Sydafrika: Omkring Balule River Camp

Balule Highway

"Balule Highway"

Efter en lille times kørsel drejer vi ind på grusvejen – som hurtigt bliver døbt ”Balule Highway” – og skal køre de sidste godt 12 km på denne støvede, stenede og hullede vej. Men Willie kender den som sin bukselomme og undviger elegant de større sten og huller, medens han driver jeepen fremad gennem det bakkede landskab.

Foran os åbner bush’en sig med forårets friske grønne skud i toppen af træerne. Ca. halvvejs ad denne grusvej kommer vi til Balule Nature Reserve og bliver lukket ind reservatet gennem gaten af en ranger.

Efter yderligere et kvarter er vi fremme ved campen, hvor vi mødes af de smilende kokke og tjenere, der efter indkvarteringen serverer en let frokostanretning for os.

På husets terrasse

Campen i bush’en

Balule ligger på den vestlige side af Olifant River helt ned til flodbrinken. Vi har således udsigt til solopgangen fra øst på den anden side af floden. Alle værelserne vender ud mod floden og fra terrassen kan vi sidde og betragte dyrelivet i og ved floden.
Men vi konstaterer, at der ikke er meget vand i floden.

I hver blok bor 3 familier og med 2 blokke er der plads til 12 gæster, hvilket hurtigt giver en intim stemning og hurtigt lærer vi de øvrige gæster at kende.

Udsigt mod Olifant River

I hovedhuset er der også indrettet en terrasse, hvorfra der er en enestående udsigt over floden. Her på terrassen indtages morgenmad og frokost.

Indenfor er det smagfuldt indrettet med afrikansk kunst på væggene.

Kort sagt er rammerne for en god safaritur på plads.

En vandbuk har været nede at drikke

Første morgen

De mange nye lyde vækker mig samtidig med at lyset falder ind i vort logi. Der er spektakel lige uden for glasdøren og jeg må ud for at se, hvad det er. Klokken er kun 5 – men bavianerne er allerede stået op og er godt i gang med at æde/lege i træerne umiddelbart foran huset, mindre end 10 meter fra mig. Jeg lister ud med kameraet for at få nogle morgenbilleder, men de opdager mig, før jeg får set dem rigtigt an og flygter under vilde skrig videre hen langs med flodbrinken.
Men hvor er det herligt at komme tidligt op og nyde den friske morgenluft. Jeg sætter mig ude på terrassen i de bløde stole og venter. De kommer måske tilbage. Men nej. I stedet hører jeg en anden lyd og vender mig om. Her går en lille gruppe vortesvin og græsser på plænen midt i campen. Da jeg nærmer mig dem, stikker de halen i vejret og lunter ind i krattet. Herligt at se på.
Nede ved floden mellem sivene står en vandbuk og ser nysgerrigt på mig, inden den forsvinder ned bag en klippe.

Nå, mon ikke det er tid til lidt morgenkaffe inden vi skal på bush walk?

Willie tager os med på vandretur i bush'en

Bushwalk

Vi skal ud at gå i terrænet og her kan vi møde alle slags vilde dyr, så vor ranger Willie tager for en sikkerheds skyld sin riffel med.
Hurtigt finder vi ud af, at der her på campen hersker et sammenblandet sprog – de kalder det danlish – for Willie fortæller på en blanding af engelsk og dansk, at vi først skal besøge the hulepindsvin.
På vejen hen til hulen fortæller Willie om den ekstreme tørke her er. Det har ikke regnet rigtigt i 1½ år! Sidst de fik lidt dråber er 7 måneder siden. Så alting er tørt – knastørt. Så det er årsagen til, at der ikke er megen vand i floden.

Faktisk er det nødvendigt i visse områder at fodre dyrene og Willie sørger da også for at hulepindsvinet hver aften får skræller fra grøntsager og frugt fra køkkenet. Men hulepindsvinet er ikke at se. Måske ligger han helt nede i hulen og sover. Han er jo et natdyr. Men han er her, kan vi se, for der ligger pigge, som vi kan tage med hjem som souvenir.

Blomstrende kaktus

Vi fortsætter gennem bush’en.
De underlige små huller i jorden ligner allermest mærker fra en skistav – men det er myreløverne og Willie demonstrerer ved at kilde med et let strå på siden af krateret. Straks sendes der en byge af fint sand op på siden. Det er måden at fange myrer på. Hver gang myren forsøger at komme op, får den lidt sand på sig og glider til sidst ned til den visse død.

Her er ikke mange blomster selv om det er forår. Det skyldes tørkenen. Men når der kommer regn, går der ikke mere end 2-3 uger, så er alting igen i fuld flor!

En genelt kaktus har dog kønne gule blomster.

På et udsigtspunkt i bush'en

Vi kommer op på et bakkedrag, hvor udsigten over bush’en er formidabel. Men her er ikke mange dyr at se.

Betingelserne skulle ellers være meget gunstige, da det er så tørt, at græsset ikke kan gro. Så kan dyrene ikke gemme sig.

Men da der ikke er græs, er de dyr der æder det her heller ikke. Og de dyr, der æder de dyr der æder græs, er her så heller ikke!

Vi passerer flere kæmpestore termit-boer - flere over 2 meter høje. Tænk at det kun er ca. 1/3 der er over jorden. Boet er stenhårdt og blev i gamle dage udhulet og brugt af de sorte som bl.a. bageovn.

Afslapning ved poolen på Balule River Camp

Afslapning ved poolen

Mellem de mange ture der arrangeres herfra, er det rart at kunne slappe lidt af og få sol på maven. Eller måske skulle jeg sige forsøge at blive lidt i skyggen, for i skyggen er her nu 34 grader.
Så er det forfriskende at hoppe i det 28 grader ”kolde” vand i poolen.
Men se lige efter at der ikke ligger en krokodille allerede.
Faktisk er det sådan, at både flodheste og krokodiller kan komme op på flodbrinken. Det er derfor ikke tilladt at gå helt ned til floden – ligesom du ikke bør forlade campen uden en bevæbnet ranger.

Olifants River Safari

I eftermiddag skal vi sejle på floden Olifants River og opleve dyr på tæt hold. Senere besøger vi et af verdens største menneskeskabte huller i jorden - Kobberminen i Phalaborwa.

Kruger National Park

For 98% af de som ønsker at holde ferie i dette område af Sydafrika, er besøget i landets største reservat hovedattraktionen.
Læs om safarituren i Kruger National Park.

På gamedrive med Jesper Kehlet

Game Drive

Nu er det tid til at komme ud at køre i nærområdet, så campens bestyrer Jesper Kehlet tager os med i jeepen.

Vi kører lidt rundt i Balule Nature Reserve for at se, om vi kan spotte nogle dyr.

Vi forlader ”Balule Highway” og kommer ind på nogle mindre stier, der går på kryds og tværs i området. Det er ikke muligt at køre uden for disse stier, dertil er terrænet for stenet og/eller tilgroet.

Dyrene er svære at se bag buskene

Hvad står der? En vandbuk.
Hvor er de svære at se, så godt de falder sammen med træerne. Havde der været græs, ville vi slet ikke kunne se dem.

Inde mellem træerne står også en kudo, med de fantastisk flot snoede horn. Men han er der ikke længe. Såsnart han får færden af os, går han stille og roligt videre ind i bush'en og et øjeblik efter er han væk.

Elefant ved det elektriske hegn

Oppe langs det elektriske hegn, der adskiller Balule Nature Reserve fra de private reservater, ser vi elefanter – heldigvis på den anden side af hegnet.

De er tilsyneladende irriteret over os, giver et trut i trompeten, vifter med ørerne og forsvinder så ind i bushen. Blot et øjeblik efter kan vi ikke se dem.
De er væk!

Senere støder vi på en giraf og foran os løber de store ”perlehøns” (guineafowl).

Næsehorn som vi kunne have mødt på gamedrivet

Faktisk findes der også næsehorn i området.
Sidste uge så man to næsehorn lige ved gaten til Balule-reservatet.
Selv om vi ikke så dem på dagens game-drive skal vi ikke snydes for synet af næsehorn.
Vi kunne have mødt dem!

Moholoholo

En af de mere interessante udflugter går til Moholoholo-rehabiliteringscentret for vilde dyr.

Sundowner

Night Drive

Ca. 1 time før solnedgang tager vi igen af sted i jeepen. Vi følger en anden rute og spotter hurtigt en vandbuk.
Dyrene skulle være lidt mere aktive her ved skumringstide, så det gælder blot om at være på udkik.

Jesper vælger at holde på en lidt åben plads, hvor der går en enlig gnu. Hvad laver den mon her? Hvor er de andre gnuer?

Der gøres klart til at nyde en drink, medens solen forsvinder ned bag bush’en. Nattens lyde tager over. Cikaderne synger, så det hviner i ørerne og hurtigt bliver det mørkt.

Vi fortsætter kørslen, medens vi med lys afsøger terrænet foran og på siderne af os.
Et par lysende øjne glimter i lygtens skær og en flok impalaer står meget tæt på os. De er som fastlåst af lyset, men flygter, da motoren fra jeepen slukkes. En ændring i lyden skræmmer dem åbenbart.

Efter yderligere en runde er vi tilbage i campen tids nok til et bad inden aftens middag.

Drakensberg bjergene

I dag går turen til Drakensbjergene.
Disse smukke bjerge – hvoraf vi kun oplever en brøkdel – strækker sig over 400 km og går gennem 3 provinser. Læs om en heldagsudflugt til nogle af Sydafrikas flotteste steder.

Tshukudu Game Lodge

I dette reservat går vi ude i bush’en tæt på de vilde dyr. Arrangementet kaldes Walk With Animals – og vi går faktisk med og blandt mere eller mindre vilde dyr.

Jessica - den tamme flodhest

Senere besøger vi den verdensberømte tamme flodhest Jessica. Læs historien om dette spektakulære projekt.

Kokken ved grillen

Middag i Boma’en

Bomaen er et udendørs spisested, omhegnet af pæle og tykke strå, der skal holde de vilde dyr ude. Her skal vi spise middagen i lygternes og faklernes skær.

Phineas vores kok indleder ved at rasle med sin rangle, hvilket adviserer, at middagen nu er klar til at blive serveret.

Igen da vi har sat os, rasler han og venter på ro......
“Excuse me. Good evening ladies and gentlemen. To night…”

Dans og musik efter middagen

Efter middagen lyder der pludselig sang uden for bomaen og nu kommer personalet syngende ind og optræder for os.

Med deres fantastiske stemmer og rytmik får de hårene til at rejse sig på mine arme. Ingen tvivl om at de også selv morer sig, medens se synger og danser.

Da de slutter med den meget smukke fædrelandssang, har jeg tårer i øjnene.

Meget gribende og bevægende.

Lufthavnsbygningen i Phalaborwa

Hvor dum kan man være?

Vi nærmer os afslutningen på denne herlige safaritur og efter en sidste tur gennem ”Balule Highway”, når vi frem til lufthavnen i Phalaborwa. Der er lidt ventetid efter at Willie har hjulpet os af med kufferterne og vi er blevet checket ind. Vi tager afsked med vor ranger med ønsket om at ses en anden gang. I afgangsgaten sidder vi og venter. Jeg roder lidt i min lomme og opdager at jeg er rejst med nøglerne til værelset! Godaw…! Nå, jeg henvender mig ved skranken og den venlige betjening ringer til Balule og beretter om nøglerne, der lægges i en kuvert til senere afhentning.
Hvor dum kan man være? Indrømmet, at jeg er lidt flov.
Men det bliver meget værre.
Da vi skal stige ind i det lille fly, er der ikke plads til håndbagagen inde i kabinen og funktionærerne fra South African Airways anmoder derfor om at håndbagagen stilles på en lille vogn. Som andre stiller jeg også min rygsæk på vognen og træder ind i flyet. Var der noget i baghovedet, der ringede? I min rygsæk ligger rejsepapirer, pung, film, pas, etc.. Nå, det er nu meget rart ikke at skulle sidde på ”tegnedrengen” den næste times tid.
I Johannesburg kan jeg straks se, at min rygsæk har været åbnet, da jeg får den udleveret. Og selvfølgelig er min pung væk. Både stewardesse og kaptajn bliver involveret – ligesom porterne, der naturligvis ikke kender noget til dette!
At det skulle overgå mig – som skriver om hvorledes man sikre sig og selvsagt altid skal have sine værdigenstande og andre vigtige papirer på sig – på maven.
Jeg må henvende mig til bagageservice og anmelde tyveriet af pung med VISA-kort, sygesikringskort, forsikringspapirer, penge og nøgle til hoveddøren i Danmark. Så til politiet og anmelde det her også. Oplysninger om telefonnumre, kontonumre etc. ligger i kufferten, der er i transit, så dem har jeg jo ikke.
Tilbage og få kopier og forskellige telefonnumre. Og så over at ringe. Det vigtigste er at få spærret VISA-kortet og efter ca. 2 timer har jeg kontakt til Danmark.
Pu-ha. Et par hektiske timer som jeg gerne havde været foruden. Hvor dum kan man være?

Velkommen til Balule River Camp

Vejviser

Sted: Balule River Camp tæt på Krüger National Park i Sydafrika

Årstid: November

Guide: Turen går til Sydafrika samt Rundrejsen i Sydafrika, Politikens Forlag

Teknisk rejsearrangør: Balule River Camp - www.balule.dk