tilværelsen i foldene oppe på bjergskråningerne.

I lysning på toppen af bjerget

I lysning på toppen af bjerget


Bjergtoppen Monte di Castelnuovo

Maneggio Casetta tilbyder rideture fra en enkelt time til en hel uge, hvor der rides i de smukke bjerge fra sted til sted, og hvor man ikke behøver at bekymre sig om bagagetransporten. Den er bragt til refugiet, inden man ankommer.

Turene arrangeres i perioden marts til oktober, hvor bjergene er uden sne.

Vi får sadlet op og går i skridt op gennem de smukke ege- og kastanieskove, der dominerer Appenninerne.

På de brede, men stejle og stenede stier går det op mod bjergtoppen Monte di Castelnuovo. Stien bliver smallere og er til sidst kun et enkelt ridespor, hvor det går brat ned på min venstre side.

Prinsessen på den hvide ...

Prinsessen på den hvide ...


Skønt terræn

Landskabet omkring os er aldeles farverigt og inde i skoven er skovbunden dækket med nedfaldne kastanjer.

Jeg ved ikke om disse italienske heste er specielt glade for kastanier, men min veninde, der er med på tur, kan ikke få sin hest fra at stoppe op og gumle på ”et eller andet” fra skovbunden. Vi må vente på hende, da hun har svært ved at få hesten til at lystre,  som den skal. Men efter nogen tid får hun fortalt hesten, hvem der bestemmer og hun kommer op til os andre.

Ude af skoven på en åben græseng  breder det bølgende bjerglandskab sig ud foran os.

”Dette er terrænet vi rider i, når vi tager på en flerdags tur”, oplyser datteren og posterer på sin kridhvide hest oppe på en lille klippe, der stikker frem af græsset.

Vi følger skovbrynet et stykke og fortsætter henover andre bakker indtil solen er ved at forsvinder bag de højeste bjergtoppe.

Primo Tours
Outwell
Subaru
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt