Riis Rejser

19.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Rideferie i Det grønne Skåne, Sydsverige

De islandske heste står allerede klar og opsadlede, da vi ankommer til Kvarnbacka Islandsheste. Det er Johan Larssen, som ejer Wisseltofta Gård, der tager imod os.

Klar til ridetur i Skåne

Klar til ridetur i Skåne


Kvarnbacka islandsheste

Kvarnbacka er en af Sveriges største islandsheste-gårde med omkring hundrede heste og her skal vi lære ”Nordens fuldblod”- den lille hårdføre og stærke islandshest - nærmere at kende.

Vi skal ride over stok og sten i det naturskønne Visseltofta under kyndig vejledning af vor turleder - Johan.

Jeg har skiftet de bløde kondisko ud med et par støvler med stiv sål. Det er min erfaring, at jeg bedre har styr på tingene, når jeg ”står” op med halvstrakte ben og bliver så ikke øm under svangen, når jeg bruger stiv sål - nu jeg ikke har ridestøvler! Det var den nedre del.

På den øvre forsynes jeg med den obligatoriske ridehjelm. Men én er for lille, en anden for stor. så jeg vælger den store for ikke at få ”knust” hovedet allerede før jeg falder af hesten!

Ude på gårdspladsen ser Johan os an og udpeger os én efter én og fører os hen til de tålmodigt ventende islandsheste.

Alle er dog ikke lige tålmodige. En mindre sort hest stamper i jorden med det ene forben, så støvet står op omkring den, som om den vil sige: kommer vi ikke snart i gang?

Jeg får tildelt ”Solfargi” en lysebrun hest med en næsten gul manke. Hesten skal lære mig at kende og jeg den, så jeg går hen og taler beroligende til den. Klapper den og siger dens navn.

Så foden i stigbøjlen og op i sadlen.

Rideferie for begyndere og let øvede

Rideferie for begyndere og let øvede


Godt for begyndere

Flere har aldrig før siddet på en hest, men på disse tålmodige dyr går det fint og alle har følelsen af, at der er styr på det.

I en række rider vi fra gården og ud i skoven. Vi går langsomt til at begynde med for vi skal krydse en offentlig vej, men inde i skoven kommer der lidt efter lidt mere fart på.

Da vi skal op ad bakken rejser jeg mig lidt i saddelen og læner mig fremover for at aflaste hestens ryg.

Oppe sættes der mere fast på. Jeg læner mig behageligt tilbage, strammer lidt i tøjlerne og holder hænderne nede ved sadlen. Og pludselig er jeg ovre i tølt - denne særlige gangart for islandske heste. Med rappe trin farer vi gennem forårsskoven på den smalle sti.

Lidt efter strammer jeg til og er igen ovre i almindelig gang. Vi passerer en lysning i skoven inden vi skal ned ad bakken. Nu læner jeg mig bagover, medens hesten forsigtigt bærer mig nedad igen.

Det bliver kun til en kort tur i dag og det er synd for både mig og hesten. Dels kunne jeg lære meget mere om disse dyr og dels meget, meget mere om den grundlæggende måde at være sammen med hesten på - lige fra opsadling til afsadling og hvorledes udstyret anvendes optimalt.

Et par dage - måske en uges grundlæggende kursus ville være sagen – og mulighederne herfor er mange.

Johan byder på kaffe og kage, mens han fortæller om sit livsværk:

- Vi arrangerer alle former for guidede rideture, men det normale er 2½ times rideture. For begyndere kan mindre gøre det. Der er mange som ønsker en hel dag og det kan sagtens lade sig gøre. Vi medbringer kaffe og kage, eventuelt proviant og nyder så bare det at være sammen med hestene ude i naturen. Vi avler selv islandske heste og har et stort arbejde med at flytte hestene frem og tilbage mellem f.eks. Øland - hvor de i perioder lever på Alvaret - og her.
Vinterridning bliver mere og mere populært. Her i Visseltofta er der meget kønt om vinteren, når sneen pudrer træerne i skoven.
Her på gården har vi normalt ingen boende - kun børn på lejrskole - men vi har flere pensioner, bed and breakfast, etc. her i Visseltofta og omegn.

Subaru
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Outwell
Tamarit Parc Resort
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt