1.3.09

Af: Nina Plesner Oversættelse/Bearbejdelse: Th.Sørensen Fotograf: Petruska.dk
Bogmærk eller del
 

Sverige: Hundene på 63. breddegrad

En flok på 28 hunde, er ikke nogen lille flok at flytte rundt på. Vi syns ikke om ordet ”dyre-transport”, fordi det skaber et billede af for mange dyr stuvet sammen på for lidt plads med for lidt luft. Derfor kalder vi det for flytning af Siberian Husky kennel fra Danmark til Sverige. Det skaber et helt andet billede for mig i hvert fald.

Klik for større billede


Det lyder mere som ”fra jord til sne”. Og det er lige hvad det er.
Og sikke en masse mere hundene lyster at arbejde i den kolde egn.

Vi befinder os på 63. breddegrad! 1300 km nord for København. Snedækket landskab 8 måneder om året.

Klik for større billede


Et liv med restriktioner

Et liv med stor slædehunde-kennel i Danmark, er et liv med visse restriktioner. De danske skove er små i forhold til nabolandet Sverige. Så det er kun ganske naturligt, at der er regler for, hvor og hvornår vi må arbejde med vores hunde. Der er mange som gerne vil benytte skovene, til alle mulige formål, og der skal være plads til os alle. Men har man høje mål med så mange slædehunde indenfor slædehundesporten, så er det blandt andet gunstige træningsforhold der skal til.

Vi besluttede at optimere vores muligheder for træning. Men det var med et vist vemod vi forlod Dannevang og kollegaerne i skoven. Det har altid været en fornøjelse at spænde hundene for vognen i vores sjællandske skove. Der har aldrig hændt uhensigtsmæssige sammenstød med Siberian Husky spand i de danske skove, fordi den race ikke ejer et gram af aggressivitet i sig overhovedet. Vi har altid mødt venlige mennesker i skovene som var på tidlig løbetur, eller spadseretur med hund. Det var altid fint at snakke med skovfogden, om ny kørselstilladelse, og samarbejdet med Friluftsrådet, som Dansk Siberian Husky Klub er medlem af, er et godt samarbejde.

En slædehund skal ha' sne

Nu holdt vi mest til på Isterødvej, i Gribskov samt i Ganløse Eget og Tisvilde Hegn.
Her har vi fået den bedste behandling af skovfogderne, og har haft godt med plads i skoven.

Der er bare det lille problem med jordveje, at det slider på poterne, slider på os som skal pakke 28 hunde i bilen 4 gange ugentligt, og sne er nu det eneste rigtige for en slædehund!

Klik for større billede


En flot kennel sender et signal

Vi var nødt til at planlægge flytningen nøje, idet hundene skal have hus og hundegård fra 1. ankomstdag til deres nye hjem.

Så vi købte hus og byggede hundegårde et helt år, inden vi egentlig flyttede. Byggeriet blev kun delvist færdigt, idet hundene skulle bo i de hundegårde, vi tog med hjemmefra; altså modulerne skulle med op. Men det var et samlearbejde omkring hundene, som kun tog et par dage, imedens de boede i hundehuse på kæder.
Det egentlige byggeri bestod af bundhegn i alle 12 hundegårde, træramme, den halve meter grus i alle gårde, samt tage og et stort indhegnet område at lege på.

I skrivende stund er alt etableret, og vi har endda fået en erhvervsmæssig kennel-tilladelse fra de svenske myndigheder, som samtidigt er et bevis på, at alt er i den skønneste orden. Vi har fået tilkendegivelser om, at myndighederne synes vores slædehunde-kennel er blandt de flotteste set til dato.

Det er ikke så tosset at få det prædikat! Men en flot kennel sender et signal om god hygiejne, højt dyrevelfærd og overskud i hverdagen.

Vi ville kvitte med stres på arbejdet, gøre op med det faktum at skulle løbe stærkt efter pengene, for ikke bare at betale terminer, men også for at kunne holde fri i 1. kvartal hvert år, for at kunne træne hunde på sne et sted i Europa.

I tilbageblik kan jeg sige, at det måske handlede mere om, at nedsætte vores omkostningsniveau; at have kontrol over dankortet og ikke omvendt.  At kunne kontrollere præcis hvornår vi har lyst til at arbejde, og ønsket om at bytte rundt på arbejde og hobby i tid. Fuldtids-hundekører, det ville vi gerne begge to være.

Klik for større billede


Livet i vildmarken

Livet heroppe - langt ude på landet, eller ”ude i bushen” kan vi kalde det, skaber vitterligt ro i hovedet, og udvikler et roligt gemyt og eksistensen får et nyt perspektiv. Heroppe er det andre værdier som får prioritet. Vi oplever sågar at visse ting har mistet deres betydning helt og aldeles, hvor andre nye områder dyrkes intenst. Nærheden med naturen omkring os for at nævne en af de vigtige.
Det er terapi på højt niveau, at vælte rundt i sneen med hundene. Rudekuverter kommer dér i anden række. Når nordlyset viser sine mange ansigter, glemmes tid og sted, og følelsen af besøg fra rummet fylder meget. Man tænker næsten at Scully og Moulder fik ret! De minus 25 grader bider ikke så hårdt som det lyder. Det er bare en fornemmelse af frisk frost.
Gruppehylet fra hundene lyder i præcis 40 sekunder. De undres også over nordlysets underlige færden. Måske siger de tak for mad eller godnat, men i hvilket fald er det nærkontakt med naturen af 3. grad at stå og være tilskuer til alt dette.

Klik for større billede


En forandret hverdag

Vores hverdag har naturligvis forandret sig en hel del. Fra følelsen af at være fortravlet til fornemmelsen af at tiden er til for os, er slående. Hverdag er en dag med rutiner med hundene, men rutiner med nærhed til hundene. 28 hunde skal have hver deres omsorg og opmærksomhed. Så hver morgen er vi sammen med dem i halvanden time. Her får de serveret hver deres vandskål med smagsvand i.
Fra september til maj er der jo ikke drikkevand i hundegårdene, fordi det ville fryse til is. Omkring en liter drikker de.
Og de får gjort rent hos sig. Det er lidt af en kunst at finde ud af den bedste facon at få 30 frosne hundelorte samlet op. Men med forskellige værktøjer lader det sig gøre.

4-5 gange om ugen træner vi dem i sneen på slæde. Det tager ca. 5 timer at få 3 store hundespand af sted på 25 km sprint ture. Men hen over vinteren har vi haft kennelassistent til hjælp. Omkring ved juletid, har vi kun ca. 6 timers lys at lege i. Derefter er det på med pandelampen.

Klik for større billede


I forbindelse med fodring gør vi rent i deres legeområde, hvor de netop har færdedes i løbet af træningsdagen. Vi sætter en ære i at holde områderne helt fri for hundelort. Her er meget rent på kennelen. Vi har konstrueret en fodringsvogn, for at gøre det mindre slidsomt at servere madskålen for hver hund. Det er såmænd bare en ombygget trillebør, som vi kan laste med 10kg hakkekød, 10kg tørkost og 30 liter vand. Men man kan let få øje på de slidskader, der kan komme efter 10 eller 20 års arbejde med mange dårlige arbejdsstillinger. Så vi gør hvad vi kan for at rationalisere arbejdsgange, og gøre hver bevægelse lettere. Bare det at bukke sig ned for at servere en skål for én hund er jo ingen sag, men at gøre det 56 gange hver dag, bliver jo til en anden sag.
Når de halvanden times fodrings tid er ovre, slukker vi lyset i hundegårdene for den dag. Klokken er nu 18, og alle er stimuleret og glade.

Det er et stort arbejde at flytte fra et land til et andet.
Hunderegler er aldrig de samme, og det nye sprog kan gøre det svært at gøre tingene på den rigtige måde og i den rigtige rækkefølge. Det gælder i øvrigt alle de andre aspekter i en flytning til udlandet.

Der er så sandelig også ting vi savner fra Danmark. For eksempel var det altid nemt at ringe til DKK og få en snak. Man følte næsten man kendte personerne derinde. Hos SKK er de også enormt flinke, men man føler lidt de sidder på kontor alt for langt væk fra én selv. Sverige er jo et langt land, og vi bor 650km nord for dér hvor SKK opererer fra.

Klik for større billede


Konkurrencerne

Det Nordiske Mesterskab afholdt i Sverige blev en succes for vores kennel. Vi vandt Guld og Sølv med hvert vores hundespand, i den største klasse. Vi lå så tæt på hinanden, at det næsten skulle have været 2 guldmedaljer vi fik.
Vi har nu vundet NM 3 år i træk, og synes ikke det er noget urealistisk mål at gå efter en af VM titlerne, sidst i februar måned.

Forberedelserne til VM har været en stor del af vores hverdag lige siden vi kørte hjem fra EM for et år siden. Her erhvervede vi os en bronze-medalje i nærkamp med sølvet! Vi fik smag for mere, og har arbejdet intenst for at være klædt ordentligt på. Men at lege med de professionelle kræver en helt speciel forberedelse.
Vi undersøgte hurtigt hvordan VM ruten ser ud. Det er vigtigt at vide om sporet er stejlt med mange kurver, eller fladt med kun få tekniske finesser. Selve hundespandet skal sammensættes forskelligt, i de to tilfælde. Og træningen vi lægger i hundene, er også forskellig i de to tilfælde.

Vi har studeret vores modstandere, og kontrolleret hvordan de har styrker og svagheder. De har nu desværre ikke så mange af det sidstnævnte!

Tidligt på sommeren etablerede vi kontakten til den mand som præparerer ski til både det svenske, men også det italienske ski-landshold. Han har nu lært os kunsten at præparere slædens meder, således at vi får et bedre glid på slæden. Det er ikke uvæsentligt at kende disse hemmeligheder, eftersom det kan gå gruelig galt, hvis man smører på en forkert måde eller med en forkert voks. Også hemmeligheden bagved strukturen i ski er vigtigt at kende til. Det er få minutter, eller i visse fald sekunder man vinder eller taber en konkurrence med.

Vi har en biolog tilknyttet vores kennel, som sammensætter en ernæringsrigtig kost til hundene. Forholdet mellem proteiner, fedt og kulhydrater skal være helt speciel. Også tidspunktet for vitamintilskud skal være eksakt. Gennem hele sæsonen har vi naturligvis givet hundene helsekost produkter fra Rheumacure A/S i Stege, som jo i årevis har dokumenteret succes med deres sortiment af produkter. Det har betydet at hvor vi forrige år drog af sted til EM med bare 700km i hundebenene, så har vi i år været i stand til at holde dem totalt skadefri i led og muskler, og drager nu af sted med 1.100 km i benene. Det er ikke uvæsentligt.

Det er jo konkurrencerne med hundene vi har som gulerod i dette nye liv, men har måttet sande, at bare det at have god tid til kontakt med hver eneste hund, hver eneste dag – fylder strøm på batterierne i en sådan grad, at det fylder ligeså meget som hunde-ræs!

Klik for større billede


Jobsituationen er lidt ustabil. Det er ikke heroppe der findes flest job at kunne søge. Men da omkostningsniveauet er lavt, klarer vi os med halvtidsjob.

Hundene er sponsoreret med mad, vi selv med tøj, så vi skal tjene til livets almindelige ophold. Og det gør vi så.

Vi vil vide om få år, hvordan det føles at have efterladt karrieren derhjemme, og om vi kan stimuleres på  ”nærkontakt og nordlys”.

Læs mere om et spændende liv med hunde oppe i Midtsverige på Petruschkas hjemmeside.

Se også...
RejseAvisen.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?