Riis Rejser

5.9.10

Af: Thomas Sørensen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Sydafrika: Vandreture i Matswani Private Range

Vi var på en længere safaritur uden for reservatet i går, så måske er det derfor, det kun er Allis og jeg, der har tilmeldt os dagens guidede vandretur i bushen på Matswani Private Range.

På vandretur i bush'en

På vandretur i bush'en


På tur med Matswanis ranger

Vi møder en af lodgens rangers, der tager os med på vandreturen denne tidlige morgen. Undervejs fortæller han om naturen, flora og fauna i reservatet. Vi hører om hvorledes impalaen markerer deres territorium, ser forskellige træer bl.a. papirbaktræet, der ofte blev brugt som vejvisere af vootrekkerne, da netop dette træ er så karakteristisk anderledes end de øvrige træer.

Da vi går op i terrænet kan vi høre bavianerne bag os. Rangeren forklarer, at de følger os - men på afstand. Vi stopper for at se, om vi kan få øje på dem, men de er ca. 100 meter bag os.

Vi og bavianerne fortsætter med ”at følges ad”. Ved et åbent stræk kan vi se over på den anden side af en lille dal og der svinger en bavian sig i grenene, så det knager. Uforståeligt at disse dyr kan følge os på så lang afstand. Men de ved præcist, hvor vi befinder os.

Kevin fortæller om termitterne

Kevin fortæller om termitterne


Mærker efter leopard

Et sted ser vi skrabemærker på et træ efter en leopard. Den har altså været her! Leoparden er i stand til at springe over det fire meter høje elektriske hegn, der omgiver hele Matsani.

Også kudoen, den næststørste af antiloperne, kan springe over hegnet. Skulle en leopard forvilde sig ind i reservatet, vil vi højst sandsynligt ikke se den. Den er mere bange for os, end vi for den og den vil forsøge at flygte – evt. op i et træ. Kun hvis vi overrasker den eller spærrer dens flugtvej, vil den angribe.

Vi hører om løvemyren, om termitterne, myreslugeren og finder pigge efter hulepindsvinet. De mange store huller vi passerer, er ofte myreslugeren, der graver sig et sted for natten. Næste dag finder den et nyt sted. Så kommer vortesvinene og graver videre og bruger hullet efterfølgende.

Hele turen tager ca. to timer og er gennemført inden varmen bliver for stor, og da vi kommer tilbage til lodgen, kan vi sætte os til morgenbordet med de øvrige gæster.

Vi spadserer alene - i fuldstændig ro - ud ad Kudo-trail

Vi spadserer alene - i fuldstændig ro - ud ad Kudo-trail


Kudo Trail

Jeg har denne morgen igen ligget og lyttet til fuglenes sang, medens tusmørket forvandles til dag. Der er sen morgenmad og vi vil derfor udnytte morgenen  - den bedste tid på dagen - til at vandre Kudo Trail (Kudo-ruten).

Allerede inden vi kommer ud af østlågen, der fører os fra lodgen ud i bushen, har vi spottet de første isfugle og andre smukke og farverige fugle.

Just på den anden side af det elektriske hegn, der skal holde de vilde dyr ude fra lodge-området, finder vi markeringen til ruten - et gult kudo-fodspor - malet på en sten, og det viser os den retning vi skal følge. Efter nogle meter langs det elektriske hegn, drejer ruten til venstre op i et stenet terræn. De flade gulbrune sandsten er gode at gå på og hvor der ikke er sten, ligger det fineste sand, der er blødt at vandre i.

Så bliver der uro inde i bushen og en gruppe impalaer flygter længere op i bakken og vi når dårligt at se dem, før de atter er skjult for os. Vi bliver enige om at være mere stille og ekstra opmærksomme på alt hvad der bevæger sig.

Vi ser samtidig efter hvor vi træder. Ingen af os ønsker at møde hverken slange eller skorpion. Men vi har gode ørkenstøvler på, så skulle vi være uheldige, vil de kunne holde et eventuelt bid væk fra foden. Det kan bestemt ikke anbefales at vandre gennem bushen i sandaler eller lignende.

Vi får øje på giraffer - og de på os

Vi får øje på giraffer - og de på os


Mødet med girafferne

Ruten slår et sving nordover og medens vi går i vore egne tanker og forsøger at være så stille som muligt, blive vi alligevel opdaget!

Der er nogle hårde tramp i grunden og jeg tror først at det må være et par kudoer, der løber gennem bushen. Men pludselig ser vi tre giraffer løbe forvirret rundt - først op i bakken for derefter at dreje nedad.

På trods af vor stille fremfærd må vi have skræmt dem. Vi har girafferne i modlys, og lyset fra den allerede højtstående sol bager lige i ansigtet på os, så girafferne kan tydeligt se os. Så forsvinder de. Men vi kan fortsat høre deres galop gennem bushen. Vi fortsætter. Der er atter stille.

Efter ca. 15 minutter kommer vi til en lille åbning, hvor Kudo-ruten krydser en lidt større sti, med hjulspor. Der - længere nede ad denne sti - står to giraffer og betragter os. Denne gang har vi lyset med os og vi går langsomt frem mod dyrene, alt medens vi sender smaskelyde af sted. Kan de ikke se os i modlyset, kan de i alle tilfælde høre os.

Det lykkes at komme frem på 20-30 meters afstand før dyrenes tryghedsgrænse bliver overskredet og de forsvinder ind i bushen. Men vi er stolte og varme i hjertet over at det lykkedes at komme så tæt på disse smukke og graciøse dyr.

Et øjeblik har vi mistet orienteringen, men finder tilbage

Et øjeblik har vi mistet orienteringen, men finder tilbage


Opmærksomhed på sporet

Oplevelsen giver os mod på mere eventyr og i og med at vi er alene og fortrinsvis kommunikerer med tegnsprog, lykkes det måske at møde andre dyr.

Nede ad bakken rammer vi en anden sti, hvor ruten føres over vandløbet. Vi har så travlt med at spejde til højre og venstre og se efter fodspor og dyr inde i bushen og er ikke rigtigt opmærksomme på markeringen og mister pludselig sporet.

Vi må gå ca. 100 meter tilbage for igen at finde mærkningen og sporet, der fører os skarpt ind til højre på en smal sti ind i bushen.  Men vi møder ikke flere dyr og er efter en times tid tilbage ved indhegningen til lodgen.  

Landsbyen i Matswani Range

Landsbyen i Matswani Range


Forbi landsbyen til den store gate

En anden tidlig morgen står der en gruppe nyalaer på vores terrasse lige neden for os. De har forvildet sig ind på den forkerte side af hegnet. Men her er græsset jo også meget grønnere. De skræmmes ikke, da de ser os, men går roligt videre. De er kommet ind på lodgeområdet ved at gå gennem vestlågen, der åbnes tidligt og er ubevogtet.

Efter morgenmaden vandrer vi ud af selv samme vestlåge og kommer forbi landsbyen, hvor vi et par aftener før var til ”Tribal evening”, med sang og stammedans.

Nu i dagslyset ser det hele knapt så skummelt ud. Lige ved siden af ligger landsbyen, hvor de mange sorte ansatte og deres familier bor. De ønsker naturligvis ikke nysgerrige blikke, hvilket vi selvsagt respekterer og går ikke ind i landsbyen, der er omgivet af et flettet hegn.

Et par kønne planter!

Et par kønne planter!


Strudse og abeæbler

Blot nogle få hundrede meter videre ud af hovedvejen ser vi nogle strudse løbe længere ind i bushen. Landskabet er på denne strækning ikke kuperet og er let at gå. Risikoen for at fare vild er minimal.

Vi giver os god tid til at jagte de små - og få - blomster, der er på denne årstid, men lidt finder vi da.

Et sted ligger der en mængde abeæbler - også kaldt abeappelsiner - nogle med gnavemærker efter abernes forsøg på at bide sig gennem den hårde skal. Det er en velsmagende, sødlig frugt, med nogle fløjlsbløde kerner, som man kan sutte på. Ikke så meget frugtkød, men det der er, er godt. Abeæblet åbnes ved at knække skallen med en sten.

Vi kommer tæt på en impala

Vi kommer tæt på en impala


Tæt på impalaer

Vi når frem til gaten, men porten er låst og vi kan ikke komme ud, så vi fotograferer den indvendigt fra.

Vi går samme vej tilbage, men vover os alligevel et lille stykke væk fra hovedvejen ned mod et lille vandhul i håbet om at se flere dyr. Men de er for længst væk.

Og dog - lidt inde i bevoksningen står en impala og betragter os og da vi kommer længere frem - igen på hovedvejen - kan vi gennem bushen se bagdelen af en zebra. Den har helt sikkert ikke opdaget os. Vi forsøger at komme om på den anden side af dyret, men ser i stedet endnu en impala og zebraen er som sunket i jorden.

Buskmandens lighter

Buskmandens lighter


Buskmandens lighter

Blandt de mere særprægede planter finder vi ”buskmandens lighter”. Det er en lille tør plante, hvis tykke stængel har en fantastisk isolerende evne. De oprindelige buskmænd kunne udhule stænglen og putte gløder fra bålet ind. Disse gløder kunne så efter dagens vandring hældes ud på et nyt bål og skabe ild på ingen tid. Ild lige ved hånden!

Desværre er her på Matswani Private Range forbud mod at vandre frit på området. Risikoen for at fare vildt i et virvar af små ensartede stier er for stor. Vi har været på en guidet tur med en ranger, vi hare gået Kudo Trail og i dag har vi vandret på den sidste af de tilladte ruter - hovedvejen fra lodgen og sydpå til hovedporten.

Vi ønsker og håber, at Matwsani vil oprette flere mærkede vandreruter som rundture i nærheden af lodgen. Det er en helt unik måde at opleve landskabet, dyrene og hele naturen på, som vi kun kan anbefale alle at prøve.

Men gå max to - fire stykker sammen og aldrig alene. Er man flere, er det umuligt at være stille nok til at komme tæt på dyrene.

Thomas samler abeæbler

Thomas samler abeæbler


Yderligere oplysninger om denne safari i Sydafrika

Sted: Matswani Private Range, 300 km nord for Johannesburg, Sydafrika

Årstid: December

Guide: Turen går til Sydafrika samt Rejsen rundt i Sydafrika - Politikens Forlag

Teknisk rejsearrangør: Store Verden

Tamarit Parc Resort
Outwell
Campingferie 650,-
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt