Primo Tours

21.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørernsen
Bogmærk eller del
 

Familietur på Idre Fjäll, Dalarna, Midtsverige

Ud på eftermiddagen er vi fremme ved Idre Fjäll og finder vor hytte lidt afsides og neden for en lille bakke. Turen herop - ca. 950 km - er gået fint og vi har kun haft lidt regn på turen, men ingen sne og fine veje helt hertil.

På lysløjpen

På lysløjpen


Rundt om Gränjesvålen og lidt til

Det har sneet hele natten, men nu klarer det op. Der er kommet omkring 30 cm., så vejret og sneforholdene kan ikke være bedre.

Vi kører op til centrum og tager langrendsskiene på og går over mod skistadion. Her starter løjpenettet rundt på Idre Fjäll.

Vi vælger at lægge ud med turen ”Fjället runt”, som fører os rundt om Gränjesvålen, der udgør det centrale fjeld på Idre. Løjpen er ensrettet, således at vi følger urets retning rundt om fjeldet.

Sporene er fint præparerede og snart er vi på nordsiden af fjeldet. Her findes den mere stejle side af Idre Fjälls alpine pister. Men vor tur går faktisk alt for hurtigt, så vi forlænger turen med yderligere et par kilometer ud ad ruten ”Milen”.

Her finder vi også skiskydningsfaciliteter og løjpen fører os tilbage til skistadion.

Udsigt til fjeldet Städjan

Udsigt til fjeldet Städjan


Familien samles

Men der er jo ingen afstande her, så vi fortsætter ad sporet ”Plattespåret 2”, som fortsætter ud i ”Burusjöspåret” - denne gang mod urets retning.

Vi følger elven, der løber ud i Burusjön og spiser vor medbragte frokost ved et lille shelter tæt på løjpen.

Sporet følges til vi igen er tilbage på ”Plattespåret” og kommer frem til skistadion.

Den øvrige familie har vi kontakt til gennem mobiltelefonen og kan følge deres tur op gennem Sverige og sent hen på aftenen er alle fremme i god behold.

Hele familien fra den ældste på 62 år til den yngste på fire måneder finder på plads i den store hytte, der har tre soverum, stort åbent køkken og opholdsrum, bad og sauna samt skistald.

Med lift til toppen af Idre

Med lift til toppen af Idre


Alpint på Idre

6-stole liften - Väststolen - bringer os op mod toppen af fjeldet og herfra er der flere muligheder for at få afprøvet de alpine discipliner. Nogle har taget telemarkskiene på, medens andre har rigeligt med at tumle slalomskiene.

Vestbakken er rød på første stræk og flader så ud i en mere moderat grøn piste. Det gode er, at pisten fortsætter længere ned i dalen på et blåt stykke og er derved forlænget med næsten en halv gang.

Fra toppen af Vest-6-stolen kan vi også glide ned ad f.eks. Blåbærslingan, der er grøn hele vejen og derfor meget let.

På pisten

På pisten


Dalarnas længste piste

Helt til toppen kommer vi med topliften - en tallerkenlift, der trækker os de sidste meter op.

Herfra udgår bl.a. Dalarnas Längsta, som faktisk er en rigtig god og lang piste ned ad hele fjeldet.

Vi ledes gennem rør under vej og ender helt i bunden ved Väst-liften.

Vi kan også vælge at stoppe ved skicenter syd og glide lidt på pisterne dernede, eller vi kan vælge at blive på nordsiden af fjeldet, hvor udfordringerne er større.

Gennem skoven

Gennem skoven


På højfjeldet ved Städjan

I dag følges løjpen ”Fjället runt” til vi kommer til sporet, der fører ned over elven og over mod Gräjesåsvallen - et lille samfund nord for fjeldet.

Her finder vi vandreleden (x-mærkningen), inde i skoven, der viser retningen mod Nipstugan.

Men den megen nysne vi fik forleden, ligger tungt i skovbunden og der er intet spor at se. Vi må selv træde løjpen og det er tungt. Men det er også skønt at træde spor i jomfruelig sne og vide at vi er de første på løjpen.

Men der er anstrengende og vi går forrest lidt på skift. Det er primært den stærkeste, der fører an. Så kommer vi andre og trykker sporet nok så fast! Hvorefter de letteste kommer bagerst.

Opad

Opad


På med skipelsen

Nu begynder det at gå opad mod højfjeldet og vi spænder skifeller (skipels) på skiene, hvorved det går meget lettere op på det nøgne fjeld.

Det tager kun fem minutter at sætte skifellerne på, men sparer os en masse kræfter og tid. Vi kan nu gå lige op ad fjeldet.

Städjan set fra højfjeldet

Städjan set fra højfjeldet


Städjan - et flot fjeld

Hele tiden har vi haft udsidt til Städjan, der rejser sig på siden af os.

Nu, vi er kommet op på fjeldet, ændrer det udseende og bliver spidst som en pyramide - faktisk et rigtigt flot fjeld set fra denne vinkel.

Nipfjället i det fjerne

Nipfjället i det fjerne


Tilbage på sporet

Længere mod nordvest rejser Nipfjället sig i al sin pragt. Men vi kan konstatere, at vi har brugt lang tid på selv at træde sporet op gennem skoven, så der bliver ikke tid til at komme ud til Nipfjället i dag.

Oppe på fjeldet står en frisk vind os i møde. Det har vi ikke kunnet mærke, så længe vi har befundet os nede i skovens læ.

Vi slår nu en bue hen over fjeldet, så vi får vinden i ryggen og glider hen mod Städjan, 1.131 moh.

Vinden tager til og vi søger tilbage mod skoven og finder vort spor. Og det er jo herligt, for nu går det nedad hele vejen.

Den løjpe vi har trådt opad i godt to timer tager nu kun ca. ½ time at glide nedad.

Første tur med ski på

Første tur med ski på


Med børn i sneen

Sammen med den mindst er der allerede bygget en snehule og der er blevet kælket, men nu skal Mathias - 2,5 år - prøve at stå på ski for første gang.

Vi tager ham i hånden og finder et lille spor, der fører os lidt væk fra hytten. Med os har vi kælk, ski og godt humør.

I kanten af pisten spændes skiene på og hvad sker der? Skiene er glatte og glider væk under Mathias! Hvem røg på halen?

Jamen, så prøver vi da bare igen! Hov jeg glider. Bare en halv meter. Og bump! Nå, mon ikke de ski er alt for glatte og bakken alt for stejl ...

Lad os bygge en bjørnehule i stedet. Nu er det sådan her på Idre Fjäll, at bjørnene godt kan lide at sove i en bjørnehule om natten, så vi vil bygge en sådan til bjørnen. Om dagen er bjørnen væk, for så går den ude i skoven og æder bær.

Det tager ikke lang tid at bygge bjørnehulen, men kan bjørnen nu også være i den? Mathias må lige prøve, om bjørnen kan komme gennem hulen.

Men det kniber lidt med modet til at kravle gennem snehulen. Hullet bliver gravet lidt større og med et par imødekommende hænder får han mod nok til at turde kravle igennem. Nu tør bjørnen også kravle gennem hulen!

I mellemtiden er der også bygget en snemand og naturligvis skal han passe på bjørnens hule.

Men han ka’ jo ikke se, hvis han ingen øjne har - og trække vejret skal han også kunne. Så en gulerod kommer på som næse og kartofler som øjne og snemanden er klar.

Grillpølser i sneen er godt...

Grillpølser i sneen er godt...


Det er intet som bål i sneen

Al den aktivitet i sneen gør os sultne, og nu skal vi lave bål.

Unger elsker bål. Lidt fra hytten indretter vi en lille bålplads og en lille grill sættes til at stege lidt pølser og brød - og se, det er guf i sneen.

Vi har altid haft vore børn med i sneen og lært dem, at sne er et pragtfuldt element at færdes i.

At fortælle børnene, at det er koldt og at man fryser i sneen, er ødelæggende. Fryser gør man ikke, hvis man er klædt rigtigt på til det og hvis man rører sig lidt.

På tur mod Nipfjället

På tur mod Nipfjället


På Nipfjället

Det trækker i os for at komme op på Nipfjället, så vi begiver os afsted og følger løjpen over til Gränjåsvallen. Men i stedet for at gå via vort tidligere trådte spor, følges et andet spor direkte op mod Städjan.

Sporet er meget stejlt, men fire guttere på snesko har trådt sporet tidligere, så med skifeller går det lige opad.

Snart er vi oppe på højfjeldet fri af skoven, men i hård, kord vind. Kursen sættes direkte langs den markerede løjpe mod Nipfjället.

I stedet for at dreje fra mod Nipstugan fortsættes fremad og et stykke fremme starter opstigningen af selve Nipfjället.

Her fører en slugt op langs fjeldsiden mod toppen. Her står en frisk vind op over fjeldet og det er koldt og iset.

Den første top er ikke det højeste punkt på Nipfjället. Bag toppen rejser Mulen sig, 1.192moh og det er turens mål.

Herfra er en fantastisk udsigt i alle retninger.

På toppen er isen tyk og ujævn, og det bliver kun til et kort ophold i den stærke blæst.

Mødet med en flok rener

Mødet med en flok rener


Tamrener på Idre Fjäll

Men hvad er det, der er derude bag en lille lavning? En flok rener ligger i sneen.

Forsigtigt glider vil frem mod rensryrene. Det er tamrener fra samerbyen - Sveriges sydligste samere, der holder til her.

Det er vigtigt ikke af forstyrre renerne og ikke gøre dem nervøse, så vi glider forsigtigt frem mod dyrene - men hele tiden i passende afstand.

Da de får øje på os rejser de sig og da er vi klar over, at nu skal vi ikke tættere på for ikke at gøre dem nervøse.

Sjovt at møde rener i et så relativt besøgt område som Idre Fjäll.

Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
Torre La Sal
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt