29.12.10

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Sverige: En dag med hundene i Säfsen

Valget af dagens aktivitet falder på hundeslæde. Der arrangeres ture af forskellige varighed - fra 1 time til en hel dag. Vi tager en halvdagstur for at komme lidt længere ind i skoven.

En tur med slædehunde er uforglemmelig

En tur med slædehunde er uforglemmelig


Vi er et godt stykke inde i skoven lige vest for Frederiksberg ved skianlægget med navnet Säfsen. Allerede et stykke før vi ankommer taler vi om, hvor smukt et naturområde vi er i. Skoven er tæt og hvid. Der er masser af sne trods det at vi stadig er forholdsvis langt mod syd.

Det hele starter med at vi får lov til at hjælpe med at gøre spandet klar til afgang. Hundene er fuldstændig vilde og ustyrlige. De gør uafbrudt og ruller sig ind i snorene. Det er det rene virvar.

Men så snart hundeføren giver los og der er afgang, bliver der fuldstændigt stille. Det paradoksale ved hundene er, at de bedst kan lide at løbe og arbejde hård. Får de ikke lov til det, er der larm og ballade.

Hundeføreren kører hele tiden forrest med sit spand, mens vi kører i to spand lige bag efter. På den måde kan vi skiftes til at prøve at styre. Hundene i vores to spand ved godt, at de ikke skal komme foran hundeførens spand.

Det er ikke svært at køre hundeslæde og det går ikke så hurtigt som vi havde forventet. Det handler om at være godt i knæ og slappe af. Og vigtigst af alt - nyde naturen og de små herlige dyr arbejde.

Vi stopper ved en kåde, hvor vi spiser ”korv” og drikker varm kaffe. Her bliver der også tid til at varme sig ved bålet og tale om oplevelsen ved at være i en fantastisk natur. Skoven virker på sin vis skræmmende uendelig, men også indbydende og meget smukt. Som noget helt uberørt.

Læs mere på www.visitsweden.com

RejseAvisen.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?